IND- OG UDLAND

Kvalitet med mindre bureaukrati

Den Danske Kvalitetsmodel er sendt i høring efter kraftig slankekur.

Der var meget kritik af Den Danske Kvalitetsmodel, da den i maj sidste år blev sendt i høring. Så meget, at bestyrelsen bag modellen har valgt at foretage endnu en høringsrunde af en nu noget slankere model. Kritikken gik især på, at det ville tage for meget af personalets tid at føre den ud i livet.

Den reviderede model kræver mindre papirarbejde. Der er lidt færre af de såkaldte standarder, som er kvalitetsmålene. De er skåret fra 115 til 103. Indikatorerne, som er en slags målepunkter for om standarden opfyldes, er skåret fra 658 til 452. Endelig er kravet til journalaudit kommet ned til 35 områder, hvor det tidligere var 104. Ved en journalaudit gennemgås et antal journaler ud fra bestemte kriterier.

Kvaliteten skal måles på 37 temaer fordelt på tre undergrupper, nemlig organisation, generelle temaer og sygdomsspecifikke temaer, når modellen i juni skal udrulles på alle sygehusene.

»Vi har hørt kritikken fra den første høring. Derfor er den nuværende udgave forenklet. Det har imidlertid ikke svækket kvaliteten, tværtimod. Men revisionen har begrænset kravene til dokumentationen, forstået på den måde, at medarbejderne skal bruge mindre tid på journalaudit, eller ,sætte flueben`, som nogen har sagt. Kravene til journalaudit er nu, at en afdeling skal gennemgå 20 patienters journal to gange om året. Det er til at overskue,« siger direktøren for Institut for Akkreditering og Kvalitet i Sundhedsvæsenet (IKAS), Karsten Hundborg.

Formanden for Lægeforeningen, Jens Winter Jensen, kendte ved redaktionens slutning ikke den reviderede model fuldt ud, men hæfter sig ved, at den er blevet enklere: »Modellen skal passes ind i den kliniske hverdag. Derfor er det positivt, at den er blevet slanket. På et andet plan ser jeg frem til, at modellen bliver sat på skinner, fordi den er med til at sætte kvalitet på dagsordenen også ud fra et ledelsesmæssigt perspektiv, hvor prioriteringen for ofte foregår med produktion for øje. Nu skal kvalitet med ind i prioriteringen,« siger han.

Klar til test

Region Syddanmark var ude med riven ved første høringsrunde, hvor regionen blandt andet havde regnet ud, at det ville koste 550.000 arbejdstimer årligt at implementere modellen. Nu er der andre toner fra det syddanske.

»Modellen er blevet væsentligt bedre. Der er kommet konsistens og sammenhæng i modellen, som nu kan gennemføres med et langt mindre ressourcetræk. Jeg vil sige, at modellen er klar til at blive pilottestet,« siger afdelingschef for kvalitet og forskning i Region Syddanmark, Lisbeth Lumby Rasmussen. Modellen skal testes på seks sygehuse og institutioner allerede til februar.

Lisbeth Lumby Rasmussen peger dog på nogle områder, hvor modellen ikke er rigtig god endnu.

»Modellen lægger jo op til, at sygehusene blandt andet skal gennemføre audit for at måle kvaliteten. Den reviderede model har skåret ned på antallet, hvilket er fornuftigt nok af hensyn til ressourceforbruget. Men det er især audit, der involverer læger, der er skåret væk, f.eks. vedrørende dødsfald eller tilfælde, hvor patienter har haft mange overflytninger til andre afdelinger. I den reviderede model er der fokus på audit for eksempel i forbindelse med, om der er lagt en plan for patienten, eller om patienten er ernæringsscreenet og tilsvarende, der måske ikke interesserer lægerne helt så meget. Det kan betyde, at det bliver svært at gøre læger interesserede i modellen i det hele taget. Så jeg tror, at audittene på sigt bør være mere klinisk fagligt funderede og have mere fokus på lægefaglige områder. Det er et spørgsmål om at finde balancen mellem antal og ressourcetræk,« siger Lisbeth Lumby Rasmussen, som også mener, at modellen med tiden skal inddrage flere kvantitative mål, der kan bruges til at måle kvaliteten over tid og til at sygehusene kan benchmarke hinanden.

Basismodel

Karsten Hundborg siger: »Patientforløb er i høj grad noget, der også involverer læger. Vi har fremlagt en basismodel, som lever op til høj international kvalitet. Sygehusenes indsats med at implementere den vil afhænge af, hvor langt de i forvejen er i arbejdet med kvalitetsudvikling. Når modellen til juni skal ud på alle sygehusene, vil det for nogle repræsentere en større kraftanstrengelse end for andre.«

Han oplyser, at en tremandsgruppe, bestående af formand og næstformand for bestyrelsen for IKAS, Sundhedsstyrelsens adm. dir. Jesper Fisker og Region Syddanmarks sundhedsdirektør, Jens Elkjær og Hundborg selv, vil afgøre om der skal rettes noget i modellen i forhold til høringssvarene.

