Ind- og udland

Patientdata går til spilde

Et af de største kvalitetstiltag i almen praksis i nyere tid - forløbsydelsen - bruges meget lidt. Få læger er tilmeldt, og selv blandt de tilmeldte bruger ca. hver femte ikke de opsamlede data til at gøre kvaliteten af deres behandling bedre.

Kun lige under 400 af landets 3.637 praktiserende læger er tilmeldt forløbsydelsen for diabetespatienter, som blev indført i maj 2007, og gav lægerne et unikt redskab til at følge med i behandlingen af deres patienter og dermed også forbedre den.

Men ikke nok med at få har meldt sig til ydelsen, som er frivillig. Ca. hver femte af de, der faktisk har tilsluttet sig, bruger slet ikke ydelsen til det, den er beregnet til - kvalitetsforbedring.

Bevares, man kan hæfte sig ved, at størsteparten af de tilmeldte læger så bruger systemet, som det er tænkt - men et frafald på ca. hver femte er markant.

»Vi kan se, at 21 pct. ikke har kigget i resultaterne i løbet af den syv en halv måneders periode, vi har undersøgt, fra den 10. april til den 1. december sidste år«, siger Søren Friborg, chef for DAK-E, Den Almenmedicinske Kvalitetsenhed.

Det er DAK-E, som har udviklet og styrer det datafangstsystem, der er forudsætningen for forløbsydelsen, og som automatisk opsamler informationer om diabetespatienterne fra lægernes EDB-systemer, bearbejder dem statistisk og sender dem tilbage til lægernes computere. Det er f.eks. blodtryk, HbA1c, BMI, øjenundersøgelser mm. - samt oplysninger om behandlingen.

Systemet giver et nemt og hurtigt overblik over patienterne. På computerskærmen kan man f.eks. umiddelbart se, hvor mange af dem der har for højt blodtryk, og om man som læge har givet dem medicin - eller ej - for det.

Man kan også se, hvordan man ligger behandlingsmæssigt i forhold til gennemsnittet på kommune-, regions- og landsplan og altså sammenligne sig med andre læger.

Duksene i klassen

Der er tendens til, at det er de læger, der allerede godt ved, at de ligger i top med deres behandling, som bruger forløbsydelsens tilbagemelding. Det har DAK-E fundet ud af ved at sammenligne patientdata fra de praksis, der hhv. bruger systemet mest, og de, der slet ikke gør.

»De 21 pct., som bruger systemet mest, er duksene i klassen, der gerne vil se deres gode tal«, siger Søren Friborg.

»Nogle har brugt det op til 40 gange i løbet af de syv en halv måned - men snittet er på 5-6 gange. De bruger tilbagemeldingerne på den måde, som vi forestiller os, at alle skal gøre det«, siger han.

Læger skal hjælpes

DAK-E går nu i samarbejde med regionerne i gang med at uddanne såkaldte facilitatorer, der skal ud i de forskellige praksis og hjælpe lægerne med at bruge systemet.

Spørgsmålet er så, om det vil virke.

»Ja, det tror jeg«, siger Henrik Dibbern, som er formand for PLO's IT-Forum.

»De steder, facilitatorer har været anvendt i andre sammenhænge, er de blevet både godt modtaget og har gjort en dokumenteret forskel«, siger han.

Den manglende entusiasme for forløbsydelsen har flere årsager.

»Den var et forsøg på nytænkning i overenskomsten, som indebar både tekniske udfordringer og økonomiske omlægninger, og som det er fuldstændigt fair, at lægerne sagde nej tak til. Det var naturligvis frivilligt at tilmelde sig, fordi vi aldrig ville forpligte vores kolleger på noget, som var så usikkert og uafprøvet«, siger Henrik Dibbern.

PLO og Danske Regioner er netop gået i gang med forhandlingerne om den næste overenskomst. Her indgår det at opgradere diabetesydelsen til en generel kronikerydelse.

»Vi er blevet klogere og dygtigere siden, og vi håber, at vi kan komme med et bedre bud på den fremtidige kontrol med - og behandling af - patienter med kroniske sygdomme i almen praksis«, siger Henrik Dibbern.

