Ind- og udland

Privatsygehuse skal kun producere

Der kommer ikke krav om hverken uddannelse, forskning eller akutmodtagelser på de private sygehuse. Det fremgår af en ny rapport.

En CT koster 1.517 kr. på et offentligt sygehus. Men skal en patient vente mere end to måneder på det og ønsker at få skanningen foretaget på et privatsygehus, må det offentlige hoste op med 2.601 kr. til det private sygehus.

Det koster altså det offentlige 40 procent mere, at patienten bliver skannet i det private.

Netop taksterne for sygehusbehandling på private sygehuse har været i kærlig behandling i et udvalg nedsat af indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen i omkring halvåndet år. Nu ligger der en rapport, som anbefaler at fortsætte lidt endnu med det nuværende system, samtidig med at der bliver udviklet et nyt system, et privat-drg, der skal tage over på længere sigt.

Udvalget har blandt andet set på de forskellige vilkår, de offentlige og private sygehuse eksisterer under. Og har fundet, at de private sygehuse bliver overkompenseret med mellem 15 og 25 procent alene på grundlag af, at de ikke, i modsætning til de offentlige, har forpligtelser til at uddanne, forske og opretholde vagtberedskaber. Alligevel er de udgifter indarbejdet i den drg-takst, som der honoreres efter, også på privatsygehusene.

Lars Løkke Rasmussen erklærede for nylig, at han synes, at det er en god ide, hvis privatsygehuse tager del i uddannelses- og forskningsopgaverne. Men det forbliver ved den bløde udmelding. Der kommer ingen anbefalinger fra udvalget om, at det skal være et krav til private sygehuse at tage del i de opgaver - på trods af, at flere og flere behandlinger foregår i det private. Tværtimod synes rapporten at definere en rolle til privatsygehusene som rene produktionssygehuse, der blot skal tage sig af aktiviteter i forbindelse med behandlinger. Rapporten nævner det som en mulighed for de privathospitaler, der vil, at forsøge at indgå en aftale med deres region om at tage del i uddannelses- og forskningsopgaven. Sundhedsstyrelsen har netop nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge fordele og ulemper ved, at privathospitaler bliver inddraget i videreuddannelsen af læger.

Professor Jes Søgaard, direktør for DSI, Dansk Sundhedsinstitut, siger:

»Set ud fra et uddannelsesperspektiv virker det ulogisk, hvis privatsygehuse ikke uddanner. Når flere og flere planlagte behandlinger foregår i privatsektoren, skal lægeuddannelsen følge med, fordi læger lærer meget af de behandlinger. Det er her, kirurger lærer deres håndværk. På den anden side har mange den holdning, at private sygehuse skal medvirke til at øge behandlingskapaciteten. I den logik er det o.k.«

Udvalget foreslår, at der på sigt indføres en privat-drg, som er justeret for de opgaver, som privatsygehusene ikke har, samt deres anderledes økonomiske vilkår, eksempelvis momsforpligtelse.

Eller man kan fastsætte takster, der er baseret på privatsygehusenes reelle omkostninger. Det vil kræve, at de indberetter deres regnskaber, hvilket de ikke gør nu. Udvalget anbefaler en model, hvor der justeres på drg-taksterne, blandt andet fordi en model, der baserer sig på omkostningerne for de enkelte privatsygehuse, kan hæmme det økonomiske incitament.

Jes Søgaard advarer også mod de rent omkostningsbaserede takster:

»Amerikanske erfaringer viser, at det er administrativt enormt ressourcekrævende. Man gør det meget derovre, og det anslås, at billing, som de kalder det, tager 20 procent af deres tid.«

Vælger man til gengæld at bruge den drg-justerende model, er det helt afgørende også at indtænke en eventuel cream skimming, mener han:

»Det kan godt lade sig gøre at justere drg-taksten i forhold til de objektive forskelle i omkostninger. Det er ikke noget, en embedsmand kan gøre på en eftermiddag. Men det er muligt. Men hvis cream skimming forekommer, altså at privatsygehusene sorterer i patienter og kun tager de lette, skal det indtænkes i takstsystemet. Problemet er, at det vil kræve, at man hvert år går meget langt ned i detaljerne, når man skal fastlægge taksterne, og man kan ende med måske et par tusinde takster. I Frankrig har man det system, og hvert år ender det i enorme slagsmål mellem de offentlige og de private sygehuse.«

Der er i år kommet to undersøgelser af, om private sygehuse cream skimmer. Den ene er fra DSI. Den siger nej. Den anden er fra Sundhedsstyrelsen. Den siger ja.

