Ind- og udland

Læger i Baltikum skal vurdere danske røntgenbilleder

Sygehus Fyn går nu i gang med at udlicitere beskrivelse af røntgenbilleder til baltiske lande, efter at en treårsforsøgsperiode har dokumenteret, at kvaliteten er i orden. I løbet af de seneste tre år har Sygehus Fyn sendt 150 røntgenbilleder af knæ til beskrivelse i Estland og Litauen hos radiologer der. Baltic eHealth, som projektet er døbt, har været med allerede beskrevne billeder, som skulle konstatere, om de baltiske læger ser og vurderer billeder på samme måde og med samme kvalitet, som man gør i Danmark, hvor der er stor mangel på radiologer.

I september var der ifølge Sundhedsstyrelsens hjemmeside 101 ubesatte speciallægestillinger inden for diagnostisk radiologi på danske hospitaler.

Nu starter den virkelige verden, hvor fynboerne vil sende nye røntgenbilleder - også af andre ting end knæ - til vurdering. For den professionelle kunnen hos de baltiske læger er der ikke noget i vejen med, viser resultaterne.

Men sprogkvababbelser risikerer at spænde ben for, at denne type udlicitering til udlandet kan tage virkelig fart. For ifølge dansk lovgivning skal patientjournaler her i landet føres på dansk, og det gælder også ting såsom beskrivelser af røntgenbilleder. De baltiske radiologer behersker selvsagt ikke danernes vanskelige tungemål.

»Dansk lovgivning blokerer for e-health med udlandet«, siger it-overlæge Finn Mathiesen fra Vejle og Give Sygehuse.

»Det ville være meget nemmere, hvis vi måtte kommunikere på f.eks. engelsk. Som det er nu, kan samarbejder såsom det med balterne kun blive om de allersimpleste ting«, siger han.

Sundhedsstyrelsen har ikke tidligere hørt om denne problemstilling men vil gerne høre nærmere.

»Jeg vil gerne opfordre til, at man henvender sig til Sundhedsstyrelsen med forslag om en løsning f.eks. med engelsk. Vi har de regler, vi har. Men er der særlige problemstillinger, når vi taler om telemedicinske opgaver over grænserne, vil vi gerne bidrage til at løse dem«, siger chefkonsulent Elisabeth Hersby.

Problem, der kan løses

Sygehus Fyn er klar over sprogproblemet men synes, at det er til at løse. Det er indtil videre sket via faste oversættelser.

Samarbejdet med balterne består i, at lægerne i Estland og Letland udfylder - med afkrydsning - et flersproget skema med de mest gængse diagnoser.

Ifølge sygehuset dækker sådanne standardbeskrivelser 80-90 pct. af alle røntgenundersøgelser af knæ, Resten er mere komplicerede. Og vil de baltiske læger her føje noget til, sker det i fritekst på deres eget sprog. Lokale sekretærer, der har lært dansk, oversætter så lægens ord. Spørgsmålet er, om det er godt nok uden for forsøgenes verden. For hvad nu, hvis der er fejl i oversættelsen?

»Den rapporterende læge kan ikke se, om oversættelsen er korrekt«, siger Janne Rasmussen fra MedCom - den organisation, der har stået for ledelsen af det samlede projekt.

»Men fejl vil blive fanget, der hvor man modtager beskrivelserne«, siger hun.

Mulig ændring

Sygehus Fyn påtager sig da også det primære ansvar, hvis der skulle ske fejl - ligesom det ville være tilfældet med en af hospitalets egne ansatte læger. Men det er muligt, at sprogløsningen vil blive taget op til revision.

»Man kan gøre sådan noget på to måder. Man kan aftale med sygehuset [i Baltikum, red.], at hvis der er noget, som er sprogligt vanskeligt, lader de være med at beskrive og sender det tilbage. Eller man kan vælge at acceptere at oversætte teksten. Vi har valgt oversættelsen«, siger overlæge Leslie Christensen, der har været involveret i det baltiske projekt fra starten.

»Jeg vil sige, at i det ene land fungerer det fantastisk, hvor lægerne faktisk selv er interesserede i at lære dansk. I det andet land skal der nok strammes op. Sker det ikke, kunne jeg forestille mig, at vi her fravælger at lade de lokale læger beskrive med fritekst. Vi anvender jo også vore egne læger til det, de er bedst til. Jeg ser ingen grund til at anvende udenlandske læger med en forventning om, at de skal kunne mere. Vi får stadig afviklet 80-90 pct. af en produktion på højt sprogligt og fagligt niveau«, siger han.

Han peger på, at sprogfinker heller ikke er ukendte i en rent dansk sammenhæng.

