Ind- og udland

Nyt folketing, ny regering - nye tider?

Nok ser regeringens partier og støtter ud i dag, som de gjorde før valget, men derfor kan den førte politik godt ændre sig. Meget afhænger f.eks. af, hvem der bliver sundhedsminister.

Det svirrer med rygter om, at den hidtidige indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen skal have andre opgaver efter valget, og at der således kommer en ny minister med ansvar for landets sundhedsvæsen. Men betyder det egentlig så meget, om navnet på visitkortet skifter, så længe regeringen er den samme?

»Der kan være stor forskel«, siger direktør i Dansk Sundhedsinstitut (DSI), Jes Søgaard.

»Nu er det ren spekulation. Men en person som Carl Holst [regionsrådsformand i Region Syddanmark, red.], som har været nævnt rundt omkring som en mulighed, ville muligvis dæmme lidt op for den centraliseringstendens, vi har set de seneste år«, siger han.

»Han har et regionalt perspektiv. Desuden er han formentlig lidt mindre ideologisk, hvad angår private hospitaler og private initiativer. Mit indtryk er, at han med sin erfaring som regionsrådsformand har tillid til de offentlige sygehuse«, siger Jes Søgaard.

Flere penge?

Uanset et eventuelt ministerskifte kan det dog forventes, at regeringen i store træk vil fortsætte sin politik, f.eks. med kvalitetsreformen. Men efter Jes Søgaards mening kan den løbe ind i problemer med finansieringen.

»Det er et generelt problem i reformen, at den har meget stor tillid til, at finansieringen kan genereres gennem øget produktivitet i den offentlige sektor. Men selv om der næsten altid er noget at hente, tror jeg ikke, at man på den måde kan finansiere både kvalitetsreformen og den stigende efterspørgsel«, siger han.

»Enten må man give flere penge, eller også må man komme med nogle mere realistiske udmeldinger om forventningerne«, siger han.

Derimod tror Jes Søgaard mere på den åbning over for differentieret moms - typisk lavere moms på sunde madvarer såsom frugt og grøntsager - som flere partier kom med under valgkampen. Også Venstre erklærede, at partiet »ikke har en religiøs opfattelse af, at momsen præcis skal være 25 procent«, som Lars Løkke Rasmussen udtrykte det.

Efter Jes Søgaards smag behøver det bestemt ikke stoppe der.

»Jeg håber, at de samtidig ser på afgiftspolitikken, som har været meget liberal - de såkaldte giftskatter er blevet reduceret«, siger han.

Rammer for adfærd

Den tanke køber sundhedsøkonom Keld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet - lige bortset fra den differentierede moms.

»Jeg tror ikke meget på den. Men jeg tror, at man mere generelt er villig til at regulere de rammer, vi alle skal agere indenfor. Ting som forbud mod at ryge eller begrænsning af salg af alkohol, og det kan også være prismekanismer«, siger han.

»For eksempel kan man se, at der er indført rygeforbud samtidig med, at priserne faktisk er gået ned i relative termer. Det er altså noget, der kan kombineres med at lade individet vælge. Det er noget, der vil kunne harmonere med liberal tankegang«, siger han.

Generelt er der dog ikke lagt op til de store ændringer.

»Men det bliver spændende at se, hvad der kommer ud af kvalitetsreformens forebyggelseskommission. Om det fører til en intensivering af indsatsen og ikke mindst finansieringen«, siger Keld Møller Pedersen.

Gode viljer

Valgkampen bød ikke på så mange konkrete løfter inden for sundhedsvæsenet, men formand for Kræftens Bekæmpelse, Frede Olesen, hæfter sig ved de positive toner.

»Hele vejen igennem er der blevet sagt positive ting i forbindelse med forbedring af forebyggelse og forbedring af sundhedsvæsenet fra alle sider. Jeg håber, at der kommer konkrete handlinger i de kommende år«, siger han.

Han nævner også, at det ikke blot har betydning, hvem der kommer til at sidde i ministerstolen. Formanden for Folketingets sundhedsudvalg skal med sikkerhed skiftes ud, eftersom den hidtidige - Birthe Skaarup fra Dansk Folkeparti - ikke stillede op denne gang.

»Det spændende er, om der bliver valgt en formand, der vil følge op på al den gode vilje, der er udvist i valgkampen«, siger han.

Vagtbestemmelsen - hvordan er det gået?

