Ind- og udland

Engelsk uddannelsesreform skal reformeres

Regeringsbestilt rapport giver sønderlemmende kritik og kræver store ændringer i speciallægeuddannelsen.

Ligesom i Danmark er speciallægeuddannelsen i England blevet reformeret. Men nu ser det ud til, at engelske speciallægeaspiranter må se frem til endnu en ændring.

Siden den blev indført for et par år siden, er den engelske reform løbet ind i det ene problem efter det andet. I en grad, så det har trukket læger på gaden i protest i England og overskrifter så langt væk som kontinentet.

Nu skal den også laves om. Måske ikke bare justeres. Men grundændres. Baggrunden er en kritisk rapport, som tidligere sundhedsminister, Patricia Hewitt, bestilte. Den blev fremlagt på en pressekonference i oktober, hvor rapportens hovedforfatter, professor John Tookes, pegede på »en lang række af systemfejl,« hastværk, kludder i samarbejdet og for lidt lægefaglig inddragelse som årsager til, at det gik så galt. Rapporten anbefaler en række ændringer, der skal rette op på den lægelige efteruddannelse. Den er nu i høring, og inden årets udgang skal en endelig rapport foreligge.

Rapporten fokuserer på de skandaleombruste ansøgningsprocedurer, hvor omkring 30.000 læger på samme tid over et onlinecomputersystem skulle søge og tildeles uddannelsesstillinger. Det gik ikke. Det har man allerede konstateret, og Tookes anbefaler, at systemet bliver kasseret og erstattet med et anderledes tænkt forløb.

Ubalance

Rapporten fremlægger, at der ved dettes års ansøgningsproces var 10.000 flere ansøgere, end der var stillinger. Det var, siger Tookes, blandt andet antallet af udenlandske ansøgere - cirka 3.500 - der kom bag på planlæggerne. For at finde en balance, så tusinder af læger ikke fremover står uden uddannelsespladser, anbefaler Tookes stramninger i adgangen til uddannelsespladser for udenlandske læger. Den britiske regering kom samtidig med rapporten med et sådant udspil, men det blev i starten af denne måned dømt ulovligt ved retten. Dermed står udfordringen med at skaffe uddannelsesstillinger til alle, endnu uløst.

John Tookes retter også en stærk kritik af hele strukturen i speciallægeuddannelsen. Den seneste reform betød, at turnus blev udvidet fra halvandet til to år. Den blev omdøbt til foundation year 1 og 2. Efter det første får man sin autorisation. Midtvejs i det andet skal specialet vælges, og ansøgningen om en uddannelsesstilling indgives. Det er den elektroniske ansøgningsproces, der udløste de store protestdemonstrationer i foråret. Får man sin uddannelsesstilling, er man garanteret et forløb (run through) frem til speciallægetitlen.

Den struktur duer ikke, siger Tookes nu i sin rapport, der efterlyser et bredere fundament at vælge speciale ud fra, mere fleksibilitet og mere fokus på kvalitet.

I stedet anbefaler han en struktur, hvor de unge læger i umiddelbar forlængelse af den medicinske eksamen gennemfører et foundation-år, hvorefter de får autorisationen. Så følger en elektronisk national eksamen, der skal lede hen til en treårsperiode med core specialty training. De tre år består af seks måneders ophold inden for et mindre antal nærmere definerede kerneprogrammer, der tæller medicin, kirurgi og almen praksis. Så følger den egentlige speciallægeuddannelse, hvor man skal konkurrere med andre om uddannelsesstillingerne. For at få en speciallægestilling skal man eventuelt igennem endnu en eksamen.

Lægers mening

Den britiske lægeforening, BMA, har ikke givet sin mening om Tookes' anbefalinger endeligt til kende men har gennemført en panelundersøgelse, hvor godt 700 læger og medicinstuderende er blevet spurgt om deres mening. Svarene blev offentliggjort den 1. november. De viste, at et flertal er imod flere stramninger, end der allerede er, i forhold til udenlandske lægers job- og uddannelsesmuligheder i England.

Halvdelen er imod elektroniske eksamener efter turnusåret, 88 procent er enige i, at der skal være mere fokus på kvalitet i lægeuddannelsen, og 85 procent ønsker mere fleksibilitet. Og et stort flertal bakker op om mere lægefaglig indflydelse.

