Ind- og udland

Svært at lokke læger til Ishøj

Ishøj mangler praktiserende læger. Tilsyneladende kan intet trække dem til, og 5.000-6.000 borgere har læge i en nabokommune. For et år siden besluttede Ishøj Kommune derfor sammen med Region Hovedstaden at afsætte et millionbeløb til sagen.

Som led i planen har kommunen bl.a. indrettet et stort sundhedscenter. Ifølge direktør for praksis i Region Hovedstaden, Eva Simonsen, vil det være indflytningsklart til februar, med en fløj, som kan rumme de 3-4 læger, som ifølge Eva Simonsen er det øjeblikkelige behov i kommunen.

For at dække behovet skal Ishøj have 12 praktiserende læger. I øjeblikket har man ni. Af dem har den ene i nogen tid forsøgt at sælge sin praksis, og Eva Simonsen regner med at se flere Til salg-skilte inden for de næste få år.

Hidtil har ingen læger ønsket at nedsætte sig i den spritnye lægefløj, og det til trods for, at kommunen ifølge Eva Simonsen tilbyder at betale to tredjedele af huslejen for fællesarealer som f.eks. kantine, venteareler og møderum.

Der skal handles hurtigt, hvis der skal findes en løsning inden den 1. februar, hvor lokalerne efter planen vil stå færdige. Ifølge formanden for PLO's praksisudvalg i Region Hovedstaden, Birgitte Alling Møller findes der faktisk læger, som har vist interesse. Hvem de er, ved hun dog ikke, for navnene ligger hos rekrutteringsfirmaet Medpro, som Region Hovedstaden har entreret med - og de holder kortene tæt til kroppen.

Dem ville Birgitte Alling Møller gerne tale med - for en løsning behøver ikke ligge så langt borte:

»Måske skal der ikke så meget til«, siger hun. Først er der selvfølgelig huslejen, for selv om lokalerne er moderne og lækre, og de ligger hensigtsmæssigt, er der lige det med huslejen. Den er på 2.500 kroner pr. kvm., og »vores overenskomst lægger jo ikke op til, at man kan fastsætte sit honorar efter, hvor højt ens omkostningsniveau er«, siger praksisudvalgsformanden.

Dertil kommer, at Ishøj er et sårbart område med meget tidskrævende patienter: »Her er mange socialt belastede, og de mange tosprogede har dels en højere sygdomsfrekvens end den gennemsnitlige befolkning, dels kræver de ekstra tid på grund af sproglige barrierer. Det er der jo ikke taget højde for i vores overenskomst, hvor betalingen er den samme, uanset varigheden af konsultationen«, siger Birgitte Alling Møller.

I forhandlingerne med Region Hovedstaden håber hun derfor, at der kan findes en måde at honorere det ekstraarbejde på, der følger med en lægepraksis i Ishøj. Især da i betragtning af huslejeniveauet.

Hvem står på Medpros liste?

Rekrutteringsfirmaet Medpro har for regionen fundet nogle læger, som gerne vil arbejde i Ishøj - de ønsker bare ikke at stå med driftsansvaret - de vil hellere være ansatte, hævder Medpro.

»Vi arbejder på at finde en model med en ekstern driftsherre«, siger Eva Simonsen, der ikke ønsker at gå mere i detaljer, så længe denne model forhandles med PLO. Hun sporer dog ingen større glæde over modellen hos PLO. Og det er ifølge Birgitte Alling Møller med rette:

»Regionen ønsker en aftale, som ligger uden for overenskomsten, og som giver Medpro mulighed for at etablere en lægeklinik og ansætte læger, så det er Medpro, der råder over ydernumrene. Vi mener, at det er praktiserende læger, der skal drive lægeklinikker i Danmark. Det er en forudsætning for, at almen praksis fungerer - og vi mener bestemt ikke, at alle muligheder er udtømte«.

F.eks. tror Birgitte Alling Møller ikke, at Medpro har fortalt hele historien. Afviser de læger, firmaet har kontakt med, virkelig helt at nedsætte sig i egen praksis?

»Hvis vi kunne få lov at tale med dem, kunne vi måske finde ud af, hvad der ville gøre det attraktivt for dem at nedsætte sig som almindelige, praktiserende læger«, siger hun.

»Måske handler det om at hjælpe med at ansætte en praksismanager til at hjælpe med den daglige drift, og noget sundhedspersonale - for vi har jo også at gøre med et sårbart område«, siger Birgitte Alling Møller. Hun hentyder hermed til de mange sociale problemer og de mange tosprogede, som dels er mere syge, dels »kræver mere tid i konsultationen end borgere i f.eks. Birkerød« - uden at Ishøjlægens honorar pr. konsultation af den grad er højere. Hun ser det dog som positivt, at der ansættes sundhedskoordinatorer i centret, som i nogen grad kan aflaste lægerne.

