Ind- og udland

Patienter bør også indberette fejl

Omdrejningspunktet for Dansk Selskab for Patientsikkerheds (DSP) årlige patientsikkerhedskonference onsdag den 26. april var den nye trend inden for patientsikkerhedsarbejdet:

Patienter og pårørendes egne muligheder for at sørge for et sikkert behandlingsforløb.

Den seneste patientsikkerhedsundersøgelse fra DSP viser, at 18 procent af patienterne fortæller, at de har oplevet en utilsigtet hændelse under deres behandlingsforløb - og pointen er, at i 2/3 af tilfældene var det patienterne selv, som gjorde personalet opmærksomme på hændelserne.

Blandt andet på den baggrund mener en arbejdsgruppe i DSP, at patienter og pårørende på lige fod med de sundhedsprofessionelle skal have mulighed for at indberette utilsigtede hændelser.

Lene Witte, direktør i Gigtforeningen og formand for arbejdsgruppen i DSP, sagde, at patienter og pårørende bør have mulighed for at rapportere anonymt og fortroligt om utilsigtede hændelser - det som patienter og pårørende kalder fejl.

Rapporteringen bør læne sig op ad det allerede eksisterende i Sundhedsstyrelsens Dansk Patient Sikkerheds Database, og både almen praksis og hospitalerne bør være omfattet af ordningen - p.t. er det kun utilsigtede hændelser på hospitalerne, som skal indberettes. Forslaget fra arbejdsgruppen i DSP arbejder også med, at patienter og pårørende måske bør indberette utilsigtede hændelser sammen med sundhedspersonalet.

Lene Witte begrundede forslaget med, at mere direkte involvering af patienter og pårørende ville give et mere nuanceret billede af behandlingen og, ikke mindst, behandlingsforløbet.

»Patienter og pårørende vil med deres viden og engagement være med til at skærpe de sundhedsprofessionelles fokus på patientsikkerheden, og det vil skabe et bedre grundlag for forebyggelse og læring«, mente hun.

Patientens Bog, er navnet på det nyeste redskab inden for patientsikkerhed, blev i stor stil lanceret på konferencen.

Den 128 sider lange Patientens Bog, som er lavet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden, er en slags lærebog og miniuddannelse i at blive en kritisk og vidende patient, hvorved patienten selv kan være med til at højne sikkerheden.

Blandt andre var Lægeforeningens formand Jens Winther Jensen med til at promovere Patientens Bog på konferencen.

»Når man bliver syg, kan selv den stærkeste blive svag. Patientens Bog er en drejebog for, hvad man kan forvente sig på et sygehus. Patientens Bog ville have hjulpet mig, da mit nyfødte barn var indlagt i syv uger«, sagde han og opfordrede sygehusafdelinger og praktiserende læger til at anskaffe sig bogen og dele den ud til relevante patienter.

»Når de resursestærke patienter stiller med spørgsmål, kan vi som læger lære af det - og tænke over det, når vi står over for de mindre stærke patienter«, tilføjede Jens Winther Jensen.

To pårørende Peder Skov-Hansen og Anders Andersen, begge forældre til syge børn, var inviteret til konferencen for at berette om deres oplevelser med patientsikkerhed.

Dårlig kommunikation mellem pårørende og sundhedspersonalet, overlæger med jeg- alene- vide-attitude og de pårørendes skræmthed over for den hvide verden prægede de to indlæg - alle tre dele, som ikke understøtter patientsikkerheden.

Anders Andersens beretning var rystende. Hans søn blev opereret for en rygmarvslidelse og fik efterfølgende autonom hyperrefleksi - en lidelse med kraftigt forhøjet blodtryk, angst og rysteture, som kan forekomme hos tetraplegikere og paraplegikere.

Som rygmarvspatient vidste Anders Andersen godt, at sønnen led af autonom hyperrefleksi, men det lykkedes ham aldrig at trænge igennem til overlægerne på den ortopædkirurgiske afdeling, selv om drengen i flere dage rystede og skreg.

»Det var skræmmende, at vi ikke kunne råbe lægerne op. Vi fortalte det på en pæn møde, men der blev ikke lyttet. Vi fandt ud af, at det var en meget hierarkisk opbygget afdeling med overlægen som en slags Gud. Det var ikke en lærende organisation. Problemet var også, at man ikke kontaktede andre afdelinger for at løse problemet. Det er den gamle historie om, at ortopædkirurger ikke kan lide neurokirurger«, mente Anders Andersen.

Peder Skov-Hansen sagde meget rammende om pårørendes - og sådan set også patienternes - rolle i patientsikkerhedsarbejdet:

»Man vil helst ikke være en irriterende forældre, som skal gøre sig klog, men vi er som pårørende en resurse, der kan bruges.«

Patientens Bog kan rekvireres gratis på www.trygfonden.dk

Læs mere om forslaget til patienternes egen indrapportering på www.patientsikkerhed.dk

Følgende er redigeret af journalist Dorte Jungersen, dortejungersen@hotmail.com

Lægehelikoptere bør være en del af sundhedsvæsenet
> København

Danmark er et af de få lande i Europa, der ikke har lægehelikoptere. Derfor foreslår de Konservatives sundhedspolitiske ordfører, Helle Sjelle, at også Danmark indfører flyvende ambulancetjenester: »Hver eneste dansker, uanset hvor i landet man bor, skal have mulighed for den hurtigste og bedst mulige behandling - også ved ulykke og akut opstået sygdom. Derfor ønsker Det Konservative Folkeparti, at lægehelikoptere fremover skal være en integreret del af sundhedsvæsenet« udtaler hun på partiets hjemmeside.

