Ind- og udland

Speciallæger siger o.k. til døgnvagter

Fælles internmedicinsk ja til speciallæger i vagt døgnet rundt.

Den akutte patient, der ankommer til en akutmodtagelse, skal have adgang til at blive undersøgt af den nødvendige ekspertise og få foretaget de relevante undersøgelser med det samme. Også efter almindelig arbejdstids ophør.

Det mener de ni internmedicinske dobbeltspecialer, der sammen med Dansk Selskab for Intern Medicin er blevet enige om et fælles høringssvar til Sundhedsstyrelsens akutudspil. I svaret bakker selskaberne op om styrelsens forslag om at samle akutfunktionerne i større fælles akutmodtagelser med speciallæger i tilstedeværelsesvagt døgnet rundt.

Det er et brud med den traditionelle holdning i de internmedicinske specialer. Hidtil har det været en udbredt holdning, at der ikke er behov for speciallæger i intern medicin i døgnvagt.

Men situationen har ændret sig, siger Thomas Gjørup, der er formand for Dansk Selskab for Intern Medicin:

»I Sundhedsstyrelsens udspil skal akutmodtagelserne samles i større enheder. Det betyder, at vi får store, travle afdelinger med flere patienter og mange læger. Det er også et faktum, at hen mod halvdelen af de akutte indlæggelser sker uden for almindelig arbejdstid. Patienternes sygdomsbillede - ofte med flere sygdomme på en gang - kræver mere komplicerede behandlinger. Samtidig bliver kravene fra patienterne større, og jeg er ikke sikker på, at de stadig vil stille sig tilfredse med at blive tilset af en tomånederskandidat. Endelig skal vi forholde os til kommunerne, der med deres nye rolle på sundhedsområdet også vil stille større krav.«

De internmedicinske specialer skitserer i deres høringssvar en akutmodtagelse, hvor en speciallæge i døgnvagt har overblikket og roen, er superviserende og rådgivende samt støtter visitationen.

»Det er et spørgsmål om, at ledelserne skal prioritere akutområdet, som traditionelt set er lavprestige. Har vi en effektiv brug af speciallæger på akutmodtagelserne, vil det betyde, at kun patienter, der har brug for det, bliver indlagt. Vi vil kunne klare en del af behandlingen ved at rådgive patientens egen læge, og en del patienter vil kunne omdirigeres til daghospital eller ambulatorium. Jeg tror derfor, at det er realistisk at have speciallæger i døgnvagt, på trods af speciallægemangelen, fordi speciallægerne andre steder i systemet bliver brugt mere effektivt. Det vil frigøre speciallægetid«, siger Thomas Gjørup.

Formanden for Overlægeforeningen, Erik Kristen-sen, synes, at intentionerne i høringssvaret er gode, men han advarer mod at se for stereotypt på problemstillingen:

»Der er behov for en samlet analyse både på det elektive og det akutte område. Jeg er enig i, at man skal prioritere det akutte, men det må ikke ske på bekostning af det elektive område. Jeg tror, at hver enkelt enhed vil have behov for at se på den samlede funktion og analysere opgavemængden også i forhold til, hvilke opgaver der ligger i dagarbejdet med stuegang, ambulatorium m.v. Den analyse må gøres, før man lægger sig fast på den vagtform, som speciallæger skal indgå i.«

Han mener også, at det skal vurderes ud fra, mængden af speciallæger, næstenspeciallæger og yngre læger.

»Det er meget usikkert, hvordan speciallægemangelen udvikler sig de næste 5-10 år, men jeg tror ikke, man skal regne med, at sammenlægningerne af akutfunktionerne vil betyde, at der frigøres speciallæger, fordi vagtbelastningen i dag er meget høj. Samtidig er det af afgørende betydning, at arbejdsmiljøet nøje vurderes, når man lægger akutfunktionerne sammen.«

Journalist Anne Steenberger, as@dadl.dk

Sundhedspersonale vil afkriminalisere eutanasi

> Frankrig

Mere end 2.000 læger, sygeplejersker og andre sundhedsarbejdere står i nyhedsmagasinet Le Nouvel Observateur bag en underskriftindsamling, hvori de indrømmer, at de på et eller andet tidspunkt i deres karriere har hjulpet terminalt syge franskmænd til at dø. Underskriftindsamlingen blev ifølge BMJ offentliggjort fire dage inden åbningen af en retssag i det sydvestlige Frankrig, hvor en læge og en sygeplejerske stod anklaget for at have dræbt en terminal 65-årig patient med kræft i bugspytkirtlen.

