Ind- og udland

Screeningstest overrasker

Forsøg med screening for tarmkræft havde lavt deltagerantal, men man fandt flere kræfttilfælde end forventet.

De tidligere Københavns og Vejle Amter har lagt befolkning til en screeningsundersøgelse for tarmkræft blandt mænd og kvinder mellem 50 og 74 år. Forsøget stod på i to år og er nu endt med to konklusioner. For det første har det været svært at få folk til at medvirke. Deltagelsesprocenten var lavere end forventet. Projektets leder i vest, overlæge Claus Bisgaard, siger:

»Vi er skuffede over den ringe deltagelse her i Vejle. Vi havde håbet på 60 procent men endte med 50. Jeg tror, at det skyldes, at den slags skal løbes i gang. Det var første gang, vi screenede for tarmkræft. På Fyn, som har haft screening for brystkræft længe, har man en høj deltagelse. En anden og tredje runde med screening for tarmkræft ville give flere. Men derudover så er der en del, som simpelthen ikke ønsker at vide, om de har tarmkræft. Endelig kræver det en måske lidt besværlig indsats, som nogle deltagere kan finde udelikat.«

Den anden konklusion er, at der blev fundet mange tilfælde af kræft, heraf flere på et tidligt stadium, hvor man bliver rask efter behandling. Der blev i Vejle fundet i alt 79 cancertilfælde. Af dem var 44 procent i et tidligt stadium.

»Det er meget gunstigt. Vi ved fra Cancerregistret, at når folk henvender sig med symptomer, og det viser sig at være tarmkræft, er det kun 10-12 procent af dem, der har det i et tidligt stadium. Så screeningen viser en forbedring på 30 procent af fund af cancer på et tidligt stadium,« siger Claus Bisgaard.

Som en yderligere overraskelse blev der ved screeningerne i Vejle fundet over 200 patienter med polypper over 10 mm. Heraf ville cirka en fjerdedel have udviklet sig til cancer. »Dermed blev yderligere 50 kræfttilfælde undgået, så det har været en succes,« konstaterer Claus Bisgaard.

Landsdækkende screening?

I København var deltagelsesprocenten endnu lavere; kun 45, 4 procent af de inviterede deltog. Der blev fundet 95 kræfttilfælde, og det var ligeledes flere end forventet; 45 procent af tilfældene var i de første stadier. Man fandt ikke færre end 460 tilfælde af polypper.

Overlæge Iben Holten, Kræftens Bekæmpelse, var med i styregruppen bag københavnerdelen. Til trods for, at der var problemer med at få folk til at deltage, er hun ikke i tvivl om, at screeningen bør være landsdækkende:

»Vi fandt alligevel en masse cancer og polypper. Og vi har et problem med dårlig overlevelse af tarmkræft; efter fem år er den på 50 procent. Jeg er helt overbevist om, at med et landsdækkende screeningstilbud for de 50- til 74-årige vil der ikke alene blive fundet flere kræfttilfælde, der vil også komme mere fokus på sygdommen. Der vil være mere information om tarmkræft, og det vil øge deltagerantallet - det ved vi af erfaring. Dertil kommer, at det vil få folk til at gå tidligere til læge.«

Faren ved screeninger er, at de ikke er 100 procent perfekte. Nogle får fejlagtigt at vide, at der ikke er kræft; andre får fejlagtigt at vide, at der er kræft. I Vejle var der 20 tilfælde, hvor forsøgsdeltagere fik at vide, at prøven ikke viste tegn på kræft, som alligevel viste sig at have tarmkræft - såkaldt falsk negative.

»Det kan være svært at forklare folk, at de ikke kan føle sig 100 procent sikre. Og nogle føler sig også bitre. Men tilbage står, at vi ved screeningen fandt mange tidlige kræfttilfælde og forhindrede mange tilfælde i at udvikle sig,« siger Claus Bisgaard.

Det er forventningen, at rapporterne fra forsøget vil danne baggrund for en diskussion på Kræftstyre-gruppens næste møde, som finder sted i august. Her vil deltagerne, som kommer fra de lægefaglige selskaber, regioner samt Sundhedsstyrelsen diskutere problemstillingen ud fra både faglige, organisatoriske og økonomiske vinkler. Gruppen har en rådgivende funktion over for Sundhedsstyrelsen, som tager stilling til, om landsdækkende screening for tarmkræft skal være en anbefaling.

Ingen lande har indført landsdækkende screening for tarmkræft. Men i England er der truffet beslutning om at gøre det.

Nye retningslinjer for fase 1-forsøg på vej

> København

Efter at et klinisk forsøg i England i 2006 førte til, at de involverede forsøgspersoner blev ramt af livstruende bivirkninger, har Den Videnskabelige Komite for Lægemidler til mennesker (CHMP) ved Det Fælleseuropæiske Lægemiddelagentur (EMEA) arbejdet med et forslag til nye retningslinjer for medicinske forsøg på mennesker.

Retningslinjerne retter sig særligt mod den type forsøg, hvor et nyt lægemiddel gives til raske forsøgspersoner for allerførste gang: fase I-forsøg.

Det nye udkast til retningslinjer er blevet til i et tæt samarbejde mellem eksperter i de forskellige europæiske lande, CHMP og EMEA, og er nu sendt i høring. Når høringsrunden er afsluttet, vil de endelige retningslinjer blive udsendt.

