Ind- og udland

Kommuner tilbyder deres ansatte sundhedsforsikring

Vi vil være en attraktiv arbejdsplads på linje med private virksomheder, siger personalechef.

De 3.200 fastansatte ansatte i Hedensted Kommune fik i foråret forskellige tilbud fra deres arbejdsgiver. Et af dem lød: Vi tegner en sundhedsforsikring for dig mod en lille lønnedgang. Dermed fik sekretærer, lærere, pædagoger, vejarbejdere med videre mulighed for at springe en eventuel kø til det offentlige sygehus over og blive gratis behandlet på et privat sygehus. Forsikringen dækker behandlingen, og 300 har sagt ja tak.

Forsikringen er tegnet hos IHI Sundhedsforsikring til en pris af 1.246 kroner, et beløb som så trækkes fra medarbejderens løn. Dermed sparer medarbejderen også omkring 600 kroner i skat, forklarer kommunens personalechef Jesper Holm

Ansatte i Vordingborg Kommune kan netop i disse dag beslutte sig for, om en sundhedsforsikring skal være blandt de personalegoder, som de siger ja tak til. Mindst en kommune yderligere er på vej med tilbuddet. Det oplyser firmaet Belle Balance, der leverer it-systemet til de såkaldte fleksible lønpakker, som kommunerne er begyndt at interessere sig for.

Sundhedsforsikringer er et blandt flere tilbud, som kommuner giver deres ansatte i bestræbelsen på at skabe attraktive arbejdspladser, forklarer Jesper Holm.

Det offentliges andel af private sundhedsforsikringer har ellers hidtil været meget beskedent. Ifølge en opgørelse, som Ugebrevet A4 foretog i marts i år, kan kun ti procent af de offentligt ansatte få en forsikringsbetalt behandling. En af de større offentlige organisationer, der tilbyder det, er Politiforbundet. I den private sektor tilbydes 46 procent af de ansatte en sundhedsforsikring. Et tal, der er hastigt voksende.

Flere faglige organisationer, der tæller offentlige ansatte blandt deres medlemmer, har udtalt sig kritisk over for sundhedsforsikringer.

»Jeg er bange for, at det ender med, at vi har et a-hold, der bliver behandlet i det private, og et b-hold der behandles i det offentlige. Derfor er jeg imod den slags sundhedsforsikringer,« siger Bodil Otto, formand for HK/kommunal.

Jørn Juhl Nielsen, socialdemokratisk borgmester i Hedensted Kommune, siger:

»Vi har valgt at give tilbuddet, og så må det være op til den enkelte at vurdere, om de vil sige ja eller nej til tilbuddet - om det så er af økonomiske eller ideologiske årsager. Vi har vurderet, om det kunne være kontroversielt. Men hvorfor skal nogle ansatte have adgang til en privat sundhedsforsikring og andre ikke? Desuden har mange offentligt ansatte alligevel adgang til det via en ægtefælle, der er ansat i det private og har tilbuddet.«

Flere læger i den private sektor

Sundhedsøkonomen Jakob Kjellberg mener, at omfanget af private sundhedsforsikringer koblet med den aktuelle mangel på speciallæger og sygeplejersker er ved at være bekymrende:

»Antallet af private sundhedsforsikringer stiger og stiger. Jeg tror, at om ti år så er det normen blandt alle ansatte at have en sundhedsforsikring. Det er i det store perspektiv en bekymrende udvikling, fordi vi er i en periode med personalemangel i sundhedsvæsenet.«

Logikken er, at flere private sundhedsforsikringer giver øget vækst i det private sygehusvæsen. Den offentlige og den private sektor trækker på den samme - begrænsede - medarbejderflok. Da de private kan give højere lønninger, kan det ende med at svide hårdt til de offentlige sygehuse, mener Kjellberg.

»Med den udvikling vil de private sygehuse trække mere personale over fra det offentlige. Ikke mindst ortopædkirurger, fordi de private udfører mange ortopædkirurgiske behandlinger. Vi ser allerede i dag, at nogle ortopædkirurgiske afdelinger i det offentlige har problemer med at skaffe læger. Der er en grænse for, hvor meget der kan lægges ud i det private samtidig med, at man opretholder en funktion på det offentlige sygehus og sørger for uddannelsen af de kommende læger,« siger Kjellberg, der også ser en risiko for en social skævtrækning:

»Hvis mange af ressourcerne bruges på at behandle mennesker på arbejdsmarkedet, så er spørgsmålet, hvem der så skal tage sig af dem, der ikke har en sundhedsforsikring? Hvem skal operere barnet med klumpfod, hvem skal operere canceren - hvis kirurgerne er trukket over i det private? Jeg ved ikke, hvor smertegrænsen går for at opretholde det gode system i det offentlige. Men udviklingen er bekymrende.«

