Ind- og udland

Sjællændere får længere til sygehusetEndnu en region har fremlagt et oplæg til, hvilke hospitaler skal lave hvad i fremtiden. Region Sjælland opererer med tre modeller, som nu er sendt i høring.

Tiden ser unægtelig ud til at være ved at rinde ud for de små sygehuse i Region Sjællands tyndtbefolkede udkantsområder - Fakse, Nakskov og Kalundborg. Det samme kan siges for Ringsted Sygehus i det ikke specielt tyndtbefolkede midterområde.

Det kan man uddrage af det nye oplæg til ny struktur for hospitalerne i Region Sjælland, som kom i sidste uge. Men at funktionerne på de fire sygehuse flyttes andre steder hen, betyder ikke nødvendigvis, at der helt lukkes og slukkes. Der er f.eks. mulighed for, at de tre små sygehuse kan blive til skadeklinikker, og oplægget nævner en fremtid som garantihospital for Ringsted Sygehus.

Bortset fra de små sygehuses - og Ringsteds - skæbne - er der ikke meget, som ligger bare nogenlunde fast i oplægget. For det frembyder ikke ét forslag til ny struktur i den vidtforgrenede region men hele tre. Sjællænderne skal nu debattere fordele og ulemper ved at have fire akutsygehuse og to specialiserede hospitaler (plan A) frem for seks akutsygehuse og kun ét specialiseret hospital (plan C) eller hvorfor ikke et set-up med to sæt lillebror-storebror-sygehuse (plan B) - et sæt i hver ende af regionen. Se boks.

De overordnede hensyn i de tre planer er adgangen til akutsygehuse - med åbne skadestuer - som ikke ligger alt for langt væk fra, hvor folk bor. For eksempel bevares i alle tre planer et akutsygehus i Nykøbing Falster, hvor der også er f.eks. fødeafdeling. Planerne adskiller sig derimod i placeringen af specialer. Skal regionen f.eks. kun have et enkelt stort specialiseret hospital med høj kompetence som i plan C, eller skal specialistfunktionerne fordeles på to sygehuse som i plan A og B - og i givet fald hvilke?

Oplægget med de tre modeller lægges nu ud til offentlig debat, men den endelige model kan godt blive en kombination. Så der er temmelig frit slag for input.

Lægekredsforeningen i regionen holder et ekstraordinært bestyrelsesmøde den 6. marts, hvor det eneste punkt på dagsordenen er hospitalsoplægget. Fore-ningens formand, anæstesiolog Carl Johan Erichsen, vil ikke foruddiskontere foreningens beslutning om, hvordan dens reaktion på planen vil være. Men han siger, at der umiddelbart er størst problemer med plan C, som har hele seks akutsygehuse spredt rundt i regionen foruden det store, specialiserede i Køge.

»Det vil betyde, at der skal være 42 speciallægeårsværker pr. matrikel. Når man bruger så mange speciallæger til at holde kog i nogle kedler, så kan man ikke få samlet specialerne og opnå højt volumen og stor rutineringsgrad«, siger han.

Dertil kommer, at det kan være vanskeligt overhovedet at tiltrække så mange speciallæger. Det kan føre til rene hovsaløsninger.

»Hvis det ikke er muligt at rekruttere til alle sygehuse, så et må lukke, risikerer man, at det bliver ret tilfældigt. Det vil være bedre at vælge den rigtige løsning fra start«, siger Carl Johan Erichsen.

Derudover er det primært de åbne skadestuer, som Carl Johan Erichsen finder kritisable. Lægeforenin-gen mener, at lægelig visitation er bedre til at sørge for, at patienterne kommer rette sted hen. Derimod får regionen ros for selve processen og ideen med at lægge flere forskellige ideer frem.

»Det er faktisk ret modigt«, siger Carl Johan Erich-sen.

Den offentlige debat om Region Sjællands hospitalsplan varer frem til den 10. april, hvorefter den politiske behandling ventes at munde ud i en afklaring inden sommerferien.

Af Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Regionerne øger antallet af strålekanoner
>København

Regionerne øger frem til 2010 antallet af strålekanoner med 19,5, så der til den tid vil være 56,5 strålekanoner på landets sygehuse. Allerede i år stiger antallet med 6,5.

