Skip to main content

NEW DELHI

I bydelen Greater Kailash i den sydlige del af den indiske hovedstad New Delhi har Shammi Luthra fra firmaet Expo Consult i Greve åbnet et kontor. Firmaets speciale er at rekruttere højtuddannet arbejdskraft i Indien til at lukke huller på det danske arbejdsmarked. Lige nu søger han speciallæger til de danske regioner.

»Vi kan allerede se på ansøgningerne, at det er særdeles velkvalificerede læger, der gerne vil til Danmark,« siger Shammi Luthra.

En uge før ansøgningsfristens udløb er der modtaget 350 ansøgninger til 36 stillinger - 30 i Region Midtjylland, seks i Region Sjælland. Ca. 30 ansøgere er rekrutteret gennem indiske headhuntere, resten er kommet efter annoncering i store engelsksprogede indiske aviser som Hindustan Times og Times of India. På den anden side af den hellige flod Yamuna, der skærer gennem den indiske hovedstad, bor det indiske lægeægtepar Anita og Arvind Gupta i en lejlighed, der er udsmykket med afrikanske malerier og skulpturer, som vidner om, at Arvind har erfaring med at arbejde i udlandet.

»Jeg rejser gerne ud igen«, siger Arvind Gupta. Han har arbejdet som læge i Libyen. Da var han alene på farten. Hvis begge læger kan få et job i udlandet, vil de gerne arbejde nogle år i udlandet.

»Vores børn er i gang med deres uddannelser, de er fløjet fra reden, så vi står frit,« siger Anita Gupta. De indiske læger lader sig hverken afskrække af det kolde vejr eller det fremmede sprog. Men de udtrykker bekymring over den tunge mad og de få ordentlige vegetarretter, som det traditionelle danske køkken byder på.

»Vi skal kunne spare noget mere op ved at være ude, end vi kan, når vi arbejder herhjemme,« siger Anita Gupta. Som læger i Indien er de i stand til at spare ca. halvdelen af indtægten op.

Ud over penge tæller status meget i det indiske samfund.

Pengene er gode nok

Kommitteret Jørn Koch fra Region Midtjylland fortæller, at de indiske læger vil blive indplaceret som afdelingslæger.

Inklusive pension og diverse tillæg regner han med, at lønnen vil tangere de 60.000 kroner om måneden, som kræves for at komme ind under den såkaldte forskerordning, som betyder, at de kun skal betale 25 procent i skat.

En indisk overlæge på et offentligt sygehus tjener ca. 14.000 kroner om måneden og betaler 20 procent i skat. En læge med egen praksis kan tjene langt mere, og privathospitalerne betaler også bedre. Men pengene er gode nok, selv om leveomkostningerne er meget større i Danmark.

De danske regioner søger anæstesilæger, røntgenlæger og patologer. Det er de tre områder, hvor sproget betyder mindst, selv om lægerne skal begynde med at lære dansk.

»Jeg vil aldrig ansætte udenlandske læger, som ikke kan tale med de andre læger, sygeplejerskerne og især patienterne. Derfor lægger vi også vægt på deres evne til at lære fremmedsprog,« siger Steen Friberg Nielsen.

Danskkurset kommer de til at tage i New Delhi, hvor de også skal have en basisviden om det danske samfund inden afrejsen, så de kan blive vel integreret.

Sundhedssektoren i Indien afspejler det indiske samfund, hvor de rigeste har alt og de fattigste intet. Der findes hospitaler, hvor rødlige stænk på vægge og gulve vidner om, at der tygges paan, en særlig indisk blanding med betelnødder, som giver spyt en rødlig farve, der klæder mange offentlige bygningers interiør.

Der er også udmærkede og veldrevne offentlige hospitaler, og så er der private hospitaler, hvor danske læger kunne blive misundelige over udstyret og den tid, der kan afsættes til hver patient.

De indiske læger skal ansættes af cheflæge Steen Friberg Nielsen, Horsens Sygehus, som sammen med kommitteret Jørn Koch, Region Midtsjælland, leder pilotprojektet med at rekruttere indiske læger til de danske sygehuse.

Steen Friberg Nielsen, som blandt andet har erfaring fra et job som rejseleder på studieture til Indien for danske læger, har et godt indtryk af de indiske læger.

