Ind- og udland

»Lønpolitik på patienters bekostning«

Århus Sygehus vil hellere sende patienter til kikkertundersøgelse i Tyskland end at give de ansatte på tarmkræftafdelingen ekstrabetaling for meraktivitet. De har ellers tilbudt at tage en ekstra tørn for at afvikle en kø på 550 patienter, som skal kikkertundersøges.

Ifølge sundhedsdirektør i regionen, Leif Vestergaard Pedersen, er årsagen især, at man nødig vil sætte gang i en løninflation, som risikerer at række langt videre end til den begrænsede kreds af læger på den pågældende afdeling.

»Vi har lagt os på det niveau, som vi mener, vi vil betale lægerne på i vores eget system. Det var en klar henstilling ved økonomiforhandlingerne i foråret, at vi skal passe på ikke at puste til løninflationen. Det er ikke, fordi vi er nærige eller hamrende urimelige«, siger Leif Vestergaard Pedersen.

Det er ikke hans oplevelse, at lægerne på den pågældende afdeling er utilfredse med deres betaling som sådan - men at de derimod finder det urimeligt, at nogle, måske endda med ringere kvalifikationer end dem selv, kan tjene betydeligt mere end de selv ved at arbejde privat.

Leif Vestergaard Pedersen understreger, at der ikke er en finger at sætte på de ansattes høje faglige kvalifikationer eller den alvor, hvormed de betragter deres ansvar over for patienterne.

Men hvad gør I så for at få puklen nedbragt?

»Vi kan blive nødt til at bruge privatsektoren og måske sende nogle til udlandet. Og så kan vi flytte patienterne mellem forskellige hospitaler i regionen«, siger Leif Vestergaard Pedersen. Derfor har de praktiserende læger også fået at vide, at de ikke længere må henvise til Århus Sygehus, men til andre af regionens sygehuse, medmindre patienterne bor i Århus eller Samsø Kommuner.

»Og kan vi ikke give patienterne et tilbud, der overholder lovgivningens rammer, søger vi efter et hospital, om nødvendigt i udlandet - ligesom vi gør for strålebehandling«, siger Leif Vestergaard Pedersen, der helst ser tysklandsturen som den sidste udvej.

»Uetisk« eller »ansvarsbevidst«?

»Hvis der virkelig er mulighed på Århus Sygehus, må man jo konstatere, at her føres der lønpolitik på patienternes bekostning«, siger Overlægeforeningens formand, Erik Kristensen, i en kommentar til Leif Vestergaard Pedersens udtalelser. »Kapaciteten er der åbenbart - de vil bare ikke betale«.

Leif Vestergaard Pedersen, det ser ud, som om I har et

lønpolitisk sigte med ikke at få puklen afviklet med hjælp fra Århus Sygehus?

»Jeg ved ikke, om man kan sige lønpolitisk. Men der ligger helt klart en omkostningsvurdering i det«, siger Leif Vestergaard Pedersen med henvisning til frygten for en opadgående lønspiral.

»Jeg kan sagtens nævne eksempler, hvor det ville være billigere at betale en læge 5.000-10.000 kr. i dagløn på et offentligt sygehus, frem for at betale prisen på en privatklinik. Og alligevel vil det i sidste ende blive meget dyrere at betale ekstra på det offentlige sygehus, fordi der ville ske en afsmittende effekt. Det ville starte en opadgående lønspiral, ikke blot for lægerne, men også for andre faggrupper«, siger Leif Vestergaard Pedersen.

Erik Kristensen, strengt taget kan Leif Vestergaard vel have ret i, at en højere betaling ville føre til en afsmittende effekt?

»Kun såfremt man er nødt til at sende patienterne andre steder hen. Men det er da klart, at vil man have udført ekstraarbejde, skal man betale for det. Det virker etisk uacceptabelt at føre lønpolitik på en måde, så det sker på bekostning af patienterne«.

Når man sender patienter til strålebehandling i udlandet, sker det, fordi der mangler kapacitet herhjemme til at behandle dem inden for en acceptabel frist. Og det kan Erik Kristensen naturligvis kun bifalde. »Men det her er jo en anden situation: Kapaciteten findes - man vil bare ikke betale«.

Men er det rimeligt, at offentlige sygehuse skal matche lønniveauet på de private?

»Skal man acceptere at behandle patienterne dårligere, for at undgå at matche det private lønniveau? Det er jo konsekvensen, hvis du vender den om. Og det kan kun lade sig gøre, fordi det frie sygehusvalg er suspenderet«, siger Erik Kristensen.

Under det frie sygehusvalg kunne Århus Sygehus nemlig have sendt patienterne til privatklinikker i området, som har kapacitet til at udføre de pågældende kikkertundersøgelser.

»Det kan man så ikke nu. Man kunne så benytte suspensionen af det frie sygehusvalg til at sende opgaverne i udbud. Men i stedet vælger man at reducere kapaciteten og måske i sidste ende sende folk til Tyskland«.

Indiske læger er glade for Region Midtjylland

> Århus

Halvdelen af de indiske læger, som er ansat på sygehuse i Region Midtjylland, planlægger at blive i Danmark længere end fire år og er tilfredse med, at de valgte at rejse til Danmark for at arbejde.