Kapaciteten øges yderligere derved, at de nye strålekanoner kan foretage langt flere behandlinger end de gamle, og at behandlinger også vil blive foretaget uden for normal arbejdstid, hvilket ifølge regionerne behandlingsmæssigt svarer til 6-8 strålekanoner ekstra.

Alligevel kræver Socialdemokraterne, at sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen tager ansvar i sagen om de manglende strålekanoner. Ministeren skal derfor svare på spørgsmål fra sundhedsordfører, Jens Peter Vernersen, i et kommende åbent samråd.

Jens Peter Vernersen kræver svar på, i hvilket omfang ministeren/ministeriet har været bekendt med, at der mangler indkøb af ti kræftstrålekanoner i de tidligere amter (nu regioner) i forhold til det planlagte: »Det er helt uholdbart, at de danske kræftpatienter bliver taget som gidsler, fordi sundhedsministeren ikke har styr på sit ressort«, udtaler Socialdemokraternes sundhedsordfører.

Vordende mødre bør helt undgå alkohol
>København

Sundhedsstyrelsen skærper nu anbefalingen om alkohol og graviditet, både når det gælder den gravide, og når det gælder kvinder, der planlægger at blive gravide. Rådet nu er: Er du gravid: Undgå alkohol. Prøver du at blive gravid: Undgå alkohol - for en sikkerheds skyld.

Den nye rådgivning er baseret på en række nye forskningsresultater, der viser, at alkohol kan påføre fostret et bredt spektrum af skadelige effekter, hvoraf flere er livsvarige. Desuden kan skaderne opstå i alle faser af svangerskabet. Selv mindre mængder eller enkelte gange med forbrug af flere genstande kan være skadeligt, og der er ikke mulighed for at pege på et forbrug, der med sikkerhed ikke indebærer nogen risiko for alle kvinder, hedder det i det notat, Sundhedsstyrelsen har udarbejdet.

Drikkes der alkohol omkring tidspunktet for undfangelsen, kan det føre til spontane aborter og dødfødsler. Alkoholindtagelse i perioden fra omkring tredje til ottende uge efter undfangelsen, hvor organerne anlægges - og i den periode, hvor mange gravide ikke ved, at de er gravide - kan formodentlig medføre celledød og cellevandring og dermed medføre misdannelser, hedder det videre.

Hjernen udvikles under hele graviditeten og er specielt følsom over for alkohol, navnlig i første og tredje trimester. Selv kortvarige høje alkoholkoncentrationer i fostrets blod kan føre til et bredt spektrum af neurologiske forstyrrelser. Det kan ikke udelukkes, at et alkoholforbrug på 4-5 genstande om ugen eller derover kan forøge risikoen for spontan abort i første trimester, dødfødsler, ganespalte, for tidlig fødsel, væksthæmning, ADHD og allergiske sygdomme.

Praktiserende læger skal foretage en konkret risikovurdering af gravide kvinder, der har dårlig samvittighed, fordi de har drukket alkohol, inden de opdagede, at de var gravide.

Denne skal være baseret på eksisterende viden om, at et forbrug på en genstand i døgnet kun er forbundet med en lille risiko for barnet.

Den gravide skal samtidig anbefales at undgå alkohol i resten af graviditeten.

Læs hele notatet på: www.sst.dk/publ/Publ2007/CFF/Alkohol_graviditet/Notat_alk_grav.pdf

To læger får bøder for at snage i PEM'en
>København

En overlæge og en praktiserende læge har ifølge Politiken fået bøder for uberettiget at snage i den per sonlige elektroniske medicinprofil, PEM, hvor de søgte i en række kollegers fortrolige ordinationer af medicin.

Oplysningerne gik videre til den ene læges svigersøn, der arbejder på et filmselskab, som brugte dem til en udsendelse om udskrivning af medicin til idrætsfolk.

En lang række fagfolk har advaret skarpt mod den særdeles brede adgang til danskernes medicinske journaler, som de offentlige myndigheder er ved at indføre. Blandt andet har Dansk Industri og Teknologirådet peget på alvorlige problemer ved at åbne adgangen til hver enkelt danskers lægejournal og medicinrecepter.