Et topmøde mellem de to institutioner skal i løbet af den kommende tid forsøge at bringe klarhed over spørgsmålet, forlyder det.

»Det er en god dag for Vestjylland«

Et nyt storhospital skal erstatte hospitalerne i Herning og Holstebro. For-liget mellem regionspolitikerne om fremtidens akutte beredskab blev godt modtaget, men nu er en ny dyst i gang. For hvor skal det nye hospital ligge?

Et nyt, stort og topmoderne hospital mellem Herning og Holstebro samt en styrkelse af den præhospitale indsats i hele regionen. Det er de to grundpiller, det brede forlig mellem politikerne i Region Midtjylland bygger på. Aftalen samler 40 ud af 41 regionsmedlemmer, kun Enhedslisten står udenfor. Den indebærer fælles akutmodtagelse i Århus, Randers, Viborg, Horsens og Herning/Holstebro, mens akutklinikker og akutbiler er andre vigtige elementer i fremtidens akutberedskab.

Forliget blev indgået efter en lang proces med borgermøder, 175 høringssvar og til sidst mange timers intensive forhandlinger på et todagesseminar på Golf Hotel i Viborg. Klokken 00.30 natten til onsdag den 25. september lå forliget der så, og få timer efter blev det præsenteret på et pressemøde. Her var tilfredsheden hos politikerne til at tage og føle på efter en periode med stærke følelser i debatten. Ikke mindst i Holstebro havde der været en meget stærk folkelig protest mod udsigterne til, at hospitalet måske ville miste sin akutfunktion. Også i Viborg og Silkeborg havde der været bekymring, og den viste sig at være begrundet for Silkeborgs vedkommende. Det kom dog ikke som den store overraskelse.

Derimod kan Viborg ånde lettet op, for her overlever akutmodtagelsen. Faktisk var Regionshospitalet Viborgs fremtid i spil, fordi en del politikere ville have det med i planerne om det nye, vestjyske hospital. Det skulle sikre et endnu større hospital, der i stort omfang kunne tiltrække læger i et attraktivt fagligt niveau. Udspillet kunne dog ikke skabe flertal, og det nye hospital skal således kun erstatte hospitalerne i Herning og Holstebro. Det forhindrer dog ikke, at ambitionerne for hospitalet er meget store, og at det skal være regionens næststørste hospital, kun overgået af Århus Universitetshospital, Skejby.

De to hospitaler i Herning og Holstebro beholder den akutte modtagelse i overgangsperioden, mens det nye hospital bygges. Det ventes at tage omkring ti år. Foreløbig er der ingen streger slået på tegnebrættet; der skal forhandles finansiering med regeringen, og placeringen skal findes.

Beslutning senest juni 2008

»Det vil ske senest med udgangen af juni 2008. Vi vil selvfølgelig have konsulenter og den nødvendige ekspertise på, men det bliver en politisk beslutning, hvor hospitalet skal placeres«, siger regionsformand Bent Hansen.

En række lokalpolitikere har imidlerti d allerede åbnet debatten, og forligsteksten bliver studeret nøje. Den siger, at der skal etableres en samlet enhed mellem Herning og Holstebro. Men skal det være »midt« imellem eller nærmest en af byerne? Og i givet fald hvilken? Det kan meget let ende i et sognerådspolitisk slagsmål, men borgerne har allerede vundet i forhold til den frygtede løsning: en lukning af akutberedskabet i Holstebro. Det ville have betydet meget lang transporttid for borgere i yderområderne, så her er lettelsen stor.

