Skip to main content

Flere speciallæger - hurtigere uddannelse

Efter lang tids venten er der nu sket et gennembrud: Lægerne har aftalt en omlægning af speciallægeuddannelsen med Sundhedsministeriet og regionerne, som skal øge antallet af speciallæger og bringe dem hurtigere gennem speciallægeuddannelsen.

Det længe ventede udspil til at afkorte speciallægeuddannelsen og øge antallet af speciallæger er nu en kendsgerning.

Gennembruddet skete på et hastemøde som indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen havde indkaldt få dage før Lægemødet og generalforsamlingen i Danske Regioner - og timer før Yngre Lægers bestyrelse skulle mødes for at forberede næste dags repræsentantskabsmøde. »Aftalen« er egentlig et ministerielt »princippapir« - et dekret, som dog på næsten alle punkter er en imødekommelse af forslag, som lægernes organisationer tidligere har slået til lyd for.

Samtidig fejer det et udspil af bordet, som Danske Regioner for nylig fremsatte, og som bl.a. ville tvinge uddannelsessøgende læger ind på bestemte specialer, stavnsbinde turnuslægerne, og som blev mødt med kraftige protester fra lægernes organisationer.

Regionerne stiller sig dog officielt også bag den nye aftale.

YL: Tidsfrist bekymrer

Blandt de vigtigste ændringer er, at turnus afkortes fra 18 til 12 måneder, fordelt på seks måneder i to specialer, og at dimensioneringen tilpasses, så den imødekommer det stigende antal kandidater.

Samtidig skal det sikres, at alle afdelinger udarbejder uddannelsesprogrammer, og at alle læger i uddannelsesstilling har godkendte, individuelle uddannelsesplaner.

Kun på et punkt er aftalen ikke helt efter lægernes smag: Der skal nemlig indføres en fireårsfrist fra start på turnus til påbegyndt hoveduddannelse. Og netop på dette punkt gik bølgerne højt, da YL's bestyrelse - og den følgende dag repræsentantskabet - fik præsenteret aftalen.

Dette punkt, som har været afgørende for regeringen, har imidlertid ikke været til forhandling, har ministeren klart ladet forstå.

»Overordnet er vi tilfredse med de principper, ministeren har fremlagt«, siger formand for Yngre Læger, Mette Worsøe.

»Jeg mener, at det kan være med til at reducere uddannelsestiden for speciallæger uden tab af kvalitet - tværtimod tror jeg faktisk, at det kan være med til at øge kvaliteten af den lægelige videreuddannelse«, siger Mette Worsøe.

Sådan bliver det:

Den lægelige videreuddannelse skal ifølge aftalen omlægges efter følgende principper:

  • Ventetiden fra kandidat til turnus (nu op til seks mdr.) nedbringes. Turnus skal som udgangspunkt påbegyndes umiddelbart efter opnåelse af kandidatgrad, dog senest efter tre mdr.

  • Turnus får en varighed på et år (i dag 18 mdr.) fordelt på seks mdr. i to specialer.

  • Flere specialer inddrages i turnus. Andel af årgang, der får turnus i almen praksis, styres af dimensioneringen og uddannelseskapaciteten i det enkelte speciale. Opfyldelse af målbeskrivelsen betyder, at nogle specialer ikke kan kombineres i et turnusuddannelsesforløb. Der udarbejdes nærmere regler for, hvilke specialer der kan kombineres i turnusforløbet.

  • Der etableres en elektronisk turnustilmeldingssystem, som muliggør, at turnuslæger opnår mulighed for umiddelbart at vælge et konkret turnusforløb.

  • Antallet af uklassificerede stillinger nedbringes og erstattes af klassificerede uddannelsesstillinger eller faste stillinger.

  • Dimensioneringen af uddannelsesstillinger strammes op bl.a. ved en hyppigere opdatering og opfølgning med henblik på at sikre, at det aftalte antal stillinger etableres.

  • Der indføres en fireårsfrist fra start på turnus til påbegyndt hoveduddannelse. Fristen kan forlænges ved barsel (automatisk), godkendt ph.d. (med halvdelen af tiden) og ved langvarig sygdom (dispensa-tionsansøgning).

  • Det sikres, at der på alle afdelinger er udarbejdet uddannelsesprogrammer, og at alle læger i uddannelsesstilling har godkendte individuelle uddannelsesplaner.

  • Evaluering af kvaliteten på de enkelte uddannelsesafdelinger styrkes ved en strammere opfølgning med større konsekvens for afdelinger, der får en utilfredsstillende evaluering. Samtidig hermed offentliggøres og synliggøres evalueringer af uddannelsesstederne.

  • Der skal være en forstærket vejledning fx vedr. specialevalg.

