Ind- og udland

Praktiserende læger vil godt være bosser for kollegaerne

Den traditionelle opfattelse af en praktiserende læge i Danmark som selvstændig næringsdrivende er ved at blødes op, og ideen om at have ansatte læger er ved at etablere sig. Der er nu flere tilhængere end modstandere af ansættelse blandt de praktiserende læger selv.

Det viser en medlemsundersøgelse, som Praktiserende Lægers Organisation (PLO) har foretaget. Ifølge resultatet svarer 43 procent af medlemmerne ja til spørgsmålet: »Ville du benytte en mulighed for at ansætte lægelig arbejdskraft på linje med hjælpepersonale i din praksis?« Næsten hver tredje - 29 procent - takker dog nej til en sådan model, og 27 procent svarer »ved ikke«.

Vil nogen ansættes?

De nuværende praktiserende læger vil altså i en vis udstrækning gerne hyre andre læger, men spørgsmålet er naturligvis, om der er nogen af kollegerne, der er interesserede i at lade sig ansætte. I forvejen er det muligt at blive ansat som læge (amanuensis) i en almen praksis, hvis det sker med henblik på kompagniskab, og ansættelsesforholdet kan kun vare i et år. Regionens samarbejdsudvalg kan dog give tilladelse til, at en sådan amanuensis kan blive ved med at være ansat i helt op til fem år med henblik på kompagniskab.

Ifølge PLO bruges ordningen med tidsbegrænset ansættelse meget lidt, og spørgsmålet er, om det ville blive meget anderledes, hvis man droppede tidsbegrænsningen. Kunne det lokke flere nye læger ud i almen praksis, hvis de ikke behøvede sætte sig i gæld og agere virksomhedsejere med alt det ansvar, det medfører?

»Jeg tror godt, at nogle yngre læger kan forestille sig en kortere årrække som ansatte. Måske mens børnene er helt små«, siger Morten Charles, der er på vej til at blive speciallæge i almen medicin med henblik på at nedsætte sig som alment praktiserende læge.

Til gengæld tror han også, at de fleste gerne vil droppe ansættelsesforholdet igen.

»For mig er det et vigtigt argument, at man som praktiserende læge har foden under eget bord og kan tilrettelægge sin arbejdsdag. Det er mig, der er herre over, hvordan hverdagen bliver. Og det er mit klare indtryk, at mine kollegaer ikke kunne forestille sig at blive ved med at være ansat«, siger han.

A- & B-hold

Der er dog stadig en betydelig modstand mod ideen om ansættelse, som jo også bryder fundamentalt med de principper, der hidtil har været gældende blandt de praktiserende læger.

PLO's næstformand, Henrik Dibbern, sagde i sidste nummer af Ugeskriftet, at »jeg tror ikke, at tiden er moden ..., bl.a. fordi der er en bekymring for, om der vil opstå et A-hold og et B-hold i almen praksis«.

Den holdning kom også til udtryk ved PLO's seneste repræsentantskabsmøde. Ideen med ansatte læger var nævnt i den handlingsplan, som PLO's ledelse havde lagt frem som optakt til mødet, og som havde til hensigt at løse problemet med mangel på praktiserende læger.

Men ideen vandt ikke genklang.

Egon Juul-Andersen fra Region Midtjylland advarede f.eks. mod en slags læger, der ansætter en anden slags, »for så kan det ende, ligesom vi ser det hos juristerne, hvor man har juniormedarbejdere, der knokler på ubehagelige tidspunkter med opgaver, ingen vil have, og så har man seniormedarbejdere, der spiller golf«, som han udtrykte det.

Kvinder venter

Så slemt behøver det dog ikke gå. Men man skal heller ikke undervurdere interessemodsætningerne.

Hos tandlægerne har man i årevis haft muligheden for at have ansatte tandlæger ude i praksis.

»Nogle er jo lønmodtagere og andre arbejdsgivere. De vil vel altid slås lidt om kagen. Det kan ikke undgås«, siger chefkonsulent Christian Holt fra Tandlægeforeningen.

»Men konflikterne er ikke voldsommere end, at begge parter i rimelig fred og ro har kunnet finde sammen i samme forening«, siger han.

Tendensen hos tandlægerne går mod større enheder med enten flere ejere, der går sammen, eller samme antal ejere, der får flere ansatte. Omkring halvdelen er dog stadig solo og har i dag ingen ansatte kolleger.

Men de fleste tandlæger ender med at nedsætte sig om selvstændige. Også selv om der godt kan gå en del år som ansatte.

»Hovedtilgangen hos os er jo kvinder, og de er tilbøjelige til at vente - de vil gerne have børnene af vejen - inden de nedsætter sig. Men når de når f.eks. de 50, er de i lige så høj grad klinikejere som de mandlige tandlæger«, siger Christian Holt.

Nedenstående kort nyt er redigeret af journalist Dorte Jungersen, dortejungersen@hotmail.com
Læger tilbage til plejehjemmene

> København

Personalet på plejehjem skønner tit forkert, fordi de ikke er godt nok uddannede til at vurdere, om svage ældre har behov for en læge. Derfor er det en god ide at genindføre plejehjemslæger i Danmark.

Det mener sundhedspolitisk konsulent i Ældresagen, tidligere embedslæge Søren Gustavsen.

