Skip to main content

Ind- og udland

Redigeret af journalist Klaus Larsen, kll@dadl.dk

23. mar. 2009
8 min.

Kommune laver alternativ sygehusplan for Region SjællandRegion Sjælland skal have en ny sygehusplan for at få penge fra regeringen, og debatten er i fuld gang. Vi fortsætter vores egen proces uforstyrret, siger regionens formand.

Af Journalist Anne Steenberger, as@dadl.dk

Et supersygehus midt på Sjælland og tre akutsygehuse. Sådan lyder et forslag til en sygeplan for Region Sjælland, som Næstved Kommune har fået udarbejdet af konsulentfirmaerne Muusmann og Implement. Det har kostet kommunen 250.000 kr.

»Jeg kan godt forstå, hvis kommuner og befolkning er inde i en fase, hvor de er lidt forvirrede over sygehusplanlægningen, og så er det da positivt, at de tager sundhedsopgaven på sig og laver deres egen plan,« siger leder af Center of Health Management på Copenhagen Business School (CBS), Anne Reff Pedersen.

Kommunens forslag er et alternativ til den plan, som er politisk vedtaget i Region Sjælland. Regionens plan fik ingen medvind, da regeringen for nylig i skikkelse af Erik Juhls ekspertudvalg, delte den første portion milliarder ud til landets nye sygehuse. Den lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om at samle funktionerne på større sygehuse, og på det somatiske område blev det kun til klatskilling til en udbygning af akutmodtagelsen på Slagelse Sygehus.

I øvrigt må regionen nærmest begynde forfra og planlægge i forhold til de faglige anbefalinger, hvis den skal have del i den anden portion, var budskabet fra eksperterne.

Nu skyder Næstved Kommune en plan ind, der efter kommunens udsagn lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om samling af funktioner og er økonomisk bæredygtig.

I den alternative plan skal det nye supersygehus placeres midt i regionen. Der sættes ikke navn på, men det er ved Næstved, siger kommunens socialdemokratiske borgmester, Henning Jensen. De tre akutsygehuse skal placeres i Nykøbing Falster, i Slagelse og det sidste i Holbæk eller Roskilde.

»Der er jo en debat i gang om regionens sygehusplan, og her kommer vi altså med et forslag til en plan B i den debat«, siger Henning Jensen.

»Det er et ganske klogt træk at spille ud med et ændringsforslag, som fremtræder ret gennemarbejdet og nuanceret, selvom der selvsagt ikke er tvivl om den lokalpolitiske interesse bag,« siger professor ved statskundskab på Aarhus Universitet, Jørgen Grønnegaard Christensen.

Henning Jensen lægger ikke skjul på, at der også ligger en lokal skuffelse bag initiativet:

»Vi er lidt kede af, at Næstved Sygehus ikke bliver akutsygehus i regionens plan. Bortset fra at vi har fået en strålekanonfunktion på Næstved Sygehus, er der ikke rigtigt sket nogen udvikling på sygehuset siden regionsdannelsen,« siger Henning Jensen.

Men ifølge regionens formand Kristian Ebbensgaard får kommunens indspark ingen betydning:

»Vi skal samarbejde i sundhedsvæsenet, men planen er et udtryk for en enkelt kommunes holdning i forhold til det, som er regionens ansvar, nemlig sygehusplanlægningen. Den her plan flytter ikke verden. Vi er i gang med vores egen proces, og den har Næstved Kommune ikke forstyrret,« siger han.

Hvornår har I en ny plan klar?

»Det er en løbende proces. Det er lagt ind i planen, at den skulle evalueres om to år. Og det er nu. Vi skal evaluere i forhold til kvaliteten, økonomien og så vores særlige geografiske udfordring, der ligger i, hvordan man på den ene side skal tilgodese befolkningens ønsker generelt og på den anden side kravet om at samle funktioner. Det er den gordiske knude og den arbejder vi på at løse. Og det er nok forklaringen på, at ekspertudvalget ikke har haft mod til at fortælle, hvad vi skal gøre, som de har gjort til de andre regioner,« siger Kristian Ebbensgaard.

Er I i dialog med ekspertudvalget?

»Vi er i dialog med regeringen. Så må den skønne, om vi skal tale med ekspertudvalget også.«

Er der nye forudsætninger, der kan påvirke evalueringen

- bortset fra ekspertudvalgets vurdering?

