Ind- og udland

Ny sundhedsminister: Pragmatisk og samarbejdsorienteret

Sundhedspolitisk er den nye sundhedsminister et ubeskrevet blad. Han beskrives som en mand, der gerne drikker kaffe med folk fra både højre og venstre side af folketingssalen.

Lars Løkke Rasmussen har nu sluppet roret i landets sundhedspolitik efter seks år. Sundhedsministeriet skilles fra Indenrigsministeriet og bliver sig selv igen. En ny mand, Jakob Axel Nielsen, er trådt til som minister.

Jakob Axel Nielsen er den første konservative sundhedsminister siden 1987, hvor Agnete Laustsen havde posten i ni måneder. Han har ikke en ballast med sig, som gør ham specielt indsigtsfuld i sundhedsområdet, og politisk er han ret ubeskrevet. Hans udnævnelse har vakt nogen undren og giver anledning til spekulation.

Professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, Jørgen Grønnegaard Christensen, siger:

»Udnævnelsen af Jakob Axel Nielsen er muligvis et udtryk for, at De Konservative skulle have en ministerpost, fordi de gik frem ved valget. Men jeg ved ikke, hvor stor en gevinst udnævnelsen bliver for De Konservative. For sundhedsområdet er problemfyldt og kræver robusthed og manøvredygtigthed fra ministeren, og der er Jakob Axel Nielsen et ubeskrevet blad.«

Er der noget magt i Sundhedsministeriet, eller har Lars Løkke Rasmussen taget den med sig over i Finansministeriet?

»Svaret er lidt ambivalent. Ser man historisk på det, hænger magten i Sundhedsministeriet på ministeren og dennes placering i regeringen. Før 2001 var der stor sundhedspolitisk opmærksomhed, men hverken ministeren eller ministeriet havde nogen gennemslagskraft. Det ses også på den hyppige udskiftning af ministrene, som typisk ikke stod stærkt i regeringen. Da regeringen i 2001 smeltede Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen, satte den Lars Løkke Rasmussen ind som minister. Han stod stærkt og centralt i regeringen. Det gav ham power, og dermed markerede regeringen, at sundhedsområdet havde betydning.«

På den anden side kan det være et delvist styrket ministerium, som Jakob Axel Nielsen overtager, mener Grønnegaard Christensen. Sundhedsstyrelsen er blevet stærkere inden for specialeplanlægningen, og der er nedsat et ekspertpanel, der skal overvåge regionernes sygehusplaner og eventuelt kræve dem ændret, hvis de ikke lever op til målsætningerne.

»Dermed har ministeren fået nye håndtag. Det er et udtryk for formel kompetence, og da vi er i en tid, hvor der er generel politisk konsensus om, at det er o.k. at spille statskortet lidt hårdere, giver det nok alligevel ministeren nogle muligheder,« siger Grønnegaard Christensen.

Vellidt

Om statskortet bliver spillet og hvor hårdt, vil tiden vise. Fra venner og bekendte lyder det, at den nye minister først og fremmest er samarbejdsorienteret. Det er også en udbredt vurdering, at han vil orientere sig bredt:

»Jakob er nok ikke så ideologisk som Lars Løkke. Han er pragmatisk og går meget ind for samarbejde og dialog. Han er desuden en, de fleste godt kan lide. Han kan drikke kaffe både med Ole Sohn og Morten Messerschmidt,« siger en kilde tæt på den nye minister.

I andre mediers portrætter af ham lyder en lignende karakteristik. En pæn hilsen fra samme valgkreds lyder fra nyindvalgte Orla Hav (S), der i Dagens Medicin kalder ham en »god nordjyde.«

Samarbejde er også, hvad lægerne gerne vil have med den nye minister. Poul Jaszczak, der er formand for Foreningen af Speciallæger, siger:

»Der er mange opgaver i spil i sundhedsvæsenet for tiden. For eksempel er kræftpatienter, hjertepatienter, ældre medicinske patienter og psykiatriske patienter lovet særligt fokus i regeringsgrundlaget. Mit ønske er, at vi sætter os ned - minister, kommuner, regioner og fagfolk - og laver en plan for, hvordan vi prioriterer opgaverne. Ikke for at skubbe noget til side, men fordi vi ikke kan det hele på en gang.«

Udfordringer, der har karakter af skinnebensspark, frabeder Jaszczak sig til gengæld fra den nye minister:

»Vi vil ikke have virkningsløse behandlingsgarantier - det er en måde at sparke til os på, og det er ikke et godt udgangspunkt for samarbejde. Vi vil gerne udfordres, men det skal være på en struktureret måde.«

Han hilser det velkommen, at indenrigsopgaverne er blevet adskilt fra Sundhedsministeriet.

