Ind- og udland

Garantiklinikker skal udkonkurrere private sygehuse

Det offentlige sygehusvæsen i Region Midtjylland tager for alvor kampen op med de private sygehuse, der tjener på, at de offentlige sygehuse ikke lever op til gældende ventelistegarantier.

På garantiklinikker i offentligt regi og på offentlige sygehuse skal borgere i Region Midtjylland kunne tilbydes forundersøgelser og behandling inden for to måneder. I stedet for at betale de dyre DRG-takster til private sygehuse vil regionen i stedet honorere de offentlige sygehuse og de afdelinger, der påtager sig at være garantiklinik inden for de behandlinger, hvor der er flest, der gør brug af ventelistegarantien, som i dag er to måneder, men efter alt at dømme bliver nedsat til en måned i 2007.

De eksisterende afdelinger, der får hængt et skilt med »Garantiklinik« på døren, vil behandle patienter efter normal arbejdstid og i weekenden til 75 procent af DRG-taksten.

Garantiklinikkerne skal tage sig af planlagt behandling inden for det kirurgiske såvel som det medicinske område - for eksempel brokoperationer, knæoperationer, grå stær-operationer, øre-næse-hals-operationer eller behandling for knogleskørhed.

Ud over en anslået besparelse på 25 mio. kroner er fordelen ved garantiafdelinger ifølge amtsborgmester og formand for Underudvalget vedrørende service og kvalitet og plan og struktur på sundhedsområdet, Johannes Flensted-Jensen (S), at regionen beholder patienterne i eget regi: »Vi undgår den kasketforvirring, der ofte opstår, når en patient får besked på, at der er X dages ventetid til en given operation, men at denne kan blive behandlet på et privathospital af den samme læge«, lyder det fra amtsborgmesteren, der har mødt megen »positiv stemning« fra lægerne.

Sundhedsdirektør i Region Midtjylland, Leif Vestergaard Pedersen, finder det decideret uhørt, at en offentligt ansat leder, som en overlæge er, må sige nej til at behandle en patient inden for en given tidsfrist, samtidig med at lægen i privat regi kan tilbyde patienten behandling. Ligesom han ikke lægger skjul på, at garantiklinikker er regionens forsøg på at tage kampen op med de private sygehuse: »Der er ingen tvivl om, at mange af de patienter, de behandler, burde takseres langt lavere, end tilfældet er«, understreger Leif Vestergaard Pedersen.

Fikumdik

Erik Kristensen, formand for Overlægeforeningen, er imidlertid kritisk afventende over for den midtjyske regions udspil, der af ham omtales som et Loch Ness Uhyre: »Alle taler om klinikkerne, men endnu ingen har set en sådan eller i det mindste en beskrivelse heraf. I Overlægeforeningen frygter vi, at der bliver tale om discountklinikker - og det vil vi ikke være med til.

Jeg synes, at der er god grund til at antage, at der ligger noget fikumdik bag, for man må jo nødvendigvis spørge, hvad det er, garantiklinikker kan, som ikke i dag kan praktiseres inden for de eksisterende rammer?«

Erik Kristensen understreger, at garantiklinikker i offentligt regi ikke må slække på kvaliteten men skal bemandes på samme vis og med samme undervisningsforpligtelse, som er gældende i det offentlige sygehusvæsen.

Derudover påpeger Overlægernes formand den dobbeltmoral, som forslaget efter hans opfattelse er utryk for: »Århus Amt har i flere tilfælde været efter læger, der bijobber efter gældende spilleregler aftalt med Danske Regioner. Men nu er man åbenbart parat til at acceptere bijob, når blot det foregår i amtskommunalt regi. Det er tiltagende enerverende at være observatør til debatten, hvor Leif Vestergaard Petersen m.fl. fra den amtskommunale side nærmest rituelt ved enhver given lejlighed jamrer over de for høje DRG-takster til privathospitalerne, og hvor privathospitalerne lige så rituelt fremfører det modsatte standpunkt. Emnet er for alvorligt og debatniveauet for lavt. Lad os få en uafhængig analyse, så spørgsmålet kan få en sober afklaring, hvilket kunne bidrage til, at diskussionen offentlig kontra privat kommer op på et højere niveau«, slutter formanden for Overlægeforeningen.

Formand for Region Midtjylland samt formand for Danske Regioner, amtsborgmester Bent Hansen (S), afviser på det bestemteste, at der på garantiklinkkerne på nogen måde vil blive gået på kompromis med kvaliteten.

»Målt på alle parametre har vi de bedste sygehuse i landet, og det vil vi blive ved med at have. Men dels synes vi, at de DRG-takster, vi skal betale, er for høje, og dels vil vi ikke se for mange af vores egne specialister gå over til det private«.

Sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen finder det positivt, at den midtjyske region udviser vilje til at presse sygehusene: »Min husmandsfornemmelse siger mig, at der er sund økonomi i garantikliniker. Garantiklinikker skal drøftes på Forberedelsesudvalgets - forløberen for Regionsrådet - møde senere på ugen. Der er på forhånd bred politisk opbakning til forslaget.

Aids spås at slå 11 mio. indere ihjel

> Indien

En hiv- og aids-epidemi kan slå 11 mio. indere ihjel over de næste 20 år. Det fremgår af avisen the Times of India, der refererer disse opsigtsvækkende tal.

Indiens forventede population på 1,4 milliarder vil blive reduceret med 1,2 procent.

Ifølge FN's fællesprogram til bekæmpelse af hiv og aids, UNAIDS, er 5,7 millioner indere p.t. smittet med hiv - de officielle regeringstal er noget lavere. Indien har i dag overtaget Sydafrikas rolle som det land, der er mest belastet af hiv og aids. I Sydafrika er mere end hver niende af Sydafrikas 45 millioner store befolkning smittet med hiv.

Tysklands fødselsrate i bund

> Tyskland

Tyskland oplevede sidste år endnu en nedgang i fødselstallet, der i dag er Europas laveste.

I forhold til 2004 faldt antallet af fødsler sidste år med 2,8 procent, mens mortalitetsraten i samme periode steg med 1,5 procent.

Der blev i Tyskland sidste år født i alt 686.000 børn - halvt så mange, som der årligt blev født i begyndelsen af 1960'erne. Det tyske ministerråd vedtog tidligere på året en række forslag - herunder godtgørelse til de par, der vælger at føde børn.

Parallelimporteret medicin kun marginalt billigere end originalpræparatet

> København

Parallelimporteret medicin bliver oftest solgt til en pris, der kun ligger marginalt under den pris, originalproducenterne tager. Det viser en analyse, som Læge-middelindustriforeningen (Lif) har foretaget blandt de 25 parallelimporterede pakninger, der havde den største omsætning i 2005. De 25 produkter fordeler sig på 12 substitutionsgrupper.

Analysen viser, at i seks af grupperne er prisforskellen mellem originalproduktet og den billigste parallelimporterede pakning mindre end fem procent. Samtidig viser analysen, at i seks af grupperne er det dyreste parallelimporterede produkt dyrere end originalproduktet. Af analysen fremgår det endvidere, at der blandt de parallelimporterede produkter er en nærmest ikkeeksisterende konkurrence.

Flere besøg hos lægen

> København

Antallet af besøg hos de praktiserende læger er steget fra gennemsnitligt 8,3 besøg i 2004 til 8,4 besøg i 2005. En stigning, der betyder, at Sygesikringens udgifter i samme periode er steget med 3,6 procent og beløber sig til 1.609 kroner årligt pr. indbygger. Det fremgår af nye tal fra Danmarks Statistik.

Ikke overraskende er det især kvinderne, som oftest går til læge. Forskellen mellem kønnene er især stor i den fødedygtige alder, hvor kvinderne dobbelt så hyppigt som mænd opsøger læge. Forskellen mellem mænd og kvinder udjævnes imidlertid med alderen, således at når begge køn bliver 85 år eller mere, frekventerer de lægen lige hyppigt, nemlig omkring 20 gange årligt.

Sygehjemrejse for egen regning

> København

Den offentlige rejsesygesikring bør afskaffes, så danskerne selv skal betale hjemtransporten, hvis de kommer akut til skade under en ferie i Europa. Det mener formanden for Danske Regioner, amtsborgmester Bent Hansen, der i stedet vil anvende de cirka 200 mio. kroner på at behandle især de kronisk syge.

På Christiansborg får Bent Hansens forslag en blandet modtagelse.

Dansk Folkeparti bryder sig ikke om det, mens Socialdemokratiets sundhedsordfører, Lone Møller, regner med, at det bliver en del af partiets finanslovforslag at lade folk betale for hjemtransporten selv.

I 2005 var der godt 55.000 sager, hvor danskere skulle have betalt for udgifter i forbindelse med akut sygdom i Europa. Cirka 50.000 af disse sager vedrørte patientudgifter på under 4.000 kroner. Heraf var ca. 20.000 sager på under 500 kr.