»Det perfekte system eksisterer ikke - heller ikke herhjemme. Vi har også sproglige problemer i den danske kliniske hverdag, da lægegruppen ikke er homogen og f.eks. laver ,bøffer` i beskrivelserne på grund af skrivefejl«, siger han.

»Vores tilgang til udenlandske beskrivere er, at de er samarbejdspartnere, som skal hjælpe os. Derfor skal kvaliteten i både diagnostik og sprog svare til, hvad vi kender. Omvendt er det vores opgave at anvende deres kunnen efter omstændighederne på samme måde, som man anvender hinanden efter evne i den kliniske hverdag«, siger han.

Ny markedsplads

Samtidig med, at radiologiforsøget entrer den virkelige verden, starter et nyt forsøg med at etablere en slags markedsplads, hvor man kan lægge f.eks. et antal MR-skanninger ud i licitation, hvor alverdens samarbejdspartnere så kan byde på dem. Projektet er blevet døbt R-Bay efter tydelig inspiration fra det succesrige internetbaserede auktionsfirma e-bay.

Hvorledes sprogspørgsmålet vil blive løst her, er endnu ikke endeligt fastlagt, men der arbejdes på mulige løsninger.

- Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Den alternative behandler er oftest kvinde
> Århus

Der er næsten 3.000 aktive alternative behandlere i Danmark. Det, der kendetegner de aktive, organiserede komplementære og alternative behandlere, er, at 83 procent er kvinder, og gennemsnitsalderen er 49 år. Der er en vis variation mellem de forskellige typer. Andelen af kvinder blandt hypnoterapeuter/ hypnotisører er eksempelvis kun 36 procent.

Hovedparten af respondenterne har en erhvervsmæssig uddannelse ud over den komplementære og alternative (88 procent). Blandt disse har flere end en fjerdedel taget en uddannelse inden for det sundhedsfaglige område. Om man har en baggrund inden for et sundhedsfagligt område, divergerer dog behandlertyperne imellem. Således har 52 procent af akupunktørerne en sundhedsfaglig uddannelse bag sig, medens der blandt hypnoterapeuter/hypnotisører kun er fire procent.

Det fremgår alt sammen af tal fra en netop offentliggjort undersøgelse af udbuddet af alternativ behandling i Danmark foretaget af en gruppe forskere fra forskningsnetværket Center for Tværvidenskabelige Evalueringsstudier af Komplementær og Alternativ Behandling.

Et netværk, der er forankret ved Syddansk Universitet, og blandt andet finansieret med midler fra ViFAB (Videns- og Forskningscenter For Alternativ Behandling).

Respondenterne har typisk valgt at beskæftige sig med komplementær og alternativ behandling som følge af, at de selv er blevet behandlet af en alternativ behandler eller på grund af utilfredshed med det etablerede sundhedssystem.

Hovedparten af respondenterne har klinik på deres private adresse med eller uden selvstændig indgang til klinikken. Af de behandlere, der bliver kontaktet af klienter med kræft, yder næsten samtlige (90 procent) behandling til disse.

Læs mere på: www.ccescam.dk

Hvad var det lægen mente?
> Køge

Folk med indvandrerb aggrund skal have et sted, hvor de kan gå hen og få forklaret, hvad deres egen læge har rådet dem til. Det er konceptet for Det Etniske Sundhedshus i Køge, som af Integrationsministeriet netop er blevet nomineret til en af ministeriets integrationspriser.

»Det er et sted, hvor man kan komme ind og undre sig over det, lægen sagde, da man gav udtryk for, at man havde ondt i sin ryg. Det kan være svært at forstå, hvorfor lægen siger, at man skal ud og dyrke motion, når man har ondt i ryggen«, udtaler sundhedsplejerske Susanne Bruhn fra centret til DR P4 København.

Sygeplejersker stiller diagnosen
> Aalborg

I fremtiden vil patienter på de nordjyske sygehuse oftere og oftere opleve at blive behandlet af en sygeplejerske i stedet for en læge.

På Hjørring Sygehus har tre sygeplejersker gennemgået et intensivt kursus, så de nu er klar til at aflaste lægerne ved at skanne og stille diagnose for nogle af de patienter, der har problemer med nyrerne, galdeblæren og skjoldbruskkirtlen.

»Alle ved, at der mangler hænder på sygehusene. Det betyder, at vi i nogle tilfælde kan blive nødt til at fordele opgaverne på en anden måde for at udnytte resurserne bedst muligt. For 50 år siden var det jo også kun læger, der målte blodtryk«, udtaler cheflæge på Sygehus Vendsyssel, Michael Andreasen, til Nordjyske Stiftstidende. Han understreger, at en ledende overlæge vil have ansvar for sygeplejerskernes nye opgaver, og at der således ikke er nogen faglige betænkeligheder overhovedet.

På Aalborg Sygehus udfører sygeplejersker på urologisk afdeling nogle af de kikkertundersøgelser, som lægerne hidtil har udført. Men ifølge cheflæge Tove Nilssons udtalelse til avisen har det ikke »været helt ukompliceret«: »Vi har da oplevet yngre læger brokke sig, fordi de mener, at sygeplejerskerne overtager nogle af de opgaver, som de skulle bruge til at øve sig på. Mit svar har været, at de i stedet for at brokke sig skal benytte muligheden for at suge erfaringer til sig«.

Hvem kender Helmut Pfeiffer
> Østrig

En østrigsk journalist er ved at indsamle materiale i et forsøg på at dokumentere den tyske advokat og SS-officer Helmut Pfeiffers liv og dennes bestræbelser på at redde mennesker, der blev jagtet af nazisterne. I den forbindelse efterlyser journalisten danske læger, der kan bidrage med oplysninger. Helmut Pfeiffer døde i Vestre Fængsel i 1945 få dage før krigens slutning og efter at være blevet fanget under sin flugt til Sverige. En flugt, som han angiveligt havde fået hjælp til af danske læger på et unavngivent københavnsk hospital, hvor han forinden havde fået foretaget en blindtarmsoperation. En operation, der ikke var medicinsk indikation for at foretage, men som danske læger havde sat i værk, for at han kunne undslippe Gestapo.

Læger, der mener at kunne bidrage med oplysninger om Helmut Pfeiffer, kan rette henvendelse til susanne.krejsa@chello.at eller på tlf. 43 680 207 93 15.

Ikke altid relevant med kontaktperson
> Århus

Det er ikke på alle afdelinger og for alle patienter, det giver mening at have en kontaktperson. Flere afdelinger og medarbejdere har svært ved at se, hvad patienterne skal bruge ordningen til.

Det sidste gælder eksempelvis på afdelinger med ukomplicerede og meget korte patientforløb, som eksempelvis modtagelsesafsnit, hvor mange patienter hurtigt bliver udskrevet igen efter endt udredning.

Det fremgår af en antropologisk undersøgelse, som Region Midtjylland har fået foretaget med henblik på at belyse, hvordan kontaktpersonsordningen fungerer i praksis.

Da Regeringen og Amtsrådsforeningen i 2004 skabte ordningen, gav de den meget lidt indhold, hvilket de ikke skal klandres for, mener kvalitetschef i Region Midtjylland, Hans Peder Graversen: »Vi har ikke kunnet opfinde de vises sten fra begyndelsen men haft en fornemmelse af, at kontaktpersoner er vejen frem. Præcis hvordan finder vi så ud af undervejs, som vi gør os vores erfaringer. Dermed er kontaktpersonordningen et eksempel på brugerdreven innovation«, siger han.

Ej blog til lyst
> Yngre Læger

Yngre Læger har udvekslet krav med arbejdsgiverne, og OK 08-forhandlingerne er officielt i gang. Yngre Lægers forhandlingsdelegation har oprettet en OK 08-blog, hvor medlemmer af Yngre Læger kan få indblik i, hvad forhandlingsdelegationen laver, og hvordan forhandlingerne skrider frem, indtil vi forhåbentligt har et overenskomstresultat i slutningen af marts 2008. En del medlemmer har allerede været inde og blogge - du er også velkommen. Log dig på www.laeger.dk og klik på OK 08-ikonet.

O.k. at gravide drikker alkohol
> Storbritannien

Gravide kan tre måneder henne i deres graviditet med god samvittighed indtage et lille glas vin dagligt. Ja, faktisk kan gravide ifølge nye britiske retningslinjer drikke op til halvanden genstand dagligt.

De nye retningslinjer fra det britiske National Institute for Health and Clinical Excellence (NICE) kommer ifølge BBC blot få måneder efter, at de statslige myndigheder besluttede at råde gravide til helt at holde sig fra alkohol.

Udkast til de nye retningslinjer er baseret på gennemgange af alle foreliggende undersøgelser, der beskæftiger sig med sammenhængen mellem alkohol og graviditet.

Ifølge det videnskabelige selskab for obstetrik og gynækologi (The Royal College of Obstetricians and Gynaecologists) er afholdenhed det sikreste valg, når man er gravid, men 1-2 genstande en eller to gange om ugen har endnu ikke vist sig at kunne skade fostret. NICE er altså mere liberal i det forslag til nye retningslinjer, som formentlig vil foreligge til marts.