Nordjysk kovending

> Aalborg

Efter det seneste møde i det nordjyske regionsråd ser det ud til, at der nu er flertal for at opføre et helt nyt storsygehus tæt på Aalborg Universitet. Regionspolitikerne vedtog at gå videre med undersøgelsen af fire forskellige mulige placeringer af et nyt sygehus, men politikerne har præferencer for en placering i nærheden af Aalborg Universitet.

Før valgets udskrivelse var der overvejende stemning for at udbygge det netop moderniserede Sygehus Syd. Men valgkampsløfter om flere penge til at bygge nye sygehuse har gjort, at politikerne nu foretrækker at bygge nyt frem for at lappe og udbygge det bestående.

Den endelige beslutning ventes taget på et regionrådsmøde i december.

Universitet satser på sundhedsvidenskaben

> Aalborg

Med en stor byggeplan gør Aalborg Universitet (AAU) klar til at skabe et stort sammenhængende sundhedsvidenskabeligt område.

»Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på AAU udvikler sig i meget højt tempo, og det er ikke urealistisk, at life science-områderne om blot 5-6 år vil have ca. 1.000 studerende. Og med et stort antal forskere oveni, er planerne om at udbygge de fysiske rammer derfor helt nødvendige«, siger dekan Frede Blaabjerg, blandt andet med henvisning til, at alene uddannelsen Medicin med Industriel Specialisering i sine første to leveår har fordoblet sit optag fra ca. 50 til 100 studerende. Frede Blaabjerg vurderer desuden, at den årlige omsætning om 5-6 år vil være på et par hundrede millioner kroner, inklusive forskning.

Det langstrakte bånd af life science-bygninger vil blandt andet skulle huse stamcelleforskningen, AAU's smerteforskere, medicinstuderende, den nye idrætsuddannelse, sundhedsstatistik og laboratorier. Forskerparken NOVI er også inddraget i udvidelsesplanerne, da det er planen, at området endvidere skal skabe plads til farmaceutiske virksomheder og udviklingsafdelinger fra medicinalindustrien. Det vil også være muligt at inddrage privatklinikker eller privathospitaler i det omfattende nybyggeri.

Et nyt stort sygehus til over fem milliader kroner, som regionspolitikerne er lune på at placere tæt på universitetet, vil således også passe som fod i hose i universitetets planer.

Afviste asylansøgere mister ret til behandling

> Storbritannien

Afviste asylansøgere - som stadig opholder sig i Storbritannien - vil ifølge et nyt forslag udfærdiget i det britiske indenrigsministerium risikere at blive nægtet adgang til ydelser i almen praksis.

Advarslen er fremsat af The Medical Foundation for the Care of Victims of Torture.

Som reglerne er i dag, har afviste asylansøgere en »skønsmæssig berettigelse« til at benytte almen praksis samt tandlægebehandling og jordemoderbistand.

Ifølge organisationen kan forslaget - såfremt det måtte blive vedtaget - få »uoprettelige konsekvenser«.

Tony Calland, formand for den britiske lægeforenings etiske komite, siger til BMJ, at der er tale om en sårbar patientgruppe, hvoraf nogle er ofre for tortur. Såfremt deres ev entuelle sygdomme ikke behandles på et tidligt stadium, kan de udvikle sig til nødsituationer, hvor de afviste asylansøgere vil være berettigede til gratis behandling.

Det sete afhænger af øjnene, der ser

> København

Regionernes syvpunktsplan, som fra den 1. oktober skulle sikre, at hoved-hals-kræft og lungekræft - og fra medio november også tarmkræft - skulle behandles uden unødig ventetid, har været en succes. I hvert fald hvis regionerne selv skal vurdere, hvordan det er gået.

»Kræftpatienterne har inden for de sidste to måneder oplevet en meget stor forbedring af deres muligheder for at blive udredt og behandlet. Det har alene kunnet lade sig gøre, fordi de danske hospitaler på rekordtid har været igennem en enestående omstilling«, lyder Danske Regioners vurdering.

