Skip to main content

Klinikophold - en vej ud af ørkenen?

Lægeforeningens konference, »Klinikophold - aha-oplevelse eller ørkenvandring« bragte både gode og dårlige eksempler frem i lyset. Og et forslag fra de lægestuderende, som blev godt modtaget.

Hvor godt fungerer de kliniske ophold? Ikke videre godt, hvis man lytter til de studerende, som kritiserer dem for at give ringe udbytte.

Ideelt set skal opholdene »koble« de studerendes teoretiske kunnen til praktiske færdigheder. Men reelt har de afdelinger, som modtager dem ofte alt for travlt. Produktionskrav kommer i vejen - og de studerende står tilbage med oplevelsen af at være dårligt rustede til at tage fra, når de efter eksamen skal ud i den samme »produktion«.

Britisk inspektorordning

De studerende finder, at opholdene ofte styres af tilfældigheder og oplever store forskelle på både mængde og kvalitet af undervisningen. Mange steder er de studerendes rolle i det daglige arbejde heller ikke særlig godt defineret og struktureret.

I erkendelse af tingenes tilstand havde Lægeforeningen sammen med Dansk Selskab for Medicinsk Uddannelse den 13. april arrangeret en konference om klinikophold. Hovedtaler var professor Peter McCrorie, uddannelsesleder ved St. George's Hospital Medical School i London.

Blandt andre talere kunne overlæge Torben Bæk Hansen fortælle om et tværfagligt studieafsnit, der er etableret som del af ortopædkirurgisk afdeling i Holstebro, og hvor de medicinstuderende arbejder sammen med ergoterapeut-, fysioterapeut- og sygeplejestuderende.

Såvel McCrorie og Torben Bæk Hansen som andre af dagens talere understregede, at forudsætningen for et vellykket klinikophold - foruden den studerendes egen, aktive motivation - er at give ansvar. At man oplever, at man tæller i det daglige arbejde: At få anerkendt, at man faktisk har fået det meste af en medicinsk uddannelse og kan træffe en beslutning - men naturligvis under supervision.

Peter McCrorie kunne bl.a. fortælle om et britisk system med en prægraduat inspektor-ordning som den, der findes for videreuddannelsen og som er med til at sikre, at mål og standarder opfyldes.

FADL: National standard

For de studerende i FADL præsenterede Kristín Steinthorsdóttir et forslag, »Kliniske ophold i den prægraduate uddannelse«. Baggrunden har været utilfredshed blandt de studerende - især i Århus og Odense, forklarer hun.

»Problemet er, at klinikopholdene i de to universitetsbyer ikke er så formaliserede som i København. Men fra alle de tre byer ønskes både mere og bedre klinisk ophold«, siger Kristín Steinthorsdóttir.

Papiret foreslår, at der udarbejdes nationale standarder for klinikophold, som kan bygge bro til den kliniske basisuddannelse. Standarderne skal samles i en logbog, og det foreslås også, at der oprettes et nationalt råd for den prægraduate lægelige uddannelse i lighed med det nationale videreuddannelsesråd.

Det fik på mødet forskningschef i Hillerød og næstformand i Dansk Medicinsk Selskab, Birte Obel, til at foreslå et samarbejde - i stedet for at lave et parallelt nationalt råd. Et sådant samarbejde var Kristín Steinthorsdóttir meget positiv over for:

»Hvis vi kan indgå i en sammenhæng med de personer, som i forvejen sidder i de regionale råd, og arbejde sammen med dem om de nationale krav og standarder, som vi foreslår, vil det være meget positivt«, siger hun.

Michael Dall, formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning, kalder FADL's forslag »flot« og vil gerne mødes med FADL's uddannelsesudvalg:

»Forslaget kan sagtens bruges til noget. Jeg har selv været med til at få denne konference sparket i gang, fordi vi i årevis har hørt om manglerne ved klinikopholdene«.

Michael Dall ser dog lige som Birte Obel ingen grund til »at opfinde noget, der allerede findes«:

»Vi har et Nationalt Råd for Lægers Videreuddannelse, og universiteterne indgår jo også i de regionale videreuddannelsesråd i Syd, Nord og Øst, og i det regi kunne de studerende måske også indgå«.

»Lyder interessant«, er Kristín Steinthorsdóttirs reaktion:

»Formålet er jo ikke et råd helt for sig selv, men at få en gruppe kvalificerede mennesker til at se på problemerne, og få udarbejdet nogle konkrete planer for den prægraduate kliniske uddannelse«.

Links

Link til FADL's papir om prægraduate klinikophold:

http://www.fadl.dk/fadldk/politik/laegeuddannelsen/klinikophold/

Link til Studieafsnittet i Holstebro:

http://www.sundhed.dk/wps/portal/_s.155/1921?_ARTIKELGRUPPE_ID_=1010050…

Link til UfL-artikel om studieafsnittet i Holstebro (2005):

http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAE…

UfL artikel (2004) »Hvad er et effektivt klinisk ophold?«

http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAE…

Goddag og farvel til videnskabelig redaktør i Ugeskriftet

Efter seks år som videnskabelig redaktør stopper professor Torben V. Schroeder med udgangen af april

Samtidig tager professor Jacob Rosenberg over som ny videnskabelig redaktør

Kom og hils på både den afgående og den tiltrædende redaktør ved en reception i Domus Medica, Store Sal, mandag den 28. april kl. 16.00-17.30

Alle er velkomne

Når sygeplejerskerne strejker

> Yngre Læger

Hvordan skal du forholde dig som yngre læge, når sygeplejersker m.fl. strejker? Hvad skal du fx gøre, hvis du støder ind i konfliktramt arbejde eller bliver pålagt afspadsering? Det kan du finde svar på i Yngre Lægers vejledning på www.laeger.dk. Har du andre spørgsmål i forhold til konflikten, kan du kontakte din tillidsrepræsentant eller Yngre Lægers sekretariat.