Omlægningen ventes at kunne træde i kraft fra den 1. februar 2008, og den nye turnusordning vil dermed få betydning for nye kandidater.

Mette Worsøe erkender, at aftalen ikke imødekommer Yngre Læger på alle punkter:

»Skulle vi selv have skrevet princippapiret, havde det nok set noget anderledes ud. Men jeg hæfter mig især ved, at ministeren har taget konsekvensen og reduceret turnuslængden. Det har en arbejdsgruppe under Det nationale Råd vist, at man kan gøre uden at tabe kvalitet - og så skulle pokker da stå i ikke at gøre det. Jeg hæfter mig også ved, at der kommer en opstramning på kvalitetsparametrene af den lægelige videreuddannelse, og at det nu får konsekvenser, hvis man ikke lever op til de aftaler og regler, der ligger«.

Fristen på de fire år vakte ikke lige stor begejstring hos alle, da du orienterede om mødet i ministeriet? Men er det ikke OK, at man skal i gang med en hoveduddannelse fire år efter turnusstart?

»Mit ønske er, at folk bliver speciallæger uden unødige forsinkelser. Og i dag ser vi i høj grad unødige forsinkelser. Om en fireårsregel er godt eller dårligt? Der er mange ting, der kan bekymre, men man kan også vende det og arbejde for, at det ikke skal blive et problem. Det er en nyskabelse, og der er meget fokus på det. Og jeg kan garantere for, at Yngre Læger vil holde godt øje med, at det ikke får en negativ effekt men fremmer det, vi alle ønsker: At vi skal blive speciallæger hurtigere«.

Tror du, at lægernes modstand har haft nogen betydning for, at regionernes udspil blev taget af bordet?

»Jeg har været rigtig glad for, at det har været en samlet lægestand, der tog afstand fra Bent Hansens principper om tvang og pisk«, siger Mette Worsøe. »Rigtig glad«.

Lægeforeningens formand, Jens Winther Jensen, lægger bl.a. vægt på, at aftalen kan være med til at forbedre kvaliteten i uddannelsen af fremtidens speciallæger.

Han er dog heller ikke glad for fireårsreglen men vælger foreløbig at anlægge en positiv synsvinkel:

»Reglen er bestemt ikke vores kop te, men vi går aktivt ind for at sikre, at virkningen faktisk bliver en forkortelse af den tid, det tager at blive speciallæge. Men vi er nødt til at holde øje med, om tiltagene virker efter hensigten. Ellers bliver man nødt til at revurdere dem«, siger Lægeforeningens formand.

Nedenstående kort nyt er redigeret af journalist Dorte Jungersen, dortejungersen@hotmail.com
Epj med mindre skridt

> København

Konsulentfirmaet Deloitte har nu afleveret den rapport om epj i Danmark, som skal danne basis for det videre arbejde.

De primære anbefalinger er, at regionerne på kort sigt bør arbejde videre med at udvikle og udbrede epj-løsning er trin for trin, mens der på nationalt plan udarbejdes infrastruktur, der på længere sigt kan understøtte en national epj-løsning. Vel at mærke en, der ikke »bare« er en papirjournal på skærm men koblet til diverse andre systemer - dem i primær praksis, dem i kommunerne, diverse kvalitetsdatabaser m.v.

Deloitte vurderer, at det »ikke vil være interessant at påbegynde en samlet national udvikling af én epj-løsning til sygehusene på nuværende tidspunkt«, som der står.

Det forsøg på at hive udviklingen i en bestemt retning, som Sundhedsstyrelsens gepj-system var udtryk for, kritiseres bl.a. for at være for dansk.

Det »bør overvejes, om der findes alternativer til gepj baseret på internationale standarder«, står der bl.a.

I det hele taget beskrives epj-markedet såvel i Danmark som internationalt som umodent, hvorfor det er nødvendigt selv enten at udvikle eller også sætte sig ned og vente på, at nogle andre gør det, så man kan købe færdige produkter og tilpasse dem. Det sidste er ikke nogen option for Danmark, som i forvejen er langt med it i sundhedsvæsenet, mener Deloitte, men ambitionsniveauet bør drejes drastisk ned. Ikke mindst af hensyn til, at læger og andet personale i sektoren er en mangelvare i disse år og derfor ikke skal overbebyrdes med kodning, indrapportering m.v.

Der forestår nu en høringsperiode frem til den 1. juni, hvorefter den nye epj-organisation vil gå i gang med at udarbejde en ny strategi.

Rapporten »Strategiske udviklingsveje for epj« findes på www.sst.dk

Se artiklen »Spørgsmål til epj-direktør Otto Larsen« side 1713.

