Ind- og udland

Ingen elsker fireårsreglen

Konference om speciallægemangel endte uden konkrete forslag.

»I har været elegante i jeres kritik. Men ikke givet noget bud på, hvad man burde gøre i stedet«.

Ordstyreren, chefredaktør Kristian Lund, kiggede spørgende på det indbudte panel, som havde holdt kritiske indlæg imod det princippapir om den lægelige videreuddannelse, som sundhedsministeren i april fik Yngre Læger, Lægeforeningen og Regionerne til at underskrive uden større glæde.

Stedet var Christiansborg, hvor de lægestuderendes organisation, FADL, havde indkaldt lægelige eksperter og partiernes sundhedsordførere til »Konference om speciallægemanglen«.

Morten Andresen, FADL, medgav, at princippapiret »indeholder gode punkter, der kan afhjælpe speciallægemanglen«. Bl.a. roste han den øgede dimensionering. Men ellers handlede dagen om princippapirets fireårsregel om, at hoveduddannelsen skal påbegyndes fire år fra turnusstart.

Front mod fireårsregel

Konferencen var kulmination på FADL's kamp mod fireårsreglen. Det indbudte panel delte FADL's kritiske holdning. Overlæge, dr.med. Lars C. Laursen, klinisk lektor, bestyrelsesmedlem i Lungeforeningen og repræsentant for Danske Patienter, fokuserede på, at den kortere uddannelsestid vil forringe kvaliteten. »God uddannelse kræver tid og erfaring«, og de unge læger har brug for de rollemodeller, de møder undervejs. Derfor var han enig i FADL's oprør, erklærede han til bifald fra en fyldt Landstingssal.

Professor Niels Høiby, var også enig. Han pegede bl.a. på, at de unge læger på grund af fireårsreglen ikke vil nå at møde de små specialer, som derfor vil få endnu større rekrutteringsproblemer.

Professor Niels Quist, Dansk Medicinsk Selskab, fandt det vigtigt med en bred uddannelse, før man påbegynder den snævrere hoveduddannelse. Han frygtede, at fireårsreglen vil få yngre læger til at fokusere for meget på andre kompetencer end dem, der har med patientkontakten at gøre.

Praktiserende læge Roar Maagaard opholdt sig ikke ved fireårsreglen men beklagede til gengæld bortfaldet af det obligatoriske turnusophold i almen praksis - »det eneste speciale, hvor tutor-elev-ratio er 1:1«, som han sagde, idet han henviste til undersøgelser, der peger på almen praksis som det bedst evaluerede læringssted under turnus.

Ingen konkrete bud

Ordstyrerens efterlysning af forslag forblev ubesvaret. Der var dog enighed om, at gulerod er bedre end pisk og fx kan bestå i at DRG-taksere uddannelse.

Fra salen efterlyste læge Lars Hutters kritik af den eksisterende uddannelse: »Det er ikke alle steder, at der er gode uddannelsesmiljøer. Hvad skal der til for at skabe dem?« Svarene blæste i vinden og handlede mest om at »gøre det sjovt at uddanne« eller at belønne uddannelsesgivende læger økonomisk.

Fra salen mindede professor Cody Bünger, Dansk Ortopædisk Selskab, om, at der »faktisk findes uddannelsesansvarlige overlæger«, og at systemet har meget at byde på, hvis man forstår at bruge det.

Anja Mitchell, Yngre Læger i Hovedstadsregionen, bemærkede, at ingen - heller ikke i YL's bestyrelse - på noget tidspunkt har forsvaret fireårsreglen.

»Men der er jo andre problemer«, fortsatte hun: »Hvordan får vi rettet op på forholdene på de mange afdelinger, der hindrer mange i at få en god uddannelse?«

Heller ikke politikerne havde konkrete bud på løsningen af speciallægemanglen. Til gengæld var der, fra Enhedslisten til De Konservative, enighed om at skælde lægernes organisationer ud. Helle Sjelle (K) fik således fralagt sig medansvar for den forhadte fireårsregel, da hun bebrejdede YL og Lægeforeningen, at de ved at acceptere princippapiret selv måtte bære ansvaret: »Så kunne vi jo ikke vide ...« etc.

Konference til foråret

Hovedbestyrelsesmedlem og formand for Lægeforeningens uddannelsespolitiske udvalg, Michael Dall, havde denne korte kommentar efter konferencen:

»Jeg er skuffet over, at panelets eksperter ikke er særlig visionære og ikke selv havde nogle bud på, hvordan man kunne gøre tingene bedre«.

Til gengæld kunne han oplyse, at Lægeforeningen er i færd med at arrangere en konference til marts eller april, hvor emnet bliver en brobygning mellem den præ- og postgraduate lægeuddannelse med deltagelse af de studerende - såvel FADL som medicinerrådene - studienævn, studieledere, dekaner samt udbyderne af den postgraduate, kliniske basisuddannelse (turnus).

»Og her bliver diskussionerne formentlig en del mere konkrete«, siger Michael Dall.

Ældre mødre og flere kejsersnit

> København

Danske kvinder bliver stadig ældre, inden de får børn. I gennemsnit er en dansk kvinde 29,1 år, når hun får sit første barn. Gennemsnitsalderen for alle fødende er også steget - fra 30,7 til 30,9 år.

Samtidig får et stigende antal fødende - 23,1 procent - foretaget kejsersnit. Det fremgår alt sammen af Sundhedsstyrelsens tal for første halvår af 2007. Den nye statistik viser også, at der fødes stadig færre danskere.

