Skip to main content

Formandsopgør i Yngre Læger

YL's bestyrelse har opfordret formand Mette Worsøe til at gå. »Hun er for enerådig. Vi er sat uden for indflydelse«, siger kritikerne. Formanden nægter: »Repræsentantskabet har valgt mig, og det må blive repræsentantskabet, der skal afgøre sagen«.

»Et flertal i Yngre Lægers bestyrelse har udtrykt mistillid til formandens virke. Formanden ønsker ikke at gå af på denne baggrund, da hun er valgt af repræsentantskabet. Derfor indkalder Yngre Lægers bestyrelse nu til ekstraordinært repræsentantskabsmøde«.

Sådan lød den officielle meddelelse onsdag om bestyrelsens ultimatum til Mette Worsøe.

Ulmende oprør

Det har ulmet blandt en del medlemmer, siden Mette Worsøe i april under pres sagde ja til en plan fra sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, som skal afkorte den tid, det tager at blive speciallæge.

De fleste af planens punkter var faktisk helt i tråd med Yngre Lægers egen politik. Men ét punkt vakte skarpe protester, nemlig fireårsreglen om, at læger skal vælge speciale senest fire år efter påbegyndt turnus.

Som Mette Worsøe dengang påpegede over for bestyrelsen, havde ministeren lagt hårdt ud: Planen var ikke et forhandlingsoplæg men et udspil, som parterne, der også talte en lige så modvillig formand for Danske Regioner, Bent Hansen (S), kunne acceptere eller lade være. Havde hun forladt lokalet, havde hun samtidig afskåret Yngre Læger fra al indflydelse på, hvordan den skulle implementeres.

Med blandede følelser endte bestyrelsen med at bakke Mette Worsøe op. Bestyrelsen står også bag Yngre Lægers tilslutning til Lægeforeningens fælles høringssvar om speciallægeudspillet.

Bestyrelseskilder afviser, at den dramatiske udvikling har sammenhæng med røret om fireårsreglen.

»Baggrunden er en ophobet frustration over en formand, som tegner foreningen for enerådigt. Dele af bestyrelsen har følt sig uden indflydelse med en formand, som har holdt kortene tæt til kroppen«, siger bestyrelsesmedlem Peter Bernhard. Han føjer til, at »forsøg på at ændre det har været forgæves«.

»Det handler ikke om fireårsreglen«, understreger han. Den er vi jo endt med selv at bakke op, om end med en vis frustration. Fireårsreglen er ikke den direkte anledning. At det koger over på dette tidspunkt er tilfældigt«.

»En del har været utilfredse, mens andre har konkluderet, at man ikke kunne arbejde videre, når flertallet havde det på den måde. Derfor har vi været enige om at reagere ved at indkalde repræsentantskabet for at få en afklaring«.

Ingen - heller ikke Peter Bernhard - ved, hvad repræsentantskabet helt præcist skal stemme om. Men hvis repræsentantskabet forlanger det, er hele bestyrelsen indstillet på at stille deres mandater til rådighed, siger han.

Peter Bernhard understreger, lige som andre kilder, at den seneste udvikling ikke skyldes disrespekt for Mette Worsøes arbejdsindsats, og at hun har været »en dygtig politiker, arbejdsom og velfunderet« - men samarbejdsrelationerne blev for belastede.

»Overrasket og chokeret«

Mette Worsøe blev »meget overrasket og chokeret«, da hun fik meddelelsen om bestyrelsens mistillid.

»Det var fuldstændig uventet. Jeg har ikke hørt om nogen politiske uenigheder og må drage den konklusion, at det drejer sig om noget personligt«, siger hun.

Argumentet om samarbejdsvanskelighederne kommer også noget bag på hende: »Hvis man synes, at der er problemer i samarbejdet, ville det være naturligt at snakke med mig om det, fx på et bestyrelsesmøde. Men det er der ingen, der har efterlyst. Da jeg gik på sommerferie, spurgte jeg, om vi skulle arbejde videre med nogle ting og så mødes på bestyrelsesinternatet. Det var der tilslutning til, og jeg har lavet politisk arbejde henover sommerferien og forberedt dagsorden, da jeg blev ringet op med denne besked«.

Hvad sker der på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde?

»Da jeg blev bedt om at trække mig, sagde jeg, at det ville jeg ikke. Jeg er valgt af repræsentantskabet. Hvis man ikke vil være i bestyrelse med mig, og vil trække sig fra bestyrelsen, er det folks eget valg. Men hvis man vil have formanden til at trække sig, er det naturligt at høre repræsentantskabet. Så må man tage diskussionen og lade repræsentantskabet træffe beslutning om, hvad der så skal ske«.

Yngre Lægers bestyrelse indkalder til ekstraordinært repræsentantskabsmøde.

Mødet finder sted onsdag den 29. august på Kongebrogaarden i Middelfart kl. 18.00.

På mødet vil der være en redegørelse for situationen samt debat og stillingtagen. Derudover vil der blive afholdt eventuelle afledte valg.

Minister: Privathospitaler skal uddanne læger

Flere og flere offentlige patienter behandles på privathospitaler. Når behandlingsgarantien den 1. oktober sættes ned fra to til en måned, vil antallet stige yderligere.

Nu meddeler indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, at privathospitalerne skal tage en del af opgaven med at uddanne læger på sig.

