Ind- og udland

Gravides selvbestemmelsesret - en etisk udfordring

Spørgsmålet om, hvorvidt abortgrænsen skal fremrykkes fra 12. til 18. graviditetsuge, er ikke et af de etiske spørgsmål, hvor skillelinjen går mellem pragmatiske, fagligt funderede læger på den ene side og filosofisk, humanistisk orienterede etikere på den anden. Inden for lægestandens egne rækker er uenigheden udtalt. Det er Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, der har foreslået at hæve grænsen - eventuelt i første omgang kun for gravide, som har fået konstateret fostersygdom - og der er da også udbredt enighed om det uhensigtsmæssige i, at nakkefoldskanning foretages i 13. uge, hvor tidsfristen for fri abort er indtruffet en uge forinden.

»Det er uheldigt, at kvinderne bliver bragt i det dilemma, og vi er i udvalget åbne for en flytning af grænsen«, fastslår formand for Lægeforeningens Etiske Udvalg, Hans Buhl. Udvalgets opfattelse er, at i den periode, hvor fosteret ikke kan overleve uden for moderen, er det hende, der bestemmer. Og en etisk rutsjebane, hvor kvinder venter med at abortere på baggrund af langt mindre alvorlige indikationer end Downs syndrom, frygter Hans Buhl ikke: »Man får ikke foretaget en abort, uden at man har tænkt sig grundigt om, og der er ikke noget etisk argument imod at få foretaget abort efter 12. uge. Det etisk vanskelige dilemma indtræffer der, hvor personalet bringes i den dobbeltrolle, der gør, at de på den ene stue forsøger at holde live i børn, der er født helt ned til 22. uge, mens de på en anden er med til at abortere fostre 24 uger henne i graviditeten«, mener Hans Buhl.

Formand for Det Etiske Råd, overlæge på Vejle Sygehus, Ole Hartling, afviser, at en flytning af grænsen fra 12. til 18. uge blot er en pragmatisk manøvre: »12-ugers-grænsen blev i sin tid fastsat af praktiske grunde, for at kvinden kunne få svangerskabsafbrydelsen så tidligt som muligt, hvis ikke hun ønskede at være mor - også fordi det var mere skånsomt for hende. Men i den aktuelle problemstilling har vi at gøre med en mindre gruppe kvinder, som ønsker at blive mødre, men som ønsker afbrydelsen så sent som muligt for at være mere sikker på, at barnet bliver helt rigtigt«.

Retten til at være formynderisk

Ole Hartling medgiver, at fortalerne for at rykke grænsen har en pointe i at påpege, at resultatet af fosterscreening med blodprøve og nakkefoldskanning først foreligger på det tidspunkt, hvor grænsen for fri adgang til abort allerede er passeret. Men teknologien har ifølge Det Etiske Råds formand affødt en trang til perfektionering, som ikke må få frit løb: »Der tales så meget om patienternes - her kvindens - selvbestemmelsesret. Men omfatter selvbestemmelsesretten retten til at vælge til? I lægelovens forstand er selvbestemmelsesretten defineret som en uindskrænket ret til at sige nej til et indgreb eller en behandling. Jeg ved godt, at det af nogle vil blive betegnet som formynderisk. Men hvorfor har dette ord udelukkende så negativ en klang? Formynderi kan også udtrykkes med et anderledes positivt ord, idet det kan betyde omsorg. Og her kan abortsamrådene ses som en beskyttelse mod grundløse eller forkerte valg«, understreger Ole Hartling.

Leder af Sex & Samfunds Præventions- og Rådgivningsklinik, Charlotte Wilken-Jensen, slår fast, at nakkefoldskanning »ikke er tænkt som og ikke må ikke blive en sorteringsmekanisme: Den fri abort er en mulighed for dem, der ikke vil være forældre - ikke et middel til at bestemme, hvilke børn man vil være forældre til«. Charlotte Wilken-Jensen deler således ikke holdning med sit eget videnskabelige selskab, idet hun i lighed med Ole Hartling ikke finder det formynderisk, at kvinderne skal ansøge om tilladelse til abort hos abortankenævnene: »Kvinderne bliver ikke sat til forhør men får altid en tilladelse, når det drejer sig om Downs syndrom. Det er nærmest en ekspeditionssag. Man skal jo også ansøge om at få et pas - det er der ingen, der finder formynderisk«, siger Charlotte Wilken-Jensen.

Politikerne afventer en indstilling fra Det Etiske Råd - også selv om rådsmedlemmerne ikke kommer med en entydig udmelding: »Men som udgangspunkt er vi ikke indstillet på at ændre grænsen og dermed åbne en ladeport for, at alle kan abortere inden f.eks. 18. uge. Det fåtal af kvinder, som der er tale om her, får i dag tilladelse fra abortankenævnene, og det - samt al mulig hjælp og støtte - skal de fortsat have«, understreger Jens Peter Vernersen, Socialdemokraternes sundhedsordfører.