»På blot et år er tallet steget med en procent, og dermed har antallet af kejsersnit nået et historisk højt niveau,« udtaler specialkonsulent Steen Rasmussen fra Sundhedsstyrelsen i en kommentar til tallene.

De nye fødselstal viser også, at der fødes stadig færre børn i Danmark. I de første seks måneder 2007 blev der født i alt 31.559 børn, hvilket er 512 færre end i samme periode året før.

Strid om valg af HPV-vaccine

> København

Samtidig med at danske piger og kvinder nu kan blive vaccineret med en ny vaccine - Cervarix - der er »specielt designet til at give en stærk og vedvarende beskyttelse mod livmoderhalskræft«, kritiserer producenten bag, GlaxoSmithKline, Sundhedsstyrelsen for at anbefale en HPV-vaccine, Gardasil, der også dækker mod kønsvorter.

Dermed mister staten mulighed for millionbesparelse, siger medicinalfirmaet, der møder politisk opbakning.

»Jeg synes, at det er meget farligt at pantsætte sig hos en producent, og derfor skal vi undersøge muligheden for at sende vaccinen i udbud for at presse prisen mest muligt. Også selv om den så ikke dækker kønsvorter, for hovedformålet er at forebygge kræft«, udtaler De Radikales sundhedsordfører, Charlotte Fischer, til Altinget.

Medicinalfirmaets egen netop lancerede HPV-vaccine dækker ikke mod kønsvorter: »Det undrer os derfor, at Sundhedsstyrelsen alligevel når frem til ensidigt at anbefale den vaccine, som også dækker mod kønsvorter. Denne indstilling synes at gå imod en afgørende pointe i Sundhedsstyrelsens egen anbefaling [at det er forebyggelsen af kræft, der er det vigtigste, red.],« skriver Julie Edwards, direktør i GlaxoSmithKline, i et brev til sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Centerchef i Sundhedsstyrelsen, Else Smith, kan sagtens forestille sig en politisk løsning, hvor to firmaer kæmper om at få kontrakt på vaccinen, og at dækningen for kønsvorter dermed kan glide ud af programmet.

Gardasil beskytter mod 90 af alle typer af kønsvorter, der er meget udbredt i Danmark, og som ifølge Sundhedsstyrelsen alene koster Bispebjerg klinik for k ønssygdomme ti mio. kroner om året at behandle.

Ekspertpanel skal fordele penge til nye sygehuse

> København

Der er netop sat navn på fire af de fem medlemmer i det ekspertpanel, der skal vurdere, hvilke sygehusbyggerier der vil kunne få del i de 25 mia. kr., som regeringen har afsat som en del af kvalitetsreformen. Samtidig er kommissoriet for Ekspertpanelets arbejde fastlagt. Erik Juhl, forskningschef, statsministerens personlige repræsentant under arbejdet med kvalitetsreformen - og blandt meget andet tidligere direktør for Hovedstadens Sygehusfællesskab - bliver formand for Ekspertpanelet.

Panelet vil herudover bestå af professor og sundhedsøkonom, Kjeld Møller Pedersen, chefarkitekt på Helsebygg Midt i Trondheim, Ragnhild Aslaksen samt cheflæge i landstinget i Stockholm Len, Bo Brismar.

»Ekspertudvalget skal være garant for, at vi får så meget sundhed som muligt for pengene. Derfor er det værdifuldt at kunne præsentere et stærkt hold af danske og internationale eksperter, der tilsammen har præcis de kvaliteter, som er afgørende, når der skal træffes beslutninger om fremadrettede sundhedsinvesteringer af historiske dimensioner«, udtaler indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen.

Panelet får bl.a. til opgave at indstille til regeringen, hvorvidt de enkelte projekter er fornuftige set i sammenhæng med den samlede strukturudvikling i sundhedsvæsnet.

Udnævnelsen af det sidste medlem sker snarest.

Sjældne sygdomme får deres egen komite

> København

Mellem 20.000 og 30.000 danskere lider af en sjælden sygdom. Sygdomme, som for en stor dels vedkommende er alvorlige og livstruende, og ofte ikke kan behandles. Forskning og udvikling af behandling til sjældne sygdomme er imidlertid et forsømt område, bl.a. fordi mange patientgrupper er så små, at medicinalfirmaerne ikke er kommercielt interesseret i dem. Det har en ny komite for sjældne sygdomme til hensigt at ændre på.

Blandt stifterne er Center for Små handicapgrupper, Lægemiddelindustriforeningen, Kennedy Centret, Klinik for Sjældne Handicap og Center for Sjældne Sygdomme.

»Formålet er at få skabt opmærksomhed omkring sjældne sygdomme og få lavet en national handlingsplan, der sikrer, at der kommer skub i forskning og udvikling af både behandling og medicin til blandt andet de mange sjældne kræftformer, som for eksempel GIST (sarkomkræft)«, udtaler overlæge Iben Holten, Kræftens Bekæmpelse.

Lønstigning i regionerne pr. 1. oktober 2007

> Yngre Læger

Er du ansat i en region, stiger løn og tillæg med ca. 0,41 procent den 1. oktober 2007. Stigningen skyldes den såkaldte reguleringsordning, der skal sikre en parallel lønudvikling mellem det private og det offentlige arbejdsmarked. Der er ikke aftalt flere lønstigninger i denne overenskomstperiode, der udløber den 31. marts 2008.

På www.laeger.dk kan du tjekke din løn i lønoversigten eller i lønberegningsprogrammet. Der sker ingen regulering på statsområdet denne gang.