Bekymring over frikendelse af Sudbøs medforfattere

> Norge

Den norske undersøgelseskommission, der har frikendt den uredelige forsker, Jon Sudbøs medforfattere, kritiseres nu af redaktør for Tidsskrift for Den norske lægeforening, Charlotte Haug, samt professor Magne Nylenna. Det sker på lederplads i tidsskriftet. Undersøgelseskommissionen har valgt at frikende medforfatterne til den artikel, som tidligere er publiceret i The Lancet, og som i januar i år blev kendt uredelig.

»Frikendelsen af medforfatterne er en underlig konklusion med potentielt svært uheldige bivirkninger«, skriver Haug i sin lederartikel, mens Magne Nylenna gør opmærksom på, at ære og ansvar er uløseligt forbundet. Han sætter i den forbindelse spørgsmålstegn ved, om det vil være bedre, om man går tilbage til dengang, hvor en eller to forfattere »tog alt på sin kappe«.

579 færre sengepladser

> København

Der var 579 færre sengepladser på offentlige danske sygehuse i 2005 end i 2004 - en nedgang på 2,8 procent. Det viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen.

Pr. 31. december 2005 var der i alt 20.059 sengepladser, hvoraf 709 var 5-døgns-pladser.

Det største absolutte fald i antal sengepladser tegner Århus Amt sig for, nemlig 162 sengepladser. Nordjyllands Amt har haft et fald på 69 sengepladser, Frederiksborg Amt et fald på 62 og Fyns Amt et fald på 52 pladser.

Bornholms Amt har haft det største procentvise fald på 13,4 procent fra 164 sengepladser i 2004 til 142 sengepladser i 2005.

Sengepladser fordelt efter speciale viser, at ved den kirurgiske blok er antallet af sengepladser mindsket med 310 sengepladser eller fire procent og udgør ved udgangen af 2005 7.446 pladser. Ved den medicinske blok har der i 2005 været et fald på 162 pladser til 8.082 sengepladser svarende til et fald på to procent.

Trods det samlede fald i den medicinske blok er der i løbet af 2005 sket en stigning i antallet af normerede sengepladser ved onkologiske afdelinger.

Ja til resultatet af FADL's overenskomstforhandlinger

> Yngre Læger

En urafstemning blandt foreningens medlemmer i juni måned fulgte anbefalingen fra hovedbestyrelsen i Foreningen af Danske Lægestuderende. Der blev stemt ja til både sygeplejevikar/ventilatør- og lægevikaroverenskomsten. Blandt de største landvindinger i forhandlingerne er indførelsen af en obligatorisk pensionsordning for de studerende, der tager vagter gennem et af FADL's tre regionale vagtbureauer, eller som tager et lægevikariat i løbet af uddannelsen. Denne ordning vil bidrage til at sikre en ordentlig pension for de kommende generationer af læger på trods af usikkerhed om bl.a. folkepensionens fremtid.

Arbejdsgiverne - repræsenteret ved H:S og Amts-rådsforeningen - var dog ikke lydhøre over for krav om nedsættelse af de studerendes udsættelse for passiv rygning i forbindelse med især vagter på de psykiatriske afdelinger. Her kan den studerende sidde i et røgfyldt lokale i op til otte timer eller være tvunget til at holde cigaretten for en bæltefikseret patient. FADL fortsætter arbejdet med at skabe fokus på denne problemstilling.

Yngre Læger skal piskes til at vælge speciale i bekneb for speciallæger

> Yngre Læger

Den seneste tids megen omtale af læger i praksissektoren og på sygehusene samt af det store antal svenske lægestuderende på de danske universiteter har fået Danske Regioner til at fastslå, at der er brug for yderligere initiativer for at sikre tilstrækkeligt med speciallæger i fremtiden.

Som mønsteret er i dag, søger de yngre læger mod et relativt begrænset antal specialer og primært mod uddannelsesstillinger i de store byområder. Skal der sikres et tilstrækkeligt antal speciallæger i fremtiden, er der ifølge Danske Regioner bl.a. brug for et system, som leder den enkelte yngre læge hen mod de specialer, hvor behovene er størst, og som gør, at det er muligt at udnytte uddannelseskapaciteten over hele landet.

»Om der er brug for mere pisk eller mere gulerod, vil jeg ikke lægge mig fast på. Det er en dialog, som vi fortsat skal have med organisationerne og ministeren. Under alle omstændigheder er vi nødt til gradvist at øge antallet af uddannelsesstillinger og at fastholde fokus på et godt uddannelsesmiljø på sygehusene. For praksissektoren, som er en vigtig samarbejdspartner for regionerne, skal der også findes løsninger. Derfor må regionerne have de ressourcer, i form af økonomi og styringsredskaber, der er nødvendige for, at vi kan afhjælpe manglen på speciallæger i fremtiden«, udtaler Orla Hav, formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg (A).