Lægen og sygeplejersken risikerer begge fængsel i op til 30 år, såfremt de findes skyldige i anklagen.

Med underskriftindsamlingen ønsker de 2.000 sundhedsarbejdere et stop for retslig forfølgelse af læger og andre i sundhedssektoren for at udøve eutanasi og en øjeblikkelig ændring af loven, således at eutanasi afkriminaliseres og tillades under særlige omstændigheder.

Vi har »bevidst assisteret patienter medicinsk, så de kan dø anstændigt«, lyder det fra sundhedsarbejderne i nyhedsmagasinet.

Lægestuderende slipper for »tvang«

> Århus

Lægestuderende ved Aarhus Universitet behøver ikke frygte for, at de i det sidste to og et halvt år af deres uddannelse kan blive tvangsflyttet til Aalborg Sygehus. Lang tids usikkerhed og polemik er nu mundet ud i, at det bliver frivilligt at drage til Aalborg.

Der er ifølge Nordjyske Medier ikke sat endeligt punktum i de forhandlinger, der stadig pågår mellem studieledelsen på Aarhus Universitet og de lægestuderende, men spørgsmålet om, hvorvidt de studerende skal kunne tvinges til Aalborg, er der enighed om: »De studerende har overbevist mig om, at der ikke kommer noget godt ud af at tvinge dem derop. Det er vigtigere, at det er gode, tilfredse studerende, der kommer til Aalborg«, udtaler Søren Mogensen, dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet, til Nordjyske.

Mikkel Fode, uddannelsespolitisk ordfører for Foreningen af Danske Lægestuderende, finder det »dejligt, at vi har nået så store fremskridt, at vi ikke længere skal diskutere tvang eller ej. Nu kan vi fokusere mere positivt på, hvordan vi får gjort uddannelsen i Aalborg attraktiv for de studerende«.

Både han og Søren Mogensen er sikre på, at studerende vil vælge at tage nordpå af egen fri vilje, selv om det sandsynligvis vil koste Aalborg Sygehus studiepladser i de første år.

Men det er kun de nuværende lægestuderende på Aarhus Universitet, der frit vil kunne vælge mellem Århus og Aalborg. Kommende studerende vil ifølge avisens oplysninger ikke få samme valgmulighed.

Minister har fokus på knækgrænser i speciallægepraksis

> København

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen vil via ministeriets repræsentation i Regionernes Lønnings- og Takstnævn tage initiativ til at følge arbejdet med at gennemføre mere dynamiske knækgrænser i speciallægepraksis.

Baggrunden er, at Dansk Folkepartis sundhedspolitiske ordfører, Birthe Skaarup, har spurgt ministeren, om det er korrekt forstået, at speciallægernes overenskomst medfører, at det kun kan betale sig for dem at behandle et bestemt antal patienter, og at ordningen bevirker, at flere speciallæger rejser til udlandet for at arbejde eller holde ferie.

Bestemmelsen i Foreningen af Praktiserende Speciallægers overenskomst om omsætningsbegrænsning - de såkaldte knækgrænser - indebærer reduktion i speciallægens honorarudbetaling, hvis omsætningen i den pågældende speciallægepraksis i et givent år overstiger visse fastlagte grænser. Knækgrænserne bidrager ifølge ministeren til at sikre mest mulig s undhed for pengene.

Ved den seneste overenskomstforhandling med Foreningen af Speciallæger blev det aftalt at justere overenskomsten for praktiserende speciallæger, sådan at der indføres dynamiske knækgrænser, som i højere grad relateres til den gennemsnitlige omsætning i de forskellige specialer. For nogle specialer vil det betyde, at det for speciallægerne vil blive mere attraktivt at have et større aktivitetsniveau, da reduktionen i honorarer bliver mindre. Dynamiske knækgrænser er stadig i forhandlingsfasen.

Der er desuden mulighed for, at enkelte regioner kan indgå såkaldte § 3-aftaler, som indebærer, at knækgrænserne sættes helt eller delvist ud af kraft for nogle eller alle speciallæger i regionen. Denne mulighed har nogle amter tidligere benyttet sig af i tilfælde, hvor det har været vanskeligt at rekruttere praktiserende speciallæger.

