Ind- og udland

Løbsk immunsystem er en mulig forklaring på katastrofe blandt britiske forsøgspersoner

En storm af cytokiner fra overstimulerede immunceller kan være forklaringen på de dramatiske reaktioner, der for nylig bragte seks britiske forsøgspersoner i livsfare. Reaktionerne opstod kort efter, at forsøgspersonerne havde fået injektioner med et eksperimentelt lægemiddel, TGN1412, ved et fase 1-forsøg. De seks mænd, der var raske frivillige forsøgspersoner, blev indlagt akut på intensivafdeling og udviklede multiorgansvigt. Nu - tre uger efter hændelsen - er en af forsøgspersonerne stadig kritisk syg, mens tre andre fortsat hospitalsbehandles (status ved redak-tionens slutning).

Yderligere to forsøgspersoner, der fik placebo, var upåvirkede efter injektionerne.

»Virkningsmekanismen for TGN1412 kan godt forklare, at stoffet kan fremkalde en reaktion, der minder om toksisk shock,« siger professor Carsten Geisler, der er leder af Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi ved Københavns Universitet. Han har kigget på den dokumentation, der foreligger om TGN1412 i den videnskabelige litteratur.

TGN1412 er et monoklonalt antistof, der specielt binder sig til CD28-receptoren på overfladen af immunsystemets T-celler. Stoffet er en såkaldt super-agonist, der er i stand til at aktivere T-cellerne, uden at der er et antigen til stede. TGN1412 og lignende stoffer har tidligere været afprøvet på forsøgsdyr, herunder mus, rotter, aber og kaniner, uden at man har set alvorlige bivirkninger. Det tyske biotekfirma TeGenero, der har udviklet stoffet, mente tværtimod, at det havde flere positive virkninger, som kunne bruges i behandlingen af blandt andet leddegigt og andre autoimmune sygdomme.

»Dyreforsøgene har givet firmaet anledning til at tro, at TGN1412 selektivt ville stimulere de såkaldte regulatoriske T-celler, der har en dæmpende virkning på immunsystemet. Men de reaktioner, der er opstået hos forsøgspersonerne, kan teoretisk være sket, hvis stoffet i stedet har stimuleret T-cellerne mere generelt. Når T-cellerne aktiveres, frigør de cytokiner, som blandt andet får blodkarrene til at udvide sig. Ved en massiv overstimulation af T-cellerne kan dette fremkalde blodtryksfald og shock. Det er for eksempel den reaktion, man ser ved toksisk shock, hvor specielle bakterier danner stoffer, såkaldte superantigener, der udløser en massiv T-celle-stimulation,« forklarer Carsten Geisler.

Katastrofen har affødt debat i de britiske medier, hvor forsøgets design er blevet kritiseret. Når man ikke kendte stoffets virkning på mennesker, burde man have observeret hver enkelt forsøgsperson i en længere periode, før man fortsatte med injek-tionerne, sagde kritikere i den britiske lægeforenings tidsskrift, BMJ, den 25. marts.

De britiske lægemiddelmyndigheder, Medicines and Healthcare Products Regulatory Agency, MHRA, havde på forhånd godkendt forsøget. MHRA har nu startet en undersøgelse af hændelsen og arbejder også med den teori, at det injicerede stof kan have været forurenet.

North West London Hospitals

(udsender nyhedsbulletiner om forsøgspersonernes tilstand) www.nwlh.nhs.uk/news/item.cfm?id=97

eder i BMJ

bmj.bmjjournals.com/cgi/content/full/332/7543/ 677

TeGenero

www.tegenero.com/news/statement_re_tgn1412/index.php

www.tegenero.com/news/faqs_re_tgn1412/index.php

Parexel

www.parexel.com

MHRA

www.mhra.gov.uk

Fakta

TGN1412 er udviklet af det tyske biotekfirma TeGenero.

Fase 1-forsøget blev gennemført af firmaet Parexel, der har specialiseret sig i at gennemføre kliniske afprøvninger af nye lægemidler for industrien.

Forsøget fandt sted den 13. marts 2006.

Forsøgspersonerne var otte yngre raske mænd, der havde meldt sig for et honorar på hver 2.000 GBP.

De seks forsøgspersoner, der blev syge, blev indlagt på intensivafdelingen på Northwick Park Hospital i London.

Forsvar for behandlingeri strid med Sundhedsstyrelsens anbefalinger

> Vejle

Som en udløber af sagen på Bornholm Centralsygehus, der frem til 2004 opererede kvinder for brystkræft i strid med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, har medierne kunnet fortælle lignende historier om andre sygehuse, der har forbrudt sig og fortsat forbryder sig mod Styrelsens anbefalinger. Et af dem er Horsens Sygehus, som JyskeVestkysten har bragt i fokus ved at rejse tvivl om kvaliteten af sygehusets behandling af kræft i æggestokkene.