Samarbejdet i den vestlige del af regionen i form af Hospitalsenheden Vest skal foreløbig fortsætte og udvikles som planlagt. Det betyder blandt andet, at Holstebro og Herning i overgangsfasen, indtil det nye hospital står færdigt, skal deles om de akut indlagte patienter. De skal visiteres til modtagelse alt efter, hvilke kompetencer der er på de pågældende hospitaler.

Center of excellence

I Silkeborg erstatter en døgnåben akutklinik den nuværende skadestue. Samtidig fortsætter modtagelsen af visiterede akutte medicinske patienter, og faktisk vurderer speciallægerne, at hospitalet fremover vil beholde 80-85 procent af den nuværende akutte modtagelse af medicinske patienter. Og kan man så ikke i virkeligheden sige, at Regionshospitalet Silkeborg har »akutmodtagelse light?«

»Nej, det begreb ville give et forkert signal om dårligere kvalitet, og det fortjener Silkeborg ikke. Det vigtige er, at vi får en ensartet kvalitet med sammenhængende patientforløb og effektiv udnyttelse af ressourcerne, og her giver vi ingen ,light` tilbud«, siger regionsformand Bent Hansen.

Silkeborg beholder fødeafdelingen og intensivafdelingen og rammes dermed ikke så hårdt, som det i første omgang så ud til. Tværtimod udnyttes den situation, at der på hospitalet er mange speciallæger og et højt fagligt niveau inden for en række spidskompetencer. Således skal Silkeborg fremover være center of excellence og dermed arbejde med, hvordan akutte medicinske indlæggelser i højere grad kan undgås gennem forebyggelse og ambulant behandling. Det indebærer forskning og udvikling, og det skaber både udfordringer og tryghed. Det sidste, fordi politikerne med denne beslutning klart siger, at fjernelse af akutmodtagelsen ikke er første skridt mod en nedlæggelse af Regionshospitalet Silkeborg. Tværtimod ønsker politikerne, at Silkeborg skal udvikle endnu en styrkeposition, nemlig behandling af sygdom i bevægeapparatet.

En flåde af akutbiler

»Når sygehuse med en akut funktion rykker længere væk fra en stor del af borgerne, er det afgørende, at vi kommer tættere på patienterne med præhospitale ordninger«, sagde Bent Hansen på pressemødet som begrundelse for beslutningerne i denne del af forliget.

Den præhospitale indsats i Region Midtjylland skal styrkes i form af en flåde af akutbiler med læger og sygeplejersker. Horsens, Randers, Århus, Viborg, Herning, Holstebro skal alle som hospitaler med akut modtagelse have tilknyttet lægebemandede akutbiler, og i byer som Lemvig, Ringkøbing, Tarm og Skive skal der køre akutbil med sygeplejerske, naturligvis suppleret med lægebemandet akutbil fra de fælles akutmodtagelser, hvis det er nødvendigt.

Silkeborg skal ligeledes have lægebemandet akutbil, dog i nattetimerne i en deleordning med hospitalet. Også i Grenå vil akutbilen være bemandet med læge i dag- og aftentimerne og ellers af sygeplejerske.

Den manglende side i Ugeskriftet

> Ugeskrift for Læger

På grund af problemer med produktionen af sidste nummer af Ugeskriftet manglede siderne 3259-60.

Det beklager vi. Til gengæld vil denne uges korte nyheder være udvidet med to sider, således at vi kan bringe noget af det stof, som måtte udgå i sidste nummer.

Redaktionen

Sygeliggjort af gentest

> København

Tre ministre og Det Etiske Råd skal tage stilling til, om det er rimeligt, at en gentest kan afskære en borger muligheden for at tegne forsikring eller oprette et banklån.

Baggrunden er ifølge JydskeVestkysten en konkret sag, hvor en landmand fik afslag på en livsforsikring, som var nødvendig for, at han kunne låne penge til en ny gård. Manden fik afslag, fordi han er blevet gentestet og går til kontrol for tyktarmskræft.

