Ind- og udland

Overlægers ekstraarbejde i ok-forhandlinger

FAS anbefaler 1.500 kroner i timen til overlæger på frivilligt ekstraarbejde.

Lægemangel og diverse behandlingsgarantier betyder, at der er stor efterspørgsel efter, at overlægerne skal bruge mere af deres fritid på at arbejde. Men hvor meget skal de have i timeløn? 750 kr? 1.000 kr? 1.500 kr? 2.000 kr.?

Det spørgsmål kommer formentlig til at afspejle sig i årets overenskomstforhandlinger.

»Overlægernes frivillige ekstraarbejde er blevet en mere og mere synlig generel problemstilling. Vi oplever en tiltagende diskussion af, hvad aflønningen skal være,« siger Overlægeforeningens formand, Erik Kristensen.

Regionerne har en interesse i, at overlægerne lægger ekstraarbejde på regionens sygehuse, for det betyder, at færre patienter skal sendes til behandling på privathospitaler. Og det kan regionerne spare penge ved.

Region Midtjylland har således ønsket at lave en generel aftale med fast takst for ekstraarbejde med FAS (Foreningen af Speciallæger) og har udarbejdet et forslag til en ramme for vilkårene. Et forslag, FAS har afvist.

»Den tilbød ikke rimelige vilkår, når man tænker på, at det er folks fritid, det drejer sig om. Det virker som om, regionerne ikke rigtig har forstået, at de befinder sig i en konkurrencesituation med det private. Det er politisk besluttet, at vores sundhedsvæsen skal være sådan indrettet, at der er konkurrence, og uanset om man synes om det eller ej, så må man indrette sig efter det,« siger Erik Kristensen.

FAS har udarbejdet et alternativt forslag til Region Midtjylland.

Forslaget er fremsendt, og FAS har samtidig opsagt den eneste aftale, der hidtil er lavet med en region, nemlig med Region Nordjylland.

»De gamle merarbejdsaftaler, vi lavede med amterne, er forældede og baserer sig blandt andet på, at ekstraarbejde er en undtagelse. Der hersker andre forhold i sundhedssektoren nu, for eksempel forekommer ekstraarbejde stort set dagligt,« siger Erik Kristensen.

Der er større krav i FAS' oplæg til en ny ramme. Hvor kravet til timelønnen for ekstraarbejdet i den nordjyske aftale var 1.000 kroner, er det nu 1.500 kroner.

Danske Regioners sundhedsudvalgsformand, Ulla Astman, har sagt at overlægernes lønninger ikke skal stige voldsomt. Hvad tror du, de vil sige til de 1500 kroner?

»Hvis regionerne synes, det er for meget, synes jeg, der er en ikke ringe grad af hykleri i det. For taksten findes allerede. Den er, hvad overlæger allerede har lavet aftale om på flere sygehuse. Men regionerne må selv om, om de vil lave en generel aftale. Der skal under alle omstændigheder en individuel aftale til med den enkelte overlæge om vilkårene, hvis han eller hun vil lægge frivilligt ekstraarbejde på et sygehus. Vi melder i aftaleudkastet ud, hvad vi synes, lønniveauet skal være.«

Ifølge aftaleudkastet skal lønnen for ekstraarbejde tillægges ferie og pension. Det gør den ikke i dag. Endvidere lægger det op til, at ekstraarbejde altid skal være frivilligt, og at der skal være flere muligheder for afregning, herunder stykprisbetaling, samlet betaling, afregning efter drg-takster eller efter Sygesikringen.

Leder eller funktionær?

Region Midtjyllands sundhedsdirektør, Leif Vestergaard Pedersen, vil ikke kommentere det konkrete forslag fra FAS. Han siger:

»Det er et oplæg til forhandlinger, som nu skal i gang. Men principielt vil jeg sige, at selvfølgelig skal overlægerne honoreres for det arbejde, de lægger ud over, hvad almindelige mennesker arbejder. Vi er ikke enige om honoraret og mekanismerne omkring det. Jeg synes, overlægerne er meget fikserede på en taksameterbetaling eller akkordbetaling. På en måde så det virker som om, overlægerne er på vej til at definere sig selv som funktionærer eller industriarbejdere og ikke som ledere, som jeg gerne så overlæger som. Det er en strategi, jeg ikke forstår, men hvis det er, hvad de ønsker, så anerkender jeg da det. Men så må de jo også tage de ulemper, der følger med, for eksempel tidsregistrering og nok en anden - mindre - anerkendelse.«

Erik Kristensen kommenterer: »Lønforhandlinger foregår også blandt ledere. Mig bekendt er topledernes honorar i den private sektor steget med 25 procent. Jeg er lige ved at tro, at også Leif Vestergaard Pedersen har lønforhandlinger om sin egen løn,« siger han.

Læs også Fokus side 118.

Forslag fra YL skal overhale 4-års-reglen

> Yngre Læger

Yngre Læger har nu fremlagt den »turboplan« for videreuddannelsen, som formand Lisbeth Lintz bebudede på repræsentantskabsmødet i november.

Planen, som kan ses på Læger.dk, rummer to muligheder for at gennemføre hurtigere uddannelsesforløb til speciallæge, som kan gennemføres også efter, at den såkaldte fireårsfrist er overskredet.

Det ene forløb - »turbomodellen« - kan fx bruges for en læge, som har arbejdet flere år i et speciale, men uden at få et hoveduddannelsesforløb. Videreuddannelsesrådene skal her kunne vurdere, om lægen faktisk har kompetencer, som betyder, at specialeforløbet faktisk kan overstås på bare tre år.