»Der er ingen tvivl om, at det danske sundhedsvæsen har en stor uddannelsesopgave foran sig i de kommende år. Og jeg synes derfor, at det vil være godt, hvis privathospitalerne - i det omfang, det er muligt og hensigtsmæssigt - hjælper med at løfte opgaven. Privathospitalerne har også selv meldt ud, at de gerne vil deltage i uddannelsesopgaven. På samme måde ser jeg absolut positivt på, at privathospitalerne bidrager med forskningsaktiviteter,« siger ministeren til Ugeskrift for Læger.

I gang

Nis Alstrup, formand for Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark, oplyser, at de er ved at tage de første sonderinger.

»Vi vil gerne uddanne læger og har allerede taget kontakter til nogle selskaber om det. Meningen er, at det skal være meriterende. Vi holder møder om, hvilke dele af uddannelsen, der kan ligge hos os, og hvornår, men det er en langsommelig proces, og det skal tilpasses nøje.«

Regner I med, at det bliver en »byrde« eller arbejdskraft?

»Vi anser det ikke som en arbejdskraft. Vores koncept bliver et en-til en-forhold, hvor den uddannelsessøgende læge er sammen med en speciallæge. På privathospitaler forventer patienterne ikke at blive tilset af en uddannelsessøgende.«

Hvordan ser økonomien ud?

»Det ved vi ikke. Hvis der viser sig at være merudgifter, skal der følge økonomi med, formentlig fra re-gionerne.«

Uddannelse er allerede indregnet i drg-taksterne, men kun de offentlige hospitaler uddanner. Er det ikke kun rimeligt, at det offentlige og det private bliver stillet lige?

»Men vi har en række udgifter, som det offentlige ikke har, momsudgifter, husleje, afskrivninger med mere. Derfor er det kun rimeligt, at der følger penge med.«

Hvorfor vil I til at uddanne?

»Vi vil gerne vise, at vi har en eksistensberettigelse, og at vi er ansvarlige.«

Tror du, at der vil komme en lov om det?

»Vi regner ikke med det, men det er fint nok, hvis der kommer en lov, for vi er i gang.«

Han oplyser, at privathospitaler allerede til foråret vil begynde at uddanne sygeplejersker. Det tager lidt længere tid, før lægers videreuddannelse er på plads i privat regi.

Uddannelse hvor patienterne er

Yngre Læger synes, at det er fint, hvis privathospitaler er med til at uddanne læger. Formanden for Yngre Læger, Mette Worsøe, siger:

»Bliver flere behandlinger udlagt til det private, må uddannelse og forskning følge med. For Yngre Læger er det vigtigt, at lægers uddannelse foregår, hvor patienterne er. Og hvis der kommer færre elektive behandlinger på de offentlige sygehuse, er der næsten kun akutte patienter og patienter med livstruende sygdomme på de offentlige. En yngre læge under uddannelse skal arbejde med begge patientkategorier for at få en ordentlig uddannelse. Men vi vil holde øje med, at kvaliteten ikke drukner i kravene til produktion.«

Direktør for Dansk Sundhedsinstitut, DSI, Jes Søgaard, ser det som en logisk udvikling. Han siger:

»Når det handler om privatisering af sundhedsvæsenet, bliver debatten meget hurtig ideologisk. Min vurdering er, at dette er endnu et tegn på, at Løkke og regeringen ønsker, at privathospitaler skal have et større fæste i det danske samfund. Når det er sagt, ser jeg det som logisk og påkrævet, at privathospitalerne tager dele af uddannelsen på sig, hvis det er rigtigt forstået, at de skal have en større andel af de elektive behandlinger, sådan som det har været fremme i sommerens debat.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Danske Regioners formand, Bent Hansen.

Antal patienter behandlet på privatsygehuse i forbindelse med udvidet frit sygehusvalg:

1. juli 2002-31. december 2003: 25.349 personer

2004: 21.759 personer

2005: 31.425 personer

2006: 43.304 personer

Kilde: Danske Regioner/Landspatientregistret.

Stil op til Yngre Lægers repræsentantskab

> Yngre Læger

Vil du være med til at bestemme Yngre Lægers politik, så stil op til repræsentantskabsvalget. Fristen er den 5. september 2007. Log dig på www.laeger.dk og klik på valgikonet - så kan du læse mere om valget. Du kan fx se, hvem der indtil videre stiller op, og du finder også en elektronisk opstillingsblanket her.

Ja til NAT-screening

> København

Folketingets partier sagde forleden ja til den i den seneste tid omdiskuterede NAT-screening af donorblod.

»I 2004 var der enighed om, at vi ikke skulle indføre NAT-screeningen, men nu er der kommet ny teknologi på banen, som betyder en mindre smitterisiko for den enkelte patient. Jeg håber, at processen med at NAT-screene blod kan implementeres meget hurtigt i det danske sundhedsvæsen«, udtaler Venstres sundhedsordfører Birgitte Josefsen. NAT-screening er estimeret til at koste 42 millioner kroner.

Minister forsvarer plan

> København

Der er ikke belæg for at kritisere Sundhedsstyrelsens beredskab for pandemisk influenza, fastslår sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Den nyligt offentliggjorte evalueringsrapport fra Dansk Sundhedsinstitut (DSI) »Beredskab for pandemisk influenza« (tidligere omtalt i Kort Nyt) rettede på flere punkter en særdeles skarp kritik mod planen. En kritik, som folketingsmedlem Lene Hansen (S) opfatter så »sønderlemmende«, at hun har spurgt sundhedsministeren, om han på baggrund af rapporten vil sammenkalde forligspartierne bag beredskabet.

Men der finder han ingen grund til - bl.a. under henvisning til, at Sundhedsstyrelsen har påpeget en række fejl og mangler i publikationen.