»Forsikringsselskaberne overfortolker fuldstændig oplysningerne om, at den pågældende går til kontrol for cancer. Det er jo en forebyggende kontrol, hvor man minimerer risikoen for, at han får sygdommen«, udtaler socialkonsulent i LandboNord, Susanne Sander, til avisen.

Ifølge professor og chef for Klinisk-genetisk Afdeling på Rigshospitalet, Flemming Skovby, kender han til »en del sager af den art«. Han råder derfor folk til at tegne en livsforsikring, inden de lader sig teste.

Folketingsmedlem Preben Rudiengaard (V) har bedt både sundheds-, erhvervs- og justitsministeren om at se på sagen.

Danske læger frådser med blod

> København

Med 450.000 blodtransfusioner om året er Danmark verdens største forbruger af blod pr. indbygger. Og det kan være et problem, for blodtransfusioner er ikke ufarlige, viser undersøgelser af, hvordan blodtransfusioner påvirker patienter: Blandt patienter med mave- og tarmkræft overlever de, som får blodtransfusioner under deres operation, således markant kortere, end dem som ikke får blod.

Lone Jensen, ledende overlæge på Århus Sygehus, der har været med til at lave ovenstående undersøgelse, vurderer over for DR, at blodtransfusioner også kan være skadelige for patienter med andre sygdomme: »Er det dårligt for én patientgruppe, må man skønne, at det nok også er det for en anden«, udtaler hun til DR.

Lederen af Rigshospitalets og Danmarks største blodbank, Morten Bakke Hansen, mener ikke, at lægerne i tilstrækkelig grad respekterer de grænser, som Sundhedsstyrelsen opstiller i sine vejledninger.

Ifølge overlæge Lars Stubbe Teglbjærg fra Svendborg Sygehus skyldes det store forbrug, at lægerne giver blod ud fra devisen jo mere blod desto bedre: Således er der en del, som overvurderer effekten af blodtransfusioner og derfor giver flere, end der er videnskabeligt belæg for, lyder hans forklaring.

Dødsfødsler nødvendiggør øget fokus på CTG-overvågning

> København

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at fødeafdelingernes instrukser for både læger og jordemødre bør indeholde en beskrivelse af indikationer for anvendelse af CTG-overvågning og beskrivelse af opfølgning på afvigelser på CTG-kurven.

Baggrunden er, at der i databasen for utilsigtede hændelser fra begyndelsen af 2004 til maj 2007 blev fundet seks utilsigtede hændelser i forbindelse med CTG-overvågning af fostret ved fødsler.

I tre hændelser var hovedproblemet, at CTG-overvågningskurven ikke blev korrekt tolket. Det blev overset, at der var tegn på, at fostret var påvirket af iltmangel.

I en rapport blev det beskrevet, at der sidst i forløbet af en fødsel opstod ændringer i CTG-kurven, som tydede på iltmangel hos fostret. Disse ændringer opfattede jordemoderen ikke tilstrækkelig hurtigt som afvigende og konfererede derfor ikke med en læge. Barnet døde efter nogle døgn som følge af svær iltmangel ved fødslen.

Anbiotikaforbrug mere end fordoblet

> København

Forbruget af antibiotika til patienter på sygehusene er steget med mere end 50 procent i de sidste ti år. I samme periode er forbruget uden for sygehusene hos praktiserende læger, speciallæger og på plejehjem steget med ca. 20 procent. Samlet set er forbruget størst hos de praktiserende læger. Samtidig er forekomsten af resistens hos de bakterier, som smitter mennesker, steget - blandt andet E. coli-bakterier. Det viser tal fra DANMAP-rapporten om antibiotika og resistens i Danma rk.

»De seneste ti år har vi hvert år set en mindre stigning i forbruget af antibiotika til mennesker. Det er ikke alarmerende, når man ser på det enkelte år, men set over en tiårs periode er det en bekymrende udvikling«, udtaler overlæge Niels Frimodt-Møller fra Statens Serum Institut. Årsagerne til det stigende forbrug kendes ikke, men et bud er, at lægerne giver højere doser, og at der er flere ældre patienter.

