Ind- og udland

Nyt 112-alarmsystem på vej

Der skal hurtigere end i dag være sundhedsfaglig hjælp, når man trykker 112. Det fastslår en rapport, som Sundhedsstyrelsen har sendt i høring.

Det skal fortsat være en politimand, der tager røret, når nogen ringer 112. Men drejer opkaldet sig om sygdom eller personskader, skal operatøren straks via en konferencetelefon koble en sygeplejerske eller en ambulancebehandler fra den regionale vagtcentral på linjen. Her bliver det afgjort, hvilken slags hjælp der er brug for.

Sådan lyder en model for, hvordan akutte patienter kan få sundhedsfaglig hjælp, allerede når de trykker 112. Modellen er en af fire i en rapport, som en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen netop har sendt i høring.

Det har længe været et vedtaget sundhedspolitisk mål at øge sundhedsfagligheden i alarmeringsfasen, der i dag ligger under politi og redningsvæsen. Baggrunden er dels, at 80 procent af alle 112-opkald drejer sig om sundhed. Dels at det er blevet mere kompliceret at tage imod 112-opkald i takt med, at det præhospitale system er blevet udviklet. Det er ikke længere nok bare at sende en ambulance. Der er flere slags udrykningskøretøjer, og man opererer med forskellige alvorligheds- og hastegrader.

Sundhedsstyrelsens nye udspil indeholder en række konkrete forslag til, hvordan patienterne kan få mere sundhedsfaglig hjælp i alarmeringsfasen. Personen, der modtager 112-opkaldet, skal eksempelvis have et spørgeskema at gå ud fra for at finde ud af, hvilken hjælp der er behov for. Et medicinsk beslutningsstøtteværktøj, hedder det. Endvidere skal patienten eller opkalderen kunne få sundhedsfaglig rådgivning over telefonen. I forbindelse med klagesager skal der etableres et formaliseret samarbejde, og det foreslås, at Sundhedsstyrelsen kan indgå i afklaringen. Sådan lyder et udpluk af de i alt ti anbefalinger i rapporten.

Politi eller sundhedsvæsen?

Hvordan opgavefordelingen - og også ansvarsfordelingen - skal være, har der været mange meninger om. Lægeforeningen har plæderet for, at akutte patienter er sundhedsvæsenets opgave.

»Akutte patienter er en sundhedsfaglig opgave og skal derfor være sundhedsvæsenets ansvar. Vi vil derfor have sundhedsvæsenet koblet på så langt fremme som muligt. Populært sagt, så er det lidt barokt, at vi har et system, hvor man, hvis man er syg, skal henvende sig til lægevagten. Men hvis man er meget syg, skal man ringe til politiet«, siger formand Jens Winther Jensen.

At tage så fundamentalt fat om beredskabet lå dog ikke i arbejdsgruppens kommissorium.

»Det ligger ikke i den gruppe at afgøre, hvorvidt den ene eller den anden myndighed skal have opgaven«, sagde enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Lone de Neergaard, til Ugeskriftet, da gruppen blev nedsat lige før sommer sidste år.

Uenighed

Men politiets opgaver i alarmeringsfasen er på spil, og modellen, der er nævnt oven for, fremstår som en slags kompromis.

Der har tilsyneladende været interessemodsætninger i arbejdsgruppen. Således er modellen, der skitseres foroven, Sundhedsstyrelsens og regionernes favorit. Men Rigspolitiets repræsentanter i arbejdsgruppen har ikke peget på den. Vicerigspolitichef Peter Carpentier, der også har siddet i arbejdsgruppen, siger:

»Politiet har ikke taget stilling til modellerne. Men spørgsmålet er aktuelt genstand for drøftelse i politiet og skal formentlig tages op til politiets koncernledelse, og jeg regner med, at vi har en holdning klar i løbet af relativ kort tid, i hvert fald før sommer«, siger han.

Der er svarfrist på høringen den 8. maj. Derefter vil Sundhedsstyrelsen komme med en samlet anbefaling for området.

Læs rapporten: www.sst.dk. Søg under planlægning og dernæst sundhedsberedskab.

Sådan fungerer det i dag

Danmark har otte alarmcentraler.

De syv betjenes af politiet. En af Københavns Brandvæsen.

På politiets alarmcentraler modtager politifolk alarmopkaldene og foretager disponeringen af de præhospitale indsatser. Operatøren sender besked videre til vagtcentralen.

Varslingstillæg stiger

> Yngre Læger

Hvis man er yngre læge og ansat i en region, kan man glæde sig over, at de såkaldte varslingstillæg steg væsentligt den 1. april. Tillægget gives for manglende varsel ved ekstraordinært tilkald.

Bliver man f.eks. tilkaldt i forlængelse af en planlagt tjeneste, stiger tillægget fra 547 kr. til 856 kr. pr. gang. Hvis tilkaldet ikke sker i forlængelse af en planlagt tjeneste, stiger tillægget fra 1.094 kr. til 1.713 kr. pr. gang.

Der findes yderligere information om betingelserne for at få varslingstillæggene på: www.laeger.dk > Løn og overenskomster > Yngre Læger > Find et svar om OK > Ekstraordinære tilkald.

Og så er det altid en god idé at holde øje med lønsedlen og se, om man faktisk får de varslingstillæg, man har krav på.