25 strålebehandlinger reduceret til en

> Herlev

Mens den forebyggende strålebehandling efter en brystbevarende kræftoperation i dag varer fem uger, kan den forebyggende behandling ved hjælp af ny teknik reduceres til en eneste strålebehandling under en ny operation.

Fordelene er legio: Ud over at lette kvinderne for de mange behandlinger, vil ventetiderne på landets strålecentre kunne lettes betydeligt, hvis det verdensomspændende forsøg med en ny transportabel strålekanon vel og mærke viser sig at være en succes.

Som led i projektet skal Herlev Hospital, Hørsholm Hospital og Rigshospitalet behandle 100 brystkræftpatienter gennem de næste to år med den nye mobile accelerator. På verdensplan drejer det sig om 2.500 kvinder. Herlev Hospital har allerede behandlet de første seks kvinder efter metoden, hvor bestrålingen sker under selve operationen.

For mange kvinder har den lange efterbehandling efter en brystbevarende kræftoperation betydet, at de har valgt at få fjernet hele brystet. Fjernes brystet helt, er efterbehandlingen i de fleste tilfælde ikke nødvendig.

Overlæge Henrik Flyger, Brystkirurgisk Afdeling, Herlev Hospital, der er tovholder på den danske del af projektet, siger, at de lovende pilotprojekter viser, at der er gode muligheder for succes med dette forsøg. Ikke alene for patienterne: »De nuværende metoder er meget resursekrævende for sundhedssystemet, og strålebehandling for brystkræft alene beslaglægger formentlig en tredjedel af de samlede strålingsresurser«, udtaler Henrik Flyger.

Regioner vil powershoppe

> København

Danske Regioner har netop fremlagt en storstilet investeringsplan for byggeri af nye, store sygehuse samt renovering af de nuværende hospitaler. Formålet er at sikre syge danskere et topmoderne, velfungerende sygehusvæsen med tilbud om behandling på internationalt højeste niveau. Pris: 110 mia. kroner. Pengene skal gå til investeringer i en stribe helt nye sygehuse, det mest avancerede apparatur og en gennemgribende renovering af de bedste af de nuværende hospitaler.

Den største del af beløbet skal ifølge regionerne gå til at bygge nye sygehuse i bl.a. Århus, Odense og Aalborg. I København er der overvejelser om bl.a. at bygge et nyt sygehus til afløsning for Hillerød Hospital. Desuden er der konkrete planer om en helt ny fløj til Rigshospitalet. Lægeforeningens formand, Jens Winther Jensen, er positiv over for regionernes udspil: »Der skal ske noget. Bedre rammer vil give mulighed for at levere den optimale kvalitet, patienterne vil værdsætte det, og det vil også forbedre mulighederne for at rekruttere personale og få folk til at arbejde mere«, udtaler han til Berlingske Tidende.

Ny patientforening har fokus på fejlbehandling

> København

Op imod 50.000 patienter udsættes for fejlbehandling i det danske sundhedsvæsen. Det mener den nystiftede patientforening Fejlbehandlet.org, som har til formål at styrke fejlbehandlede patienters retsstilling og erstatningsmulighed. Fejlbehandlede patienter får for hovedpartens vedkommende deres sager afvist, eller opgiver selv forinden, mener foreningen, der finder sagsbehandlingstiden for lang og kravene til dokumentation uoverstigelige: »Mange fejlbehandlede patienter oplever at være kastebold mellem forskellige myndigheder og sundhedsvæsenet. Det er en uværdig behandling af mennesker i et velfærdssamfund«, hedder det på foreningens hjemmeside.

Fokus på trivsel

> Yngre Læger

Med indlægget »En turnuslæges bekendelser« i Ugeskrift for Læger nr. 5 startede en ung læge en debat om lægernes dårlige arbejdsvilkår. Debatten har siden bredt sig bl.a. til TV2 (tirsdag den 17. april i 22-nyhederne) og er mundet ud i underskriftindsamlingen www. givostroentilbage.skrivunder.dk

»Det er rart, at medlemmerne engagerer sig i de problemer, de støder på, og forsøger at gøre noget ved dem«, siger Yngre Lægers formand Mette Worsøe. »Vi skal hele tiden have fokus på lægernes trivsel, og i Yngre Læger har vi det bl.a. på dagsordenen i forbindelse med overenskomstforhandlingerne og på Yngre Lægers repræsentantskabsmøde den 26. april«.

Nye Yngre Læge-lønninger den 1. april 2007

> Yngre Læger

Tjek din nye løn i Yngre Lægers lønberegningsprogram eller i løntabellen. Har du brug for at afkode din lønseddel, er der hjælp at hente i linket Læs din lønseddel. Du finder alle oplysninger på www.laeger.dk>Løn og overenskomster>Yngre Læger>Løn.