Ind- og udland

Praktiserende speciallæger mere på banen

Ny overenskomst sætter ekstra skub på moderniseringerne hos praktiserende speciallæger.

Behandlingen, det tekniske udstyr og personalet hos de praktiserende speciallæger vil fortsat kunne følge med udviklingen på sygehusene. Det er et af resultaterne af den nye overenskomst mellem Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) og regionerne. Aftalen sætter med 38 millioner kroner turbo på den såkaldte modernisering af specialerne i løbet af næste overenskomstperiode.

»Aftalen betyder, at vi kan udvikle praksis, så vi stadig kan være tidssvarende i forhold til sygehusene. Vil regionerne udlægge opgaver til speciallægepraksis, skal vi kunne tilbyde den samme kvalitet som sygehusene. Vi skal anvende nye behandlingsmetoder, nye teknologier m.v. Aftalen betyder også, at vi kan modernisere i et hurtigere tempo,« siger FAPS-formand, Peter Haahr.

Regionernes forhandler, næstformand for regionernes Lønnings- og Takstnævn, Johannes Flensted-Jensen, bekræfter, at regionerne er meget interesserede i at bruge de praktiserende speciallæger mere i sundhedsplanlægningen:

»I stort set alle specialer vil aftalen betyde, at sygehuslægerne måske kan bruge mindre tid i ambulatoriet og i stedet bruge den på operationsgangen. Det er, fordi vi vil lægge flere ydelser ud til de praktiserende speciallæger. Enten ved at vi sender behandlinger i udbud, eller ved at vi flytter ydelsen fra sygehus til praktiserende speciallæger. Alternativet ville være at lægge behandlinger ud på privatsygehuse, som vi slet ikke har så faste relationer til.«

Aftalen hæver også minimumsgrænsen for, hvad en praktiserende speciallæge med fuldtidsydernummer skal have i omsætning, for at praksis kan defineres som en fuldtidspraksis. En minimumsgrænse hindrer også, at lægen bruger for megen tid på andre ikkesygesikringspatienter såsom privatforsikrede og ventelistepatienter, som begge giver en - bedre - honorering. Regionerne ville dog gerne have grænsen endnu højere, siger Johannes Flensted-Jensen:

»Grænsen afspejler, om lægen nu også behandler de sygesikringspatienter fuldtids, der forventes. Den kom opad, men vi kunne nu godt have tænkt os at få den yderligere op.«

Peter Haahr mener, at lægerne med denne grænse dækker aftalen med sygesikringen.

Han er desuden glad for, at en af de forkætrede »knækgrænser« fjernes med den nye aftale. Den betød, at den privatpraktiserende speciallæge fik mindre honorering for sygesikringspatienter, når hans eller hendes indkomst kom over en vis grænse.

»Det har været kapacitetsbegrænsende, og at den er væk, betyder, at de praktiserende speciallæger kan lave noget mere,« siger Peter Haahr.

Aftalen giver konsultationer, som gennemføres med tolkebistand, 50 procent oven i honoraret.

»Det er godt, fordi det giver patienter, som ikke taler dansk, bedre tid hos lægen - og godt for de læger, der har praksis tæt på områder, hvor der bor mange indvandrere, og som derfor kan have mange af de tidskrævende konsultationer med tolk,« siger Peter Haarhr.

Aftalen i hovedpunkter

Første knækgrænse fjernes den 1 april 2008. Anden knækgrænse forhøjes den 1. april 2009.

38. mio. kr. til modernisering af specialerne.

Omsætningsloft for deltidspraksis forhøjes med 150.000 kr.

I 2009 skal gennemføres en omkostningsanalyse.

Konsultationshonorar for konsultation med tolk forhøjet med 50 pct.

Reguleringsordningen er forbedret.

En ekstra efteruddannelsesdag.

Honorar for sygebesøg forhøjet med 50 pct.

Tiltag for øget brug af it i speciallægepraksis.

Sandsynlig sammenhæng mellem natarbejde og brystkræft

> København

På baggrund af danske forskningsresultater er 30 internationale eksperter netop nået frem til den konklusion, at der sandsynligvis er en sammenhæng mellem natarbejde og kræft.

Det er International Agency for Research on Cancer (IARC), som er Verdenssundhedsorganisatio-nen WHO's kræftforskningscenter, der konkluderer, at natarbejde er farligere end tidligere antaget, hvorfor natarbejde nu - som den første arbejdsmiljøpåvirkning - kommer på IARC's liste over påvirkninger, der sandsynligvis øger risikoen for brystkræft.

»Men der er dog stadigvæk en rest af tvivl tilbage for endelig at kunne konkludere, at natarbejde med sikkerhed øger risikoen for brystkræft«, udtaler seniorforsker Johnni Hansen, Kræftens Bekæmpelse til Cancer.dk Han har siddet med i den internationale ekspertgruppe, der det seneste halve år har gennemgået over tusinde videnskabelige artikler om udbredelsen af natarbejde, dyreforsøg, undersøgelse af biologiske mekanismer i celler, og undersøgelser af mennesker med natarbejde.

For kort tid siden blev der offentliggjort en undersøgelse af tre millioner svenskere. Den viste ingen øget kræftrisiko for mennesker med natarbejde. IARC peger på fejl i undersøgelsen, og de vurderer, at undersøgelsen har for ringe videnskabelig værdi.

Eksperterne har også vurderet andre kræftformer end brystkræft. Der er for eksempel mistanke til, at natarbejde muligvis også øger risikoen for prostatakræft, tyktarmskræft og livmoderkræft. Men for disse kræftformer er dokumentationen indtil videre for usikker, vurderer IARC.

