Ind- og udland

Loven om udvidet patientsikkerhed udskudt Først blev loven sendt i høring, så blev den pillet ud. Nu bliver den formentligt fremsat til efteråret.

Ikke bare sygehusenes personale men også personalet i praksissektoren og i den kommunale sundhedssektor skal have pligt til at indrapportere fejl og utilsigtede hændelser. Også patienter og pårørende skal have mulighed for at rapportere det, hvis de kommer ud for noget, hvad enten det er hos lægen, på sygehuset eller i hjemmeplejen.

Det var hensigten med den udvidelse af patientsikkerhedsloven, som efter planen skulle være fremsat i Folketinget i dette forår.

Men loven blev udskudt. Ifølge Sundheds- og forebyggelsesministeriet fordi Folketinget ikke havde afsat penge til gennemførelsen i finansloven, og fordi det af høringssvar fra kommunerne fremgik, at der var et problem med afgrænsningen i forhold til den sociale sektor.

Nu har sundhedsminister Jakob Axel Nielsen imidlertid meddelt, at loven bliver fremsat til efteråret, ifølge hans ministerium med forventet ikrafttræden i løbet af 2010.

Den udsættelse er både patienter og læger stærkt utilfredse med. Formanden for Danske Patienter, Torben Lund, siger:

»Det er ærgerligt, at forslaget røg ud i første omgang, for det er på høje tid, at indrapporteringssystemet bliver udvidet.«

Lægeforeningens formand, Jens Winther Jensen, er »overordentligt utilfreds med det.« Han siger:

»Vi har brug for at komme videre med indrapporteringssystemet, så den primære sektor kommer med, og patienter og pårørende får muligheden for at rapportere. Vi ved for eksempel, at der er et enormt behov for at arbejde med fejl og utilsigtede hændelser i forhold til medicinering på plejehjem.«

Kommunernes skyld

Torben Lund mener, at det er kommunerne, der er den egentlige årsag til forsinkelsen.

»Ministeren siger godt nok, at der ikke var penge til det på finansloven. Men man har dog fremsat lovforslaget, sendt det ud til høring og bedt os bruge tid på et høringssvar, og man har faktisk som minister og regering en vis indflydelse på, hvad der står i finansloven. Mon ikke det i virkeligheden er kommunerne, der har sat en bremse i, fordi de ikke har så meget interesse i den lov,« spekulerer han, der i øvrigt tidligere har siddet i sundhedsministerstolen.

Tove Larsen, formand for KL's social- og sundhedsudvalg, siger:

»Kommunerne har sådan set ikke bedt om udsættelse. Vi har ikke noget mod et system, hvor man lærer af sine fejl i den kommunale sundhedssektor, ligesom man gør på sygehusene. Men vi vil ikke have et angiversystem, hvor pårørendes og patienters rapporter kan bruges mod personalet. Derfor har vi sagt, at vi ønsker en model, der sikrer, at det er fejl og mangler, som man kan lære af, der fokuseres på.«

Skidt database

I dag fungerer loven sådan, at sundhedspersonalet indrapporterer fejl og utilsigtede hændelser til regionsrådet, som videresender rapporteringerne til Sundhedsstyrelsen, hvor de danner grundlag for faglige vejledninger. Med udvidelsen af loven er hensigten, at det primære sundhedspersonales indberetninger skal havne i samme database, der i samme ombæring skulle moderniseres. Nu bliver det også udsat, og det er et problem, mener Jens Winther Jensen.

»Den centrale database er ikke velfungerende. Det er i virkeligheden endnu et it-problem på sygehusene, for systemet er sådan indrettet, at det er besværligt og tidskrævende for sygehusets personale at indrapportere fejl og utilsigtede hændelser. Vi synes derfor, at man må finde de nødvendige penge, så man kan komme i gang med moderniseringen. Planerne ligger klar i Sundhedsstyrelsen,« siger han.

Af Journalist Anne Steenberger, as@dadl.dk

Rigshospitalet ansætter »pakkepersonale«
> København

For at kunne leve op til kravene om hurtige patientforløb for kræftpatienter, ansætter Rigshospitalet nu fire særlige forløbskoordinatorer. Foreløbig er fire kræftformer omfattet af landsdækkende pakkeforløb, og flere kræftpakker følger hen over sommeren og efteråret.

Forløbskoordinatorens opgave er at sikre sammenhæng på tværs af Rigshospitalets centre og klinikker, f.eks. ved i samarbejde med de multidisciplinære team at forbedre og koordinere tilrettelæggelsen af patientforløb på tværs af klinikker. Forløbskoordinatoren har ansvar for monitorering af pakkeforløb med fokus på logistik og dataregistrering.

De fire forløbskoordinatorer ansættes i Finsencentret med reference til klinikledelsen i Onkologisk Klinik. En organisering der skyldes, at langt de fleste kræftforløb ender i Onkologisk Klinik.

Det betaler sig måske - måske ikke - at betale lægerne for kvalitet
> UK & USA

I Storbritannien og USA er der efterhånden en række eksempler på økonomiske incitamenter i sundhedsvæsenet, der belønner kvalitet. Lægerne får altså flere penge, hvis deres behandling af patienterne lever op til bestemte kriterier.

Men det kan ikke siges med sikkerhed, at sådanne incitamenter giver de ønskede resultater. Det viser en gennemgang fra DSI [1] om den viden, som findes om incitamenterne og deres effekt.