Nedenstående kort nyt er redigeret af journalist Dorte Jungersen, dortejungersen@hotmail.com
Kort giver ret til at dø

> Storbritannien

På pubber og biblioteker, hos de praktiserende læger og sågar i nogle kirker kan borgerne i byen Salford tæt ved Manchester rekvirere et ADRT-kort (ADRT= Advanced Decision to Refuse Treatment). Kortet er kontroversielt, fordi det giver alle voksne mulighed for at nægte at lade sig behandle i en akutmodtagelse i de tilfælde, hvor de selv måtte være ude af stand til at træffe afgørelse herom, f.eks. i forbindelse med en ulykke eller ved terminal sygdom.

Right to Die-kortet, som det hedder i daglig tale, betragtes af sine kritikere som en smutvej til at tillade eutanasi, mens Salfords kommunalbestyrelse ser kortet som et forsøg på at give borgerne mulighed for at udfærdige forhåndsdirektiver for, hvilke behandlinger man ikke vil underkaste sig, såfremt man i ovennævnte situationer ikke er ved bevidsthed. Læger er ifølge kommunalbestyrelsen juridisk forpligtet til at rette sig efter, hvilke behandlinger en person således forlods har besluttet, han eller hun ikke vil modtage.

En 23-årig kvinde fra Salford begrunder over for BBC, hvorfor hun har udfyldt kortet: »Jeg er skrækslagen ved udsigten til, at jeg i forbindelse med en terminal sygdom eller en ulykke vil blive ladt i live ved hjælp af medicin men ude af stand til at leve mit liv uafhængigt og af en kvalitet, som jeg finder acceptabel.«

Pris til dansk e-health-projekt

> USA

Baltic e-Health-projektet, hvor lettiske og litauiske radiologer har vurderet røntgenbilleder fra Svendborg Sygehus pr. elektronisk langdistance, har fået en udmærkelse fra Computerworld Honors Program - et samarbejde mellem magasinet Computerworld og International Data Group.

Udmærkelsen som årets Laureate blev uddelt i sidste uge ved en ceremoni i Washington.

Baltic e-Health har betydet, at ventetiden til billeddiagnosticering af danske patienter er reduceret betydeligt, skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Projektet er nu afsluttet, men regionen arbejder videre med princippet og forsøger at udvikle et egentligt forretningsprodukt, ligesom regionen prøver at etablere et større, multinationalt projekt kaldet R-Bay. Som navnet tilsiger, er det inspireret af internettets auktionshus E-Bay og baseret på ideen om at matche ledig radiologtid rundt omkring med billeddiagnostiske behov.

Manglende sundhedsintegration over Øresund

> København

Hver syvende Øresundspendler, som bor i Sverige men arbejder i Danmark, har oplevet at blive afvist af det danske sundhedsvæsen, selv om de har ret til behandling her.

Det viser en ny rapport fra Øresundsbro Konsortiet.

Øresundspe ndlere har adgang til både det svenske og det danske sygehusvæsen, men det ved det danske sundhedspersonale ofte ikke, fremgår det.

Et andet problem er, at pendlere ikke har nogen entydig identifikation i det danske sundhedsvæsen. Det betyder, at patienthistorikken kan være mangelfuld, journaler kan forsvinde, og medicintilskud kan beregnes forkert, siger rapporten.

Og endelig er det besværligt at bruge det særlige pendler-sygesikringsbevis.

Omvendt er der også fordele for pendlerne. Således opfatter både danske og svenske pendlere det som en fordel, at de har kortere rejsetid til behandling. Danske pendlere synes desuden om ikke at være knyttet til en fast læge - de kan skifte når som helst. Mens svenskerne synes, at det er en fordel at have adgang til det danske sundhedsvæsen, fordi det er gebyrfrit. I Sverige koster selv et besøg hos praktiserende læge penge.

MTV-rapport blåstempler screeningsprogram for tarmkræft

> København

Cirka 3.600 danskere får hvert år den besked, at de har tarmkræft, og hvert år dør 2.000 af sygdommen. Dødeligheden overgås kun af lungekræft hos mænd og brystkræft hos kvinder. Cirka 2.000 danskere dør årligt af tarmkræft.

En ny MTV-rapport »Screening for tarmkræft, deltagerprocentens betydning« peger på, at der kan opnås tilslutning til et screeningsprogram for 50-74-årige danskere, og at screeningsprogrammet vil have en effekt. Helbredsgevinsten for befolkningen øges med stigende tilslutning, som blandt andet vil afhænge af god information.

