Ind- og udland

Hvem skal gøre rent?

Skotland stopper for udlicitering af rengøring på hospitalerne. Det sker som led i kampen mod resistente bakterier.

Skotland har gjort det - sagt farvel til sygehusenes udlicitering af rengøring og madlavning til private firmaer. Skotske sygehuse har - ligesom britiske - oplevet en epidemi af dødsfald som følge af hospitalsinfektioner med multiresistente bakterier. Dødsfaldene skal tælles i hundreder, og den skotske sundhedsminister Nicola Sturgeon var belejret af kritikere, som beskyldte hende for at lade stå til. Indtil i mandags, hvor hun meddelte, at sygehusene ikke skal forny kontrakterne med de private virksomheder.

Hjemtag rengøringen

»Det lyder som en fornuftig idé«, siger professor i klinisk mikrobiologi Hans Jørn Kolmos, Odense Universitetshospital.

»Der er tre ting, som er vigtige, når det gælder om at dæmme op for resistente bakterier: Håndhygiejne, rengøring og en fornuftig antibiotikapolitik. Man skal have mulighed for at dreje på alle tre håndtag - og det kan man kun, hvis det hele er samlet under én hat. Det er langt mere kompliceret, når det er udliciteret«.

At der er en sammenhæng mellem rengøringsniveauet og forekomsten af f.eks. MRSA (stafylokokker) og clostridium difficile er ifølge Hans Jørn Kolmos dokumenteret i flere undersøgelser.

Det er imidlertid et problem, at rengøringsmetoderne - selv når der er skinnende rent - er for ringe, set med mikrobiologens briller. Selv den hvideste tornado efterlader myriader af bakterier, som man bare har tværet rundt med sin opvredne klud.

»Skal man etablere en standard for rengøringsniveauet, er det ikke nok at se på, om der er visuelt rent. Man er nødt til at se på den bakteriologiske standard«, siger Hans Jørn Kolmos. »Det handler dels om hvilke, dels om hvor mange bakterier der er. Nogle vil man slet ikke acceptere, andre mere harmløse kan man tillade til et vist niveau«.

Hvis den bakteriologiske standard for rengøringen skal hæves, skal rengøringspersonalet have en hygiejnisk grunduddannelse. Og netop af den grund er det fornuftigt at lade sygehusene selv stå for rengøringen igen, mener Hans Jørn Kolmos.

»Hospitalerne har heller ikke været for gode til at røgte hvervet selv. Men man har bedre hånd i hanke med det, hvis det er hospitalet selv, der står for rengøringen. Det er lettere at stille krav til sig selv, end at gå ud og stille krav til et firma, som altid kan sige, at 'det var ikke med i udbudsmaterialet, så det skal genforhandles'«.

Dertil kommer, at en hygiejnisk grunduddannelse er en større opgave.

»Og den er det altså nemmere at løse med fastansatte end i forhold til private udbydere, der ansætter folk lige fra gaden«.

Synligt og usynligt

Afdelingslæge Elsebeth Tvenstrup Jensen, Afsnit for Sygehushygiejne ved Statens Serum Institut, er enig i, at rengøringen er et vigtigt element i at bryde smittevejene.

»Det har været en almindelig opfattelse, at det snavs, man kan se på gulvet op til ca. 30 centimeters højde - det er som regel ikke det, man bliver syg af«, siger hun.

»Men hvis man skal et problem til livs, hvis man f.eks. har et udbrud, er det vigtigt med en ordentlig rengøring, og i nogle tilfælde en desinfektion. C. difficile er måske et af de største problemer, fordi den danner sporer, som kan ligge længe i miljøet«.

Både Hans Jørn Kolmos og Elsebeth Tvenstrup Jensen understreger, at det især er »det nære patientmiljø«, dvs. sengebord og senge, men også dørhåndtag og andre håndgreb, telefoner samt naturligvis bad og toiletter, der skal holdes rent.

»Men selv om de usynlige mikroorganismer er hovedfjenden, skal nullermændene og fedtpletterne ikke fredes«, siger Elsebeth Tvenstrup Jensen.

»Hvis der er snavset på gulvet og overfyldte papirkurve, er jeg sikker på, at det også påvirker vores egen renlighedsadfærd. Og samtidig er det synlige snavs en indikator for det generelle hygiejneniveau på stedet. Så også på den måde kan rengøringen have betydning, selv om den måske ikke er direkte«.

Om det er sygehuset selv eller et firma ude i byen, der gør rent, burde i princippet være ligegyldigt, mener Elsebeth Tvenstrup Jensen: »Vi har nogle standarder for, hvordan der skal gøres rent. Så det afgørende er, hvilket rengøringsniveau du har defineret«.

Litteratur: Christensen CE, Jørgensen JS, Kolmos HJ. Rengøringens betydning for forekomst af hospitalsinfektioner. Ugeskr Læger 2007;169:4249-51.

Mange socialt udsatte børn er afskåret fra idræt

>Odense

Langt de fleste 11-årige har lyst til at deltage i idræt i fritiden. Men socialt udsatte børn gør det sjældnere, end de kunne tænke sig.

I en samlet undersøgelse af udsatte børns fritidsliv har Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet fået en gruppe 11-årige til at udfylde et spørgeskema om deres ønsker om idrætsdeltagelse og om, hvor meget de faktisk deltager.

