Ind- og udland

Enmånedsgarantien fjernet

Mange patienter vil frem til næste sommer have en behandlingsgaranti på tre måneder i stedet for en.

Fra og med i fredags blev en lang række elektive patienters garanterede behandlingsfrist ændret fra en til tre måneder. I stedet vil regionerne indføre nye ventetidsgarantier, der er graduerede i forhold til diagnosen. Begge dele som følge af, at Folketinget i sidste uge vedtog at suspendere det udvidede frie sygehusvalg frem til næste sommer.

Sundhedsministeriet har netop udgivet en pjece, der skal informere patienterne om deres ændrede rettigheder. Ifølge den kan patienter stadig selv vælge, hvilket offentligt sygehus de vil behandles på. Det er det frie sygehusvalg. Men hvad der sættes i stedet for det udvidede frie sygehusvalg er mere uklart.

Pjecen fortæller patienter, at de selv må henvende sig til deres region, som »kan oplyse, om du er blandt de patienter, som har ventet længst eller har størst behov. Den kan også oplyse, om den har et tilbud til dig på et privathospital eller et andet tilbud, hvor du kan få behandling hurtigere, end regionen selv kan tilbyde.«

Der er med andre ord ikke mange konkrete oplysninger om patientens rettigheder i forbindelse med suspensionen i den pjece. Men mere kan man fra centralt hold ikke sige nu, siger chefkonsulent i Forebyggelses- og sundhedsministeriet, Jette Blichfeldt:

»Ministeriet vejleder i pjecen om, at patienterne selv skal søge oplysninger hos regionerne. Derudover kan patienterne finde uddybende oplysninger på ministeriets hjemmeside,« siger hun.

Regioner ikke klar

Men regionerne er ikke klar endnu. Region Nordjylland har for eksempel i lighed med flertallet af regionerne en intention om at indføre differentierede ventelister. Det betyder i praksis, at sygehusenes visiterende læger skal prioritere patienterne ud fra en såkaldt positivliste, der angiver hvilke patienter der skal til inden for en måned. De øvrige skal så vente i tre måneder.

Men den liste er ikke klar endnu, oplyser vicekontorchef Anni Olesen, Region Nordjyllands Patientdialogkontor:

»Derfor er det indtil videre sådan, at ,en måned` fra i fredags er blevet til ,tre måneder`. Men vi vil sørge for at give de patienter, der trænger mest, mulighed for at komme til først. Det vil fremgå af den praktiserende læges henvisning, hvis patienten har brug for at komme til hurtigere. Sådan er det, indtil vi har positivlisterne klar,« siger hun. Hun forventer, at positivlisterne er klar i løbet af en måned.

I skrivende stund har kun Region Syddanmark en positivliste klar. Region Sjælland og Region Midt er afventende, mens også Region Hovedstaden er på vej.

Meldingen fra disse regioner er, at de vil tage de patienter, der trænger mest, først. Det er så den uklare rettighed, patienterne indtil videre må leve med.

Nyt samarbejde mellem privat og offentligt

Ifølge oplysningspjecen skal patienterne også spørge regionen, om den har et tilbud på et privathospital, der kan give en behandling hurtigere end regionen. Men det bliver heller ikke lige fra dag et, at regionen kan give svaret på det spørgsmål.

I løbet af de næste par måneder vil regionerne have lagt en række store behandlingsområder, hvor der i dag er de største ventetidsproblemer - typisk øjenområdet, ortopædkirurgi og radiologiske undersøgelser - ud på private sygehuse. Det sker gennem udbud.

Udbudsformen er en fordel for patienterne, mener Anni Olesen:

»Vi har flere behandlinger og operationer i udbud, så fra den 1. januar har vi en tilkøbt ekstra kapacitet, som vi kan råde over. Det betyder, at systemet tager ansvar. Det er ikke længere patienten selv, der skal ringe rundt og spørge sig for, om muligheden for at blive behandlet på et privathospital, som de skal under det udvidede frie sygehusvalg. Det gør systemet for dem nu,« siger hun.

Med udbudene er en ny samarbejdsform mellem offentlige og private sygehuse ved at tage form. De private sygehuse, der vinder udbudene, ændrer status fra at være aftalesygehuse til at være samarbejdssygehuse med de offentlige sygehuse.

»De private sygehuse bliver en tættere samarbejdspartner. Samarbejdet mellem det offentlige og det private bliver langt bedre, blandt andet fordi vi har etableret regionale samarbejdsfora, hvor der sidder repræsentanter fra begge sider på højt niveau« siger Jens Kristian Kragholm, Chef for Informations- og Rådgivningsenheden Region Hovedstaden.

Forebyggelses- og sundhedsministeriets pjece kan ses på www.sum.dk

Kvinder med hjertesygdombilligere at behandle end mænd

>Odense

Det koster væsentligt mere at indlægge en 65-69-årig mand for hjerte-kar-sygdom end at indlægge en jævnaldrende kvinde. Også medicinudgifterne til hjertebehandling er dyrere for mænd end for kvinder. Det viser opgørelser, som Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet har lavet for Hjerteforeningen.

Ifølge rapporten »Hjertestatistik 2008 - fokus på køn og sociale forskelle« koster kvinder sundhedsvæsenet mindre, både pr. indlæggelse og pr. sengedag. Desuden har kvinder i gennemsnit kortere liggetid på hospitalet, når de er indlagt for hjerte-kar-sygdom.