Yngre Lægers lønstigning bliver udbetalt med maj-lønnen

> Yngre Læger

Yngre Lægers overenskomster med Danske Regioner, KL og staten for de næste 3 år er nu vedtaget. Det betyder bl.a., at lønnen stiger fra den 1. april 2008 med 4,09 % i regioner og kommuner og med 3,30 % i staten.

Af praktiske grunde bliver lønreguleringen først udbetalt med maj-lønnen.

Find, hvad du søger på Læger.dk

> Yngre Læger

Er du interesseret i at vide mere om den nye kliniske basisuddannelse - KBU - og om, hvordan du bliver speciallæge, så kig på www.laeger.dk > Uddannelse > Videreuddannelse > Sådan bliver du speciallæge.

Er du i tvivl om, hvilket speciale, du skal vælge, så tjek Yngre Lægers karriereafklaring og -rådgivning på www.laeger.dk > Uddannelse > Karriererådgivning.

Nej til prismekroner og svulstig retorik

> København

Det førte til en bøde fra Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale (NMI), da et medicinalfirma i et reklamemateriale angav firmaets lægemiddels særnavn, som om det var rekommanderet af Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) som førstevalgspræparat til behandling af psykisk lidelse. IRF anfører ikke særnavnet men fællesnavnet for det pågældende lægemiddel og nævner herudover tre andre præparater med forskellig samm ensætning som ligeværdige førstevalg.

Et firma betegnede en kommende lancering af et nyt lægemiddel som et 'nyt behandlingsprincip' til behandling af forhøjet kolesterol. Lægemidlets navn var ikke anført. Ved efterfølgende korrespondance fremgik det, at der var tale om en kombinationsbehandling, som havde været kendt mere end et år. Der var således ikke tale om et nyt behandlingsprincip. Betegnelsen »ny« om et lægemiddel kan max. anvendes i reklamemateriale for et produkt ét år efter markedsføringen.

Nævnet påtalte derfor reklamen med en bøde for at være i strid med god informationspraksis.

Begge eksempler er hentet fra den seneste årsberetning for Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale (NMI), der er et uafhængigt kontrolorgan i forhold til lægemiddelindustrien.

Samtlige virksomheder, der er underlagt Nævnet, er forpligtede til at anmelde alle møder, sponsorater, gaver mv. til Nævnet senest samtidig med at der udsendes invitationer til målgruppen.

Antallet af anmeldte arrangementer mv. udgjorde i 2007 4088, hvilket er en stigning på 14 procent i forhold til 2006. 101 sager gav NMI anledning til en nærmere undersøgelse, hvoraf de 72 førte til at virksomhederne blev idømt bøde for konstaterede forseelser.

Nævnet har i det forløbne år indkrævet bøder for et samlet beløb af 2.619.940 kr., hvilket er en stigning i forhold til 2006 på 749.440 kr. Herudover har NMI modtaget klagegebyrer og gebyrer for forhåndsgodkendelser på 267.200 kr.

Nævnet havde ingen indvendinger mod det faglige program, da det skulle forhåndsgodkende et palæsymposium for almen praksis.

Arrangementet, der var planlagt til at løbe over to dage, havde i alt 8 timers fagligt indhold. Der var tilbud om middag den første aften, frokost næste dag og overnatning mellem 1. og 2. dag. Balancen mellem repræsentation og den medgåede tid til arrangementet fandt Nævnet også i overensstemmelse med samarbejdsaftalens retningslinier.

Men eksponeringen af arrangementet var ikke i orden: Overskriften på invitationen var: »Palæsymposium«. Dette sammenholdt med de trykte fotos af Moltkes Palæ samt selve invitationen, der indledes med: »xxx« inviterer til symposium under prismerne i de gamle københavnske palæer ...« vurderede Nævnet som en usaglig måde at markedsføre et ellers fagligt arrangement på, hvilket giver et forkert signal til målgruppen.

Nævnet godkendte dog arrangementet, da den faglige del var yderst relevant, men henstillede, at virksomheden ikke markedsfører kurser og fremtidige arrangementer på denne »usaglige måde«.

Med udgangen af marts i år blev NMI nedlagt og erstattet af Nævnet for Selvjustits på Lægemiddelområdet (NSL), der er et samlende kontrolorgan ikke blot i forhold til industrien, men også i forhold til læger og apotekere.

Læger skal opsøge de socialt udsatte

> København

Mens 80 procent af den almindelige befolkning vurderer, at deres eget helbred er godt eller virkelig godt, så er det kun 31 procent af de socialt udsatte - alkohol- og stofmisbrugere, hjemløse, sindslidende og fattige - som vurderer deres helbred til at være godt eller virkelig godt. I enkelte undergrupper falder andelen sågar til 20 procent.

Det fremgår af den seneste undersøgelse, som Rådet for Socialt Udsatte netop har offentliggjort: »Resultaterne er alarmerende. Vi var godt klar over, at gruppen har en dårligere sundhedstilstand end den almindelige befolkning, men at forskellen er så markant er overraskende og i den grad bekymrende,« kommenterer dr.med. Preben Brandt, formand for Rådet.