De har også udfyldt en dagbog om deres daglige fysiske aktiviteter i skole, fritidsordninger og fritid, som gør det muligt at sammenligne socialt udsatte børns med ikkeudsatte børns aktivitet.

89 pct. af socialt udsatte og 87 pct. af øvrige børn, ønsker at dyrke idræt mindst en time dagligt. Men 18 pct. af socialt udsatte drenge og 11 pct. af pigerne oplever, at de reelt ikke har mulighed for det. Der er især forskelle imellem de socialt udsatte børn og øvrige børn med hensyn til deres muligheder for at dyrke idræt i fritiden.

Knap hver tredje socialt udsat barn deltager ikke i den idræt, som de har lyst til, og relativt ofte fordi forældrene ikke har råd eller tid til at støtte dem i aktiviteten.

Minister: 1.600 flere speciallæger om otte år

> København

Allerede fra 2016 vil der være 1.600 flere speciallæger på arbejdsmarkedet, end der ville have været uden den videreuddannelsesreform, som regeringen gennemførte i 2007 med det formål at afkorte den gennemsnitlige uddannelsestid.

Spådommen blev fremsat af sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K), da han onsdag var kaldt i samråd for at redegøre for regeringens løsning på sundhedsvæsenets rekrutteringsproblemer.

Den langsigtede løsning - at uddanne mere personale - kan dog ikke stå alene, sagde ministeren:

»Det tager i gennemsnit ti år at uddanne en læge til speciallæge og knapt fire år at uddanne en sygeplejerske, en radiograf eller en bioanalytiker«.

Da næsten 60 pct. af sygehusenes sygeplejersker arbejder på deltid, ser ministeren det ifølge altinget.dk som nærliggende at få flere af dem til at arbejde længere, bl.a. ved at gøre arbejdspladserne mere attraktive.

En opgave, som det dog ifølge ministeren påhviler regionerne at løse.

Ministeren henviste også til en mere »fleksibel opgavevaretagelse«, som i øjeblikket studeres af en arbejdsgruppe, en såkaldt task force, som blev nedsat efter trepartsaftalen sidste sommer.

Strategien skal bl.a. indeholde eksempler på, hvordan det sikres, at opgaverne ikke varetages på et højere specialiseringsniveau, end det rent faktisk er nødvendigt.

Lægeforening: Differentier ventetid og udredningsplaner

>København

Læ geforeningen er på vej med et alternativ til det udvidede frie sygehusvalg, der om kort bliver sat ud af kraft et år, mens sygehusene høvler af de lange ventelister efter forårets konflikt.

Ifølge Lægeforeningen bør der i stedet indføres differentierede ventetider, der garanterer alle patienter ret til behandling inden for en til tre måneder. Samtidig skal der sættes fokus på patienters ret til hurtigere udredning. Det skal ske ved, at alle patienter får en udredningsplan.

Lægeforeningen peger på, at de nuværende garantier ikke omfatter alle patienter. Der er i dag garantier for patienter med akutte og livstruende lidelser. Det udvidede frie sygehusvalg - som nu suspenderes - kommer kun de patienter til gavn, der fejler noget, som de private sygehuse behandler, alternativt skal man til udlandet.

Patienter, der falder uden for de kategorier, er ikke omfattet af en garanti.

Lægeforeningen foreslår, at der indføres en garanti for alle, som gradueres efter lægefagligt skøn af behovet for hurtig behandling. Endvidere er forslaget, at der indføres pakkeforløb for alle diagnoser og forløb i sundhedsvæsenet.

Sundhedsstyrelsen bør gå ind og formulere overordnede principper og hurtigst muligt udarbejde en landsdækkende positivliste over henvisningsdiagnoser, der kræver behandling inden for en til to måneder.

Det offentlige og det private sygehusvæsen skal efter Lægeforeningens opfattelse supplere hinanden, hvilket skal indgå i patientens behandlingstilbud. Det samme skal patientens EU-rettigheder.

Forslaget skal endeligt behandles på bestyrelsesmødet den 6. november.

Skotland afprivatiserer i kamp for bedre hygiejne

>Skotland

Private rengøringsfirmaer skal smides ud af skotske hospitaler. Det sker i et forsøg på at standse udbredelsen af livsfarlige, resistente hospitalsbakterier som MRSA (stafylokokker) og Clostridium difficile.

Ifølge søndagsavisen The Observer vil den skotske sundhedsminister Nicola Sturgeon forbyde hospitalerne at udlicitere rengøring og catering til private firmaer. Fremover skal institutionerne selv være ansvarlige, sagde ministeren på en partikonference i hendes parti, SNP.

Sidste år var der 6.430 tilfælde af C. difficile i Skotland, hvoraf 597 var dødelige. Ministeren har været under skarp kritik for at gøre for lidt ved hospitalsinfektionerne.

Ministeren oplyste, at hospitalerne mandag ville modtage en besked om, at det fra nu af vil være helt slut med privatiseringen af rengøring og madlavning i Skotland. Eksisterende kontrakter vil have gyldighed til de udløber. Der er tale om et dramatisk opgør med den privatiseringspolitik, som blev introduceret af den konservative Thatcher-regering i 1980'erne.