»Plejepersonalet er i høj grad blevet et filter for beboerne, som ikke selv kan henvende sig til lægen. Men personalet har ikke uddannelsen til at vurdere, om der er brug for en læge, og derfor skønner de i mange tilfælde forkert. Samtidig er lægerne ikke helt vilde med at tage ud på plejehjemmene, fordi det giver et afbræk i deres konsultation. Lægerne tænker, at der er sundhedsfagligt personale på plejehjemmet, men det er der ikke«, udtaler Søren Gustavsen til Nordjyske Stiftstidende.

Ifølge Søren Gustavsen er løsningen på problemet, at der bliver ansat læger på plejehjemmene, akkurat som det var tilfældet for 20 år siden. Sygeplejerskerne skal også ud på plejehjemmene igen, for i dag laver de »for meget administrativt arbejde«.

Screening udsættes i hovedstaden

> København

Ifølge aftaler mellem regeringen og regionerne skulle alle kvinder mellem 50 og 69 år have været tilbudt den første mammografiscreening inden udgangen af 2009. Men anstrengt økonomi, forårets strejke og problemer med at skaffe personale gør, at det bliver yderst vanskeligt at nå for Region Hovedstaden. Det fremgår ifølge Berlingske Tidende af en indstilling fra embedsmændene til regionens politikere.

»Danske kvinder holdes for nar. De har haft ti år til at planlægge og bringe dette på plads, så vanskelighederne bør ikke komme bag på dem. Det her vidner snarere om mangel på interesse og vilje til at løse problemerne«, siger direktør Arne Rolighed, Kræftens Bekæmpelse.

I en pressemeddelelse forklarer formand for Region Hovedstaden, Vibeke Storm Rasmussen (S), at en stram økonomisk aftale med regeringen betyder, at regionen skal spare 350 mio. kr. Det er den akutte kræftbehandling, der volder problemer, idet der er blevet tilført færre penge til at løse den opgave, end regionen havde regnet med.

Regionale forskelle i sundheden

> København

Danmarks lidenhed til trods er der på flere punkter regionale forskelle i danskernes sundhed. Nordjyderne føler sig mest vitale, mens sjællændere har den største andel af svært overvægtige. Til gengæld er nordjydernes tandsæt i en dårligere forfatning end hos borgerne i de øvrige regioner.

Andelen af kronisk syge er mindst i Midtjylland og størst i Syddanmark , mens det er i Nordjylland, at man finder den største andel, som føler sig meget hæmmet af langvarig sygdom. Og mens 54 procent af syddanskerne har det godt psykisk, er det kun 47 procent i hovedstaden. Det fremgår af en regionsoversigt, som Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet har udarbejdet med det formål at gøre det nemmere at sammenligne regionerne.

Tallene er baseret på i alt 14.566 interview.

Sundhedscenter på vej i Ishøj

> Ishøj

I slutningen af måneden starter indretningen af Ishøjs nye læge- og sundhedscenter. Det kommer til at ligge i Ishøj Bycenter på første sal og indrettes sådan, at den ene fløj bliver lægecenter, mens den anden bliver sundhedscenter.

Lægedelen kommer til at huse tre praktiserende læger, som Region Hovedstaden p.t. er i færd med at rekruttere.

Centeret får »lighed i sundhed« som ledetråd, og det giver sig bl.a. udslag i, at der skal ansættes to sundhedsfaglige koordinatorer, som også har sprogkundskaber og indsigt i især tyrkisk og pakistansk kultur. Området rummer mange borgere med baggrund fra netop de to lande.

For få hjertedøde obduceres

> København

Hos 70 ud af de 100 børn og unge, der årligt dør af formodet pludselig hjertedød, er der ingen kendt alvorlig sygdom forud for dødsfaldet, og her bliver hver syvende ikke obduceret.

Læge og ph.d.-studerende på Rigshospitalets Hjertecenter, Bo Gregers Winkel, er i gang med et projekt, der for første gang i herhjemme skal belyse, hvor mange der dør pludseligt, og hvad de dør af. Men selv om muligheden for obduktion er tilstede, hvis et dødsfald er uforklaret, siger Ligsynsloven, at der bør obduceres - ikke at der skal obduceres.

»Meget firkantet set bestemmer politiet, hvem der skal obduceres, og interessen ophører så at sige, så snart en kriminel handling er udelukket. Det betyder, at nogle af de unge pludseligt hjertedøde slet ikke obduceres«, udtaler han til Rigshospitalets nyhedsbrev IndenRigs.

Nogle af de manglende obduktioner skyldes dog også, at familierne siger nej.

Flere førstegangsgravide kvitter tobakken

> København

I perioden 1997-2005 er andelen af rygere blandt førstegangsfødende kvinder faldet fra 22 til 16 procent.

Det fremgår af en ny, dansk undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse.

Dog viser undersøgelsen, at Danmark fortsat har den lidet flatterende førsteplads, hvad angår andelen af rygende førstegangsfødende kvinder i de nordiske lande.

I f.eks. Norge og Sverige viser de seneste tal, at cirka ti procent af de gravide ryger.

Andelen af kvinder under 20 år, der ryger under deres barsel, er steget fra 37 til 43 procent. Og de unge gravide kvinder, der ryger, ryger mere end de kvinder, der føder deres første barn, når de er i midten og slutningen af 20'erne.

Førstegangsfødende kvinder på omkring de 35 år og ældre har svært ved at kvitte tobakken i graviditeten og har større risiko for at ryge meget under graviditeten (mere end ti cigaretter om dagen). Undersøgelsen inkluderer mere end 260.000 kvinder.