Ind- og udland

Økonomiaftale giver overarbejde

Landets sygehuslæger kan se frem til mere overarbejde, når den nye økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner skal føres ud i livet. Med en ekstrabevilling i milliardklassen og en forventet vækst på omkring tre procent er der lagt op til, at de seneste års høje aktivitetsniveau på sygehusområdet kan fortsætte.

I 2005 var væksten på knap fem procent i forhold til året før. Nu regner aftaleparterne med, at væksten i 2007 øges med tre procent i forhold til i 2006. Hertil kommer, at produktiviteten ventes at vokse med to procent. Alt i alt er der udsigt til travlhed og overarbejde på sygehusene i de kommende år. Og som følge af manglen på specialuddannet personale er der risiko for, at en del af de ekstrapenge, der er sat af til flere behandlinger, bliver spist op af overarbejdsbetaling.

»Sådan er virkeligheden, når der er mangel på speciallæger og specialuddannede sygeplejersker. Nogle steder vil man sige: ,Vi kan ikke mere.` Så er det op til de nye regioner, der får større muskler at spille med, at tilrettelægge aktiviteterne,« siger Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner.

Det økonomiske løft forhindrer ikke presset på strukturreformer, der i de kommende år vil føre til sammenlægninger af specialer og nedlæggelser af akutafdelinger. Tværtimod taler manglen på uddannet personale for, at reformerne gennemføres inden for få år, så kvaliteten fastholdes i de ekstrabehandlinger, den økonomiske aftale skaber mulighed for, påpeger Bent Hansen.

Den netop indgåede aftale indebærer, at der i 2007 afsættes 625 millioner kroner til flere behandlinger. I alt 700 millioner kroner er afsat til øgede udgifter til blandt andet kræftmedicin. Med en lånepulje på 800 millioner kroner får sygehusene bedre mulighed for at købe nyt udstyr, og endelig har politikerne taget skridt til at forbedre uddannelsessituationen. Foreløbig er der afsat 25 millioner kroner til efter- og videreuddannelse af læger, sygeplejersker og SOSU-assistenter.

Særligt det sidste glæder Bent Hansen: »Det har været meget afgørende for mig, at vi fik skrevet ind i aftalen, at vi får taget hul på uddannelserne, både på lægesiden og på plejesiden. Selv om 25 millioner kroner ikke er alverden, har vi fået en fælles erkendelse af, at der skal ske noget,« siger han.

Bent Hansen skønner, at der i 2007 vil blive oprettet 80-100 ekstra uddannelsespladser på landets sygehuse inden for forskellige specialer. At sygehusene får bedre mulighed for at låne penge til investeringer i ny teknologi og udstyr, vil ligeledes give et kvalitetsløft, vurderer han. I den politiske aftale indgår også, at der som led i en ny aftale for psykiatriområdet afsættes en milliard kroner ekstra over de næste fire år. Regeringen har i sin aftale med både kommuner og regioner besluttet at undersøge, hvorfor et stigende antal børn og unge henvises til det psykiatriske system, og hvorfor ventetiden fortsat kan komme op i nærheden af et år - trods politisk fokus på feltet gennem adskillige år.

Nattevagten

> Yngre Læger

»Patienterne skal være sikre på at få kvalitet på de danske sygehuse, uanset hvornår de kommer. Når en stor del af patienterne kommer i tidsrummet kl. 16-08, nytter det ikke, at sygehusene ikke er gearet til det. Rammerne for kvalitet i aften- og nattetimerne er de samme som om dagen«.

Med disse ord indleder Yngre Lægers formand, Mette Worsø, sit indlæg i Politiken lørdag den 10. juni 2006 om »Nattevagten«. Du kan læse hele indlægget på www.laeger.dk under Arbejdsliv > Arbejdsforhold > Vagt. Her finder du også vagtkogebogen og andre artikler mv. om yngre lægers vagtforhold.

Yngre lægers arbejdsmiljø og vagtarbejde er i høj grad i fokus, og Yngre Læger holdt sammen med Amtsrådsforeningen og H:S en vagtkonference den 16. juni - læs reportagen i næste nummer af Ugeskriftet.

Kritik af procedurer ved fejlslagent fase 1-forsøg

> Storbritannien

Det fejlslagne fase 1-forsøg med stoffet TGN1412, som førte til, at seks frivillige forsøgspersoner i marts blev alvorligt syge på et hospital i London, skyldtes ikke lægemidlet i sig selv. Derimod kan aspekter af de administrative procedurer i forbindelse med forsøget kritiseres, fremgår det af konklusionen på den undersøgelse, som har haft til opgave at finde ud af, hvad der gik galt.

Rapporten, som er udført af the Medicine and Healthcare Products Regulatory Agency konkluderer ifølge BMJ, at en »uforudset biologisk aktion« forårsagede multiorgansvigt hos alle seks sunde og raske unge mænd, hvoraf en fortsat er indlagt.

Adskillige eksperter har sat spørgsmålstegn ved de sikkerhedsstandarder, der var gældende i forbindelse med forsøget. Det amerikanske firma Parexel, som har rekrutteret forsøgspersoner til og står bag selve den kliniske afprøvning, kritiseres i rapporten for at have begået en serie administrative fejl. F.eks. har firmaet ikke overholdt reglerne for god journalføring. Ligesom der rettes kritik mod, at Parexel lod de forsøgspersoner, der fik placebo, forlade undersøgelsen, inden de fornødne tjek, der kunne bekræfte, at de rent faktisk var behandlet med placebo, var foretaget.

Ikke uventet udtaler advokaten for de mest alvorligt berørte forsøgspersoner, at rapporten er »totalt mangelfuld«.

En international ekspertgruppe er netop udpeget af den britiske sundhedsminister med henblik på at undersøge, hvordan kliniske lægemiddelafprøvninger fremover skal udføres i Storbritannien.

Læs også artiklen »Kan det ske i Danmark?« side 2430.

Penge ikke løsningen på lange ventetider til eksperimentel behandling

> København

En uhelbredelig syg kræftpatient skal højst vente 1-2 uger på eksperimentel behandling. Enten skal der afsættes flere penge, eller også skal patienterne sendes til udlandet til behandling. Sådan lød det i den forgange uge fra Venstres sundhedspolitiske ordfører Jørgen Winther. Han mener, at der er akut brug for flere penge, og han har derfor taget kontakt til De Konservative og Dansk Folkeparti for at finde en løsning.

De Radikales sundhedspolitiske ordfører, Charlotte Fischer, havde forinden spurgt indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V), hvad han vil gøre for at nedbringe ventetiderne til eksperimentel kræftbehandling. Og ministeren understreger i sit svar, at ventetidsproblemet ikke kan løses ved at bevilge flere penge. Den knappe ressource er læger. Derfor - påpeger han - er der allerede iværksat en udveksling af aktuelle ventetider mellem de seks enheder for eksperimentel behandling, så patienterne hele tiden kan tilbydes behandling der, hvor ventetiden er kortest.

Derudover påpeger ministeren, at der ikke er fastsat maksimale ventetider for patienter, der henvises til eksperimentel kræftbehandling, men at denne naturligvis skal tilrettelægges individuelt og lægefagligt forsvarligt under hensyntagen til den enkelte patients helbredstilstand.

I Sundhedsstyrelsens retningslinjer er det fastsat, at der - medmindre helt særlige forhold gør sig gældende - maksimalt vil gå fire uger fra en sygehusafdeling har forelagt en sag for Sundhedsstyrelsens second opinion-panel, som rådgiver i spørgsmål om eksperimentel behandling, til afdelingen har modtaget et råd fra panelet. Den kommende regionsrådsformand Bent Hansen mener ikke, at »vi kommer uden om at afsætte flere penge til eksperimentel kræftbehandling«.

Celebra lige så farligt som Vioxx

> København

På baggrund af en ny metaanalyse vurderer Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF), at brug af celecoxib (Celebra) er associeret med en øget risiko for akut myokardieinfarkt (AMI). I seks randomiserede dobbeltblindede kontrollerede kliniske studier, hvor celecoxib blev sammenlignet med placebo, paracetamol eller nonsteroide antiinflammatoriske stoffer (NSAID), og hvor der forelå data over alvorlige kardiovaskulære tromboemboliske hændelser, sås der en signifikant øget risiko for AMI ved celecoxib, både sammenlignet med placebo og ved sammenligning med placebo, paracetamol eller NSAID.

Der sås derimod ikke signifikant øget risiko for apopleksi eller kardiovaskulær død i celecoxib-gruppen. Tilsyneladende er risikoen for AMI omtrent fordoblet og nogenlunde på niveau med risikoen ved rofecoxib (Vioxx). »Med baggrund i disse data må man, indtil det modsatte er bevist, gå ud fra, at behandling med celecoxib kan være lige så risikabel som behandling med rofecoxib«, konkluderer instituttet, der samtidig minder om, at det aldrig i en randomiseret klinisk undersøgelse utvetydigt har været muligt at dokumentere, at celecoxib medfører lavere risiko for alvorlige gastrointestinale hændelser, f.eks. blødende eller perforeret mavesår, end behandling med andre NSAID.

IRF vurderer derfor, at celecoxib kun i yderst sjældne tilfælde vil være et rationelt behandlingsvalg.

Rofecoxib blev fjernet fra markedet i efteråret 2004 pga. en påvist øget risiko for AMI sammenlignet med placebo. Det har været diskuteret, hvorvidt den samme risiko også gælder for analogpræparatet celecoxib.