Læs udkastet til de nye retningslinjer her: www.emea.europa.eu/pdfs/human/swp/2836707en.pdf

Behandling af apopleksi-patienter langt under standard

> København

Standarderne opfyldes fortsat ikke på landsplan for næsten samtlige de indikatorer, der er fastsat for kvaliteten i behandlingen af patienter med apopleksi.

Af den seneste rapport fra Det Nationale Indikator-projekt fremgår det således, at hvor mindst 95 procent af patienter med apopleksi og hjerteflimren bør have blodfortyndende medicin senest 14 dage efter indlæggelsen, er det kun 63 procent af patienterne, der modtager denne behandling. Ingen regioner opfylder blot tilnærmelsesvis standarden, idet resultaterne varierer fra 57 til 82 procent.

Og hvor mindst 90 procent af apopleksipatienterne bør have foretaget en CT/MR-skanning af hjernen på indlæggelsesdagen, sker det kun for 57 procent af patienterne. Ganske vist er der sket en forbedring på syv procentpoint i forhold til forrige opgørelsesperiode, men igen: Ingen regioner opfylder standarden, idet resultaterne varierer fra 47 til 62 procent.

Dog viser supplerende opgørelser, at 91 procent af patienter med apopleksi fik foretaget CT/MR-skanning senest 2. indlæggelsesdøgn.

Det er også en standard, at mindst 90 procent af patienter med apopleksi bør indlægges på et apopleksiafsnit senest 2. indlæggelsesdøgn. Det sker kun for 88 procent af patienterne.

Heller ikke standarden om, at mindst 95 procent af patienter med apopleksi og uden hjerteflimren bør sættes i medicinsk behandling (trombocythæmmer) mhp. forebyggelse af nye blodpropper senest 2. indlæggelsesdøgn opfyldes, idet det kun sker for 85 procent af patienterne. Region Syddanmark er bundskraber med kun 78 procent.

I rapporten anbefales det, at regioner, der ligger under standarderne, skal undersøge årsagerne til, at de halter bagefter, og det er regionerne ifølge regionsformand Bent Hansen parat til. Om end han ikke finder resultaterne katastrofale, idet »barren er sat meget højt«.

Der er da også positive resultater i rapporten: Det er en standard, at højst 20 procent af patienterne må dø inden for 30 dage efter indlæggelsen, hvilket »kun« sker for 11 procent af patienterne.

Læs hele rapporten på: www.sundhed.dk

Universitet afviser klage fra ured elig forsker

> Norge

Nordmanden Jon Sudbø, der har gjort sig skyldig i videnskabelig uredelighed, må nu endegyldigt give afkald på sin doktortitel. Jon Sudbø, der har tilstået at have fusket med data i flere forskellige artikler, har også fået påvist klare fejl i sin doktordisputats, og ledelsen ved Oslo Universitet besluttede i december 2006 at fratage Jon Sudbø hans doktorgrad. Sudbø klagede over afgørelsen, men universitetet har valgt ikke at imødekomme klagen og fastholder deres afgørelse.

Universitetets styrelse finder det påvist, at han har manipuleret med datagrundlaget i de tre første artikler i doktorafhandlingen.

Mere efteruddannelse, tak

> Yngre Læger

Yngre Læger har gennemført to fokusgruppeinterview i forbindelse med vores særlige fokus på afdelings- og speciallæger. Deltagerne har diskuteret behovet for mere efteruddannelse, vagtbelastning, løn, relationen til overlæger og tilhørsforholdet til Yngre Læger. Erfaringerne vil nu indgå i en elektronisk spørgeskemaundersøgelse, der skal give input til, hvordan Yngre Læger kan forbedre vilkårene for afdelings- og speciallægerne.

Er du afdelings- eller speciallæge, og har du ikke allerede tilmeldt dig den elektroniske spørgeskemaundersøgelse, så send en mail til nhe.yl@dadl.dk

Sundhedsplejersker skal varetage lægeopgaver

> København

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmus-sen overvejer at give sundhedsplejersker mulighed for at varetage de forebyggende helbredsundersøgelser af børn og unge.

Det oplyser ministeren i et svar til formand for Folketingets sundhedsudvalg, Birte Skaarup (DF), der har bedt ministeren forholde sig til, om det kan have sin rigtighed, at en børne-unge-læge, der i dag skal lave ind- og udskoling samt midtvejsundersøgelser for 900 børn, og som er normeret til fire timer pr. uge efter kommunesammenlægningen, nu skal tilse 3.000 børn inden for den samme normering.

Ministeren understreger i sit svar, at det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at der er det nødvendige antal læger til at varetage denne lovpligtige opgave. Men eftersom flere kommuner har vanskeligt ved at sikre tilbuddet om ind- og udskolingsundersøgelse ved en læge, vil han overveje at lade sundhedsplejerskerne træde til. En sådan ny ordning kan dog tidligst træde i kraft fra den 1. januar 2008.

Ugeskriftets tegninger for fred

Flere af tegner Lars-Ole Nejstgaards tegninger i Uge-skriftet er blevet udvalgt til at hænge på en udstilling på tegneseriemuseet i Bruxelles i anledning af FN-projektet »Cartooning for peace«. Det er FN's tidligere generalsekretær Kofi Annan og den franske tegner Plantu, fast tegner i avisen Le Monde, som har taget initiativ til projektet efter Muhammed-krisen sidste år.