Skip to main content
Jysk hospitalskrig uden vindere

Et spinkelt politisk flertal i Region Midtjylland besluttede i onsdags, at det nye storhospital skal bygges i Gødstrup ved Herning. Afgørelsen betyder relativ lang afstand for borgerne i nordvest, og bitterheden i denne del af regionen er stor. Begreber som arrogance, magtmisbrug, bonderøve og politiske kagekoner er føget gennem luften i den ophidsede debat. Det har mildt sagt ikke været særlig kønt ...

Fronterne har været skarpe i den midt- og vestjyske hospitalskrig, og våbnene har været skarpslebne verbale udfald, politiske opgør og i sidste fase hektisk mudderkastning. Det startede ellers ret værdigt med oplæg, konsulentrapporter og folkelig debat. Men efterhånden udviklede det sig til en verbal krig, hvor saglige argumenter blev overtrumfet af beskyldninger og personlige angreb, der tangerede trusler.

Nu er kampen så afgjort: 22 ud af 41 kunne stemme for Gødstrup ved Herning, og et hospital til fire milliarder kroner med 660 enkeltstuer til somatiske og psykiatriske patienter forventes klar om ti år. Men det er svært at udråbe en vinder efter det bitre opgør, og som i enhver krig er der mange civile ofre. Det mener i hvert fald borgerne mod nordvest, der frygter for liv og helbred, fordi mange får mere end en times kørsel til sygehuset.

Brevet fra lægerne

Spillet om det nye hospital blev sat i gang på Golf Hotel i Viborg klokken 00.30 natten til den 25. september 2007. Denne nat på kanten af efteråret kunne politikerne endelig rejse sig fra bordet efter intense forhandlinger: Et forlig om fremtidens akutberedskab var klart, og det indebar bygning af et helt nyt superhospital mellem Herning og Holstebro.

Forligsteksten var knap printet ud, før lokale politikere meldte ud: »Så skal det være hos os. Vi har det hele og mere til«. Rådgivningsfirmaet COWI udarbejdede i de første fire måneder af 2008 en rapport, der så nærmere på i alt otte muligheder for placering. I maj lå rapporten der med en masse oplysninger men ingen entydige anbefalinger.

Men ret hurtigt var to muligheder i spil: Gødstrup tæt ved Herning, og Aulum, der ligger tættere på Holstebro. Nu gik der for alvor politik i sagen. Venstre pegede på Aulum, mens Socialdemokraterne pegede på Gødstrup, dog ikke uden en vis turbulens i gruppen.

Et flertal tegnede sig ud fra den holdning, at det ville være sværere at rekruttere læger til Aulum, fordi det »ligger længere væk«. Det fik Overlægerådet på Regionshospitalet Holstebro til at reagere og kalde det en udokumenteret påstand:

»Vi har den praktiske erfaring, at når afdelingerne har et højt kvalificeret niveau og et godt arbejdsklima, kan man godt få speciallæger til Holstebro. Vi har hidtil kunnet rekruttere speciallæger og har en række kommende speciallæger på vej, som er indstillet på at bo og arbejde i området«.

Men regionrådsformand Bent Hansen mener, at argumentet holder:

»Ja, vi har jo netop set, at der var problemer med at få besat alle uddannelsestillinger i netop Holstebro. Vi kan objektivt dokumentere, at afstanden fra ikke mindst Århus betyder noget. Aarhus Universitet har afdeling i Herning, her er et stærkt fagligt miljø, og det kan Aulum ikke konkurrere med, enten vi kan lide det eller ej. Man siger, at vi bygger hospitaler til patienter og ikke læger, men det hjælper altså ikke noget, hvis ikke vi kan få tilstrækkelig med kvalificeret lægelig arbejdskraft«.

Men forstår du ikke bekymringen for de mange borgere, der nu får mere end en times kørsel til det nye hospital?

»Jo, og derfor udbygger vi den præhospitale indsats med lægebetjent akutbil med udgangspunkt i et sundhedshus i Lemvig, så hjælpen kan være hurtigt fremme. På den måde sikrer vi borgerne tryghed«.

Folketingets Sundhedsudvalg skal bevilge pengene til det nye hospital, og der er derfor nu gået landspolitik i sagen. Spørgsmålet er dog, om landspolitikerne vil gå imod en beslutning, der er truffet på demokratisk vis i regionen.

Gardasil valgt som HPV-vaccine

> København

Som anbefalet af Sundhedsstyrelsen bliver det vaccinen Gardasil, der fremover skal indgå i børnevaccinationsprogrammet til piger for at forebygge, at de senere udvikler livmoderhalskræft. Det har Statens Serum Institut netop afgjort.

Sideløbende med indførelsen af vaccine til piger på 12 år bliver det muligt for piger, der er født i perioden 1993-1995, at blive vaccineret. De kan få vaccinen allerede fra den 1. oktober i år.

Gardasil beskytter - modsat den konkurrerende vaccine Cervarix - mod 90 af alle typer af kønsvorter, der er meget udbredt i Danmark.

