Ind- og udland

Jo før desto bedre ikke altid bedst

»Jo før desto bedre« er blevet et mantra inden for screeningen, men ofte er det en myte, at tidlig opsporing ved hjælp af screening altid er det bedste.

Professor Anders Foldspang, Afdeling for Sund-hedstjenesteforskning, Aarhus Universitet, bankede myte på myte om screeningens velsignelser ned på Lægeforeningens sundhedskomites konference om screening den 14. marts.

Han mente, at mantraet om »jo før du opdager en sygdom, desto bedre« er den bærende begrundelse for den store efterspørgsel efter screeninger og årsagen til de mange følelsesladede konfrontationer i screeningsdebatterne gennem årene.

Anders Foldspang påpegede, at sygdom langt fra opfører sig liniært, og igen og igen på konferencen slog han fast, at screeningsområdet har brug for mere professionalisme - ellers vil myterne styre screeningen og dermed mange læger og andre sundhedspersoners professionelle liv.

Endnu en myte: Antallet af test positive er udtryk for programmets succes. Nej, det siger kun noget om synliggørelsen. Mange i gruppen af testpersoner udvikler ikke sygdom alligevel.

En myte til: Screening betaler sig. Nej, det er langt fra sikkert og i hvert fald ikke bevist, sagde Foldspang.

Han mente, at screeningsområdet i for høj grad er styret af følelser og amatører, som ikke til bunds kender det teoretiske såvel som det praktiske grundlag for screening, argumenterede han og opfordrede til, at der oprettes professionelle miljøer i sundhedsvæsenet med screeningskompetencer.

De kommende sundhedscentre så han sort på, for han forventede, at det kun ville sætte yderligere skub på antallet og arten af screeninger - men, som nævnt, ikke et kvalitativt løft i screeningen.

Anders Foldspang sagde, at kommunerne ser forebyggelse, herunder screening, som en måde at spare penge på, men han tror, at det omvendte bliver tilfældet. En øget kontakt til befolkningen med forebyggelsestiltag og screeninger vil give flere udgifter til sundhed, også for kommunerne, sagde han.

Lotte Hvass, alment praktiserende læge, sagde på konferencen, at de praktiserende læger er ved at miste grebet om patienter med manifest sygdom til fordel for at berolige patienter og lave screeningsundersøgelser.

Peter C. Gøtzsche, læge og direktør for Nordic Cochrene Centre, spurgte ud i salen:

»Hvornår gør I (de praktiserende læger, red.) ikke oprør mod den manglende prioritering af screening. Politikerne tørrer bare screeningen af på almen medicin.«

Søren McNair, alment praktiserende læger, var inspireret af den igangværende debat i Lægeforeningen om lægeløftet, og spurgte, om der på grund af den tiltagende screening i almen praksis var basis for at revidere lægeløftet, for han mente, at arbejdsmængden i almen praksis med screening var kommet ud på et skråplan.

Hos Anders Foldspang var der ikke megen trøst at hente - vi vil se mere screening i fremtiden. Økonomiske interesser, teknologiske muligheder og øget sygdomsopfattelse i befolkningen presser på, og Anders Foldspang aflivede myten om, at man altid kan komme af med et allerede iværksat screeningsprogram.

»Et screeningsprogram indeholder sin egen propaganda med informationen til befolkningen, og de ansatte vil altid kæmpe for at beholde programmet«, mente han.

Red. af journalist Dorte Jungersen, dortejungersen@hotmail.com

Ny portal om fugleinfluenza

> København

Der er nu oprettet en samlet indgang til myndighedernes information om fugleinfluenza, idet familie- og Forbrugerministreret samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet netop har lanceret en fælles portal på web-adressen: www.fugleinfluenza.com.

Begrundelsen for oprettelsen er, at selv om der allerede findes meget information om fugleinfluenza på internettet fra myndighederne, kan det være vanskeligt at gennemskue, hvor man finder nøjagtig den information, man søger. Hvilken myndighed tager sig eksempelvis af døde fugle, og hvem er eksperter i forhold til smitterisiko for mennesker?

»Fugleinfluenza er farlig for fugle, men kun meget lidt farlig for mennesker. Alligevel er der mange spørgsmål, som befolkningen og professionelle - der i deres arbejde er tæt på fugle - ønsker svar på«, udtaler indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Bag fugleinfluenza.com står Familie- og Forbrugerministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Fødevarestyrelsen, Danmarks Fødevareforskning, Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

Screeningsinvitationer under lup

> København

Sundhedsstyrelsen vil nu se nærmere på, om borgerne informeres korrekt og afbalanceret om de screeninger, de inviteres til at deltage i.

Det sker, efter at det af en artikel i Ugeskriftet i sidste uge fremgik, at flere forskere og læger finder informationen om screeningerne farvet og mangelfuld, og at patienterne decideret misinformeres om risici ved screeningerne.

»Min opfattelse er, at selvfølgelig skal man informere borgerne udtømmende om screeningerne. Hvad der er fordele og ulemper skal altid fremgå af informationsmaterialet. Så det vil vi da gerne kigge nærmere på - med det udgangspunkt, at den slags oplysninger jo skal være til stede i materialet. Invitationerne skal være udtømmende, så folk har noget at tage stilling til«, siger chefen for Sundhedsstyrelsen« Jens Kr. Gøtrik til Politiken.

Lægerne John Brodersen og Ole Hartling peger i en henvendelse til Sundhedsstyrelsen på, at informationsmaterialet til screeningerne for ende- og tyktarmskræft i Københavns og Vejle Amter er »mangelfuld og misvisende«.

Kræftens Bekæmpelse afviser, at der er tale om misinformation. Ved alle screeningsundersøgelser er der risiko for forkerte svar, og det fremgår tydeligt af den pjece om tarmkræftscreening, der vedlægges invitationen, fremgår det af foreningens hjemmeside.

Færre kejsersnit

> København

For første gang i ti år er kejsersnitsfrekvensen faldet: 21,5 pct. af alle sygehusfødsler i 2005 skete ved kejsersnit, og statistikken for kejsersnit efter mors ønske er forbedret, således at »kun« ti procent af alle kejsersnit sker med denne begrundelse. Dette dækker dog over meget store forskelle på de enkelte fødeafdelinger.

Det fremgår af nye tal fra Sundhedsstyrelsens fødselsregister, der også viser, at antallet af fødsler og dødfødsler er faldet i 2005 i forhold til året før.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er det færre antal dødfødsler overraskende. Ændrede abortgrænser og kriterier for dødfødsler havde skabt en forventning om en stigning, men ifølge styrelsen er det formentligt tilbudet om fosterdiagnostik, der betyder, at børn - der ikke kan leve - nu aborteres tidligt i graviditeten.

Tidligere års stigning i for tidligt fødte ser med de nye tal ud til at være stagneret. Til gengæld ser andelen af undervægtige og af tunge børn over 4.500 gram ud til at være i fortsat stigning.

Yderligere fremgår det, at antallet af tvillingefødsler er stagneret, og at antallet af trillinger er faldet.

Gennemsnitsalderen for alle fødende under ét er 30,7 år, og førstegangsfødende er i gennemsnit 28,9 år. 38 procent af de fødende er mellem 30 og 34 år.

Begrænset kendskab til abortstøttesamtaler

> København

Kun knap hver femte abortsøgende kvinde takker ja til den samtale, som de de seneste seks år har haft krav på at få enten før eller efter en abort. Mødrehjælpen finder imidlertid, at 18 procent ud af i alt 15.000 abortsøgende, der får en sådan samtale, er for få: »Vores erfaring i Mødrehjælpen er, at de kvinder, vi har samtaler med, har stor gavn af det. Nogle er i et stort dilemma, mens andre bare har behov for at vende nogle ting, før de beslutter sig«, udtaler leder af Mødrehjælpens rådgivning, Inge Schmidt, til Kristeligt Dagblad.