Afdelingslægeløn til de indiske læger

> Yngre Læger

Den 1. februar 2008 starter ca. 30 indiske læger i Region Midtjylland. Yngre Læger og regionen har indgået en aftale, der sikrer, at de indiske læger bliver ansat i tidsubegrænsede stillinger som 1. reservelæger. De får afdelingslægeløn og ret til minimum ti efteruddannelsesdage.

»Vi hilser vores indiske kolleger i Region Midtjylland velkommen og er glade for, at de nu kan starte deres lægeliv i Danmark på ordentlige vilkår«, siger Yngre Lægers formand Lisbeth Lintz.

Aftalen kan ses på www.laeger.dk og gælder også andre speciallæger fra 3.-lande (uden for EU), som fungerer som speciallæger i Region Midtjylland.

Afdelingslægeløn til danske speciallæger i Region Midtjylland

> Yngre Læger

Yngre Læger og Region Midtjylland har også indgået en aftale om danske speciallæger i regionen. Aftalen betyder, at danske speciallæger i Region Midtjylland, som har speciallægeanerkendelse i afdelingens speciale, og som er ansat i 1. reservelægestillinger, får ret til afdelingslægeløn og minimum ti efteruddannelsesdage. Aftalen trådte i kraft den 1. januar 2008.

Derudover er det aftalt, at de speciallæger, som er ved at grund- eller grenspecialisere sig i de store gamle specialer intern medicin og kirurgi efter 1996-ordningen, og som er ansat i Region Midtjylland den 1. februar 2008, ligeledes sikres afdelingslægeløn og minimum ti efteruddannelsesdage.

Se aftalen på www.laeger.dk.

Sundhedsudvalgsformand: Lægeforeningen er partisk i asyldebat

> København

»Lægeforeningen skal holde sig fra den politiske debat om asylansøgere. Det er som om, at der er nogen i Lægeforeningen, der har en anden dagsorden end den rent faglige«.

Det mener formanden for Folketingets sundhedsudvalg, læge Preben Rudiengaard (V).

»Foreningen skal passe på med ikke at være en politisk organisation - den er en fagpolitisk organisation«, siger Preben Rudiengaard til Altinget.

Lægeforeningen har offentligt kritiseret forholdene for især børnene på landets asylcentre, ligesom foreningen også har kritiseret den netop indgåede asylaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti ved at hævde, at børnene sundhedsmæssigt vil tage skade, når familierne først kan flytte fra asylcentrene efter tre år.

Det burde den ikke have gjort, vurderer Rudiengaard: »Jeg hører Lægeforeningen sige, at det slet ikke går, at børnene bor i centrene, fordi de bliver traumatiseret. Men jeg ved ikke, hvad Lægeforeningen har af d okumentation for den påstand«.

Jens Winther Jensen, formand for Lægeforeningen afviser over for Altinget, at foreningen har valgt side i den politiske debat: »Vi udtaler os om det faktum, at mennesker, som er i den danske stats varetægt, risikerer at blive syge af den måde, de bliver opbevaret på,« siger Jens Winther Jensen, der uanset kritikken vil komme med rent faglige vurderinger om emnet.

Og dokumentationen for de lagefaglige vurderinger er til stede, understreger Jens Winther Jensen: »Vi har haft høringer i Lægeforeningen om emnet, foreningens etiske udvalg har været på besøg på asylcentrene, og desuden er der fremlagt to undersøgelser i efteråret, som efter vores opfattelse har rigelig dokumentation for at sige, at meget lange ophold på asylcentrene er til skade - ikke mindst for børnene«.

Privathospitaler: Patienter har ikke et reelt frit valg

> København

Patienterne har ikke det reelle valg, som er intentionen bag det udvidede frie sygehusvalg.

Det mener formand for Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker, Nis Alstrup. Således beskylder han sygehusejerne for at gøre »alt for at holde patienterne i det offentlige system«.

»Patienterne føler, at der bliver lagt dem hindringer i vejen forud for valget, de føler sig presset til at blive i det offentlige system, fordi patienterne får at vide, at man kommer bagerst i køen, hvis ikke turen til de private går alligevel. Og blot for at forhindre patienterne i at tage valget kører man dem fra Esbjerg til Nyborg, hvis de skal opereres for brok. Her tænker regionerne ikke i samfundsudgiften, men alene i at holde patienten i det offentlige system,« siger Nis Alstrup i et debatindlæg på Altinget. Han mener, at den praktiserende læge skal kunne henvise direkte til privathospitalet, hvis der er kortere ventetid, og hvis patienten ønsker det.