»Ja, vi har fået Sundhedsstyrelsens specialeudmeldinger. Dem havde vi ikke i første omgang, og de vil få indflydelse på evalueringen.«

Hvornår vil I have en færdig plan?

»Ingenting bliver færdigt, så længe der ikke er en løsning. Det er en proces.«

Se planen på: www.naestved.dk

Nyt forum skal styrke sundhedsforskning
> København

Et nyt forum for dansk sundhedsforskning nedsat i regi af Sundhedsministeriet skal styrke samarbejdet og erfaringsudvekslingen i dansk sundhedsforskning.

»Vi er ved at etablere en dialog med en person, som kunne være formand for det her forum, og hvis vedkommende siger ja, er vi faktisk klar til at melde noget ud,« siger afdelingschef i Sundhedsministeriet, Vagn Nielsen, til Altinget.dk.

Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning blev besluttet i juni 2008 i kølvandet på ministeriets rapport »Dansk Sundhedsforskning - status og perspektiver«.

Rapporten pegede bl.a. på et behov for at styrke samarbejdet mellem blandt andet sygehuse, regioner, universiteter, forskningsråd, faglige organisa-tioner, Videnskabsministeriet og sundhedsmyndigheder.

Det har ofte været kritiseret, at dansk sundhedsforskning er faldet ned i sprækken mellem Sundhedsministeriet og Videnskabsministeriet, og at Sundhedsministeriet ikke som andre ressortministerier har sine egne forskningspuljer.

USA: Salmonella i peanut-butter
> Udland

De amerikanske fødevaremyndigheder, Food and Drug Administration (FDA), har udsendt retningslinjer til virksomheder, der anvender jordnøddeprodukter og truer med at konfiskere fødevarer, der indeholder Salmonella.

Efter hundreder af salmonellatilfælde, som kunne henføres til en bestemt virksomhed, der bl.a. anvendte jordnøddesmør, advarer myndighederne nu om, at Salmonella, som ellers er varmefølsomme, bliver varmeresistente i meget fedtholdige miljøer som f.eks. jordnøddesmør. Når det anvendes til fremstilling af is, kan bakterierne overleve i en beskyttende fedtboble, og selv i forskelligt bagværk kan bakterier overleve, hvis temperaturen er for lav, advarer FDA.

Centers for Disease Control oplyser, at der fortsat rapporteres om salmonellainfektioner fra personer, som har spist småkager, der er tilbagekaldt fra markedet.

Sygehuse behandlede flere i 2008
> København

Trods strejken i foråret 2008 behandlede sygehusene sidste år to procent flere patienter flere end året før. I anden halvdel af 2008 blev der endda behandlet hele seks procent flere end i den tilsvarende periode i 2007. Det viser en foreløbig opgørelse fra Danske Regioner.

I 2008 blev der indlagt 1.067.489 personer på sygehusene, mens der var 8.522.639 ambulante besøg.

»Det viser, at vi har taget opgaven med at afvikle den pukkel af behandlinger, som strejken skabte, yderst alvorligt«, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner.

»Aktivitetsvæksten afspejler regionernes målrettede arbejde med at reducere antallet af ventende patienter. Dog er dette sket på en økonomisk ansvarlig måde, hvor regionerne har prioriteret at få behandlet de mest syge først«, siger Bent Hansen.

Omniscan: St yrelse vidste besked
> København

Mindst 60 nyrepatienter er blevet invalide efter at have været udsat for kontrastmidlet Omniscan under scanninger. Hidtil har myndighederne fastholdt, at de greb ind og forbød Omniscan i 2006, lige så snart de var klar over, hvor farligt stoffet var. Men ifølge en DR-dokumentarudsendelse, »Giften i kroppen«, som blev sendt onsdag i sidste uge, var Lægemiddelstyrelsen advaret længe før.

Allerede i 2002 indberettede en læge de første alvorlige bivirkninger ved Omniscan.

Ifølge programmet blev Lægemiddelstyrelsen tidligt advaret om de meget alvorlige bivirkninger. Lægemiddelstyrelsen sendte anmeldelsen videre til producenten, som afviste, at Omniscan havde noget med sagen at gøre. Og det er stærkt kritisabelt, mener Christian Gluud, som leder Rigshospitalets rådgivning om lægemiddelforsøg.