»Sundhedsvæsenet har så mange udfordringer, at det kræver en ministers fulde opmærksomhed,« siger Jaszczak.

Jakob Axel Nielsen

40 år, uddannet advokat. Bor i Aalborg.

Indtrådt i Folketinget for De Konservative i 2005.

Nåede at sidde som transportminister i et par måneder, indtil valget blev udskrevet i oktober.

Læge ny formand for Folketingets Sundhedsudvalg

Preben Rudiengaard fra Venstre bliver formand for sundhedsudvalget i Folketinget. Den konservative Pia Christmas-Møller bliver næstformand.

Preben Rudiengaard kom i Folketinget i 1998. Fra 2002 til 2006 var han tillige borgmester i Ribe.

Han er cand.med. fra Københavns Universitet i 1972. Fra 1972 til 1974 var han reservelæge på sønderjyske sygehuse, og mellem 1974 og 1978 var han praktiserende læge i Skærbæk.

Blev speciallæge i almen medicin og samfundsmedicin/administrativ medicin og var embedslæge i hhv. Ringkjøbing og Ribe Amter.

Blandt andre tillidshverv er han medlem af bestyrelsen i atientforeningen Privathospitalernes Venner.

Fra Indien til Århus og IKEA-hygge
> Århus

I går landede 31 indiske radiologer, patologer og anæstesiologer i Århus, hvor Region Midtjylland står klar med en startpakke til deres danske tilværelse.

Lægerne skal først og fremmest hjælpe regionens sygehuse mod manglen på speciallæger.

»Når de skal være her i mindst tre år, bør de undgå at leve en ambassadetilværelse, hvor de ikke bliver en del af det danske samfund«, siger mangfoldighedskonsulent Anders Kristensen, der koordinerer de indiske lægers modtagelse, til Århus Stiftstidende.

Regionen bistår med at finde job til lægernes ægtefæller, skole til børnene og boliger. Nogle vælger dog at starte i sygehusenes små embedsboliger. Men regionen anbefaler, at de får en ordentlig bolig - herunder en IKEA-boligpakke - og lægerne får udleveret adresser på idrætsforeninger, for eksempel cricketklubber, som er Indiens nationalsport.

Lægerne er inden ankomsten til det midtjyske blevet introduceret til dansk kultur og den nok så berømte danske hygge. Derudover vil de inden jobstart den 1. februar have gennemgået et seksmåneders danskundervisningsforløb.

Men der er allerede dryppet malurt i velkomstdrinken. Patientforeningens formand Erik Bach anfægter grundlaget for lægernes ankomst - lægemanglen i Danmark: »Formanden for Lægeforeningen har for nylig fastslået, at der er nok læger i Danmark. Derfor er Patientforeningen træt af at høre, at formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, påstår, at der er lægemangel i Danmark«, udtaler Erik Bach til avisen.

Ifølge ham vil indiske læger på sygehusene skabe utryghed hos patienterne samt større muligheder for fejl, når patienterne ikke kan tale med en dansk læge.

Akutmedicinens »almenmedicinere«
> København

Dansk Medicinsk Selskab har taget initi ativ til at beskrive et nyt tværfagligt fagområde - »akutmedicin«.

Baggrunden er, at der med gennemførelsen af sundhedsloven og implementering af Sundhedsstyrelsens rapport »Styrket akutberedskab« er lagt op til at etablere nye store akutmodtagelser, hvor patienter med alle former for akutte sygdomme, som ikke kan håndteres i almen praksis eller af vagtlæge, modtages.

Akutmedicin er ikke et egentligt speciale men et fagområde med kompetencer, som speciallæger fra forskellige specialer skal kunne tilegne sig.