> København

Blandt mange tillidsrepræsentanter og ledende overlæger er der enighed om, at arbejdsbelastningen i vagtarbejdet går ud over arbejdsmiljøet, men vurderingen af problemets omfang svinger. En anden konklusion i en ny undersøgelse er, at der også er enighed blandt en stor gruppe af tillidsrepræsentanter og ledende overlæger om, at der kun i ringe grad eller slet ikke er tale om et problem.

Alle interviewede yngre læger og en stor del af de ledende overlæger mener, at det i det nuværende system ikke er givet, at de yngre læger er sikret ordentlige arbejdsvilkår i vagterne. Der er divergerende meninger med hensyn til, om løsningen på problemerne er ændring af overenskomstbestemmelser, ændring af kultur og traditioner eller en kombination.

Det fremgår af en ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut, der evaluerer de foreløbige erfaringer med brugen af »vagtbestemmelsen« i 2005-overenskomsten for yngre læger.

Brug af arbejds- og tidsregistreringsskema er på flere afdelinger vurderet som en arbejdskrævende proces. Nogle ledende overlæger mener, at det er »at sætte ulven til at vogte får«, når man lader de yngre læger selv registrere. Forhandlinger på afdelingerne har haft varierende succes - fra konstruktivt samarbejde til konflikt og skænderier. Rapporten diskuterer bl.a. fordele og ulemper ved eventuelt at ændre overenskomstbestemmelsen, så den mere konkret peger på et belastningsmål og konsekvenser af at bryde vagtbestemmelsen.

Læs mere i næste nummer af Ugeskrift for Læger.

Hele evalueringen kan downloades fra www.dsi.dk

Betalt kunstig befrugtning til barn nr. to og tre

> København

Den ved redaktionens slutning stadig siddende konservative familieminister, Carina Christensen, vil ligestille adoptanter med par, som får børn ved kunstig befrugtning. Ifølge ministeren virker det helt ulogisk, at mens samfundet udbetaler tilskud til adoptanter til både to, tre og flere børn, så stopper samfundet sin hjælp til forældre, der har fået deres første barn ved hjælp af kunstig befrugtning, således at par - der har ønske om flere børn - er henvist til private klinikker og egen pengepung: »Det er en ulogisk begrænsning, som jeg vil have fjernet«, udtaler Carina Christensen på sin blog.

Her hedder det endvidere: »Desuden tyder megen forskning på, at flere og flere par vil komme i den situation, hvor de ikke kan få børn på normal vis. Ufrivillig barnløshed er et stigende problem i samfundet. Om det skyldes miljøpåvirkninger eller andet, skal jeg ikke gøre mig klog på, men vi er nødt til at forholde os til virkeligheden.

Kunstig befrugtning er et nødvendigt vilkår for familieforøgelse for rigtig mange familier. Og der bliver flere ufrivilligt barnløse i fremtiden. Det vil være til gavn for både samfundet og familierne, at vi fjerner barriererne, så familierne kan få det antal børn, de har lyst til 1;.

Merck indgår milliardforlig i Vioxx-sager

> USA

Medicinalfirmaet Merck har besluttet at indgå forlig om erstatninger for i alt cirka 4,85 mia. dollars til patienter eller pårørende til patienter, der er blevet syge eller døde efter at have indtaget Vioxx.

Det sker tre år efter, at Merck trak det smertestillende præparat tilbage, og efter at de første 20 retssager - hvoraf Merck har vundet de fleste - er blevet afgjort ved amerikanske domstole. Den første sag tabte Merck, der blev dømt til at betale 253 mio. dollars i erstatning til enken efter en mand, der døde efter at have indtaget Vioxx i mindre end et år.

Ikke blot vil forliget betyde, at Merck vil slippe for i mange år fremover at skulle trækkes med Vioxx-retssager - 27.000 retssager venter forude. Det vil også reducere de klækkelige udgifter til disse retssager, som årligt andrager mere end 600 mio. dollars - Merck har indtil nu brugt over 1,2 mia. dollars i sagsomkostninger.

En stor del af de advokater, der repræsenterer de cirka 47.000 sagsøgere, går ind for forliget.

Kræftpatienter oplever at »akut« gradbøjes

> København

Efter at statsministeren oven på sommerens ventelistedebat erklærede, at kræft skal betragtes som en akut sygdom, indførte Danske Regioner en 48-timers garanti, der betyder, at sygehuset skal have indledt undersøgelserne senest to døgn efter, at en patient er henvist med begrundet mistanke om kræft.