Dertil kommer, at sygehusene har et øget antal indlæggelser årligt, hvilket kan medvirke til et øget forbrug. Samtidig er liggetiden på sygehuset blevet kortere, så mange patienter får supplerende antibiotikabehandling udskrevet af egen læge efter sygehusopholdet.

Sammen med Lægemiddelstyrelsen arbejder Seruminstituttet på at forbedre registreringen af recepterne, så det bliver muligt at se, hvilke sygdomme de enkelte antibiotika bruges til.

Forskning til folket

> København

Sundhedsforskningen skal smitte af på de over 800.000 årlige patientbehandlinger på regionens hospitaler, i behandlingen hos de over 1.000 familielæger og i striben af psykiatri- og handicaptilbud. For at forskningen skal kunne mærkes, skal der ske et tæt samarbejde med kommunerne for at sikre de tværgående patientforløb. Det fremgår af region Hovedstadens forskningspolitik, som netop er vedtaget

Af de mere end 4.500 forskere i det danske sundhedsvæsen arbejder omkring 2.500 af dem i hovedstadsregionen: »Der, hvor vi kan og skal blive bedre, er, når forskningen skal krystallisere sig og ende med at gøre gavn hos patienterne. Derfor vil vi fokusere på at udvikle de nuværende miljøer og skabe nogle nye, der understøtter selve forskningen. Miljøer, som kan hjælpe med alle de formalia, der uomtvisteligt knytter sig til forskningsresultater, inden de kommer ud og gør gavn hos patienterne«, udtaler Helle Ulrichsen, regionsdirektør i Region Hovedstaden.

Region Hovedstaden budgetterer med at investere over 800 mio. kroner om året i sundhedsforskning, hvoraf cirka to tredjedele er eksterne midler fra offentlige samt private fonde og virksomheder.

Regioner gør sig kampklare til nedsat ventetid

> København

Garantiklinikker, friklinikker og operationer om aftenen eller i weekenden er nogle af de tiltag, som regionerne tyr til for at holde på patienterne.

Det er det forventede øgede pres, når behandlingsgarantien den 1. oktober bliver sat ned til en måned, der har fået regionerne til at accelerere opfindsomheden.

På Fakse Sygehus vil den første garantiklinik i Region Sjælland ifølge Altinget begynde sit arbejde i løbet af oktober. Karl Erik Knudsen, nyudnævnt chef for klinikken, forventer, at klinikken kommer til at behandle omkring 4.000 patienter årligt: »Vi håber at gøre et væsentligt indhug i den mængde patienter, som ellers ville være sendt til privathospitalerne«, udtaler han til Altinget.

I Region Midtjylland vil de to allerede eksisterende friklinikker i Brædstrup og Give i nærmeste fremtid blive udvidet som en direkte konsekvens af nedsættelsen af ventetiden. Derudover vil man øge kapaciteten på de enkelte afdelinger på regionens sygehuse. Region Midtjylland brugte sidste år 100 mio. kr. på at sende patienter til privathospitaler.

Regionerne peger på, at de ansatte er en af nøglerne til at låse sig ud af den stigende konkurrence med privathospitalerne. Og selv om lægerne gerne vil arbejde mere, advarer formand for Lægeforeningen, Jens Winther Jensen, mod hele tiden at bede folk om at løbe hurtigere: »Det danner en ond spiral, for det vil med tiden betyde dårligere arbejdsforhold, og så vil folk begynde at søge andre steder hen, eksempelvis til de private sygehuse. Og det er vel næppe meningen«, udtaler han.

Læs også fokus side 3358.

Lægers public service-forpligtelse i fare

> Odense

Flere læger har forladt Odense Universitetshospital til fordel for et job på et privathospital.

Niels Dieter Røck, administrerende overlæge på Ortopædkirurgisk Afdeling på Odense Universitetshospital, er bekymret over flugten til privathospitalerne: »I sidste ende kan det skade det, jeg kalder public service, som er at tage imod akutpatienter og behandle komplikationer«, udtaler den administrerende overlæge til Fyens Stiftstidende.