Men andre problemer trænger sig på: Den høje husleje er ét, og det kan løses med lidt god vilje. Honorarspørgsmålet kan blive lidt mere kompliceret.

Et tredje problem er, at regionen synes, den har flottet sig ved at love et basishonorar op til 1.600 patienter de første to år: »En læge, der nedsætter sig i Ishøj, hvor der ikke er nogen læger, der har åbent for tilgang, er jo sikret 1.600 patienter nærmest fra dag ét«, siger Birgitte Alling Møller.

Hospitaler betaler 22 procentfor meget for medicin
> København

Danske hospitaler betaler 22 procent mere for den dyreste medicin end norske sygehuse gør. Det viser en undersøgelse fra Danske Regioner.

Danske hospitaler kunne have sparet 307 millioner kroner i 2008, hvis de kunne have købt medicin til de samme priser, som norske hospitaler betaler.

I undersøgelsen sammenlignes udgifterne til de 14 mest omkostningstunge medicintyper i Danmark og Norge. Den viser, at der er store forskelle i AIP-priserne på hospitalslægemidler i de to lande (de officielle listepriser, som medicinalfirmaet melder ind til Lægemiddelstyrelsen).

AIP er vejledende, men de fleste lande kan opnå større eller mindre rabatter efter forhandling eller udbud, når der skal købes ind til sygehusene.

»Problemet er, at loven ikke tillader, at vi selv fastsætter en øvre pris, sådan som nordmændene gør«, siger formand for Danske Regioner Bent Hansen (S).

»Det kan vi godt fortsætte med som de glade, troskyldige og naive danskere, der tror på, at medicinalindustrien aldrig kunne finde på at udnytte det danske marked. Eller vi kan lave systemet om, så vi presser firmaerne ned i samme prisleje, som resten af Europa har. For vi må erkende, at Danmark er for lille et marked til, at virksomhederne af sig selv vil give os ordentlige rabatter«, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner.

Fire af fem danskere venterverdensklassebehandling
> København

I alt 79 procent af borgerne forventer, at de får kræftbehandling »i verdensklasse« på danske sygehuse. Kun 19 procent tror ikke, at det er tilfældet.

Til Altiknget.dk siger direktøren for Dansk Sundhedsinstitut, Jes Søgaard, at det ikke kan undre:

»Min vurdering er, at mange danskere laver den fejlslutning, at den meget høje skat er lig med, at vi bruger mange penge på sundhed. Det gør vi også, men vi bruger klart mindre end i vores nabolande«, siger Jes Søgaard.

Han kalder det modigt og nødvendigt, at formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), har startet debatten om prioritering i sygehusvæsnet. Regionsformanden har peget på, at udgifterne til medicin på sygehusene vil stige med en milliard til næste år.

»Medicinudgifterne galoperer lige nu, og det er 6-7 præparater, hvor de fleste er til kræftbehandling, som står bag stigningen,« siger Jes Søgaard.

Undersøgelsen af forventningerne til kræftbehandlingen er foretaget af et analysebureau for medicinalvirksomheden Roche, som bl.a. producerer kræftmedicinen Avastin. Det livsforlængende, men ikke helbredende lægemiddel er centrum i en verserende debat om, hvorvidt der skal sættes grænser for nye, meget dyre behandlingsformer - og hvem, der skal foretage prioriteringerne.

Vikarbureauer under pres
> København

Der er krise i vikarbranchen på sundhedsområdet. Flere regioner og kommuner har smækket kassen i for vikarer og satser i stedet på egne vikarbureauer, skriver Erhvervsbladet.dk.

Ifølge direktør i det nordsjællandsk vikarbureau Care2, Peter Kriegbaum, er antallet af vikarbestillinger faldet med en tredjedel. Samme oplevelse har foreningen af sygeplejerskevikarbureauer (FASID), hvor direktør Torben Evald kan fortælle, at stort set alle medlemmerne oplever en kraftig opbremsning i det offentlige sundhedssystems vikarforbrug.

Usikkert job kan skade dit helbred
> England

Det er muligt, at du overlevede den seneste fyringsrunde? Men derfor skal du ikke nødvendigvis føle lettelse, for måske er dit helbred mere truet end din arbejdsløse, tidligere kollegas.

Det er essensen af en undersøgelse, som arbejdsmedicineren Stuart Whitaker, University of Cumbria, har foretaget af helbredsrisikoen ved at frygte for at miste sit arbejde, sammenlignet med faktisk at være arbejdsløs.

