Ind- og udland

Lægemidler årsag til over 100.000 ikkeregistrerede utilsigtede hændelser

Antallet af utilsigtede hændelser i forbindelse med medicinering, som i 2005 blev indrapporteret til Sundhedsstyrelsens patientsikkerhedsdatabase, var 3.666 - det højeste siden Lov om patientsikkerhed trådte i kraft i 2003. Men ifølge en endnu ikke udkommet rapport fra Pharmakon - Apotekernes Uddannelsescenter - kan det konstateres, at der er tale om en dråbe i havet: antallet af utilsigtede hændelser som følge af bivirkninger er langt højere. Pharmakon udgiver i slutningen af maj en evidensrapport, der kortlægger forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer og de utilsigtede hændelser, som disse kan give anledning til. Der er tale om en opdatering af en Pharmakon-rapport fra 2004 om samme emne, og det fremgår af tallene omregnet til danske forhold, at der hvert år indlægges mellem 68.000 og 158.000 personer på grund af medicinproblemer (6-14 procent af samtlige indlæggelser), og at 34.000-56.000 af indlæggelserne relaterer sig til bivirkninger ved medicinen.

Undersøgelserne viser også, at ved cirka tre procent af de medicinrelaterede indlæggelser dør patienterne, og at 60 procent (39.000-120.000) af alle lægemiddelrelaterede indlæggelser kunne være forebygget, hvis problemerne var blevet opdaget i tide.

Ingen magic bullet

Den hyppigste årsag til indlæggelse er bivirkninger ved medicin. Den næsthyppigste er, at patienterne ikke tager deres medicin, som de burde (2-30 procent). For skadestuehenvendelser er tallet endnu større: her har 17-58 procent af de medicinrelaterede henvendelser baggrund i manglende medicinefterlevelse.

Undersøgelserne peger på, at bestemte typer medicin oftere giver anledning til indlæggelser end andre. Det, man hyppigst ser, er hjerte-kar-medicin, diuretika, antikoagulerende midler, antibiotika, smertestillende medicin - herunder ikkesteroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID) samt medicin, der virker på centralnervesystemet (f.eks. medicin mod angst og depression).

Undersøgelserne peger entydigt på, at antallet af lægemidler og stigende alder øger risikoen for en medicinrelateret indlæggelse. Der er mindre sikker dokumentation for, at køn også er en risikofaktor.

Lov om patientsikkerhed fra 2003 forpligter indtil videre kun hospitalerne til at indrapportere utilsigtede hændelser, men ifølge Hanne Herborg (forskningschef i Pharmakon), der er medforfatter på rapporten, skal der sættes ind på alle niveauer i sundhedssektoren: »Systemtilgangen, som vi har til utilsigtede hændelser, er den rigtige vej at gå. Der er ingen magic bullet - alle aktører helt ud til sidst ansatte SOSU-assistent skal medvirke til at bringe disse tal ned«, udtaler Hanne Herborg.

Lægemiddelomsorg, hvor man f.eks. ved hjælp af PEM (den personlige elektroniske medicinprofil) gennemgår patienters og plejehjemsbeboeres medicin - såvel i praksis- som i apoteksregi - er noget, der virkelig batter, vurderer Hanne Herborg. Undersøgelser i almen praksis, som rapporten refererer, viser, at der blev fundet lægemiddelrelaterede problemer hos 44 procent af patienterne. Endnu værre står det til, når apotekerne undersøger sagen: her har medicingennemgange vist, at der er problemer med medicinen hos 75-100 procent af patienterne. I dansk sammenhæng er det påvist, at apotekerne intervenerer i 0,5 procent af alle nyordinerede recepter, hvilket svarer til 100.000-200.000 recepter årligt.

Alligevel er der store gevinster at hente ved yderligere tilbud om medicingennemgang og farmaceutisk rådgiving (ref.: Lægemiddelstyrelsens rapport »Bedre brug af medicin«, 2003). Af rapporten fremgår det endvidere på baggrund af litteraturgennemgangen, at 24,5 procent af dem, som fik fornyet deres recept, blev udsat for en utilsigtet hændelse.

En rapport udarbejdet af den britiske lægeforening og netop publiceret i BMJ, anslår, at en kvart million briter hvert år bliver indlagt på grund af forkert brug af medicin.

Rapporten omtaler bl.a. en undersøgelse fra 2004, hvor forskere ved universitetet i Liverpool ud af 18.820 registrerede sygehusindlæggelser over en periode på seks måneder fandt, at 1.225 af disse indlæggelser skyldtes bivirkninger af medicin. Acetylsalisylsyre, diuretika, warfarin og NSAID var oftest involveret.

Højesteretssejr til PLA
> PLA

Højesteret har den 16. maj 2006 afsagt dom i en meget principiel retssag. Sagen drejede sig om rækkevidden af deltidsloven, og arbejdsgiveren, en praktiserende læge fra Roskilde, blev frifundet.

Det var HK, der på vegne af en lægesekretær havde anlagt retssagen. Sekretæren var blevet varslet ned i tid fra 37 timer om ugen til 20 timer men valgte at betragte sig som opsagt. Selv om lægen, der var repræsenteret af Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening (PLA), kunne dokumentere, at sekretærens efterfølger rent faktisk kun arbejdede 20 timer om ugen, og lægen dermed sparede mere end 100.000 kr. på lønbudgettet, valgte to ud af tre dommere i Sø- og Handelsretten at dømme lægen og tilkende den fratrådte sekretær en godtgørelse efter deltidsloven svarende til tre måneders løn. PLA besluttede sammen med lægen at anke sagen til Højesteret, som nu - i modsætning til Sø- og Handelsretten - med sin afgørelse fasttømrer en arbejdsgivers ledelsesret, og Højesterets dom er klar: deltidsloven forhindrer ikke en arbejdsgivers ret til at afskedige en medarbejder ud fra et sagligt skøn over for behovet for arbejdskraft, og den pågældende sekretær har derfor ikke krav på godtgørelse efter deltidsloven.