Regioner belønnes for at investere i nyt

> København

Midt i valgkampen lancerer Venstre en »grundlæggende reform af sygehusvæsenet«. Partiet vil bruge 80-90 milliarder kroner over de kommende ti år til at sikre, at halvdelen af alle sygehusbygninger i Danmark skal stå som nybyggerier. Udspillet er en del af regeringens kvalitetsreform.

»Sygehusene og det tilhørende apparatur skal struktureres, så de kan understøtte specialiseringen. Sygehusspecialerne skal kort sagt understøttes af en velfungerende, moderne sygehusinfrastruktur, som er tilrettelagt efter det 21. århundredes krav til kvalitet, smidige arbejdsgange, tilgængelighed og så videre. Det indebærer, at vi skal være villige til at skrotte gamle sygehuse og bygge helt nye«.

Derfor skal regionerne opmuntres til at bygge nyt fra bunden. De ekstra 25 milliarder kroner, som VK-regeringen har afsat til nybyggeri, bliver derfor tildelt de sygehuse, som forlods kan sandsynliggøre, at de kan investere midlerne bedst.

Hvis man belønner de sygehuse, som får mest ud af pengene, kan effekten af de 25 milliarder kroner næsten firedobles, fremgår det af oplægget.

Venstre har udregnet, at hvis de nye bygninger medfører et engangsløft i produktiviteten på blot fire procent, er det nok til at betale både renterne og afdragene på et 30-årigt lån på 30 milliarder kroner.

Salg af nuværende sygehuse forventes at kunne give mellem 10-20 milliarder. Dertil kommer, at af de eksisterende cirka 25 mia. kr., der over en tiårsperiode afsættes til investeringer i sundhedsområder, kan de 15 mia. kroner målrettes »visionært byggeri«.

Læs mere på: www.venstre.dk

Disput om antallet af lægestuderende

> København

Skal universiteterne uddanne flere nye læger? Københavns Universitet oplyste i den forgangne uge, at det ville øge optaget med 100 til i alt 600 om året.

Dansk Folkeparti, De Radikale og Socialdemokraterne var glade for tilbudde t. Ifølge DR barsler Socialdemokraterne endog med et beslutningsforslag om at øge optaget på lægestudiet med 400 om året.

Så meldte Aarhus Universitet og Syddansk Universitet ud, at de ville kunne øge optaget med henholdsvis 75 og 50 årligt. Samtidig benyttede formand for Region Nordjylland Orla Hav (S) de tre universiteters udmeldinger til at slå på tromme for, at Aalborg Universitet skal have en rigtig lægeuddannelse: »Noget kunne tyde på, at man nu endelig indser, der er behov for flere læger i Danmark. Derfor vil det være dumt at fastholde lægerne der, hvor de uddannes nu, når der især er behov for dem i Nordjylland og andre yderområder«, lød det fra Orla Hav.

Han vil nu sammen med Aalborg Universitet og Region Nordjylland søge om en komplet lægeuddannelse - Aalborg Universitet kan i dag kun tilbyde en medicinsk uddannelse møntet på industrien.

Men: »Der er simpelthen ikke uddannelsespladser nok til de lægestuderende, og så nytter det ikke at oprette endnu en lægeuddannelse ved Aalborg Universitet«, sagde cheflæge Tove Nilsson fra Aalborg Sygehus til DR Nordjylland.

Så lød der pludselig også andre toner fra dekan Søren Mogensen på Aarhus Universitet. Uddannelse af nye læger vil ifølge hans udtalelser til Ritzau sætte yderligere pres på både kvaliteten af behandlingen på sygehusene og på de i forvejen alt for få speciallæger. Den nuværende produktion dækker behovet. Skal der alligevel uddannes flere læger, er det ifølge Søren Mogensen aftalt, at nye pladser skal fordeles mellem lægefakulteterne i Århus, Odense og København.

Et sundt liv fra vugge til grav

> København

Om ti år skal danskerne leve tre år længere. Det er det erklærede realistiske mål for en National forebyggelsesplan, som Venstre lancerede i valgkampens start.

I oplægget slås det fast, at hverken stat, region, kommuner eller virksomheder kan sikre os et sundt liv. Det sunde liv er et produkt af gode vaner. Derfor har vi også et personligt ansvar, som imidlertid »bedst kommer til udfoldelse, når både stat, region, kommuner og virksomheder støtter op og hjælper med«.

Sundhedsfremme og forebyggelse skal tænkes ind i alt, hvad vi gør, hedder det i oplægget, der lægger op til at støtte de børn, hvis forældre ikke har styrken til at støtte dem.

At sikre os et sundt arbejdsliv ved bl.a. at opmuntre virksomhederne til at støtte deres medarbejdere i at leve sundt.

At sikre os »en sund alderdom« - bl.a. ved at sikre, at de ældre på plejehjemmene får den rette - ofte fede - kost, der sikrer dem mod underernæring.

Og så vil Venstre »målrettet bekæmpe ulighed i sundhed«. Venstre vil ikke acceptere, at nogle mennesker har ringere livschancer end andre. Ens levetid skal ikke være bestemt af, hvor man er vokset op, hvilken uddannelse man har taget eller, hvad ens forældre laver.

Venstre vil for eksempel tilbyde helbredstjek til særligt udsatte grupper samt styrke udsatte gruppers mulighed for at gøre brug af deres rettigheder i sundhedsvæsenet.