»Vi er åbne over for at ændre grænsen men afventer rådets betænkning, som forventeligt vil medtage alle de spørgsmål, der må afvejes mod hinanden«, lyder det fra De Radikales sundhedspolitiske ordfører, Charlotte Fischer.

Folketingets Sundhedsudvalg har bedt Det Etiske Råd om en indstilling, der foreligger til foråret.

Hvad er vigtigst for dig?

> Yngre Læger

Som led i forberedelserne til OK 08 har du nu mulighed for at gå ind og prioritere, hvad dine »OK-penge« skal bruges til. Skal alle forbedringerne gå direkte i lønningsposen, eller skal der også bruges penge på fx pension, bedre vagthonorering eller fuld løn under fuld barsel?

Send et signal til Yngre Lægers forhandlingsdelegation om, hvad der er vigtigst for dig, og se, hvad dine kolleger prioriterer.

Log dig på Læger.dk og klik på OK 08-logoet. Er du yngre læge, kan du være med, ellers må du nøjes med at kigge på. Der vil løbende komme nye OK 08-relaterede aktiviteter på hjemmesiden, så kig forbi jævnligt.

Uvildig rådgivning vedr. høreapparater

> Foreningen af Speciallæger

Efter at regeringen og Folketinget har liberaliseret leverancen af høreapparater til hørehæmmede, har netop leverancen givet anledning til offentlig omtale i flere omgange. De fleste husker vel omtalen af høreapparatleverandører, der havde aftale med ørelæger om betaling for leje af lokaler m.m. til undersøgelser af patienter, der havde fået diagnosticeret et høretab. Denne omtale fik indenrigs- og sundhedsministeren og Foreningen af Speciallæger til at indgå en aftale om, at ørelæger, der stiller den diagnose, skal informere patienten om rettighederne vedr. valg af høreapparat, og om ørelægens aftaler med en leverandør, hvis en sådan eksisterer.

Ørelægens informationspligt skal dokumenteres ved, at patienten underskriver en erklæring om at have modtaget informationen.

De Radikale har nu som omtalt i Kort nyt nr. 5 foreslået, at ørelæger skal udelukkes fra at have interesser i høreapparatleverancer, fordi det ikke kan garanteres, at de giver en uvildig rådgivning, hvis de kan være påvirket af egeninteresser. Lovforslaget gælder ydermere alle private klinikker og hospitaler.

Peter Haahr, formand for Foreningen af Praktiserende Speciallæger og selv ørelæge, vil på ingen måder forsvare en rådgivning, som ikke er faglig og uvildig, men han er slet ikke tilfreds med den situation, der er opstået, hvor der hele tiden skal indføres nye tilpasninger og forbud.

»Det kan godt være, at vi umiddelbart har fået en større konkurrence blandt høreapparatleverandører, men vi har ingen garanti for, at prisen er faldet, og kvaliteten er steget til gavn for borgerne og for Sygesikringen, og det er i al fald blevet mere besværligt for patienterne,« siger Peter Haahr.

»Ørelægerne får betaling af Sygesikringen for undersøgelsen og for at stille diagnosen, men mange ørelægers uddannelse og store viden som audiologer vil ikke blive brugt ved høreapparattilpasningen, hvis de ikke på nogen måde må have forbindelse til leverandøren. Høreapparatleverandørerne har i stort omfang tømt sygehusenes øreafdelinger/audiologiske afdelinger for audiologiassistenter, så ventetiden der er overordentlig lang.«

Peter Haahr har et konkret forslag til, hvordan. undersøgelser, diagnosticering, høreapparatleverancer og -tilpasning kunne tilrettelægges.

»Sygesikringen og Foreningen af Praktiserende Speciallæger har indgået en aftale om tilpasningen af høreapparaterne. Den bliver imidlertid kun brugt et enkelt sted i landet. Hvis den blev anvendt i hele landet, kunne Danske Regioner indkøbe - efter et internationalt udbud f.eks. hvert andet år - det nødvendige antal høreapparater fordelt på et antal fabrikater, og disse høreapparater kunne rekvireres gratis for patienten af ørelægen, som derefter foretager tilpasningen. AMGROS [som er regionernes indkøbsselskab] foretager i forvejen udbud og indkøb af regionernes medicin til sygehusene og vil kunne få meget favorable priser ved et samlet udbud af to års forbrug af høreapparater, der skal bruges til udlevering både på audiologiske afdelinger og hos speciallægerne. Der vil ikke være nogen økonomisk interesse hos ørelægerne, og patienterne vil kunne få den samlede service hos den nærmeste ørelæge uden at skulle rejse til leverandørens klinik«, siger Peter Haahr.