Husker du uge 21, 1981?
> Yngre Læger

Var du en af dem, der var med i Yngre Læger i uge 21, 1981, har du måske lyst til at få historien repeteret. Det kan du få i Yngre Lægers bog »Mellem kald og kamp - Yngre Læger i 100 år«, som Yngre Læger udgav i 2004 anledning af sit 100-års-jubilæum.

Mange lidt ældre læger husker klart konflikten i uge 21, hvor lægerne nedlagde arbejdet i en hel uge. Lægearbejdsløshed blev med et snuptag til den senere lægemangel, og arbejdsugen normeret til 40 timer med krav om, at halvdelen skulle foregå i dagtiden for at sikre uddannelsen. Med dagens øjne kun rimelige elementer for at sikre patienterne en nogenlunde kvalitet i behandlingen. Det omgivende samfund var dog ikke enig, og samtlige aviser beskrev disse forkælede akademikere og deres overgreb på den arme befolkning etc. Mere end ti år måtte foreningen bruge på at genetablere et nogenlunde ordentligt samtaleklima med Amtsrådsforeningen. Hver gang Yngre Læger foreslog noget ved forhandlingsbordet, fik modparten hedeture og rystelser ved tanken om, at et nyt »1981« ville opstå. Det antages, at udgifterne til sundhedsvæsenet steg 400 mio. kr. om året ved omlægningen af yngre lægers arbejdstid til det samme som det øvrige samfund.

Send os en mail mærket »jubilæumsbog« med navn og adresse til: cbk.yl@dadl.dk, så sender vi dig et eksemplar af bogen, i det omfang lageret rækker. I anledning af 25-året for uge 21 er den gratis for de første 25, der henvender sig. Ellers koster bogen 75 kr.

På vej mod en bedre folkesundhed
> DADL

I dette nummer af Ugeskriftet er vedlagt den netop vedtagne forebyggelsespolitik for Lægeforeningen. Politikken blev vedtaget p å Lægemødet og skal ses som et blandt flere tiltag i forhold til Lægeforeningens indsats vedrørende sygdomsforebyggelse. Lægeforeningen vil fortsætte indsatsen og bl.a. sikre, at evidens og dokumentation er grundlaget for den fremtidige sygdomsforebyggelse. Vi håber, at indsparket om lægers fremtidige rolle i sygdomsforebyggelsen kan bidrage til at skabe et godt grundlag for en forbedret folkesundhed.

En kompetencebaseret turnus
> FAS/Yngre Læger

Vi er fra flere sider blevet spurgt om, hvad vores holdning til en ny 12-måneders turnusuddannelse er. Vi er positivt stemt over for en ny 12-måneders turnusordning, hvilket vi også har givet udtryk for i Lægeforeningens Uddannelsespolitiske Udvalg. I den kreds har vi mødt opbakning til vores holdning. I den forbindelse skal det siges, at der kan være forskellige nuancer i holdningerne til en ny turnusordning, men alle er enige om, at 12 måneder absolut er en mulighed.

I vores vurdering af en ny turnusordning lægger vi vægt på, at arbejdsgruppen nedsat af Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse med deres rapport illustrerer, at det absolut er muligt at opnå de minimumskompetencer på 12 måneder, der er beskrevet i rapporten.

En lang række af disse kompetencer kan med fordel opnås i almen praksis, ligesom det er essentielt, at alle læger stifter bekendtskab med den primære sundhedssektor.

Der er flere årsager til, at YL og FAS finder, at en 12-måneders turnusuddannelse er at foretrække frem for en fastholdelse af den turnusuddannelse, vi kender i dag.

For det første er vi af den opfattelse, at en 12-måneders turnusuddannelse i den foreslåede form vil sikre de nødvendige minimumskompetencer og skabe en afbalanceret overgang mellem universitetsstudiet til lægelivet på et sygehus.

Dernæst vil det bidrage til en afkortning af den lange danske speciallægeuddannelse. Både direkte ved at afkorte længden på forløbet, og ved at der frigives ressourcer, som kan anvendes andre steder i speciallægeuddannelsen, altså øge kapaciteten der, hvor der i dag er stort behov for flere speciallæger.

Sidst, men ikke mindst, mener vi, at presset på den eksisterende turnusuddannelse kan reduceres. Ventetiden på turnus øges langsomt, men sikkert, og for ikke at skabe yderligere flaskehalse i et trængt uddannelsessystem vil en ændring af turnus være absolut nødvendig.

Poul Jaszczak, FAS & Mette Worsøe, YL

Jesper Poulsen kom på væggen i Domus
> DADL

Tirsdag den 16. maj kom Lægeforeningens formand i 1999-2005, Jesper Poulsen, op at hænge på væggen i Svenskestuen i Domus Medica. Billedet er malet af Peter Rothmeier Ravn (th.). Han arbejder med nogle meget klare farver og portrætter, der er næsten fotografiske i deres udtryk. De, der i den kommende tid kommer igennem det bordeaux rum i Domus, kan forvisse sig om, at det er et maleri af meget høj kvalitet, og stilmæssigt bryder det meget med de tidligere formandsportrætter.