Ud over alle læger vil sygeplejersker, jordemødre, social- og sundhedsassistenter, diætister, psykologer og andre i en anden grad få adgang til de fortrolige oplysninger, når baserne er klar, ligesom også kommunerne kræver at få lov at kigge i borgernes patientjournaler. Et forslag, som sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) foreløbig har afvist.

Yngre Læger vinder voldgiftssag
>Yngre Læger

Det er nu slået fast, at yngre læger, der opfylder betingelserne for at få løn under sygdom eller barsel fra den sidste arbejdsgiver, bevarer denne ret i hele dækningsperioden på de ni måneder, uanset hvilke ansættelser lægen ellers har i de ni måneder. Det gælder også, hvis lægen fx tager et kortere vikariat, der ikke umiddelbart opfylder betingelserne.

Ifølge overenskomsten har yngre læger ret til løn under sygdom og barsel fra den sidste arbejdsgiver, hvis to betingelser er opfyldt:

1. Der må højst gå ni måneder fra den sidste ansættelses ophør og til forventet fødsel/sygdommens indtræden og

2. Lægen skal have haft ansættelser de sidste seks måneder før ansættelsens ophør med højst en måneds afbrydelse mellem ansættelserne.

I den konkrete sag havde den yngre læge afsluttet sin turnus, efterfulgt af to måneders ledighed og et fire- måneders vikariat. Herefter blev hun sygemeldt og gik på barsel. Yngre Læger mente, at hun havde ret til løn under barsel, da der ikke gik mere end ni måneder fra turnusansættelsen og til den forventede fødsel - og turnusansættelsen opfyldte kriteriet om ansættelser de sidste seks måneder med højst en måneds afbrydelse.

Amtsrådsforeningen var uenig, idet de tog udgangspunkt i de fire måneders vikariat og de to måneders ledighed, hvilket ikke opfylder kriterierne.

Yngre Læger fik medhold i sin fortolkning, bl.a. fordi det er imod hensigten med bestemmelsen, hvis en læge bliver stillet dårligere ved at tage et korterevarende vikariat, end hvis den pågældende er ledig i den nimåneders dækningsperiode.

»Afgørelsen er en vigtig principiel sejr for os«, siger Lisbeth Lintz, formand for Yngre Lægers Overenskomst- og aftaleudvalg. »Når vi indgår nye aftaler [her som erstatning for den gamle lønfond, der tidligere udbetalte penge under barsel til læger uden/mellem to ansættelser], så er ideen jo, at der skal ske forbedringer for vores medlemmer, ikke forringelser, som vi kunne være havnet i, hvis Amtsrådsforeningens fortolkning havde vundet.

Gode barselsforhold er af stor betydning for Yngre Læger, fordi vi har mange medlemmer i den fertile alder. Ved overenskomstforhandlinger i 2005 stillede Yngre Læger sammen med FAS krav om at få fuld løn under hele barselsorloven. Arbejdsgiverne afviste dengang kravet, men det kan jo være, at kravet står på Yngre Lægers liste igen, når OK 08 går i gang«, slutter Lisbeth Lintz.

Hvilken region er bedst?
>Yngre Læger

Logbogen bruges sammen med uddannelsesplaner og -programmer til at sætte fokus på og sikre kvalitet i yngre lægers videreuddannelse. Logbogen er der, hvor lægen konkret får en underskrift på de kompetencer, han/hun har opnået. Dermed er logbogen dokumentationen for, at lægen har de nødvendige kompetencer. Men hvor udbredte er logbøgerne? Vi har spurgt de yngre læger under videreuddannelse.

Har du en logbog som led i din turnus?

1. Region Hovedstaden 51,4%

2. Region Sjælland 48,2%

3. Region Midtjylland 47,8%

4. Region Syddanmark 41,1%

5. Region Nordjylland 28,8%

Har du en logbog som led i din speciallægeuddannelse?

1. Region Nordjylland 68,5%

2. Region Sjælland 63,0%

3. Region Syddanmark 60,6%

4. Region Midtjylland 56,5%

5. Region Hovedstaden 56,3%

6. Staten 50,0%

Læs mere om kvalitet i videreuddannelsen i artiklen Kvalitet i sundhedsvæsenet, ja tak! i Ugeskrift for Læger nr. 1.