Vejle Amt etablerede operationscentret til behandling af denne kræftform i 2003 i Horsens, og ifølge amtsborgmester Otto Herskind Jørgensen viser en rapport om centrets behandling, at de patienter, der opereres på centret, får en behandling af »international standard«, ligesom en observatør fra H:S Rigshospitalet har godkendt rapportens konklusioner.

»Det gode resultat skyldes, at alle operationer udføres af to højtkvalificerede kirurger, og at en af Europas bedste eksperter på området - en hollandsk professor - er til stede ved alle operationer«, udtaler borgmesteren. Da samlingen af operationerne i Horsens først skete i 2003/2004, har man endnu ikke overlevelsestal, der kan sammenlignes med andre hospitalers, men den høje kvalitet, som rapporten dokumenterer, sandsynliggør ifølge amtet, at tallene fra Horsens tåler sammenligninger med f.eks. tallene fra Aalborg Sygehus.

Treogtyve læger under skærpet tilsyn i 2005

> København

I 2005 blev 35 sundhedspersoner - heraf 23 læger - sat under skærpet tilsyn.

I alt oprettede Sundhedsstyrelsen 340 såkaldte § 5a-sager, som alle bygger på afgørelser fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, Landstandlæ-genævnet og domstolene.

Der blev givet fagligt påbud til fem sundhedspersoner, fire læger og en tandlæge. Der blev givet påbud om, at journalføring, information og samtykke skulle leve op til gældende regler, og i et tilfælde blev en læge påbudt omhyggelig og samvittighedsfuld opfølgning på sine patienter, mens en anden blev pålagt efteruddannelse.

I to tilfælde - der begge drejer sig om læger - indstillede Sundhedsstyrelsen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at der blev indledt en sag om virksomhedsindskrænkning ved domstolene.

En læge fik frataget sin autorisation ved dom efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen, og Styrelsen har i et tilfælde indstillet en læge til midlertidig autorisationsfratagelse.

Oplæg til rygelov stemples som for vagt

> København

Regeringens netop fremsatte oplæg til en rygelov - som skal have virkning fra den 1. april næste år - er uambitiøst og virkningsløst og beskytter ikke ansatte i private virksomheder.

Det mener Netværket Nej til Passiv Rygning, som Kræftens Bekæmpelse er en del af.

Ifølge regeringens udspil må der ikke ryges på offentlige arbejdspladser og institutioner. Spisesteder skal som udgangspunkt være røgfrie - men med mulighed for at etablere særlige rygerum. Det samme gælder værtshuse med et areal på over 100 kvadratmeter: De skal være røgfrie - dog kan der indrettes rygerum.

Cafeer og mindre værtshuse kan frit vælge, om de vil være røgfrie eller ej. Hvad angår private arbejdspladser, skal disse selv sørge for at udforme en rygepolitik: »Vi siger tillykke til de offentligt ansatte. Det er den eneste effektive løsning, men resten af oplægget er noget juks. Vi ville ønske, at Lars Løkke Rasmussen havde turdet vise mod til også at beskytte de ansatte på private arbejdspladser«, udtaler overlæge, Anne Thomassen, formand for Kræftens Bekæmpelse til cancer.dk

Overlæge Hans Storm, forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse, mener heller ikke, at der er tale om en forbedring for de privatansatte, idet en rygepolitik jo »godt kan gå ud på, at man giver folk lov til at ryge, som de vil«.

Hverken rygerum eller regler om, at folk må ryge på deres eget kontor, beskytter tilstrækkeligt, mener Hans Storm: »De skadelige stoffer fra røgen trænger stadig ud. Det er som i et svømmebassin, hvor man kun må tisse i den ene ende«.

Ifølge Jørgen Falk, projektleder i Sundhedsstyrel-sen, handler det om at »denormalisere« rygning. Når det bliver mere besværligt at ryge, bliver det også mere attraktivt at lade være, selv om der selvfølgelig altid vil være nogle, som ønsker at være i opposition til normerne«, siger han til Fyens Stiftstidende.

Psykiatere skal forklare sig

> København

Læger ansat i Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) skal forklare politikerne i H:S' bestyrelse, hvorfor de bryder anbefalingerne om medicin til psykisk syge.

Baggrunden er, at Sundhedsstyrelsen har slået fast, at en læge handlede korrekt, da han i fjor behandlede en 32-årig kvinde, som pludselig døde efter et krampeanfald. I den omtalte sag er patienten ifølge Styrelsen behandlet med fire præparater på en gang. Af Styrelsens anbefalinger fremgår det, at det bør være reglen og ikke undtagelsen, at lægerne behandler skizofrene med et præparat ad gangen for at undgå alvorlige bivirkninger som krampeanfald og blodpropper.

Anne Mette Dons, overlæge og kontorchef i Sundhedsstyrelsen, kan ikke udtale sig om den konkrete sag, men udtaler sig generelt til Jyllands-Posten: »Vores vejledninger er et udtryk for, hvad vi mener, at lægen bør gøre.

Hvis lægen vælger at fravige vejledningen, skal det være velbegrundet. Men det er ikke op til os at vurdere. Det skal Patientklagenævnet eller domstolene vurdere«.