Lægeforeningen ændrer adresse

> Lægeforeningen

Onsdag den 22. april får Lægeforeningen ny adresse. Fremover hedder den Kristianiagade 12, 2100 København Ø, i stedet for som nu Trondhjemsgade 9. Adresseskiftet gælder hele Lægeforeningen, YL, FAS, PLO og Lægeforeningens forlag.

Lægeforeningen flytter dog ingen steder - men i stedet for at bruge »bagindgangen« i Trondhjemsgade mod Østerport bliver den gamle hovedindgang fra ambassadekvarteret taget i brug igen. Her bliver der indrettet en ny reception i den gamle hall.

Årsagen til ændringen er, at FAS mangler plads og derfor overtager arealet ved den nuværende indgang. Fra den 22. april skal al henvendelse ske i Kristianiagade, som også er den fremtidige postadresse.

Alle vil have forebyggelse

> København

Få dage før Forebyggelseskommissionen kommer med sin rapport, har såvel Venstre som SF været i medierne med deres egne bud på, hvordan især de store folkesygdomme kan forebygges.

Venstre vil ifølge Berlingske Tidende f.eks. have, at alle landets kommuner skal tilbyde børnene skov- eller idrætsbørnehaver, ligesom skolerne skal sætte mere fysisk aktivitet på skemaet, og der skal bygges flere cykelstier og legepladser. Enhver familie, som har ret til friplads til børnene, skal også have gratis medlemskab for ungerne i den lokale idrætsforening.

Men det er ikke kun i barneårene, der skal forebygges i henhold til Venstres udspil. Alle over 40 år skal således have målt deres blodtryk hvert år, og ældre borgere skal have motionsvenner, står der.

Venstre lægger ikke skjul på, at der er tale om rammer, som borgerne siden selv må udfylde.

Det understregede landets nye statsminister, Lars Løkke Rasmussen, også i sin tale i sidste uge om regeringens dagsorden. Her bebudede han en »national forebyggelsesplan med klare mål for indsatsen« men sagde også, at der var tale om at skabe »de bedste muligheder« for, at borgerne selv kan tage ansvaret på sig.

I sammenligning med den filosofi er SF's tanker langt mere rettet mod regulering. For eksempel vil SF ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten have højere afgifter på bl.a. sodavand og tobak - og omvendt lavere afgifter på grøntsager og fisk. SF går også i stil med en række andre partier ind for gratis sund kost i daginstitutioner.

Ogs å SF vil have mål for indsatsen. Således ønsker partiet, at mindst 70 pct. af den voksne befolkning i 2018 dagligt indtager mindst 500 gram frugt og grønt, at antallet af rygere skal være nede på 15 pct., og at der skal være 30 pct. færre overvægtige end i dag, skriver avisen.

Forebyggelse breder sig ikke kun på den politiske dagsorden men ligeledes på den erhvervsmæssige - også internationalt.

Mandag Morgen skrev således i sidste uge, at en række af verdens største virksomheder som Pepsi-Cola, Coca-Cola og Nestlé har etableret et partnerskab for at udvikle sunde fødevarer og bekæmpe fedmeepidemien.

Endelig læger til Ishøj

> Ishøj

Som Ugeskriftet tidligere har beskrevet, har det været mere end svært for Ishøj Kommune og Region Hovedstaden at lokke praktiserende læger til Ishøj. Nu er det lykkedes.

Fra 1. juni nedsætter en praktiserende læge sig i det nybyggede sundhedscenter i kommunen, og det er meningen, at lægen efterfølgende skal ansætte to andre praktiserende læger i henhold til overenskomstens regler - dvs. med henblik på kompagniskab. En sådan aftale kan dog forlænges i en årrække.

Dermed er kommunens forsøg på at etablere en nødløsning med at få et agentur - Medpro - til at drive praksis med ansatte læger nu ude af billedet.

Samtidig er det lykkedes en anden praktiserende læge i Ishøj at få solgt sin praksis, så udsigten til yderligere lægemangel nu ikke er helt så akut.

Slut med ventelister til stråling

> København

Nu er det snart slut med lange ventetider på strålebehandling. På halvandet år har Rigshospitalet næsten fordoblet antallet af strålekanoner fra syv til nu tretten, når man medregner satellitafdelingen på Næstved Sygehus, og om få måneder tager Herlev Hospital yderligere to strålekanoner i brug.

Til Berlingske Tidende siger overlæge Svend Aage Engelholm, der leder Rigshospitalets afdeling for strålebehandling, at Rigshospitalet dermed også kan tage imod patienter fra Jylland - hvor det har knebet med udbygning af kapaciteten - og at lange ventetider snart vil være et overstået kapitel. Stort set alle kræftpatienter kan nu komme i behandling i løbet af tre-fire uger.

Nyt stof fjerner Alzheimer-protein

> London

Et nyt lægemiddel mod Alzheimers sygdom har under forsøg vist lovende resultater på en lille gruppe forsøgspersoner. Ifølge forskere ved University College London fik lægemidlet et protein, SAP (serum amyloid P component), til at forsvinde fra Alzheimer-patienters hjerner, efter at de havde taget stoffet gennem tre måneder. SAP menes at være involveret i sygdommen. Der blev ikke påvist bivirkninger hos nogen af de fem forsøgspersoner.

Ifølge den britiske Alzheimer's Research Trust, som har sponsoreret en del af forskningen, er der grund til »forsigtig optimisme«.

Selv om de tre måneders forsøgsbehandling var for kort til at vise nogen klinisk forbedring, skete der heller ingen mærkbar forværring. Der planlægges nu klinisk afprøvning i større skala.