Ind- og udland

Patientforeninger advarer mod ændring af autorisationslov

Det kræver lægefaglig viden at ordinere medicin til kronikere - af hensyn til patientsikkerheden.

Et nyt regeringsinitiativ, der skal tilskynde opgaveglidning i sundhedsvæsenet, foreslår blandt andet, at sygeplejersker med en etårig videreuddannelse til klinisk ekspertsygeplejerske skal kunne ordinere visse typer medicin til kronikere. Det vil kræve en ændring af autorisationsloven, som fagfolk og patientforeninger advarer mod.

»Der er masser af gode erfaringer med opkvalificering og opgaveglidning. Lægeforeningen bakker op om en formaliseret ekspertuddannelse af sygeplejersker og andre faggrupper, eksempelvis social-og sundhedsassistenter. Men det er afgørende, at man fastholder det lægelige ansvar i opgaveglidningen. Det er ikke et fagpolitisk spørgsmål, men et fagligt spørgsmål om, hvad der er bedst for patienternes sikkerhed,« siger formand Jens Winther Jensen.

Bag forslaget står sundhedsordførerne for Venstre og De Konservative, Birgitte Josefsen og Vivi Kier.

»Vi vil gå alle faggrupper igennem for at se om alle faggruppers kompetence udnyttes bedst muligt. Vi snakker opgaveflytning. Ikke opgaveglidning. Opgaveglidning i dag sker i henhold til, hvad den enkelte overlæge uddelegerer. Men vi ved fra fagforeningerne, FOA og DSR, at når den overlæge, der har delegeret, går på pension eller forlader afdelingen, så sker der ofte det, at den nye, der kommer, inddrager delegationen. Det har som konsekvens, at afdelingen ligger underdrejet og ikke kan modtage det sædvanlige patientflow, mens en ny opgavefordeling skal på plads,« siger Birgitte Josefsen.

Hun afventer nu en udmelding fra sundhedsministeriet og undervisningsministeriet.

»De skal nu i gang med et udredningsarbejde om, hvilke opgaver, der kan flyttes mellem faggrupperne. I den forbindelse skal de definere kravene til uddannelsen til ekspertsygeplejerske og tage stilling til, hvordan autorisationsloven skal ændres,« siger hun.

12-15 piller om dagen

To af de største patientforeninger advarer mod en fuldstændig ordinationsret til sygeplejersker.

Formanden for Hjerteforeningen, overlæge Peter Clemmensen, siger:

»Den gennemsnitlige hjertekar-patient får et sted mellem 12 og 15 piller om dagen. Det er altså et komplekst biologisk system, som patienten indgår i og den, der ordinerer, skal have et kendskab til det og i allerhøjeste grad også til farmakologi, herunder hvordan medikamenterne virker sammen.«

Og det kendskab har en sygeplejerske ikke, selv med en etårig overbygning?

»Det er selvfølgelig svært at sige uden at kende indholdet af den. Men jeg vil mene, at forslaget er unødvendigt. Udgangspunktet er, at sygeplejersker overtager nogle lægelige opgaver i en tid med lægemangel. På hjerteområdet har vi utroligt gode erfaringer med opgaveglidning, hvor ekspertsygeplejersker har overtaget lægelige opgaver blandt andet inden for hjerterehabilitering og det præhospitale område. Her er fortsat uudnyttet potentiale,« siger Peter Clemmensen.

Sygeplejersker kan på lægelig delegation ordinere ud fra en ramme, som en læge har defineret. Formand for Diabetesforeningen, overlæge Allan Flyvbjerg, siger:

»Inden for en rammeordination kan sygeplejersken allerede i dag for eksempel på et diabetesambulatorium på eget initiativ øge eller sænke en diabetikers insulindosis med 6 eller 10 enheder. Ændringer ud over det skal konfereres med lægen. Skal sygeplejersken have 100 procents ordinationsret, kræver det en dybere baggrundsviden. Jeg støtter meget en opgaveglidning og der er så mange andre opgaver vedrørende kronikere, sygeplejersker kan tage sig af og aflaste lægen. Hele livsstilsdelen - motivation til rygestop, øget fysisk aktivitet og forbedret compliance for eksempel.«

Det siger loven

Ifølge Autorisationsloven (2006) kan en læge delegere alt ud - med seks undtagelser. En af disse er udfærdigelse af recepter.

Hvis sygeplejersker skal ordinere medicin selvstændigt, kræver det en lovændring.