Det er i korte træk en af hovedkonklusionerne i en ny evalueringsrapport over regionens projekt med at rekruttere læger i Indien. En tilsvarende evaluering fra foråret, kort efter indernes ankomst, var langt mere negativ.

Ifølge Århus Stiftstidende siger alle de indiske læger, at det går godt eller nogenlunde godt med at forstå og tale dansk. Alle føler sig desuden helt eller delvist fortrolige med arbejdsgangen på deres afdelinger, og alle - på nær én - vurderer, at kvalifikationer og erfaringer passer helt eller delvist til det arbejde, de har.

Ifølge regionens foreløbige konklusioner har medaljen også en bagside. Nogle har svært ved sproget; andre savner job til ægtefællen, og her erkender regionen, at der må gøres en indsats.

Endelig er der brug for, at de nationale myndigheder snart genvurderer de eksamener og prøver, som de indiske læger skal igennem for at få autorisation som speciallæge, blot fordi de kommer fra et ikke-europæisk land. Mange finder reglerne »irrelevante og ydmygende«, hedder det i konklusionen.

Risiko ved konventionel psykosebehandling af demente ældre

> København

Lægemiddelstyrelsen advarer nu om en øget risiko for død hos ældre med demens, som behandles med traditionelle antipsykotiske lægemidler. I forvejen var det kendt, at såkaldt atypiske antipsykotiske midler er forbundet med en sådan risiko.

Det er det europæiske lægemiddelagentur EMEA, som har undersøgt de konventionelle antispykotiske lægemidler.

Undersøgelsen har ikke kunnet fastslå, om risikoen er højere end ved atypiske antipsykotika, eller om der er forskelle i risikograden.

EMEA har på baggrund af undersøgelsen besluttet at indføre en advarsel i produktinformationen for samtlige - og ikke kun de atypiske - antipsykotika.

Plejeboliger eller der vanker bøde

> København

Et flertal på Christiansborg vil hæve bøderne til de kommuner, som ikke hurtigt nok kan finde plejeboliger til færdigbehandlede patienter.

Det er imidlertid, ifølge Københavns Kommune, ikke løsningen på et problem, som især er blevet udtalt i takt med, at sygehusene har indført accelererede patientforløb.

Både De Konservative og Dansk Folkeparti er klar til at stemme for Venstres forslag om at fordoble bøden, hvis en komm une ikke kan tage imod patienten.

»I København er samtlige partier enige om, at vi med udgangen af næste år skal være nede på, at 10-11 patienter venter hver dag, og så kan vi ikke komme længere ned«, siger sundheds- og omsorgsborgmester Mogens Lønborg (K) ifølge nyhedsmagasinet Danske Kommuner.

»Det er billigere for os at have dem hjemme, og vi vil gerne sikre de bedste forhold for vores borgere, så vi har rigeligt med incitamenter til at løse problemet. Men det er ikke så simpelt, som man måske lige tror på Christiansborg«, siger Mogens Lønborg.

Nordjylland kan godt bygge sygehus billigere

> Aalborg

Region Nordjylland kan måske bygge et nyt regionssygehus tre milliarder billigere end de otte milliarder kroner, som de oprindelig ønskede at bygge for.

Denne erkendelse følger efter, at regeringens ekspertudvalg fejede det ønskede, dyre sygehus af bordet og anbefalede, at man i stedet udbygger Aalborg Sygehus for 3,2 milliarder kroner.

Imidlertid mener regionsrådsformand Ulla Astman (S), at Nordjylland stadig kan få penge til et nyt sygehus, hvis det bare gøres billigere. Løsningen skal findes i størrelse og kapacitet, siger hun til DR Nordjylland:

»Det er bl.a. færre antal kvadratmeter og færre sengestuer. Nu regner vi på, hvad vi som minimum skal have, og så går vi til forhandlinger med regeringen. Jeg mener ikke, at sagen er helt lukket endnu«, siger Ulla Astman.

Alle sundhedsaftaler endelig godkendt

> København

Sundhedsstyrelsen har nu gennemgået og godkendt samtlige de 98 sundhedsaftaler, der er indgået mellem regioner og kommuner.

Sundhedsaftalerne skal sikre, at patienterne får et sammenhængende behandlingsforløb, når de bevæger sig fra en sektor til en anden. Aftalerne skal således indeholde beskrivelser af samarbejdet mellem sygehuset og kommunen, når en ældre patient udskrives fra sygehuset.

Sundhedsstyrelsen roser i et brev til kommunerne og regionsrådene det arbejde, de har gjort med at revidere de første sundhedsaftaler. »Styrelsen finder, at alle sundhedsaftaler er blevet konkretiseret i forhold til de krav, hvor styrelsen tidligere havde bemærkninger«, hedder det blandt andet i brevet.

Test Yngre Lægers nye timeberegningsprogram

> Yngre Læger

Er du yngre læge og ansat i en region, har du mulighed for at være med i testfasen af vores nye timeberegningsprogram. Her kan du teste, om din arbejdstilrettelæggelse overholder nogle af de vigtigste regler i overenskomsten - har du det antal fridage, du har ret til, har du for mange vagter osv.

Log dig på www.laeger.dk og find link til programmet fra forsiden. Du kan også finde timeberegningsprogrammet under Løn og overenskomster > Yngre Læger > Find et svar om ok.