»Jeg har set nogle få offentlige hospitaler, hvor jeg må sige, at det ikke er et sted, vi vil rekruttere fra. Men generelt er de indiske læger dygtige,« siger han.

Stjæler ikke læger

Antallet af læger i Indien svarer til hele befolkningen i Storkøbenhavn. Indien har ca. 1,1 million læger. Der bliver uddannet 4.000 nye læger hvert år fra 220 medicinske fakulteter.

På den baggrund vil det være en dråbe i havet, om Indien afgiver de læger, som de danske regioner har brug for, selv om hospitaler langt fra vækstcentrene i Indien har svært ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

»Vi stjæler ikke læger. Der bliver ikke tale om ,braindrain`. Men vi tilbyder nogle indiske læger at arbejde i det danske sundhedssystem i tre år og få noget international erfaring, som de kan tage med sig hjem igen,« forklarer Steen Friberg Nielsen.

Sundhedsstyrelsen skal i hvert tilfælde vurdere, om lægens uddannelse er på niveau med den danske lægeuddannelse. De får så en midlertidig autorisation.

Lægerne kan det samme

I Indien tager lægerne en bachelorgrad i medicin efterfulgt af halvandet års praktik. Herefter kan de yngre læger specialisere sig og vælge mellem en toårig diplomuddannelse eller en treårig kandidatuddannelse, som er den indiske speciallægeuddannelse.

Steen Friberg Nielsen har besøgt både privathospitaler og offentlige hospitaler i Indien og to medicinske fakulteter, i Vellore i Sydindien og i New Delhi.

Forskellen på den indiske og den danske lægeuddannelse er, at den praktiske del kommer på et tidligere tidspunkt i Indien end i Danmark. Brutto kan lægerne det samme, mener han.

En indisk læge, som arbejder på et privathospital og har erfaringer med det vesteuropæiske sundhedsvæsen, vurderer, at læger uddannet i Indien har mere hands on-erfaring.

De behandler langt flere patienter.

Nedenstående kortnyt er redigeret af journalist Dorte Jungersen, dortejungersen@hotmail.com
Ny e-mail-løsning på trapperne

> Lægeforeningen

Inden sommer vil alle eksisterende medlemmer, som ønsker at fortsætte med at gøre brug af Lægeforeningens e-mail-tilbud være flyttet til en ny og professionel e-mail-løsning. Løsningen vil samtidig være et nyt mailtilbud til alle medlemmer af Lægeforeningen. Der vil ikke blive ændret i eksisterende e-mail-adresse, brugernavn og adgangskode.

I forbindelse med flytningen vil den mail, man har liggende i sin nuværende mailboks, blive flyttet med over i den nye løsning. Det vil således være muligt hurtigt og let at komme i gang med den nye e-mail-løsning.

Lægeforeningen har valgt at satse på en af verdens mest udbredte løsninger: Microsoft Exchange. Der er samtidig lagt afgørende vægt på, at løsningen er både sikker og stabil. Dertil kommer effektiv virusbeskyttelse og et kraftigt forbedret spamfilter.

Du kan læse mere om den nye e-mail-løsning på din medlemsportal www.laeger.dk

Hotline - et virtuelt presserum

> Lægeforeningen

Skal du møde en journalist, deltage i et interview eller udtale dig i pressen, så er der nu hjælp at hente - hele døgnet!

Lægeforeningen har netop lanceret det interaktive e-lærings-program »Hotline« på Læger.dk, hvor læger har muligh ed for at få gode råd om mødet med det journalistiske arbejdsfelt. Formålet er at imødekomme lægernes behov for medierådgivning og -træning, og Hotline er tilrettelagt som et tilbud til alle læger, der har brug for rådgivning i forbindelse med en akut eller fremtidig optræden i medierne.

Hotline indeholder:

  • Lægen og pressen: Gode råd til at forberede sig før mødet med pressen

  • Journalisten arbejder: En gennemgang af de journalistiske metoder

  • Regler og love: Om tavshedspligt mv.

