Ind- og udland

Første specialeudmelding fra Sundhedsstyrelsen Centralisering på vej inden for gynækologi og obstetrik.

Den første af 36 specialegennemgange fra Sundhedsstyrelsen er nu sendt på gaden. Gennemgangene er det faglige skelet for de kommende års store sygehusomlægninger. Timingen er snæver, fordi regionerne skal have færdige sygehusplaner klar inden udgangen af dette år. Foreløbig har de støttet sig til udmeldingerne på akutområdet. Nu er gennemgangen af gynækologi og obstetrik kommet.

Behandlingen af ovariecancer er det eneste område, som udmeldingen sætter tal på. Den foregår i dag på seks forskellige sygehuse, men det skal ned på fire.

Det er lidt overraskende, mener flere fagfolk:

»Vi er lidt forundrede over, at Styrelsen lige præcis har sat tal på det område og ikke på andre. Meget i udmeldingen er egentlig op til en fortolkning, og derfor kan man sige, at regionerne har fået lov at vælge,« siger Charlotte Wilken-Jensen, der er ledende overlæge på Gynækologisk-obstetrisk Afdeling, Roskilde Sygehus.

Poul Jaszczak, der er ledende overlæge på på Gynækologisk-obstetrisk Afdeling på Herlev Sygehus, undrer sig også over udmeldingen om samlingen på fire steder:

»Hvor får de det antal fra? Der er ingen dokumentation for det. De skulle i stedet have gjort meget mere ud af at skabe en overligger på kvaliteten ved at definere nogle krav til set-uppet omkring behandlingen - til personalet, udstyr, assisterende specialer og volumen. Nu er chancen her for at definere nogle kvalitetsstandarder og indføre målrettet kvalitetssikring. Den skal ikke forpasses.«

Enhedschef, overlæge Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen, siger:

»De fire steder, som vi er endt med at melde ud, er resultatet af en afvejning af på den ene side kompleksiteten i behandlingen og antallet af behandlinger, der taler for en samling. På den anden side det pres, blandt andet i form af ventetider, der er på de komplicerede kræftforløb. Vi vil ikke risikere, at kapaciteten dykker, eller at der skabes uhensigtsmæssige forløb ved en yderligere samling lige nu.«

Færre fødesteder

Charlotte Wilken-Jensen vurderer, at udmeldingen får konsekvenser for antallet af fødesteder i Danmark.

»Man kan ikke forestille sig, at der ikke bliver færre end i dag. Blandt andet, fordi det kræves, at en fødeafdeling umiddelbart skal kunne få assistance fra en pædiatrisk afdeling. Det er der ganske mange afdelinger i dag, der ikke har,« siger hun.

Nye planer

Sundhedsstyrelsens udmelding vil betyde, at nogle regioner på visse områder skal lave om på deres sundhedsplaner.

En af dem er Region Midtjylland. »Meldingen er bl.a., at operation for ovariecancer skal centraliseres. Det kommer formentlig til at betyde, at Horsens Sygehus må opgive den behandling,« siger planchef Lars Dahl Pedersen, som tilføjer, at det skal behandles politisk først.

Konstitueret ledende overlæge på Kvindeafdelingen på Horsens Sygehus, Steffen Sommer, ved godt, at det er på vej:

»Vi opererer i dag knap 40 ovariecancerpatienter om året fordelt på tre operatører. Men vi forventer, at det bliver færre, fordi en del af vore patienter kommer fra Vejle og Kolding. De vil formentlig med tiden blive sendt til operation inden for deres region, formentlig Odense. Så kommer vi ned på 15. Vi vil ikke holde fast for enhver pris.«

Han tilføjer:

»Jeg vil dog gerne understrege, at kvaliteten af de operationer, vi udfører, er 100 procent i orden. Vi sendte i 2005 og 2006 alle vore journaler i audit, og vi ligger i den bedste ende. Vi har desuden et godt samarbejde med Vejle Sygehus, og teknisk set er vi på højde med universitetsafdelingerne.«

Bolden ligger nu hos regionerne, der skal melde ind til Sundhedsstyrelsen, på hvilke sygehuse de vil placere funktionerne inden for specialet. Sundhedsstyrelsen skal godkende placeringen af alle behandlinger på regionsniveau og højt specialiseret niveau. Om to måneder skal det hele være på plads.