Helle Sjelle peger på, at udviklingen i sundhedssektoren gør behovet for lægehelikoptere ekstra aktuelt: »Når vi nu lægger op til, at vi skal samle en række behandlinger på færre sygehuse er det nødvendigt også at overveje, hvordan vi bedst muligt sørger for, at patienter, der har brug for høj specialiseret behandling hurtigst muligt når frem til det sted, der kan tilbyde den bedste behandling«.

Regionalt akutudspil skal sikre et sundhedsvæsen i verdensklasse
> København

Med det formål at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt i front, har de fem regioner udarbejdet et debatoplæg om fremtidens akutberedskab.

Antallet af akutmodtagelser skal halveres til omkring 25 (hvoraf fire også skal fungere som særlige traumecentre): 6-8 i Region Hovedstaden, 4-5 i Region Sjælland, 5-6 i Region Syddanmark, ligeledes 5-6 i Region Midtjylland og 3-4 i Region Nordjylland.

Skadesbehandlingen skal styrkes hos lægevagten og patientens egen læge, så færre unødigt bliver sendt på skadestuen, hvilket fordrer bedre tilgængelighed til de praktiserende læger og vagtlægen.

Som et led i regionernes akutudspil skal bedre udrustede ambulancer med lægelig backup udbredes til hele landet, ligesom der skal indføres en landsdækkende lægehelikopterordning.

Rationalet bag forslaget er bl.a., at patienterne med færre akutmodtagelser vil kunne behandles af en erfaren specialist, selv når patienten fejler flere ting på en gang, og at en samling af akutmodtagelserne vil understøtte smidige patientforløb, hvor patienten visiteres korrekt og hurtigt modtager den rigtige behandling. Derudover vil man i vid udstrækning undgå, at patienter skal transporteres over længere afstande mellem geografisk adskilte enheder.

Det slås fast, at en omlægning af det akutte beredskab ikke kan gennemføres fra den ene dag til den anden. Der er tale om en proces, som må gennemføres over en årrække. Danske Regioner vurderer, at en akut modtagefunktion skal have et befolkningsunderlag i størrelsesordenen 200.000-300.000.

Læs regionernes akutudspil på: http://www.arf.dk

Lægeprotest imod nye immigrationsregler
> Storbritannien

Læger demonstrerede i den forgangne uge i Londons gader imod nye immigrationsregler, som ifølge lægerne diskriminerer mod læger fra ikke-EU-lande. En ændring i det britiske immigrationssystem gør, at læger fra et andet EU-land vil blive favoriseret til job i det britiske sundhedsvæsen.

Læger fra lande uden for EU vil kun komme i betragtning, såfremt der ikke findes egnede kandidater blandt ansøgere fra EU-lande.

Ifølge Peter Trewby, formanden for the Royal College of Physicians, er det »første gang vi siger, at race og oprindelsesland overtrumfer merit«.

De nye regler skønnes især at ramme læger under uddannelse, hvoraf mange har brugt betydelige beløb på at læse medicin i Storbritannien og som - når deres visa løber ud - vil blive nødt til at rejse hjem.

The Joint Council for the Welfare of Immigrants - en organisation, der varetager immigranters rettigheder - vurderer, at omkring 15.000 udenlandske læger vil blive berørt af de nye regler.

Dårlig håndhygiejne hos to ud af tre ansatte på fynske sygehuse
> Odense

To ud af tre ansatte på fynske sygehuse kan stadigvæk ikke finde ud af at vaske hænder efter forskrifterne, viser en undersøgelse fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet.

Samtidig truer resistente stafylokokbakterier med at invadere sygehusene, advarer professor i klinisk mikrobiologi og formand for hygiejnekomitéen i Fyns Amt, Hans Jørn Kolmos, ifølge Fyens Stiftstidende: »Vi står i en bekymrende situation med en farlig bakterie, der er resistent over for almindelige antibiotika, og som truer de fynske sygehuse, især fordi læger og sygeplejersker ikke er blevet bedre til at vaske hænder«.

Samtidig kniber det med rengøringen på hospitalerne, og Hans Jørn Kolmos frygter store økonomiske og i værste fald dødelige konsekvenser, hvis ikke der kommer politisk opbakning til en strategiplan, som skal forbedre hygiejnen.

Formand for sygehusudvalget, Poul-Erik Svendsen (S), mener ikke, at det er økonomiske midler, der skal bruges i kampen mod bakterietruslen, men i stedet en ændring i personalets holdning til håndhygiejne.

Ny bekendtgørelse om kliniske databaser
> København

I juni 2006 træder en ny bekendtgørelse om godkendelse af kliniske kvalitetsdatabaser i kraft. Herefter pålægges alle sygehusejere - offentlige såvel som private samt praktiserende sundhedspersoner - at indberette oplysninger til de kliniske kvalitetsdatabaser, som er godkendt efter bekendtgørelsen, der omfatter landsdækkende og regionale databaser.

Indtil den 1. januar 2007 er kliniske kvalitetsdatabaser i amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab sidestillet med regionale kliniske kvalitetsdatabaser.

Sundhedsstyrelsens godkendelse indebærer, at indberetninger, som kan henføres til bestemte personer kan ske uden samtykke fra personen. Af bekendtgørelsen fremgår, hvilke krav den kliniske kvalitetsdatabase skal opfylde for at blive godkendt. Fra medio juni 2006 bliver det muligt via Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk at fremsende ansøgning om godkendelse elektronisk.

Ansøgning om økonomisk støtte efter sygehusejernes fælles databasepulje skal uændret rettes til Amtsrådets Databasesekretariat, og databaser skal fortsat anmeldes til Datatilsynet.