  • Akut: Hvem kan hjælpe i foreningen

Den interaktive Hotline er et tilbud til alle Lægefor-eningens medlemmer. Lægeforeningens tillidsvalgte og andre læger med interesse for området har desuden mulighed for at deltage i et todages pressekursus, hvor man arbejder med journalistiske metoder og herigennem lærer at håndtere mødet med pressen. På længere sigt vil Lægeforeningens tilbud til medlemmer, der skal optræde i medierne, også inkludere individuel interviewtræning og rådgivning af en professionel journalist.

Hotline er tilgængeligt på www.laeger.dk under »Presse« eller »Uddannelse > E-læringsportalen«.

Vil du have yderligere information, så henvend dig til Uddannelsessekretariatet, att. Annette Plesner Steenstrup, telefon: 3544 8131 eller e-mail: aps@dadl.dk

Læge, pral med, hvad du kan

> København

Efter at Venstres politiske ordfører Troels Lund Poulsen har bragt i forslag, at de praktiserende læger skal udstille deres eventuelle påtaler fra Patientkla-genævnet i glas og ramme i venteværelset, kommer der endnu en ide til, hvad patienterne kan fordrive ventetiden med. Således bør alle praktiserende læger kunne fremvise en tilgængelig oversigt over, hvilken faglig efteruddannelse de har deltaget i de seneste ti år. Sådan lyder tilskyndelsen fra Lægemiddelindu-striforeningens (Lif) adm. direktør, Ida Sofie Jensen, til landets praktiserende læger: »De læger, der deltager i faglige efteruddannelsestilbud, skal selvfølgelig også kunne vise det for deres patienter i en let tilgængelig og overskuelig form. Jeg ved godt, at nogle vil sige, at det er pral, men det er kun en typisk dansk reaktion. For det er et seriøst forslag, og derfor er der ikke tale om pral men derimod om saglig dokumentation over for lægens patienter og dermed også, at lægen tager sin egen faglighed alvorligt«, udtaler Lif's adm. direktør.

Når det nye etiske nævn for læger, apotekere og lægemiddelindustri er etableret, kunne det ifølge Lif-direktøren være den skillelinje, som markerer, at fra denne dato skilter alle praktiserende læger med deres faglige efteruddannelse.

Region på charmeoffensiv blandt yngre læger

> Aalborg

Udsigten til at mangle omkring en tredjedel af re-gionens praktiserende læger om blot fem år har gjort indfangning af læger til en hastesag i det nordjyske.

Plan for rekruttering og fastholdelse af praktiserende læger i Region Nordjylland er ifølge Hanbo-bladet godkendt på et møde i Samarbejdsudvalget for almene læger, som omfatter repræsentanter for de praktiserende læger, Region Nordjylland og kommunerne i regionen.

For at gøre almen praksis mere attraktiv for yngre læger skal almen praksis tilgodese de ønsker, som yngre læger har til arbejdsvilkårene i vagt- og dagtid - her kunne praksisfællesskaber og behandlerhuse ifølge planen være en del af løsningen. Regionen er desuden indstillet på at yde kontant tilskud til de læger, der vælger at nedsætte sig i praksis.

»Mange af tingene har været talt om før eller prøvet før i mindre målestok. Men nu sætter vi ind med en systematisk og langsigtet indsats«, siger direktør Lars Mathiesen fra Region Nordjylland til avisen.

Initiativerne i planen er ikke kun rettet mod de yngre læger. Planen har også en række tiltag, som skal gøre det attraktivt for de ældre læger at fortsætte længere tid i praksis - herunder fleksible og mindre belastende arbejdsvilkår f.eks ved tilskud til ansættelse af vikar.

Prioritering af de mest syge

> København

Kræftens Bekæmpelse og Danske Regioner har aftalt et samarbejde om, hvordan man kan identificere og fjerne flaskehalse for de mest syge kræftpatienter. Formålet er at afdække, hvordan tiden til undersøgelse og behandling kan forkortes for - i første omgang - tre til fire patientgrupper, om hvem man ved, at ventetid har stor betydning for behandlingen og overlevelsen: »Vi vil arbejde på at sikre, at de mest syge får et forløb uden unødig ventetid i diagnostik og behandling. Der er brug for at vurdere, om visse forløb skal betragtes som ,akutte`, hvor målet ikke er behandling inden for fire uger, men inden for få dage«, udtaler Bent Hansen, formand for Danske Regioner.