Læs mere på www.sst.dk

Formodet samtykke skal skaffe flere organer
> Storbritannien

Den britiske regering overvejer at indføre et system, hvorefter enhver borger - med mindre de skriftligt har sagt nej - kan betragtes som potentiel organdonor. Sundhedsminister Alan Johnson har bedt den task force, der beskæftiger sig med organdonation, om at se på følgerne af at overgå til et system, hvor det er det formodede samtykke, der er gældende.

I dag kræves familiens samtykke, hvis den potentielle donor ikke i rask tilstand har givet samtykke til, at hans organer kan anvendes af andre.

Omkring 8.000 briter står p.t. på venteliste til at modtage et nyt organ, men der udføres kun 3.000 transplantationer hvert år. Fire hundrede briter dør, mens de står på venteliste.

Den britiske lægeforening er fortaler for at indføre formodet samtykke efter en forudgående informationskampagne, der gør befolkningen bekendt med deres valgmuligheder.

Børn af ressourcesvage forældre bliver sjældnere undersøgt
> København

Børn, hvis forældre er enlige, arbejdsløse, kortuddannede eller med lav indkomst, deltager ikke så hyppigt i de syv forebyggende sundhedsundersøgelser hos egen læge som andre børn.

Det viser en ny kortlægning af undersøgelserne, som Statens Institut for Folkesundhed har undersøgt for Sundhedsstyrelsen.

Undersøgelsen dokumenterer, at de forebyggende børneundersøgelser er effektive til at indkredse helbredsproblemer hos børn. Hos hvert tredje barn har den praktiserende læge fundet eksem, infektioner, overvægt eller andre problemer af betydning for sundheden. Hos hvert syvende barn har lægerne vurderet symptomerne som væsentlige for barnets helbred. Hos de 2-4-årige bliver ca. hvert tiende barn henvist til videre behandling. Dertil kommer, at børneundersøgelserne giver forældrene tryghed.

De forebyggende børneundersøgelser har eksisteret siden 1947.

Læs undersøgelsen på: www.sst.dk/

Løkke i samråd om privathospitalers honorering
> København

En rapport fra Sundhedsstyrelsen om »vilkår for den udvidede fritvalgsordning« får den radikale sundhedsordfører Charlotte Fischer til at kalde indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i samråd.

Baggrunden for samrådet er, at det af rapporten fremgår, at det er en god forretning for privathospitaler at behandle patienter på offentlig regning. Privathospitalerne får ofte en bedre takst end de offentlige sygehuse og læger for at behandle en patient - også selv om de ikke ligesom de offentlige sygehuse skal betale til f.eks. akutberedskab, uddannelse og forskning: »Løkke må sikre fair konkurrence mellem de offentlige sygehuse og privathospitalerne - og det skal være nu. Lige nu er der alvorlige tegn på, at privathospitalerne betales for godt for at behandle patienter på offentlig regning. Ministeren vil have konkurrence. Så har han en akut opgave i at rette op på enhver urimelighed,« udtaler Charlotte Fischer.

Læs rapporten på: http://ism.dk/artikler_im_dk/Files/Fil1/4385.pdf

Flertal siger nej til behandlingsgarantien
> Køben havn

Et flertal af danskerne mener, at behandlingsgarantien kun skal gælde de mest syge og ikke, som fra den 1. oktober, alle patienter.

Det fremgår af en meningsmåling, som A&B Analyse har foretaget for Altinget.dk.

Af de 1.245 danskere, der er blevet spurgt om, hvor omfattende, behandlingsgarantien bør være, mener 55 procent, at garantien kun bør omfatte de mest syge, mens 38 procent bakker op om den gældende garanti, hvor alle patienter har lige adgang.

Undersøgelsen viser, at det parti, der har flest vælgere blandt modstanderne til den nuværende garanti, er De Radikale. Ifølge sundhedsordfører Charlotte Fischer viser undersøgelsen, at folk gerne vil have, at »vi som politikere prioriterer behandlingen, så de syge bliver behandlet først«.

Undersøgelsen viser ifølge Charlotte Fischer, at regeringen skal have et spark bagi for at droppe garantien: »Det er paradoksalt, at der er større ansvarlighed blandt vælgerne end her på Christiansborg,« siger hun.

Birthe Skaarup (DF) og formand for sundhedsudvalget, står fast ved beslutningen: »Jeg vil ikke lovgive, så nogen bliver valgt frem for nogen andre. Det er ulighed, og det kan være socialt skævvridende,« siger Birthe Skaarup.