Sygeplejersker kan ikke ordinere selvstændigt, men de kan gøre det indirekte med en rammeordination fra lægen. Det sker mange steder i dag. Det afgørende er, om der er en ansvarlig læge eller ej. Det skal der være ifølge autorisationsloven.

Kilde: Kontorchef Anne Mette Dons, Sundhedsstyrelsen

Sundhed og skat

> København

Regeringen har fremlagt sit forslag til, hvordan det kommende skattesystem skal se ud. Set med sundhedsbriller er der en del tiltag, som falder godt i tråd med Lægeforeningens ønsker, og et par stykker som ikke gør.

Således foreslår regeringen, at tobaksafgiften hæves, så 20 cigaretter kommer til at koste tre kroner mere.

Afgifterne på is og chokolade skal forhøjes med 25 pct., og afgiften på sodavand skal lægges om, så de sukkerfrie bliver billigere og de andre dyrere. Og endelig foreslås en afgift på mættet fedt på 20 kroner pr. kilo i mejeriprodukter og olier.

Afgifterne på øl, vin og spiritus skal også sættes op, men det får ikke indflydelse på priserne i detailhandelen - i det mindste i gennemsnit. For disse forhøjelser er beregnet på at kompensere for, at en anden afgift - emballageafgiften - sættes ned.

Derimod er der ikke noget i forslaget om differentieret moms, så f.eks. frugt og grønt kunne få en lavere sats, som Lægeforeningen har ønsket.

Regeringen foreslår heller ikke at droppe arbejdsgivernes ret til at trække sundhedsforsikringer til de ansatte fra i skat, som Lægeforeningen også har ønsket.

Flere af forslagets sundhedstiltag er allerede blevet kritiseret for ikke at være vidtgående nok:

»Ved at øge afgiften på cigaretter med tre kroner får vi en meget beskeden effekt, der stort set ikke kan spores sundhedsmæssigt«, siger f.eks. Forebyggelseskommissionens formand, Mette Wier, til Ritzaus Bureau.

Lignende vurderinger kommer fra Lægeforeningen, som i en kommentar noterer sig, at afgiftsændringerne f.eks. vil betyde, at en sukkerfri sodavand kun bliver 50 øre billigere, at en liter is bliver 85 øre dyrere, og at en pakke smør bliver to kroner dyrere end i dag.

Alt i alt kalder foreningen forslaget for »små skridt ind på det strukturelle forebyggelsesspor, som Lægeforeningen har efterlyst i forlængelse af sin fødevarepolitik fra april sidste år« og efterlyser større mod:

»Det er da fint nok, men de kunne sagtens tage mere ved, så vi må håbe på, at Forebyggelseskommissionens rapport gør regeringen mere modig og ambitiøs«, siger bestyrelsesmedlem med ansvar for forebyggelsespolitik, Jette Dam-Hansen.

Forslaget »Forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat«, kan ses på www.fm.dk

Udstødte møder nedladende læger

> København

Når socialt udsatte går til lægen, kommer på skadestuen eller er indlagt, møder de ofte en nedladende holdning fra lægen. Nogle gange får de en direkte nedværdigende behandling.

I rapporten »Dårligt liv - dårligt helbred« har Rådet for Socialt Udsatte talt med fattige, psykisk syge, misbrugere og hjemløse på herberger og væresteder i hele landet.

Et gennemgående svar er, at deres problemer ikke bliver taget alvorligt.

Asger fortæll er f.eks., at en kirurg så på hans ben og sagde: »Jamen, det der ben, det skal jo af«.

Asger fortsætter: »Så tog han en pincet, der var lige så lang som den her lineal, og så plantede han den sådan et stykke nede i benet på mig. ,Swap`, sagde det bare, så sad den bare sådan der. Så sagde han: ,Det kan du jo godt se, det skal jo af`. Og så gik han. Og så sad den pincet bare der og vibrerede ... Jeg begyndte at tude«.

Medicinsk forskning »wikificeres«

> www

Et længe ventet medicinsk »Wikipedia« har omsider set dagens lys. Beta-versionen af Medpedia, som projektet hedder, er tilgængeligt for alle.

Ifølge en pressemeddelelse er dens formål at skabe en ny model for, hvordan man globalt vil »samle, vedligeholde, kritisere og få adgang til lægevidenskabelig viden«.

Med tiden vil Medpedia blive »en guldgrube af den seneste, upartiske medicinske information, som speciallister verden over bidrager til og vedligeholder, og som er frit tilgængelig for alle«, loves det.

Blandt bidragyderne finder man Harvard Medical School, Stanford School of Medicine, Berkeley School of Public Health, University of Michigan Medical School samt globale sundhedsorganisationer.