Lægeforeningens formand fyldte 40 år

»Her kommer Winther med kost og spand«. Sådan lød første linje i den fødselsdagssang, som blev omdelt til receptionen den 6. februar i Lægeforeningen. Anledningen var formandens 40 års fødselsdag. Flere af talerne benyttede lejligheden til at minde om, at formand Jens Winther Jensen, da han kom i den daværende hovedbestyrlse, bebudede, at der skulle støves af i den gamle forening. Derfor blev han ved sin tiltræden som formand kendt som »Jysk Rengøring«. Lægeforeningens direktør Bente Hyldahl Fogh sagde i sin tale, at formanden hele tiden er en udfordring for sekretariatet, og det skulle han have tak for. «Det får os til at yde det bedste« , sagde direktøren.

Bredspektret indsats skal skaffe »hænder«
>København

Nogle prognoser peger på, at sundhedsvæsenet omkring 2020 vil mangle ca. 5.000 sygeplejersker, 5.000 social- og sundhedsassistenter/hjælpere og 2.000 speciallæger. Det svarer sammenlagt til 12-15 procent af det nuværende antal ansatte på sygehusene.

Andre prognoser er knap så skræmmende, men under alle omstændigheder tegner der sig et stort problem, som får Danske Regioner til nu at iværksætte en forstærket indsats over en bred front og med en række nye initiativer, som samlet set skal imødegå udfordringen med mangel på arbejdskraft.

I et nyt udspil oplistes i overskriftform en lang række initiativer. Her nævnes i flæng: øget optag på lægeuddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen og SOSU-uddannelsen samt øget optag på de øvrige specialiserede uddannelser, branding af sundhedsvæsenet som en attraktiv arbejdsplads, etablering af nye/korte uddannelser som er målrettet konkrete jobfunktioner på sygehusene og etablering af specialuddannelse i psykiatri for psykologer.

Flere fejlindberetninger
>København

I alt 19.866 utilsigtede hændelse på danske sygehuse blev sidste år indrapporteret til Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD).

Således er antallet af indsendte rapporter mere end fem gange større end i 2004.

Oftest går det galt med medicinering. Således er 34 procent af de rapporterede hændelser medicineringsfejl, 19 procent omhandler forveksling eller fejlkommunikation (en stigning med fem procent), og 12 procent drejer sig om fald. Knap to procent af hændelserne er vurderet som meget alvorlige. For eksempel er patienter alvorligt skadet efter fald eller forkert ordination, dosering eller administration af medicin.

89 procent af hændelserne blev i 2008 rapporteret ikkeanonymt, hvilket gør det muligt for regionerne at følge op på hændelserne.

Kommunale sundhedstilbud i database
>Århus

Patienter kan nu få hjælp af deres praktiserende læge til at bruge de sundhedstilbud, som kommunerne tilbyder.

Region Midtjylland har således taget initiativ til en ny database, der er blevet til i et samarbejde mellem region, kommuner og praktiserende læger. Den rummer oplysninger om, hvilke tilbud de enkelte kommuner har inden for livsstil og forebyggelse.

Hidtil har den praktiserende læge kun sjældent og sporadisk kendt til kommunens tilbud. Men det råder den nye database nu bod på.

Indtil videre er syv af regionens kommuner repræsenteret i databasen. I løbet af de næste måneder vil de øvrige 12 kommuner efte r alt at dømme komme med.

Læs mere på: www.praksis.dk - Se under Praksis.dk Midt - Sundhedstilbud fra kommuner og hospitaler

AAU: Nødvendigt med lægeskole i Aalborg
>Aalborg

En eventuel beslutning om at oprette flere pladser på de eksisterende lægeuddannelser løser ikke hele problemet med lægemangel i Nordjylland. Det mener Aalborg Universitet, der som bekendt ønsker at etablere sin egen lægeuddannelse.

Baggrunden for universitetets udmelding er videnskabsminister Helge Sanders (V) udtalelser om, at der i år vil blive oprettet 200 ekstra pladser på de eksisterende tre lægeuddannelser.