Regionernes aftale med regeringen fra oktober i fjor gav regionerne mulighed for at finansiere indkøb af nyt apparatur. Men først i løbet af næste år vil sygehusene have indkøbt og implementeret alt det tekniske udstyr: »Indtil da vil vi derfor stadig opleve kræftpatienter, som kommer til at vente mere, end rimeligt er«, udtaler formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S) og fortsætter:

»Der er ingen tvivl om, at vi har presset hospitalerne og vores medarbejdere til det yderste - og mere end det - for at kunne leve op til vores mål. Men vi har fra starten - og helt bevidst - valgt at være ambitiøse og sætte overliggeren højt. Det har vi gjort, fordi vi mener det her alvorligt. Derfor er jeg stolt af, at vi på mindre end to måneder er nået så langt, som vi er. Udredningstiden for kræftpatienter er allerede reduceret radikalt«.

Bent Hansens partikollega, sundhedsordfører Jens Peter Vernersen, er dog ikke imponeret. Som bl.a. Kræftens Bekæmpelse har dokumenteret, er der patienter, der fortsat må vente længe på at blive undersøgt og behandlet: »Det er skandaløst, at samtidig med at statsministeren har lovet akut behandling af kræft, ser vi tydeligt, at landets regioner overhovedet ikke lever op til det lovede«, siger Jens Peter Vernersen, der kræver en »klar redegørelse« fra sundhedsministeren om, hvornår »han har tænkt sig at sikre, at regionerne lever op til kravene om, at kræftpatienter har ret til akut behandling«.

Mange præparater er en udfordring i diabetes-behandlingen

> København

En stor del af tiden i konsultationen med egen læge og på diabetesambulatoriet går med kontrolmålinger og ajourføring af medicinlister.

Det efterlader meget lidt tid til at komme ind på andre vigtige aspekter af diabetesbehandlingen - for eksempler patientens daglige håndtering af medicinen og livsstilsændringer.

Det fremgår af en ny MTV-rapport, som Sundhedsstyrelsens Enhed for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering netop har udgivet. MTV-rapporten fokuserer på muligheder og barrierer for intensiv polyfarmakologisk behandling i almen klinisk praksis.

Af mere generelle barrierer i forbindelse med diabetesbehandlingen i almen praksis fremgår det af rapporten, at praktiserende læger kan have vanskeligt ved at overbevise patienterne om sygdommens alvor, idet de hæfter sig ved de kortsigtede og synlige følger af behandlingen.

Lægernes forudindtagede holdning til patienternes non-compliance og en generel undervurdering af sygdommens alvor hos både læger og patienter fremhæves også som barrierer. Endelig viser litteraturen, at lægerne anskuer diabetesbehandling som et omfattende foretagende. Kombineret med generelle krav om hurtige konsultationer og arbejdspres bliver det ofte vanskeligt for lægerne at fordøje og handle på baggrund af nye kliniske retningslinjer.

Den ny rapport peger blandt andet på, at sundhedspersonale bør have adgang til opdaterede og detaljerede oplysninger om patientens medicinforbrug. At lægen bør overveje, om patienten selv kan måle blodsukker og vægt inden konsultationen for at spare tid i konsultationen, og at almen praksis og ambulatorier kan forbedre deres samarbejde om behandling af diabetespatienter blandt andet via øget udveksling af information om diabetespatienterne.

Rapporten »Intensiv polyfarmakologisk behandling af patienter med type 2-diabetes i daglig klinisk praksis - en medicinsk teknologivurdering« er udarbejdet af Dansk Sundhedsinstitut og kan downloades via: www.dsi.dk

Styrelse reviderer sit syn på skader af natarbejde

> København

Arbejdsskadestyrelsen, der indtil nu har afvist brystkræft som følge af natarbejde som en erhvervsskade, opfordrer nu kvinder, der har fået brystkræft efter mange års natarbejde, til at anmelde eller genanmelde sagen.

Det sker bl.a. på baggrund af samråd med en række danske eksperter og International Agency for Research on Cancer, som er Verdenssundhedsorganisationen WHO's kræftforskningscenter.

»Jeg kan kun opfordre til, at hvis man har haft natarbejde i mange år og har fået brystkræft, så er det med at få det anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen hurtigst muligt. Det gælder også, hvis man tidligere har fået afslag på erstatning«, udtaler seniorforsker Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmpelse til Cancer.dk

Kræftens Bekæmpelse er i gang med flere danske undersøgelser om natarbejde og brystkræft. I den ene undersøgelse deltager kvindelige lønmodtagere fra blandt andet industrien. En anden undersøgelse omfatter sygeplejersker, og endelig omhandler en tredje undersøgelse kvinder i forsvaret.