Kommuner kan forebygge genindlæggelser

> København

I en ny rapport fra DSI Institut for Sundhedsvæsen opfordres kommunerne til i deres medfinansiering af somatiske hospitalsindlæggelser at fokusere på de primært ikkespecialiserede indlæggelser, der skyldes ikkekroniske lidelser. Det er primært ældre, hvoraf mange har kroniske baggrundssygdomme, som gør dem mere udsatte, og mange har været indlagt tidligere, hvilket skaber et overlap mellem begreberne forebyggelse af indlæggelser og af genindlæggelser. Kommunen kommer allerede i mange af hjemmene: De ældre har ofte hjemmehjælp, muligvis også hjemmesygepleje, og mange af dem modtager forebyggende hjemmebesøg.

Forebyggelse i forhold til disse patienter er ifølge rapporten ofte et spørgsmål om en hurtig indsats - over dage eller uger - for at forhindre, at den ældre borger bliver til en indlæggelseskrævende patient.

I rapporten præsenteres resultater fra nye randomiserede interventionsstudier, der viser, at det ikke er utopi at forebygge indlæggelser via de eksisterende institutioner i primærsektoren - herunder almen praksis. Det vil dog kræve en systematisk, målrettet og monitoreret indsats, som forudsætter et langt mere struktureret samarbejde, både internt mellem hjemmehjælpere og hjemmesygeplejersker, og mellem sygehuse, almen praksis og de kommunale sundhedsaktører.

Rapporten »Uhensigtsmæssige indlæggelser - muligheder og perspektiver for kommunerne« kan downloades på DSI's hjemmeside. Rapporten udgives af FOKUS (Forum for kvalitet og udvikling i offentlig service) og er også at finde på hjemmesiden www.fokus-net.dk

Høring om krisehjælp og krisebehandling

> Foreningen af Speciallæger

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmus-sen sagde under et samråd med Folketingets retsudvalg sidste år blandt andet, at Sundhedsstyrelsen havde oplyst, at krisehåndtering og kriseterapi debatteres i fagkredse, herunder også om den har en positiv virkning eller ej.

Begrebet krise indgår med meget stor frekvens i mediernes dækning af begivenheder af en vis voldsomhed, og Folketinget, regionsrådene og kommunerne har etableret forskellige tilbud, som mest omtales, når der fremføres kritik af deres utilstrækkelighed. Dansk Psykologforening og Foreningen af Speciallæger i samarbejde med Dansk Psykiatrisk Selskab og Dansk Krise- og katastrofepsykologisk Selskab afholder mandag den 21. maj 2007 kl. 10.00-16.30 en høring på Christiansborg om emnet.

Formålet med høringen er gennem indlæg fra en række nationale eksperter - og en enkelt udenlandsk - og udspørgning af dem at definere forskellige former for krisehåndtering, beskrive de tilbud, der findes, effekten af dem og kvalitetssikring af indsatsen.

Målgruppen for høringen er Folketinget, regionsrådene og kommunalbestyrelser, som træffer beslutning om det tilbud, der skal stilles til rådighed for personer, der har været udsat for voldsomme oplevelser, de to foreningers medlemmer, der leverer krisehjælpen, brugere af krisehjælp og medierne, som dækker de begivenheder, der giver anledning til krisehjælp.

Blandt indlæggene kan nævnes »Er kriseopfattelsen et resultat af samfundsudviklingen?«, »Hvad er krisehjælp, udbredelsen og anvendelsen heraf?«, »Gør krisehjælp gavn - over for hvilke personer og i hvilke situationer?«

Eksperterne vil blive udspurgt af et panel af fremtrædende politikere inden for sundhedsområdet, og der vil blive adgang for deltagerne til at stille spørgsmål.

Endeligt program med oplysning om tilmelding udsendes i uge 13.

Læs mere på www.laeger.dk

Vi har brug for din e-mail

> Yngre Læger

Yngre Læger er i øjeblikket ved at undersøge afdelingslægernes/speciallægernes behov og ønsker - se mere i artiklen »Mellem to stole« i Ugeskrift for Læger nr. 9, 2007.

I den forbindelse inviterer vi alle speciallæger i Yngre Læger til at deltage i et elektronisk panel. Vælger du at deltage i panelet, skal du besvare 5-7 små enqueter om din holdning til forskellige temaer. Det tager ca. fem minutter at udfylde hver enquete, og det hele foregår over en periode på 2-3 måneder.

Men vi mangler ca. 700 e-mail-adresser - og måske også din!

Du kan give os/ajourføre din e-mail-adresse via www.laeger.dk Log dig på og klik på »Mine data«.