»Det system, der er sat til at overvåge bivirkningerne, stiller sig tilfreds med at rapportere bivirkningerne videre til producenten, uden selv at foretage yderligere dybdegående analyser af problemstillingerne,« siger Christian Glud.

Kortere venteliste i børne- og ungdomspsykiatri
> København

Selv om mange flere børn og unge henvises til psykiatrisk behandling, er det lykkedes at nedbringe ventelisterne, oplyser Danske Regioner.

Med nye tiltag og ekstra ressourcer i børne- og ungdomspsykiatrien er det lykkedes at reducere ventelisten fra 2.887 ventende for knap et år siden til 2.697 midt i februar i år.

Det er en nedgang på 6,6 pct., som skal ses i lyset af, at der i de seneste par år har været en voldsom stigning i antallet af børn og unge, som henvises til behandling.

Ifølge de første opgørelser fra 2008 var der tæt på 15.000 henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien sidste år.

I 2007 var det tilsvarende tal 12.774. Ventelisterne er med andre ord nedbragt samtidig med, at antallet af henvisninger er steget med 17 pct.

Obama ophæver stamcelleforbud
> Udland

USA's præsident Barack Obama har ophævet sin forgængers forbud mod, at forbundsregeringen yder støtte til forskning i humane fosterstamceller.

Det skete ved en ceremoni i Det Hvide Hus i sidste uge, hvor forskere og andre var indbudt, og hvor Obama underskrev en erklæring om, at regeringen agter såvel at støtte stamcelleforskning som at begrænse regeringens indblanding i forskernes arbejdsbetingelser. Ændringen skal godkendes i Kongressen.

The National Institutes of Health (NIH) har fået fire måneder til at udforme nye regler på området. NIH er USA's vigtigste regeringsagentur for biomedicinsk og sundhedsrelateret forskning.

Obama vil ikke selv udstikke retningslinjer, men vil lade NIH afgøre, hvornår det er etisk forsvarligt at bruge offentlige midler til forskningen i humane fosterstamceller.

Knogler fra kopimaskinen
> Udland

For første gang er det lykkedes at fremstille en præcis kopi af et menneskes tommelfingerknogler ved hjælp af en 3 D-printer.

Vejen kan hermed være banet til at kunne udskifte syge eller ødelagte knogler med identiske kopier bygget af patientens egne celler, skriver New Scientist.

»I teorien kan man bygge enhver knogle«, siger Christian Weinand, som ledede det hold af forskere ved sygehuset Inselspital Bern, der kopierede hans fingerknogler.

Man skal bruge et tre-d-billede af knoglen. Er den ødelagt, kan man spejlvende en kopi af dens overlevende tvilling. Billedet sendes til en tre-d-printer, der bygger en tre-d-kopi ved at sprøjte lag på lag af et biologisk nedbrydeligt materiale, som findes naturligt i kroppen. Kopien er fuld af mikroskopiske porer, som patientens egne celler kan vokse i og gradvist erstatte det nedbrydelige »stillads«.

Weinand dyrkede sin kopi på ryggen af en laboratoriemus men siger, at det ikke er nødvendigt. Hvis nogen f.eks. har mistet en tommelfinger, kan den nye knogle dyrkes på stedet. I dag er den eneste mulighed at erstatte en ødelagt tommelfinger med patientens storetå eller at bruge knoglefragmenter andre steder fra.

Ud af politik - vil igen være læge
> Bornholm

Den tidligere borgmester i Rønne og senere regionsborgmester i den sammenlagte Bornholms Regionskommune, Thomas Thors (S), har efter en periode som menigt kommunalbestyrelsesmedlem besluttet at forlade politik.

Thomas Thors, som også er praktiserende læge, fylder 60 år til sommer og mener, at det er en god anledning til at stå af efter 25 år i politik.

»Jeg har længe overvejet, hvordan jeg skulle stoppe, og mit arbejde som læge kræver meget af mig. Derfor synes jeg, tiden er inde nu«, siger han til P4 Bornholm.

Thomas Thors var borgmester i den gamle Rønne Kommune fra 1998 frem til den bornholmske kommunalreform, hvor han altså overtog posten som førstemand for hele øen.