I særdeleshed udsigten til alvorlig lægemangel i Nordjylland har været en af årsagerne til universitetets ønske om at oprette en lægeuddannelse i Aalborg: »For det første vurderer vi, at de annoncerede 200 pladser ikke er nok, og for det andet får Nordjylland et massivt problem i fremtiden. Det er ingen hemmelighed, at det allerede i dag er umuligt at skaffe læger nok her i regionen, og vi har også kendskab til, hvor store problemer Aarhus Universitet har med at overtale deres studerende til at tage til Nordjylland«, påpeger professor Egon Toft, prodekan for det sundhedsvidenskabelige område på Aalborg Universitet.

På trods af aftaler om gratis lejligheder i Aalborg er kun meget få af de studerende fra Århus blevet lokket til Aalborg. I dag er blot 24 studerende tilknyttet Aalborg Sygehus' sidste årgang.

Udvidet screening af nyfødte
>København

Nyt tilbud om udvidet biokemisk screening af alle nyfødte, der trådte i kraft den 2. februar, forventes ifølge Rigshospitalets personaleblad IndenRigs årligt at finde ca. 20 nyfødte børn med forskellige, sjældne og medfødte stofskiftesygdomme. Screeningen kan redde liv og skal sikre tidligere og mere effektiv behandling

I 2002 iværksatte Rigshospitalet i samarbejde med Statens Serum Institut og Molekylærmedicinsk forskningsenhed på Skejby et projekt om udvidet biokemisk screening af nyfødte for en række medfødte stofskiftesygdomme. Siden 2002 er der ved udvidet screening i Danmark diagnosticeret 57 nyfødte med stofskiftesygdomme, herunder 41 med defekter i forbrændingen af fedt - alle børn udvikler sig normalt.

For den nyfødte betyder den udvidede screening ikke et ekstra »prik« - analyserne laves på de samme hælblodprøver, som i forvejen indsamles fra den nyfødte.

Hjælp til at søge EU-midler
>København

Danske forskere kan tit bruge op til 50-75 procent af deres tid på at søge penge, eksempelvis fra EU. Det er ifølge videnskab.dk baggrunden for, at seniorforsker ved DTU Veterinærinstituttet i Århus, Katja Einer-Jensen, sammen med en it-arkitekt har udviklet et computerprogram, der reducerer den tid, man normalt anvender på at søge om EU's forskningsmidler.

Programmet MinEUPA (Minimise European Project Administration) er et kombineret ansøgnings- og projektstyringsværktøj til at søge penge og afvikle forskningsprojekter via EU's 7. rammeprogram, der kører frem til 2013.

Programmet giver hjælp til at skrive en struktureret ansøgning med færre fejl, som lever op til EU's formalia. Programmet skaber sammenhæng i data: Hvis man retter informationer et sted, retter programmet det selv de andre steder i ansøgningen.

»Man sparer den såkaldte dummetid, hvor man roder rundt med tabeller, grafer og figurer for at få dem til at opfylde de formmæssige krav. Derfor er der mere tid til at fokusere på indholdet, og det giver ansøgninger af højere kvalitet, som er bedre kvalificerede i konkurrencen«, forklarer Katja Einer-Jensen.

Hvordan sælger du dig bedst til ansættelsessamtalen?
>Yngre Læger

I den nye ansættelsesprocedure for besættelse af hoveduddannelsesforløb indgår en ansættelsessamtale. Du kan forberede dig til den gode ansættelsessamtale ved at se videoklippene i det nye e-lærings-modul på Læger.dk. Her kommer tre af deltagerne i ansættelsesudvalgene med masser af tips og gode råd. Klik på www.laeger.dk > Uddannelse > Find et svar > Ansættelsessamtalen.

Yngre Lægers overenskomst nu på tryk
>Yngre Læger

Den trykte udgave af Yngre Lægers overenskomst 2008 med Danske Regioner er nu kommet og er sendt til Yngre Lægers repræsentantskab, tillidsrepræsentanter, teammedlemmer og nye kandidater fra sommer 2008 og vinter 2009. Alle medlemmer er velkomne til at bestille et eksemplar på cbk.yl@dadl.dk.

Overenskomsten ligger på Læger.dk under Løn og overenskomster > Yngre Læger > OK i regionerne. Som noget nyt kan du også her finde den i en udgave lige til at bladre i, og hvor du via en søgefunktion nemt kan finde det, du leder efter.