Solarieforbud for unge under 18

> Skotland

Politikerne i det skotske parlament har med et bredt flertal vedtaget et forbud for unge under 18 år mod at gå i solarium. Når parlamentet tyr til et decideret forbud, er det for at standse, hvad de kalder en epidemi af hudkræft i befolkningen.

Fremover koster det små 1.000 kroner i bøde for solarieejere i Skotland, hvis de bliver taget i at lade unge under 18 år bruge deres solarier.

Parlamentet har ved samme lejlighed forbudt ikkebemandede solariecentre - mønt-solarier. Ejerne af disse vil blive idømt en bøde på cirka 500 kroner, hvis de fortsætter med at grille skotterne.

Kræftens Bekæmpelse hilser det skotske forbud velkommen og ønsker, at også danske politikere vil ty til forbud.

Og ifølge Nyhedsavisen tyder det på, at danske politikere er parate til at gå forbuddets vej: »Det er tydeligt, at unge ikke lytter til advarslerne, fordi de har så travlt med at føre sig frem med en hudfarve, der ligner grillkyllinger.

Derfor vil jeg nu tage et møde med Kræftens Bekæmpelse, og hvis man kan overbevise mig om, at et forbud er den eneste løsning, vil jeg lægge op til sådan et forbud - og jeg skal nok få regeringen til at støtte lovforslaget«, udtaler formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard (V). Også Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti er parate til at støtte et forbud.

Hver tredje ung i Danmark har debuteret som solariebruger, før de fylder 13 år.

Muslimske læger oplever rå tone blandt danske kolleger

> København

Lægernes tone i indvandrerdebatten er blevet så rå, at læger med indvandrerbaggrund mistænker deres danske kolleger for ikke at kunne undlade at forskelsbehandle patienterne. Hvis det menneskesyn, som enkelte læger har tilkendegivet, blot smitter delvist af på lægegerningen, vil de pågældende læger ikke kunne undgå at forskelsbehandle danskere og muslimer, lyder kritikken, som er fremført i Jyllands-Posten.

»Der er ved at indsnige sig en diskriminerende holdning til læger med indvandrerbaggrund blandt andre læger. Det sår tvivl om, hvorvidt de læger er i stand til at give alle patienter en lige behandling. Det er en meget uheldig udvikling, fordi vi som læger er nødt til at bevare en fuldstændig fordomsfri og kulturneutral tilgang, så vi kan behandle alle lige godt. Det har vi sagt ja til i lægeløftet«, udtaler Imran Rashid, læge på Herlev Hospital, til avisen.

Han har i de seneste uger været vidne til »en forråelse og en mere rå tone og tankegang blandt læger, som vi ikke har oplevet før«. Det er bl.a. anmeldelsen af Ay aan Hirsi Alis bog »Ayaan - opbrud og oprør« her i Ugeskriftet, der har bragt retorikken op i det røde felt. Desuden har formand for Foreningen Af Kommunalt ansatte Læger, Vibeke Manniche, udtalt, at hun som patient under en gynækologisk undersøgelse ville føle sig betydeligt mere intimideret af en muslimsk, tilhyllet kvindelig læge end af en mandlig læge.

Kun en tredjedel af alle demente udredes

> København

I dag udredes kun en tredjedel af alle demente. Samtidig vil antallet af demente i løbet af de næste 30 år stige markant som følge af, at vi bliver stadig flere ældre.

For at sikre dem den bedst mulige hjælp er det afgørende at anvende de bedst dokumenterede metoder til udredning og behandling, og derfor har en dansk ekspertgruppe gennemgået og ajourført viden fra en ny svensk MTV-rapport om emnet samt suppleret med nye analyser til danske forhold.

Rapporten viser, at der er god evidens for en række af de metoder, der anvendes i udredningsforløbet. Patienter kan have gavn af lægemidler, fordi de mindsker symptomer og kan forsinke udviklingen af sygdommen, men de fører ikke til helbredelse. Derfor er en bred indsats vigtig, hvor social støtte og omsorg og behandling med lægemidler supplerer hinanden.

Det er også vigtigt at sikre, at udredningen og behandlingen er baseret på tværfaglighed og flere specialer. Praktiserende læger har en vigtig rolle som tovholdere i behandlingsforløbet, så overgangen mellem sektorer og specialer belaster patienten mindst muligt.

Ifølge rapporten vil flere diagnosticerede også betyde flere i medicinsk behandling.

Rapporten anslår, at det vil betyde omkring 248 mio. kr. ekstra udgifter til medicin. Dog er de økonomiske analyser forbundet med usikkerhed, blandt andet fordi patienter med demens udgør en meget forskelligartet gruppe.

Attestnøglen ligger nu åbent på Læger.dk

> Lægeforeningen

Nu kan alle søge i Attestnøglen på Læger.dk under »Lægefagligt/Attestnøglen« uden at logge ind. Det letter adgangen for mange læger, lægesekretærer og andet klinikpersonale.

I Attestnøglen finder du information om attester aftalt med Attestudvalget, fx takster/honorarer, anvendelse, og visse attester kan downloades i pdf-format.

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen