Ind- og udland

Finanslov med flere penge til sundhed

Da finansminister Thor Pedersen (V) tirsdag aften kunne præsentere regeringens aftale med Dansk Folkeparti, fremhævede han, at der er hele 1,7 milliarder kroner ekstra til sundhedsområdet i 2007. Langt hovedparten af midlerne - 1,3 milliarder kroner - er dog udmøntning af den aftale, regeringen indgik tidligere på året med regionerne.

Tilbage bliver ekstra initiativer på omkring 356 millioner kroner til næste år. Penge, som både skal sikre nye tiltag samt finansiering af ordninger, som ellers ville udløbe. Der afsættes 100 millioner kroner til eksperimentel behandling til livstruende sygdomme og 100 millioner kroner til gratis influenzavaccination til ældre, førtidspensionister og kronisk syge. De berørte grupper kan blive vaccineret efter henvisning fra egen læge.

I alt 81 millioner kroner er sat af til andre initiativer såsom indførelse af ny behandling med insulinpumper, hørescreening af nyfødte, screening af gravide for hepatitis B, udvidelse af det danske register for knoglemarvsdonorer og etablering af et nationalt organdonorcenter. Endelig suppleres den eksisterende lånepulje på 800 millioner kroner til brug for indkøb af skannere og strålekanoner med yderligere 200 millioner kroner. Kommunerne får desuden lidt flere puljepenge til forebyggelse og etablering af sundhedscentre.

Regeringen holdt igen

Det er Dansk Folkeparti, der har sikret regeringen flertal for sin sjette finanslov, og netop sundhedsområdet har været i fokus under forhandlingerne. Ifølge Ugeskriftets oplysninger har regeringen været tilbageholdende med at poste for mange penge ud - eftersom mangel på specialuddannet personale kan lægge en sten i vejen for mulige forbedringer.

Desuden indebar forsommerens aftale mellem regionerne og regeringen, at regionerne faktisk stillede sig tilfreds med det økonomiske løft på 1,3 milliarder kroner, der har skabt mulighed for flere operationer og satsning på nye behandlingsformer. Da regeringen fremlagde sit eget finanslovsudspil i slutningen af august, beklagede formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), dog, at der ikke var yderligere penge.

I dag glæder Dansk Folkeparti sig over, at det lykkedes at skabe enighed om ekstra midler på næste års finanslov. Sundhedsordfører Birthe Skaarup, der er formand for Folketingets Sundhedsudvalg, fremhæver, at det har været nødvendigt at øge ressourcerne til sundhedsområdet - blandt andet for at følge op på kræfthandlingsplanen. »Det er nødvendigt, hvis vi vil op på internationalt niveau. Der er fortsat problemer med at få stillet en hurtig diagnose. Senest har vi hørt eksempler på ventetider på 100 dage for lungekræftpatienter. Det går alt for langsomt, og vi skal have skabt mulighed for bedre patientforløb,« siger hun.

En udvidelse af lånepuljen til sygehuse, der anskaffer nyt udstyr såsom skannere og strålekanoner, kan afhjælpe ventetiden på undersøgelser.

Birthe Skaarup erkender dog, at der er et problem med personalemangel: »Vi ved, at det er et hårdt fag at være onkolog. Man holder ikke så længe,« siger hun.

Hvad behandlingen af alvorlige sygdomme angår, er Birthe Skaarup tilfreds med, at det blandt andet bliver muligt at videreføre planerne om at hjælpe patienter, der står på venteliste til transplantation. Et nationalt, landsdækkende organdonorcenter kommer nu på finansloven, efter at både Hjerteforeningen og Nyreforeningen i foråret henvendte sig til regeringen og bad indenrigs- og sundhedsministeren skele til andre lande, hvor folk er mere villige til at afgive organer end i Danmark. Blandt andet i Spanien rykker et hold af erfarne, specialuddannede læger ud på sygehusene for at give information til pårørende om organdonation.

»Alene i 2005 døde 27 danske patienter, mens de stod på venteliste til organtransplantation. Der er et generelt problem med, at organer går til spilde,« siger Birthe Skaarup.

Sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti, Helle Sjelle, vurderer, at det samlede løft til næste år bringer Danmark et skridt nærmere målet om et sundhedsvæsen i verdensklasse. Hun hæfter sig især ved midlerne til eksperimentel behandling: »Den har flere gange vist sig at redde patienter, som var opgivet som uhelbredelige. Det er et område, som fortjener mere opmærksomhed, for gennem den eksperimentelle behandling opnår vi ny viden og bedre behandlingsmetoder, som kan bruges i hele sundhedssektoren«, siger hun.

Kvinde i spidsen for WHO

> Schweiz

Det bliver en kvindelig kinesisk læge, Margaret Chan, ekspert i fugleinfluenza og SARS, der bliver ny generaldirektør i Verdenssundhedsorganisationen WHO, efter at WHO's seneste direktør, Lee Jong-wook, pludselig afgik ved døden i maj.

Margaret Chan har hidtil været WHO's ansvarlige for fugleinfluenza. Tidligere har hun været ansat ni år som direktør for Hongkongs sundhedsministerium, hvor hun blev rost for sin håndtering af verdens første udbrud af fugleinfluenza tilbage i 1997. Her besluttede hun, trods stor modstand, at destruere knap 1,5 mio. stykker fjerkræ, hvilket blev betragtet som afgørende for at standse spredningen af virus.

Også SARS har været blandt hendes arbejdsområder, men her blev hun kritiseret for ikke at få informationer tilstrækkeligt hurtigt ud.