Men det sker ikke, fremgår det af et rundspørge, som Kræftens Bekæmpelse har foretaget blandt de patienter, der er omfattet af 48-timers garantien og som har ringet til Kræftlinjen.

Patienter, som indtil nu har været omfattet af 48-timers garantien, er dem med mistanke om kræft i hoved-hals-regionen og i lungerne.

En sammentælling viser, at seks ud af de 14 patienter i denne gruppe ikke har fået iværksat deres udredningsforløb inden for de 48 timer.

»Vi har kun spurgt til emnet i 14 dage, og det er en meget lille gruppe at konkludere noget ud fra. Alligevel må jeg sige, at tallene viser, at nogle sygehuse har problemer med at overholde 48-timers garantien«, udtaler juridisk konsulent i Kræftens Bekæmpelse, Lars Kofoed til Cancer.dk

Danske Regioner har over for sygehusene præciseret, at 48-timers garantien gælder for både mistanke om ny sygdom, om tilbagefald og om spredning af sygdommen.

Senest er tarmkræft føjet til listen over kræftsygdomme, som er omfattet af garantien. Fra nytår kommer brystkræft også med på listen, og garantien udvides løbende hen over 2008.

Forvekslinger og manglende ro årsag til fejlmedicinering

> København

Mange afdelinger har ikke implementeret Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af lægemidler fra sidste år, som bl.a. foreskriver, at lægen skal indføre sine medicinordinationer i det samme skema, som plejepersonalet benytter ved dispensering og administration.

I vejledningen er også beskrevet, at den person, der dispenserer medicinen, er ansvarlig for, at medicinen er i overensstemmelse med ordinationen, og at medicinbeholderen er mærket med patientens navn og personnummer. Alligevel bliver det ofte givet til de forkerte patienter, idet sundhedspersonen ikke identificerer patienten ved navn og personnummer, før medicinen bliver administreret.

Det fremgår af en ny temarapport om risikomedicin fra Sundhedsstyrelsen, der er baseret på rapporteringer til Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Risikomedicin er i rapporten defineret som præparater, der er involveret i hændelser, hvor patienten er kommet alvorligt til skade eller har været i risiko for at blive det.

I rapporten pointeres det, at sundhedspersonalet altid skal sikre sig, at det præcise indhold i medicinordinationer, som gives mundtligt, er forstået. Ved telefonordinationer skal plejepersonalet nedskrive disse oplysninger og oplæse dem for den ordinerende læge, der bekræfter, at ordinationen er forstået korrekt.

Af rapporten fremgår det, at manglende ro omkring ordination og medicingivning ofte er angivet som årsag til, at utilsigtede hændelser indtræffer. Derfor anbefaler rapporten, at der på alle afdelinger indføres »afbrydelsesfrie« zoner, hvor sundhedspersonalet kan udføre ordinationer og dispenseringer.

Lægemiddelnavne forveksles ved mundtlig og skriftlig kommunikation samt ved fejlerindring af navn. Sygehusejerne ændrer ofte præparater med det formål at spare på udgifterne til medicin, og ofte når sundhedspersonalet ikke at blive fortrolige med navnene på præparaterne. Såfremt det er muligt, bør der ifølge rapporten ved dispensering og administration foretages dobbeltkontrol af det lægemidlet ved for eksempel manuel kontrol og kontrol ved stregkodeskanning.

Læs hele rapporten på: www.sst.dk

Hjælp til børn af alkoholikere

> København

Ensomhed, utryghed og skyldfølelse plager mange af de børn, som ofte påtager sig et alt for stort ansvar i familien, når far eller mor drikker for meget.

Alene 60.000 børn i Danmark lever i familier, hvor enten far eller mor har været indlagt med en alkoholrelateret sygdom, men langt flere børn vokser op i en familie med et alkoholproblem.

For at hjælpe disse familier gennemfører Sundhedsstyrelsen projektet »Børn i familier med alkoholproblemer« i landets kommuner og regioner. Projektet, der skal sikre, at børnene får den støtte og behandling, de har brug for, har deltagelse af to tredjedele af landets kommuner.

Som et led i projektet har kommunerne ansat børne- og familiesagkyndige, der skal sikre at indsatsen bliver indarbejdet i institutionerne i kommunen.

Sundhedsstyrelsen udsender et nyt materiale med budskabet om, at der er hjælp at få, og om, hvordan professionelle og andre voksne tæt på bedst hjælper.

Læs mere på: www.naarmorellerfardrikker.dk