»Det eneste problem, jeg kan se, er, at et lille antal leverandører, som er opstået, siden leverancen er blevet givet fri, taber en del af markedet, og at forslaget ikke er politisk korrekt for regeringen og for flertallet i Folketinget.

Det er ærgerligt for patienterne«, slutter Peter Haahr, »regeringens kvalitetsudvalg er for øjeblikket rejsende i erklæringer som ,Sammenhængende service - med respekt for borgerne og Mest kvalitet for pengene`, og her er et område, hvor regeringen uden problemer kunne føre kvalitetsreformens intentioner ud i livet«.

For yderligere oplysninger kontakt praktiserende speciallæge Peter Haahr på tlf. 40 45 51 71. Læs mere på www.laeger.dk

Færre kirurger skal fjerne udposninger på hovedpulsåren

> København

Resultaterne efter kirurgi på aorta thoracalis i Danmark i perioden 1997-2003 har fået Sundhedsstyrelsen til at anbefale, at færre kirurger udfører indgrebene.

I alt 49 operatører foretog i perioden 542 operationer, hvilket svarer til 1,7 operationer pr. kirurg pr. år. Der var ingen forskel i dødelighed eller postoperativ liggetid ved sammenligning af de forskellige sygehuse. I alt 345 patienter (64 procent) udviklede en eller flere alvorlige postoperative komplikationer, og ifølge den nye opgørelse er dødelighed og komplikationsrate højere end i tilsvarende opgørelser i udlandet.

Undersøgelsen - der er baseret på udtræk fra Landspatientregistret for patienter med operationer på aorta thoracalis i kombination med alle typer aneurismer og dissektioner på aorta thoracalis - indikerer, at for at kunne forbedre de danske resultater på området vil en reorganisering i afdelingerne være hensigtsmæssig. Færre kirurger bør eksponeres for et større antal operationer.

Styrelsen har orienteret samtlige regioner og samtlige behandlede afdelinger om resultaterne af den nye artikel og anbefalet dem at tage konkrete skridt til, at indgrebene i langt højere grad, end det er tilfældet i dag, samles på færre kirurger.

Læs artiklen bragt i Ugeskrift for Læger her:

Parallelimportører får nej til at omdøbe lægemidler

> København

Parallelimportører må som hovedregel ikke omdøbe parallelimporterede lægemidler til de varemærkenavne, producenterne sælger medicinpakningerne under i Danmark. Regeringen og EU-Kommissionen har netop besluttet, at det ville være i strid med varemærkeretten. Parallelimportørernes argument har blandt andet været, at samfundet ville spare penge, og at patientsikkerheden ville blive øget, hvis de kunne få lov til at omdøbe lægemidler i de tilfælde, hvor navnet på det parallelimporterede lægemiddel ikke er det samme som i Danmark.

Vicedirektør i Lægemiddelindustriforeningen, Jan Hylleberg, glæder sig over, at EU-Kommissionen ikke har bøjet sig for parallelimportørernes politiske pres: »Dialogen mellem regeringen og EU-Kommissionen har efter vores opfattelse slået fast, at varemærkeret og patientsikkerhed ikke er hinandens modsætninger, og at dansk domstolspraksis også har fastlagt, hvordan hensynet til patienterne sikres«, udtaler Jan Hylleberg.

Hvilken region er bedst?

> Yngre Læger

Uddannelsesprogrammer og uddannelsesplaner er nogle af de redskaber, der skal bruges til at sætte fokus på og sikre kvalitet i speciallægeuddannelsen. Men i hvilket omfang bliver de brugt? Som led i Yngre Lægers uddannelsesenquete har vi spurgt de yngre læger, som er i gang med deres speciallægeuddannelse, hvor mange der har et uddannelsesprogram og en uddannelsesplan.

Har du et uddannelsesprogram tilknyttet din stilling?

Staten 83%

Region Sjælland 79%

Region Midtjylland 77%

Region Nordjylland 76%

Region Syddanmark 76%

Region Hovedstaden 73%

Vægtet gennemsnit 76%

Uddannelsesprogrammet er en konkretisering af målbeskrivelsen og beskriver de kompetencer, lægen skal opnå i det enkelte uddannelseselement. Programmet indeholder også en beskrivelse af de lærings- og evalueringsmetoder, der skal bruges. Uddannelsesprogrammet godkendes regionalt.

Har du en korrekt udarbejdet uddannelsesplan tilknyttet din stilling?

Staten 83%

Region Midtjylland 53%

Region Sjælland 52%

Region Nordjylland 49%

Region Syddanmark 48%

Region Hovedstaden 48%

Vægtet gennemsnit 50%

Uddannelsesplanen er en individualisering af uddannelsesprogrammet. Her bliver de indsatsområder, den enkelte uddannelsessøgende læge skal fokusere på, identificeret. Planen beskriver også, hvornår og hvordan kompetencerne konkret erhverves på uddannelsesstedet.