Ganske vist kan der i mange tilfælde konstateres, at behandlingen af patienterne faktisk er blevet bedre, efter at der er indført betaling for kvalitet. Men det er ikke sikkert, at det er de økonomiske incitamenter, der har gjort udslaget.

For eksempel viser et storstilet engelsk system med kvalitetshonorering i almen praksis, at nok giver belønningen umiddelbar gevinst i form af, at behandlingen lever op til bestemte kvalitetsmål. »Men man kan ikke afvise, at der blot er tale om forbedret registrering af indsatsen, eller at kvaliteten også var høj forud for kvalitetshonoreringen«, som der står i rapporten.

Også i USA er kvalitetshonorering indført flere steder. Her giver evalueringerne et broget billede. »Det har generelt været svært at påvise en sammenhæng mellem bonusordninger og kvalitetsstigninger«, siger rapporten.

DSI opfordrer til, at »hvis man vil forsøge sig med kvalitetshonorering i Danmark, bør ethvert tiltag gennemføres, så effekten kan evalueres mere præcist«.

1. Betaling for kvalitet - økonomiske incitamenter til fremme af kvalitetsudviklingen i sundhedsvæsenet. DSI, 2008. www.dsi.dk/Publikationer/DSI-rapporter/2008.02/frz_200802.htm

SST relancerer KUMTV
> København

De Medicinske Teknologivurderinger (MTV), som siden 1980'erne har været med til fungere som beslutningsgrundlag for politikerne, får nu det, som Sundhedsstyrelsen selv beskriver som en »lillebror«. Det sker, når styrelsen relancerer Kommenteret Udenlandsk Medicinsk Teknologivurdering (KUMTV). Der er tidligere udgivet tre rapporter i denne publikationsserie, og efter en pause publiceres der nu fem nye KUMTV'er i løbet af foråret og yderligere fem til efteråret.

En KUMTV er en kort og kritisk kommentering af udenlandske MTV-resultater foretaget af danske eksperter. Kommenteringerne vil have fokus på de udenlandske resultaters relevans og begrænsninger i forhold til dansk kontekst. Ambitionen med KUMTV er, at vigtige resultater fra den in ternationale MTV-produktion videreformidles og stilles til rådighed for danske beslutningstagere på sundhedsområdet, netop når de er relevante. KUMTV har ligesom MTV rådgivende karakter, og konklusionerne er ikke udtryk for Sundhedsstyrelsens holdning til de belyste områder.

Wir sprechen auch Deutsch
> Århus

Den automatiske telefonsvarer hos lægevagten skal fremover kunne tysk således, at når tyske turister ringer til lægevagten i Danmark, skal en stemme på tysk fortælle dem, at de står i kø.

Det foreslår direktør i Region Midtjylland, Leif Vestergaard Pedersen, ifølge avisen.dk.

Anledningen er, at en tysk kvinde forleden døde i sin bil på parkeringspladsen foran Regionshospitalet Ringkøbing, blandt andet fordi hendes mand hverken kunne forstå det danske personale eller den danske stemme i telefonen hos lægevagten.

Leif Vestergaard Pedersen forestiller sig, at telefonsvareren selv skal kunne se, om opkaldet kommer fra en tysk mobiltelefon, så man undgår at henvende sig på tysk til alle de danskere, der ringer op.

Private og offentlige sygehuse skal behandles ens
> København

Socialistisk Folkeparti vil med et nyt beslutningsforslag have sat en stopper for favoriseringen af de private sygehuse, så »vi undgår en stadig større skævvridning af sundhedsområdet«.

Konkret ligger det i forslaget, at DRG-takstsystemet tilpasses, så de private sygehuse ikke får bedre økonomiske incitamenter end offentlige sygehuse til at tilbyde behandlinger, at også de private sygehuse bliver forpligtet til at uddanne speciallæger og sygeplejersker, og at de private sygehuse får de samme forpligtelser som de offentlige sygehuse, hvad angår at indgå i et aktivt samarbejde med kommunerne om udskrivning og genoptræning af patienter.

Baggrundet for forslaget er, at omfanget af behandlinger på private sygehuset i de seneste fem år er vokset betragteligt, således at de fra at være tilbud til de få på et enkelt eller to sygehuse i Danmark nu er en del af det almene behandlingstilbud og for enkelte behandlinger, f.eks. fedmekirurgi, enerådende.

En udvikling, som ifølge forslagsstillerne vil blive forstærket i de kommende år i takt med, at private sundhedsforsikringer får stadig større udbredelse. SF gør opmærksom på, at regeringen i sit eget lovkatalog har peget på, at der i dag er problemer med de gældende DRG-takster i forbindelse med de private sygehuse.

Ifølge sundhedsminister Jakob Axel Nielsens (K) udtalelser til Altinget, er han enig i SF's forslag om at ændre DRG-taksterne. Regeringen har allerede igangsat et udredningsarbejde: »Men om det betyder samme takst, er ikke sikkert, fordi det offentlige og private har forskellige forudsætninger. Mens det offentlige system skal stå klar 24 timer i døgnet alle årets dage med et specialiseret beredskab, kan de private selv tilrettelægge, hvornår de skal behandle. Til gengæld skal de private selv betale bygningerne, husleje og udstyr. Derfor er det ikke helt enkelt at regne taksterne ud, men en privat DRG-takst kunne måske være løsningen,« udtaler Jakob Axel Nielsen.