I et såkaldt »raketforløb« skal en læge kunne indgå en aftale med en afdeling og kontraktligt binde sig til at arbejde fx 50 timer om ugen. Til gengæld skal hoveduddannelsesforløbet afkortes fra fem til kun fire år.

Lisbeth Lintz erklærer sig overbevist om, at ingen sundhedsminister vil kunne sige nej til Yngre Lægers forslag til at øge og fremskynde produktionen af de stærkt efterspurgte speciallæger.

Indlægssedler til debat

> København

»Det er rystende, at det nu kommer frem, at der findes en række medicinprodukter, hvor man kan risikere anafylaktisk shock, som kan være livstruende, uden at dette fremgår af indlægssedlerne til disse produkter«. Sådan var reaktionen hos Enhedslistens sundhedsordfører, Per Clausen, efter at 21 SØNDAG på DR havde undersøgt mere end 500 medicinprodukter for at tjekke, om læger og patienter får de livsvigtige advarsler i præparaternes indlægssedler. I seks tilfælde bliver der ikke advaret om en bivirkning i Danmark, selvom der bliver advaret mod den selvsamme bivirkning i Norge og Sverige.

Per Clausen har spurgt sundhedsminister Jakob Axel Nielsen, om han vil tage initiativ til en undersøgelse af, hvorfor indlægssedlerne ikke er ens, og om ministeren vil sikre, at alle produkter, hvor der er risiko for anafylaktisk shock, udstyres med en information om dette.

Men allerede inden ministeren har svaret Per Clausen, udtaler han, at han »grundlæggende har stor tillid til systemet, at han er tilfreds med, at Lægemiddelstyrelsen er i gang med at lave nye regler for informationer om bivirkninger, som skal være klar i slutningen af året, og at han ikke nødvendigvis mener, at patienterne altid skal have alle informationer«.

Lægemiddelindustriforeningens (Lif) vicedirektør Jan Hylleberg har bidraget til debatten ved at oplyse, at branchen flere gange har forsøgt at få opdateret indlægssedlerne i lægemidler hurtigere, end det sker i dag, men at Lif har måttet acceptere, at »Lægemiddelstyrelsen også skal nå andre opgaver«.

Lægeforeningen understøtter en konstruktiv og kritisk debat om anvendelsen af lægemidler, men advarer mod politisk motiverede panik udtalelser, der har karakter af »skræmmekampagne mod nyttige og i nogle tilfælde livreddende lægemidler«.

»Alle læger ved, at penicillin i sjældne tilfælde kan udløse allergiske reaktioner, herunder anafylaktisk shock. Hvis der ikke foreligger oplysninger om tidligere allergisk reaktion over for penicillin, ordineres penicillin mod mange typer af infektioner, og mange menneskeliv er reddet«, udtaler Yves Sales, formand for Lægeforeningens Lægemiddeludvalg.

Aftale om klassificering af lægelige chefstillinger i Region Sjælland

> FAS

Der er mellem Overlægeforeningen og Region Sjælland indgået en forhåndsaftale for afdelingsledelser ansat efter »Aftale for lægelige chefer« - dækkende såvel det somatiske som det psykiatriske område.

Aftalen har afsæt i den nye sygehusstruktur og indebærer, at alle stillinger grundlønsmæssigt indplaceres på løntrin 52, men det nye er, at parterne med aftalen har erkendt, at der er stor forskel i ledelsesopgavernes omfang og kompleksitet i de enkelte afdelingsledelser, hvorfor der ud over grundlønsindplaceringen skal ydes et konkret funktionstillæg betinget af en konkret vurdering af ledelsesopgaverne i den enkelte lægelige chefstilling.

I overensstemmelse hermed er der foretaget en klassificering af samtlige lægelige chefstillinger i regionen, idet der er anvendt en graduering i tre niveauer.

Overlægeforeningen opfatter dette som en model, der i forhold til de aktuelle ok-forhandlinger, rummer en række af de rigtige elementer.

Læs hele Overlægeforeningens Nyhedsbrev på www.laeger.dk

Søg i Sundhedsstyrelsens autorisationsregister

> København

Det er nu muligt at søge i Sundhedsstyrelsens register over autoriserede sundhedspersoner. Registeret indeholder blandt andet oplysninger om navn, adresse, eksamen, faggruppe, speciale, autorisationsID og -dato. Søgemuligheden er først og fremmest henvendt til sundhedspersoner, der vil finde deres eget autorisations-ID, eller arbejdsgivere, der søger oplysninger i forbindelse med ansættelser. Private kan også bruge søgemuligheden til at søge oplysninger om læger, speciallæger eller andre i sundhedsvæsenet.

Registeret indeholder ikke oplysninger om særlige vilkår for autorisationen - om for eksempel en læge er under skærpet tilsyn.

Disse oplysninger kan findes på Sundhedsstyrelsens side for tilsynsoplysninger eller på Patientklagenævnets hjemmeside

Autorisationsregisteret findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside under uddannelse og autorisationsforhold.

Afbud via e-mail

> Hjørring

De patienter, som ikke skal til en forundersøgelse forud for de skal opereres - f.eks. mænd, der skal steriliseres - har på Kirurgisk Afdeling, Sygehus Vendsyssel, mulighed for at melde evt. afbud via mail i stedet for at ringe. Denne mere uforpligtende kontakt har fremmet patienternes lyst til at melde afbud i stedet for bare at blive væk.

Patienterne har kunnet melde afbud via mail i ca. et halvt år, og omkring en tredjedel af patienterne bruger muligheden for at maile. Ordningen er ifølge afdelingen »en ubetinget succes«.

Også Billeddiagnostisk Afdeling i Sygehus Vendsyssel giver deres patienter mulighed for at melde afbud via mail, hvor ordningen også har vist sig at mindske frafaldet.