En endnu ikke nedsat arbejdsgruppe får til opgave at beskrive, hvilke arbejdsopgaver »akutlægen« skal kunne håndtere, og hvilken videreuddannelse specialisterne fra de enkelte specialer skal gennemgå for at opfylde kravene til de nødvendige kompetencer.

Akutlægen skal kunne håndtere de almindelige akutte tilstande inden for de forskellige specialer - ikke de mere komplekse og specielle akutte tilstande inden for de enkelte specialer.

Selskabet har nedsat en styregruppe med bred faglig repræsentation, der skal afstikke rammerne for beskrivelsen af fagområdet samt udarbejde et kommissorium for arbejdsgruppen.

Arbejdsgruppen udpeges af styregruppen efter indstilling fra de videnskabelige selskaber.

Region Hovedstaden skoses for manglende velvilje
> København

Oplysningerne om, at en række kræftpatienter i hovedstaden ikke kommer i behandling inden for de lovede 48 timer, har fået Kræftens Bekæmpelses regionsudvalg i hovedstaden til at henvende sig til regionrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S) med det formål at få hende til at forklare, hvordan Region Hovedstaden vil opfylde akutgarantien for regionens kræftpatienter.

Ifølge regionsudvalgsformand Marie Hansens udtalelser til Cancer.dk er hun dog ikke overrasket over, at »det især synes at være Region Hovedstaden, der har problemer med at efterleve behandlingsgarantien«: »Det virker, som om den nye ændrede tankegang har lidt mere trange kår i hovedstaden end i de andre regioner«, udtaler hun med direkte sigte til Vibeke Storm Rasmussen. Denne har på Region Hovedstadens hjemmeside udtalt, at »akut kræftbehandling kræver investeringer«, og at »ting tager tid«.

Men »desværre er netop tid noget, kræftpatienterne ikke har«, fastslår Marie Hansen, der derfor heller ikke anerkender, at det i første omgang er et spørgsmål om manglende ressourcer på hovedstadens sygehuse: »De må vise lidt mere velvilje, tænke utraditionelt og ændre nogle arbejdsgange, som de har gjort det i andre regioner«, fastslår Marie Hansen.

Sundhedens folkevalgte repræsentanter
> København

Tidligere embedslæge Preben Rudiengaard (V) overtager Birthe Skaarups plads som formand for Folketingets Sundhedsudvalg. Den nordjyske sygeplejerske Birgitte Josefsen bliver sit partis sundhedsordfører efter Jørgen Winther (der ikke stillede op til Folketinget), mens Jens Peter Vernersen fortsætter som Socialdemokraternes ordfører og således ikke overlader ordførerposten til afgående formand for Region Nordjylland, Orla Hav. Sidstnævnte nærmest stormede ind i Folketinget og var af mange udset til at være Socialdemokraternes bud på en kommende sundhedsminister - subsidiært formand for sundhedsudvalget.

Næstformand for sundhedsudvalget bliver Pia Christmas-Møller (K), der overtager ordførerposten fra Helle Sjelle.

SF får to sundhedsordførere - Kamal Qureshi og nyvalgte Karl Bornhøft (tidligere formand for det gamle Nordjyllands Amts sundhedsudvalg), der bliver ordfører for folkesundhed/forebyggelse.

Nyvalgte Liselott Blixt overtager posten som Dansk Folkepartis sundhedsordfører.

Anders Samuelsen bliver Ny Alliances ordfører. De Radikales hidtidige ordfører, Charlotte Fischer, opnåede ikke genvalg, og Lone Dybkjær overtager hendes hverv.

Per Clausen fortsætter som Enhedslistens sundhedsordfører.

Klik ind og vær med
> Praktiserende Lægers Organisation

Er du en af dem, der flyder over med gode ideer, argumenter og krav til PLO's landsoverenskomst, så er det nu, du kan komme af med dem.

Klik forbi Laeger.dk allerede i dag og vær med på PLO's elektroniske debat. Her kan du diskutere og debattere med din bestyrelse og dine forhandlere - dem, der skal sørge for, at du får en god overenskomst.

Logoet, LOK09, ligger på forsiden af Laeger.dk - klik på det, og du er linket til debatsiden. For at være med i selve debatten skal du bruge dit normale brugernavn og password - debatten er lukket, for at ordet kan være frit.

Red. af journalist Dorte Jungersen, dortejungersen@hotmail.com