»Ansatte, som frygter for at miste deres job, træder ind i en skadelig ,forventningsfase`, hvor de er klar over, at deres stilling er truet, men ikke ved mere end det«, siger han til den britiske avis The Guardian. »Ansatte, som er blevet fyret rykker ud af denne fase og videre til en ,afslutningsfase`, hvor de håndterer konsekvenserne, snarere end bekymrer sig om dem«.

Stuart Whitaker baserer sin undersøgelse på talrige studier, herunder amerikansk forskning i effekten af lukningerne i stål- og bilindustrien i 1970'erne. Undersøgelser, som viser, at usikkerhed i ansættelsen fører til et vist stressniveau, øget tobaksrygning og drikkeri og flere lægebesøg.

Ifølge avisen rejser det spørgsmålet, om den britiske primærsektor vil kunne matche det stigende lægeforbrug, der kan blive følgen af en recession. Ifølge det britiske sundhedsvæsens informationstjeneste steg lægeforbruget let fra 1972 til 2006 - med undtagelse af 1991, hvor der pludselig var 8 pct. flere, der aflagde besøg hos lægen.

Ministerier til kamp mod piratkopiering
> København

Med hjemmesiden Stoppiraterne.dk håber en række ministerier at dæmme op for piratkopiering - ikke bare af musik, film, luksus- og mærkevarer og bilreservedele, men også af medicin, som udgør en direkte fare for forbrugernes sikkerhed og sundhed.

Hjemmesiden indeholder råd og informationer til såvel forbrugerne om at undgå falske produkter som til virksomhederne om, hvordan de undgår, at deres egne produkter bliver kopieret - og hvad de gør, når det alligevel sker.

Ministerierne bag hjemmesiden er Økonomi- og Erhvervsministeriet, Kulturministeriet, Skatteministeriet, Justitsministeriet samt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Tuberkulose i Nakskov
> Lolland

En elev på en erhvervsskole i Nakskov har fået konstateret tuberkulose. Klassekammeraterne og eleverne i en parallelklasse skal derfor lige og deres lærere undersøges for tuberkulose.

Ifølge afdelingslæge ved embedslægeinstitutionen i Sorø, Jens Otto Veje, skal i alt ca. 35 personer nu undersøges for tuberkulose, skriver Lolland Falsters Folketidende.

Af ca. 40 personer, som i år har fået konstateret tuberkulose i Region Sjælland, kommer de ti fra Lolland Kommune, heraf de fleste fra Nakskov, skriver avisen.

Byens praktiserende læger er også via et brev fra embedslægen blevet gjort opmærksom på, at de skal have fokus på eventuel tuberkulose hos deres patienter. Flere af de smittede fra Nakskov er unge, og alle er etniske danskere. Sygdommen er altså ikke »importeret« fra et udlandsophold.

»Operation Life« redderover 110 liv om måneden
> København

Måske lyder det ikke af meget, at antallet af dødsfald på hospitalerne er reduceret med fem procent på halvandet år. Men de fem procent svarer til 1.212 ekstra liv, siden kampagnen »Operation Life« blev lanceret på sygehusene sidste år.

»Kvartal for kvartal kan vi se, at færre dør. Det er ensbetydende med bedre patientsikkerhed på sygehusene«, siger Beth Lilja, sekretariatschef i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, der står bag kampagnen sammen med Tryg Fonden.

»Operation Life« fokuserer på seks konkrete behandlingsområder, og kampagnens mål er på landsplan at redde 3.000 liv inden april 2009.

I tredje kvartal 2008 lå antallet af dødsfald under indlæggelser 342 lavere end det forventede i forhold til 2006.

Med andre ord har sygehusene ved at optimere behandlingerne reddet over 110 ekstra liv om måneden i juli, august og september.

Fortsætter det i samme takt, vil det lykkes at nå det ambitiøse mål, inden kampagnen slutter til april.

Afskedsreception for FAS' formand
> Foreningen af Speciallæger

På FAS' repræsentantskabsmøde i 2008 godkendte repræsentantskabet en ny model for den fremtidige indretning af FAS.

Den nye struktur trådte i kraft den 1. januar 2009 og betyder blandt andet, at hvervet som særskilt formand for FAS forsvinder.

Fremover tilfalder formandsposten for FAS automatisk formanden for den største forhandlingsberettigede forening.

Som følge heraf fratrådte overlæge, dr.med. Poul Jaszczak formandsposten den 31. december 2008. Poul Jaszczak blev valgt som formand i 2005.

FAS indbyder i den anledning til afskedsreception for Poul Jaszczak onsdag den 21. januar 2009 kl. 14.30-17.00 i Domus Medica, Store Sal, Kristianiagade 12, 2100 København Ø.