Nogle steder er det Mødrehjælpen, der står for samtalen, andre steder ligger opgaven hos specialuddannede sygeplejersker eller jordemødre, og mange steder er det den praktiserende læge, der har støttesamtalen.

»Jeg er af den opfattelse, at nogle læger glemmer at oplyse om støttesamtalen. Enten fordi de ikke finder det nødvendigt, eller også fordi de har så få abortsøgende kvinder, at det ikke ligger i rutinen. Vi overvejer at oplyse kvinderne noget mere om muligheden ved at lave små kort, der kan ligge hos de praktiserende læger og på de gynækologiske afdelinger, men det er et etisk dilemma. For vi vil ikke have det fremstillet på en måde, så vi stiller spørgsmålstegn ved kvindernes ret til at gennemføre et svangerskab«, siger Inge Schmidt til avisen.

Også foreningen Sex og Samfund, der har kontakt med kvinder, der er uønskede gravide via hjemmesiden abortnet.dk, vurderer, at der hersker en vis uvidenhed blandt kvinderne om støttesamtalerne.

Voldsom stigning i selvmordsforsøg

> Odense

Antallet af selvmordsforsøg blandt piger mellem 15 og 19 år er tredoblet inden for de seneste ti år, viser nye tal fra Center for Selvmordsforskning i Odense.

»Det er uhyggelige tal, der hænger sammen med de hårde krav, som de unge stiller til sig selv i dag«, siger Mette Søgaard, afdelingsleder for rådgivningen hos Livslinien til Fyens Stiftstidende.

Livslinien er en frivillig organisation, som arbejder med forebyggelse af selvmord, og ifølge Mette Søgaard er en af forklaringerne på stigningen i antal selvmordsforsøg en mere individuel undervisning i folkeskolen: »Det gavner de selvstændige elever, der har det nødvendige drive og kan indgå i mange fællesskaber. Men det efterlader også en gruppe, der ikke nødvendigvis er bogligt svage, men som ikke føler, at de kan følge med de enorme krav til både udseende, penge og succes i skolen«, udtaler hun til avisen, der også peger på endnu en årsag: en udbredt følelse af ensomhed i gruppen af teenagere.

Center for Selvmordsforskning har netop igangsat et forskningsprojekt, der skal afdække årsagerne til selvmordsforsøg. De mest udsatte grupper er unge piger, mænd over 50 år og personer med en psykisk lidelse.

Myter og frygt for morfin blandt patienter og pårørende

> København

Læger og forskere fra hele verden mødes i april i Helsingør for bl.a. at drøfte, nye aspekter vedrørende smertebehandling med morfin og nye forskningsresultater om morfin.

»Der bruges nok generelt for megen morfin til smerter, som ikke skyldes kræftsygdom, og for lidt morfin hos kræftpatienter«, udtaler overlæge Niels-Henrik Jensen, chef for Tværfagligt Smertecenter på Amtssygehuset i Herlev. Han er medinitiativtager til det internationale forskermøde om morfin, hvor en gruppe internationale og danske forskere og læger vil drøfte de nyeste resultater inden for morfinforskningen.

»Det er vigtigt at få punkteret de mange myter om morfin, herunder bl.a. at slå fast, at man uden større problemer kan komme ud af morfinbehandling igen. Man bliver således ikke narkoman, hvis man tager den morfin, som ens læge på den rette indikation har udskrevet mod smerter for ens sygdom.

Nogle kræftpatienter tror også, at man skal »spare« på morfinen, indtil man har virkeligt mange smerter. Det er ikke rigtigt, vi kan altid - og i alle faser af en sygdom - hjælpe patienterne med deres smerter«, vurderer Niels-Henrik Jensen.

Læs mere om morfin-forskermødet på: www.dosc20006.dk