Læger i alle akutbiler
> Århus

Alvorligt syge og kvæstede midtjyder kan risikere at få hjælp fra en akutbil, som ikke er bemandet med en læge, idet bilen i flere områder er bemandet med en specialuddannet sygeplejerske.

Formanden for regionsrådet, Bent Hansen (S), lover imidlertid nu at undersøge, om det kan lade sig gøre at få læger i alle Region Midtjyllands akutbiler.

»Jeg vil gerne seriøst se på, om vi kan komme længere. Lægebillægerne påstår, at det heller ikke økonomisk vil være uoverkommeligt. Og der er ingen tvivl om, at vi får den bedste kvalitet, hvis vi kan bemande alle bilerne med en læge«, udtaler Bent Hansen til Århus Stiftstidende.

Et forslag om læger i alle biler er på vej og vil blive sendt i høring før nytår.

»Befolkningen i det vestlige af regionen er trygge ved de nuværende sygeplejebemandede biler. Men når vi kan bemande dem med læger, er der ingen tvivl om, at det er det, vi skal gøre«.

Muslimsk lægegerning
> Storbritannien

Nogle muslimske læger vil ikke behandle sygdomme, som strider mod deres tro. Britiske sundhedsmyndigheder oplever således ifølge Kristeligt Dagblad en ny tendens, hvor læger og lægestuderende med muslimsk baggrund ikke vil behandle eller undervises i sygdomme, som skyldes alkohol eller seksuelt overførte sygdomme.

Lægerne henviser til, at det strider mod deres tro, fordi muslimer ikke må drikke alkohol og ikke må leve et seksuelt udsvævende liv. Lægestuderende nægter ifølge avisen at deltage i undervisningen og besvare eksamensspørgsmål om den slags sygdomme og i enkelte tilfælde har muslimske læger nægtet at undersøge personer af det modsatte køn.

Professor Peter Rubin fra den britiske sundhedsstyrelse udtaler til avisen Sunday Times, at fordomme om behandling af patienter på grund af deres køn eller deres ansvarlighed for deres lidelse, strider mod de mest basale etiske principper for lægegerningen.

Supermarkedskæden Sainsbury har givet muslimske kassedamer lov til at nægte at betjene kunder, som købte alkohol, og muslimsk personale i kædens apoteker kan også nægte at sælge eksempelvis fortrydelsespiller.

Paracetamol i store mængder - kun på recept
> København

Steffen Bager, formand for Pharmadanmark, finder det stigende antal af helt unge piger, der forsøger at tage livet af sig selv med håndfulde af hovedpinepiller »skræmmende«, og opfordrer til, at større pakninger gøres receptpligtige: »Nu har vi i årevis diskuteret denne sag, og hver gang er myndighederne ude med synspunkter om, at tilgængelighed og mængder ikke er relevante parametre i debatten. Men det er ikke korrekt ... Allerede for syv år siden viste en undersøgelse i The Lancet, at en reduktion til pakninger med 16 stk. medførte en reduktion i antallet af alvorlige overdoser på 64 procent. Det er en reduktion, der er værd at gå efter, og en reduktion, der ikke skal overskygges af økonomiske overvejelser om, hvad det kan koste at gøre større pakninger af paracetamol receptpligtig. Når vi som fagfolk ved, at tilgængelighed er en vigtig faktor, bør vi ikke tøve med at reducere denne«, udtaler Steffen Bager.

Børnene dør sjældent af selvmordsforsøgene, men den livreddende afgiftning er særdeles voldsom.

Yngre Læger søger nye undervisere til TR-kurserne
> Yngre Læger

Er du erfaren tillidsrepræsentant, fx formand for Yngre Læge-rådet på et sygehus eller i regionen, og brænder du for at undervise - så grib chancen nu. Yngre Læger søger undervisere til grundkursus 1, TR 2 og 3.

Du skal være fortrolig med foreningens struktur, politik og det lokale TR-arbejde, være god til at undervise og have lyst til at give foreningens kommende tillidsrepræsentanter et godt grundlag for deres fremtidige TR-arbejde. Log dig på www.laeger.dk og se stillingsopslaget, mere om kurserne, ansøgningsfrist mv.

Red. af journalist Dorte Jungersen, dortejungersen@hotmail.com