Kritikken preller dog af på Ulla Astman (S), formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg. Ifølge hende bliver patienterne »vel oplyst om deres rettigheder«: »Jeg er dog enig i, at reglerne er svære, og vi får mange henvendelser om rettighederne, men vi informerer så godt, som vi kan. Og vores læger tænker selvfølgelig ikke økonomi, når de rådgiver om ventetider og behandling«.

Minister: Alle gør deres bedste

> København

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vil udarbejde en samlet analyse af de afgørelser, der er faldet i sager om ventende kræftpatienter, og de sundhedspolitiske ordførere vil blive inviteret til en drøftelse af patientforsikringsordningen i forhold til ventende kræftpatienter. Patientforsikringen ikke har fundet det dokumenteret, at nogle af de pågældende patienter med overvejende sandsynlighed er døde som følge af forlænget ventetid på grund af mangelfuld sagsbehandling i Sundhedsstyrelsen.

I et svar til Enhedslistens Per Clausen præciserer sundhedsminister Jakob Axel Nielsen, at der for ham ikke er tvivl om, at »kræftpatienter ikke har godt af at vente på behandling og i værste fald kan dø af det«.

Dog finder ministeren ikke, at der er nogen »logisk konsekvens mellem den måde, ministeriet har tilrettelagt sit tilsyn på, og kræftpatienters overlevelseschance«. Statsrevisorerne kritiserede før jul, at ministeriet ikke tilstrækkeligt har kunnet opgøre, i hvilket omfang fristerne i reglerne om maksimale ventetider for kræftpatienter er blevet overholdt.

»Tværtimod føler jeg mig ... ganske overbevist om, at det sundhedspersonale, der dagligt gør en stor indsats i behandlingen af kræftpatienterne, gør, hvad der er muligt, uanset at der fra centralt hold ikke er ført et tilsyn på individniveau. Et tilsyn, som det i øvrigt ikke er praktisk muligt at føre uden anvendelse af meget store ressourcer, herunder knappe personaleressourcer«, skriver ministeren.

Overgået til anden »passende stilling«

> FAS

De igangværende strukturændringer af sygehusvæsenet i flere regioner afføder vedr. tjenestemændenes »tålegrænse« en række spørgsmål i relation til begrebet anden passende stilling.

I en række tilfælde sker afdelingssammenlægninger og deraf følgende nedlæggelser af ledende stillinger og reduktion af antallet af lægechefer, f.eks. ledende overlæger. Nedlægges en stilling, som har været besat med en varigt ansat tjenestemand, skal den pågældende tilbydes en anden passende stilling, og kan/vil arbejdsgiveren ikke dette, har pågældende krav på rådighedsløn.

På baggrund af den seneste domspraksis må vi desværre konstatere, at er der tale om generelle omstruktureringer, skal der meget til for at komme igennem med, at en stilling ikke er passende. Dommene viser, at den enkelte tjenestemand må tåle betydelige ændringer i stillingen - både i relation til forringelser i det ledelsesmæssige indhold og den hierarkiske placering, dog med bevarelse af den hidtidige løn.

Det er ikke muligt at komme med en generel tilkendegivelse af »tålegrænsen«, idet det vil bero på en konkret vurdering, ligesom spørgsmål om en evt. åremålsansættelse spiller ind. Det må derfor anbefales, at der i konkrete sager rettes henvendelse til foreningens sekretariat.

Læs hele Overlægeforeningens nyhedsbrev på www.laeger.dk

Vær med i Yngre Lægers konkurrence og vind præmier!

> Yngre Læger

Strejker yngre læger i 2008, eller kommer vi af med fireårsreglen i 2008? Deltag i konkurrencen og gæt på, hvad der sker i Yngre Læger i 2008. Du finder konkurrencen på www.laeger.dk og i Ugeskriftet fra sidste uge. Svarfrist er den 5. februar 2008, og de rigtige svar og vinderne bringer vi i Ugeskriftet i starten af 2009.

HPV-vaccine er omkostningseffektiv

> Storbritannien

HPV-vaccinen er omkostningseffektiv og skal være et tilbud til alle unge piger før end de begynder at dyrke sex. Det konkluderer The European Centre for Disease Prevention and Control i en rapport bestilt af EU-Kommissionen. Livmoderhalskræft der er forårsaget af den seksuelt overførte humant papillomvirus (HPV) er den næsthyppigste kræftform blandt kvinder og slår årligt 300.000 kvinder ihjel.