Margaret Chan har tidligere proklameret, at bekæmpelse af kroniske sygdomme såsom aids og tuberkulose vil være blandt hendes mærkesager som generaldirektør for WHO.

Kræftoverlevere har øget risiko for selvmord

> USA

Kvinder, der overlever brystkræft, er 37 procent mere tilbøjelige til at begå selvmord end kvinder generelt. Og denne forhøjede selvmordsrisiko varer ved i mindst 25 år efter, at kvinderne fik stillet diagnosen.

Det fremgår af en ny rapport fra det amerikanske National Cancer Institute.

Undersøgelsen, der baserer sig på data fra over 700.000 kvinder, der har overlevet brystkræft, og som blev diagnosticeret i perioden 1953-2001, viser, at der i 2002 kunne konstateres 836 selvmord blandt de tidligere brystkræftpatienter. I denne gruppe har sorte kvinder en yderligere forhøjet selvmordsrisiko.

Ventegodt frataget sin autorisation

> København

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har stadfæstet Sundhedsstyrelsens afgørelse af 20. december 2005 om midlertidig fratagelse af cand.med. Søren Ventegodts autorisation til at virke som læge. Afgørelsen er truffet i henhold til centralstyrelseslovens § 7, ifølge hvilken Sundhedsstyrelsen i påtrængende tilfælde, »hvor den fortsatte virksomhed skønnes at frembyde overhængende fare«, midlertidigt kan fratage udøveren af hvervet autorisationen. Ifølge samme bestemmelse skal en afgørelse om midlertidig fratagelse af autorisation stadfæstes eller ophæves af indenrigs- og sundhedsministeren. Efter stadfæstelsen vil Sundhedsstyrelsen vurdere spørgsmålet om eventuel varig autorisationsfratagelse eller delvis indskrænkning af Ventegodts virksomhedsområde. Styrelsen afgiver i bekræftende fald indstilling herom til ministeren efter forud at have indhentet en erklæring fra Retslægerådet.

Søren Ventegodt har indvilget i at lade sig mentalundersøge - men ikke af en traditionel psykiater: »Jeg har intet mod at blive undersøgt. Men jeg kræver bare, at det skal være kompet ente folk, der skal vurdere mig. Jeg laver holistisk behandling, og derfor vil jeg have eksperter inden for området med ind over«, udtaler Søren Ventegodt til Berlingske.dk.

Ventegodt fik midlertidigt frataget sin autorisation til at virke som læge, efter at Ekstra Bladet i samarbejde med DR's Magasinet Søndag i november sidste år afslørede hans alternative behandlingsmetoder. Herunder »vaginal akupressur«, der består af lette tryk med fingrene i den kvindelige patients skede.

Efterladte bliver selv syge

> København

Halvdelen af de pårørende til døende kræftpatienter udvikler selv symptomer på en alvorlig stresslidelse, nemlig posttraumatisk stress-syndrom (PTSD). Det viser en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse af 169 kræftpatienters efterladte. Symptomerne kan opstå efter, at man har oplevet noget livstruende, som f.eks. at en, man er tæt knyttet til, pludselig dør, eller hvis man har været gennem en lang og hård proces forud for dødsfaldet. Mange bliver stressede, bange og hjælpeløse eller får depressioner.

Undersøgelsen viser, at der er brug for særlig hjælp og støtte til i hvert fald 50 procent af alle kræftpatienters efterladte, mens yderligere 30 procent er i risiko for at udvikle PTSD.

»Det er meget overraskende, at så mange efterladte har brug for særlig hjælp. Vi vidste godt, at de havde en vis belastning, men vi anede ikke, at der kunne være tale om PTSD«, udtaler psykolog Nina Reinholt, Kræftens Bekæmpelses Kræftrådgivning i Odense, der har ledet undersøgelsen, til cancer.dk

I dag kan man som efterladt i nogle tilfælde blive henvist til en privatpraktiserende psykolog, eller man kan få en opfølgende samtale hos lægen på sygehuset.

Ifølge Nina Reinholt viser foreningens erfaring og forskning, at manglende støtte til de pårørende kan være en af årsagerne til, at de udvkler PTSD. Den pårørende fokuserer kun på den kræftsyge og dennes behandling og glemmer ofte at tage vare på egne behov og får ikke taget kontakt til f.eks. en psykolog. Ligesom det spiller ind, at mange efterladte forud for dødsfaldet har været igennem en lang og belastende tid med at passe den syge.

Kopimedicin reducerer praktiserende læger til købmænd

> København

Over halvdelen af den medicin, danske patienter anvender, er kopimedicin. Men kopimedicin betyder hyppige skift mellem de forskellige mærker, og det kan give problemer for patienterne og mere arbejde til lægerne, mener Lægemiddelindustriforeningen.

»Man er efterhånden mere købmand end læge, fordi det hele tiden handler om at spare penge«, udtaler praktiserende læge Tyge Ingerslev fra Grenaa på foreningens hjemmeside. Han mener, at grænsen er nået for, hvor mange ressourcer han og andre i sundhedsvæsenet skal bruge på at beskæftige sig med kopimedicin og de problemer for patienterne, der følger. Tyge Ingerslev forstår argumentet med, at samfundet ønsker at spare penge ved at anvende mest mulig kopimedicin frem for originalmedicin. Men i og med at kopimedicin ifølge ham ofte betyder fejlmedicinering med ekstra lægekonsultationer og indlæggelser til følge, er besparelsen væk.

Yngre læge-lønninger

> Yngre Læger

De nye lønoversigter pr. 1. oktober 2006 ligger nu på www.laeger.dk Her finder du også Yngre Lægers lønberegningsprogram, hvor du kan tjekke din løn.