Forbilledet er Wikipedia, men med den væsentlige forskel, at man skal gennem et snævert nåleøje for at blive medlem af det redigerende panel. Det omfatter i øjeblikket adskillige hundrede forskere. Man kan ansøge om at blive godkendt som professionel bruger med mulighed for bl.a. at foreslå indhold til websiden og deltage i et lukket netværk.

Rapport foreslår kæmpe-erstatning i britisk blødersag

> London

Ofrene fra den britiske »blødersag« bør have »betydelige erstatninger« fra det offentlige. Det konkluderer en længeventet undersøgelse, der også kritiserer en række regeringer for ikke at have indledt en formel undersøgelse af skandalen, hvor ca. 4700 britiske bløderpatienter blev inficeret med HIV og Hepatitis C.

Rapporten blev præsenteret på en pressekonference i Underhuset mandag, skriver The Guardian. Det hedder bl.a., at det førte til »den værste behandlingskatastrofe« i det britiske sundhedsvæsens historie, at selvforsyningen med blodprodukter blev forsinket fra midten af 1970'erne og frem.

Rapporten opfordrer til »direkte finansiel hjælp« til de smittede og pårørende, som sygdommen har forhindret i at arbejde.

Gratis Cochrane-adgang for alle

> København

Alle danskere har nu fri og gratis adgang til et af verdens mest ansete elektroniske forskningsbibioteker inden for sundhedsvidenskab, Cochrane-biblioteket. Den gratis adgang sikres via en bevilling på Finansloven. Der er bl.a. adgang fra Det Nordiske Cochrane Centers hjemmeside, www.cochrane.dk, hvor der findes en dansk søgevejledning.

Cochrane-biblioteket indeholder over 3500 oversigter over gavnlige og skadelige virkninger af behandling og forebyggelse. Hvert år kommer der ca. 300 nye oversigter til. De eksisterende oversigter opdateres regelmæssigt for at sikre, at behandlere, patienter og andre har adgang til den nyeste og mest pålidelige viden om behandling og forebyggelse. Det drejer sig ikke kun om medicin, men også om f.eks. operative indgreb, sygepleje, fysisk træning, screening, psykologiske behandlinger og alternativ behandling.

SF'er får Røgfri-pris

> København

»Røgfri Pris« for 2008 går i år til SF's sundhedsordfører Karl Bornhøft for hans »utrættelige arbejde for, at rygning aldrig må skade andre«, som det hed ved overrækkelsen tirsdag af prisen - en PH-lampe.

Bag prisen står bl.a. de store patientforeninger og sundhedsfaglige organisationer, heriblandt Lægeforeningen.

Bornhøft slår blandt andet til lyd for at skærpe rygeloven, så det også forbydes at ryge på små værtshuse og enkeltmandskontorer.

Minister på turné om sygehuse

> København

Minister for Sundhed og Forebyggelse, Jakob Axel Nielsen (K) vil i løbet af marts tage på en landsomfattende turné for at møde borgerne og debattere de kommende, store investeringer i en ny sygehusstruktur.

Sammen med regionsformændene i de enkelte regioner stiller ministeren op til to borgermøder i hver region.

Møderne er åbne for alle og ligger efter fyraften. En mødeplan med tid og sted for samtlige møder ligger på ministeriets hjemmeside.

Statsrevisorer kritiserer Sundhedsministeriet

> København

Ikke godt nok. Det er beskeden til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) i en beretning fra Statsrevisorerne, efter de har læst Rigsrevisionens undersøgelse af kommunernes, regionernes og Sundhedsministeriets arbejde med at sikre mere sammenhængende patientforløb.

Kommunalreformen og sundhedsloven, der trådte i kraft samtidig, virker endnu ikke efter hensigten, og det er for dårligt, mener Statsrevisorerne.

»Selv om denne undersøgelse allerede er gennemført halvandet år efter strukturreformens og sundhedslovens ikrafttræden, finder Statsrevisorerne det utilfredsstillende, at der fortsat eksisterer en række barrierer for et sammenhængende patientforløb,« hedder det i beretningen.

Problemerne er bl.a., at kommunikationen på tværs af almen praksis, sygehuse og kommuner endnu ikke er it-understøttet og standardiseret; at finansieringsmodellerne for sygehuse og kommuner ikke i tilstrækkelig grad giver økonomiske incitamenter til at fremme sammenhængende patientforløb og at almen praksis ikke i tilstrækkelig grad forpligtes eller opmuntres til at understøtte sammenhængende patientforløb.