MTV-rapporten tager udgangspunkt i resultaterne fra gennemførlighedsundersøgelser og vurderer de helbredseffekter og risici, der er forbundet med screeningen. Rapporten belyser også deltagelsesprocent, organisation, personalebehov og sundhedsøkonomi.

MTV-rapporten er udarbejdet til Kræftstyregruppen og andre beslutningstagere i sundhedsvæsnet.

Rapportens konklusioner er ikke udtryk for Sundhedsstyrelsens officielle anbefaling.

Sved - ellers ingen effekt af lægeordineret motion

> Odense

Motion på recept giver ikke bedre resultater end motiverende samtaler om motion og livsstil.

Det er konklusionen i en ny ph.d.-afhandling ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet. Den fysiske aktivitet, vægt (BMI) og livskvalitet er fulgt for dels en gruppe, der igennem ti måneder fik ordineret motion på recept, dels en gruppe af patienter, der i samme periode hver fik tilbudt fire motiverende samtaler om motion og livsstil. Resultaterne for de to grupper viste sig - overraskende - lige gode, eller lige dårlige om man vil.

Begge grupper øgede i de første fire måneder den fysiske aktivitet med omkring fem procent, mens vægten for begge grupper gik fra gennemsnitligt 91 kg til 90 kg. Gruppen, der fik lægeordineret motion, forbedrede i perioden konditallet med 10 procent. Den anden gruppe kun med 3-4 procent. Men efter ti måneder var begge grupper tilbage ved udgangspunkt på de fleste områder.

Ph.d.-afhandlingen er den første, der undersøger effekten af motion på recept i Danmark. Den er lavet i Vejle og Ribe Amter, der som de første begyndte at tilbyde motion på recept i 2003.

KL beklager vækst i specialiseret genoptræning

> København

Genoptræningen er kommet op i gear, siden kommunerne overtog opgaven fra amterne i forbindelse med kommunalreformen. Det fremgår af en netop offentliggjort rapport fra et udvalg med deltagelse af blandt andet Sundhedsministeriet og KL.

Rapporten viser, at langt flere patienter i dag modtager genoptræning end før kommunalreformen. Samtidig har Sundhedsministeriet offentliggjort en rapport, der belyser den specialiserede genoptræning, som foregår på sygehusene men betales af kommunerne. Heri dokumenteres det, at den specialiserede genoptræning har udgjort hele 41 procent af den samlede ambulante genoptræning i 2007. Omfanget af specialiseret genoptræning varierer meget, både på tværs af regioner, sygehuse og kommuner og kan ikke forklares af faglige forhold som sammensætning af specialer og diagnoser.

Det ser ud til, at det er forhold som fx kapaciteten på afdelingerne og kulturelle forhold på sygehusene, der er bestemmende for, om der henvises til specialiseret genoptræning. Og KL finder det »meget uheldigt«, at den specialiserede genoptræning har fået et »uforudset højt omfang«: »Som oftest er det jo ikke nødvendigt, at der står en højtlønnet overlæge og følger med i detaljer. Det er ikke en effektiv måde at løse opgaven på. Det koster for mange penge og kræver for meget personale, der med fordel kunne anvendes andre steder i sundhedssektoren«, udtaler formanden for KL's Social- og Sundhedsudvalg, Tove Larsen.

Rapporterne er udarbejdet af to arbejdsgrupper bestående af repræsentanter fra hhv. Sundhedsministeriet, Finansministeriet, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og KL.

Rapporterne kan downloades på Sundhedsministeriets hjemmeside: www.sum.dk/sum/site.aspx?p=3170

Tredobling i ansøgninger om eksperimentel kræftbehandling

> København

Hele 939 gange sidste år anmodede en hospitalslæge på vegne af en kræftpatient om en vurdering hos Sundhedsstyrelsens ekspertpanel for eksperimentel behandling.

I de fem år, Ordningen om eksperimentel kræftbehandling har eksisteret, er ansøgningerne om eksperimentel behandling steget fra 310 sager i 2003 til 939 sager i 2007. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens »Årsrapport 2007: Eksperimentel behandling«.

Sagsbehandlingstiden, fra Sundhedsstyrelsen har modtaget en anmodning om vurdering, til der afsendes svar til den behandlende læge, er opgjort for 1. kvartal 2008 til et gennemsnit på ni kalenderdage, hvor den korteste sagsbehandlingstid var en dag og den længste 28 dage.

I alt 537 patienter fik af panelet sidste år råd om eksperimentel eller forskningsmæssig behandling i Danmark.

I alt 32 patienter fik råd om eksperimentel behandling i udlandet. For 60 patienter er der givet råd om yderligere vurdering og behandling i Danmark.

I alt 185 patienter fik slukket deres håb om yderligere behandlingsmuligheder.