Mindre brug af tvang i psykiatrien

>København

Der blev anvendt lidt mindre tvang i psykiatrien sidste år, end i 2006. Ifølge de seneste tal fra Sundhedsstyrelsen blev 588 patienter bæltefikseret i mere end 48 timer i 2007. Året forinden var tallet 720.

Knap så markant er faldet i det overordnede tal: Sidste år måtte der bruges tvang over for 5125 patienter i forbindelse med indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. I 2006 skete det i 5161 tilfælde. Begge år svarer det samlede tal til ca. en femtedel af alle indlæggelser på psykiatriske afdelinger.

I januar 2007 trådte en ny psykiatrilov i kraft, der bl.a. havde til formål at reducere brugen af tvang i psykiatrien.

Flere diabetespatienter med i kvalitetsmåling

>København

For første gang er de praktiserende læger med i den årlige måling af kvaliteten i behandlingen af patienter med diabetes i Det Nationale Indikatorprojekt (NIP). »Det giver en langt mere dækkende billede af behandlingskvaliteten«, siger formanden for Danske Regioners sundhedsudvalg, Ulla Astman (S), til Regioner.dk.

Det er tredje gang, at Det Nationale Indikatorpro-jekt (NIP) udsender sin årlige rapport om diabetesbehandlingen. Denne gang dækker resultaterne også patienter behandlet hos praktiserende læger - og ligeledes for første gang medtager rapporten også de målte værdier af patienternes blodtryk, langtidsblodsukker og kolesteroltal.

Men dels er det langtfra alle diabetikere hos praktiserende læger, som er omfattet af undersøgelsen. Og dels er resultaterne for patienternes målte blodtryk, kolesteroltal og langtidsblodsukker meget forskellige hos de praktiserende læger og på sygehusene. Det skyldes, at det er de mindst syge, der behandles hos egen læge, og det kan derfor være svært at fortolke tallene.

Trygfonden donerer 100 mio. til forskningscenter

>København

Syddansk Universitet får 100 mio. kroner af Trygfonden til et forskningscenter, der blandt andet skal forske i, hvad der kan få fol k - særligt børn og unge - til at spise sundere, ikke begynde at ryge, drikke mindre og motionere mere. Med fokus på kost, rygning, alkohol og motion - de såkaldte KRAM-faktorer - tager Trygfondens Forebyggelsescenter fat i de emner, der er skyld i flest undgåelige sygdomme og dødsfald herhjemme.

Forebyggelsescenteret vil gennemføre sine undersøgelser i samarbejde med kommunerne, der med kommunalreformen fik ansvaret for den borgerrettede forebyggelse.

Forskerholdet på Syddansk Universitet, som nu skal opbygge det nye center, har fået Trygfondens donation i konkurrence med Københavns Universitet og Aarhus Universitet, oplyser fonden.

Staten vil have styr på udgifter til sundheds-it

>København

Hvis sygehusene vil investere i elektroniske patientjournaler og andre it-systemer, skal de fremover dokumentere, at det fører til bedre behandling af patienterne eller større produktivitet. I hvert fald hvis staten skal medfinansiere projekterne.

»Vi skal have helt klare succeskriterier for de it-projekter i sundhedssektoren, der kræver store investeringer. Vores politikeres opfattelse er jo, at status for digitaliseringen ikke har ændret sig voldsomt meget«, siger digitaliseringschef i Finansministeriet Lars Frelle-Petersen til bladet Ingeniøren.

Hidtil har amterne og senere Danske Regioner i høj grad selv kunnet bestemme over deres it-projekter. Men nu har regionerne brug for statens medfinansiering, fordi digitaliseringen er meget dyr. Der tales om et behov for investeringer på omkring en mia. kroner om året. Statens modkrav er en mere central styring og sikkerhed mod pengespild.

Læger og Bent Hansen lægger låg på konflikt

>Århus

Formanden for Lægekredsforeningen i Region Midtjylland, Lone Winther Jensen og formanden for de midtjyske overlæger, Lars Bolvig, har udsendt en fælles udtalelse sammen med formanden for Danske Regioner Bent Hansen (S), som skal dæmpe den skarpe konfrontation over rekrutteringen af indiske læger til sygehuse i Midtjylland.

»Der er ingen grund til at stoppe pilotprojektet«, hedder det bl.a. ifølge Århus Stiftstidende. »Der er ingen grund til at skræmme de indiske læger hjem. Det danske sundhedsvæsen er en del af et internationalt sundhedsvæsen. Det skal være godt at være ansat her, både for danskere, indere og alle andre«.

Nye lønninger den 1. oktober 2008

> Yngre Læger

Den 1. oktober 2008 er lønnen steget for regionsansatte yngre læger med ca. 1,6%. For statsansatte på nyt lønsystem er der sket en forhøjelse af AC-skalalønnen. Dette omfatter også de ph.d.-studerende i staten.

På www.laeger.dk under Løn og overenskomster kan du tjekke din løn i Yngre Lægers lønberegningsprogram. Her finder du også din lønoversigt og hjælp til at læse din lønseddel. Næste lønstigning finder sted den 1. april 2009.