Skip to main content

Ind- og udland

Journalist Klaus Larsen, kll@dadl.dk og Journalist Anne Steenberger, as@dadl.dk

7. apr. 2009
8 min.

SF-borgmester vil afskaffe skolelæger

Københavns Børne- og Ungdomsforvaltning vil afskaffe kommunallægeordningen og begrunder det med dårlig økonomi. Samtidig deltager forvaltningen i et 40 millioner-kroners forebyggelsesprogram med navnet »Øget sundhed for børn«.

Københavns SF-ledede Børne- og Ungdomsforvaltning foreslår at nedlægge kommunallægeordningen og at lade sundhedsplejerskerne overtage ind- og udskolingsundersøgelserne. Ifølge indstillingen skal halvdelen af kommunallægerne afskediges, mens de tilbageblevne - som det hedder - »fortsat [skal] være ansat med den primære opgave at skabe trygge rammer for børn med særlige behov«. Samtidig skal samarbejdet med de praktiserende læger opprioriteres.

Børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) understreger, at forslaget ikke kommer fra ham men fra hans embedsværket: »Og de er jo selvstændigt indstillingsberettigede. Det er ikke noget, de skal spørge borgmesteren om først«, siger borgmesteren. Han lægger dog ikke skjul på, hvad han selv mener:

»Hvis alle børn skal have en undersøgelse, og vi ikke skal tabe 20 procent på gulvet, er dette måden at gøre det på«.

Borgmesteren har dog noteret, at alle ikke er enige: »Vi har også modtaget et væld af breve om, at det vil være ret katastrofalt for børnene. Derfor har vi sendt forslaget i høring. På den måde får vi et mere oplyst grundlag, og så kan vi tage stilling.«

Misbrug af lovændring

Forvaltningens argument for at nedlægge kommunallægeordningen er primært en dårlig økonomi. Men forslaget falder lidt paradoksalt sammen med, at Bo Asmus Kjeldgaard sammen med den konservative sundhedsborgmester Mogens Lønborg lancerer en forebyggende børnesundhedsplan til 40 millioner kroner.

I forvejen har Kjeldgaards forvaltning besluttet at udfase Skolepsykiatrisk Center, hvor speciallæger i børnepsykiatri ambulant udreder og behandler børn og unge med psykiske problemer. De 2,5 speciallægestillinger nedlægges i løbet af 2009.

Kommuner i landets yderområder har svært ved at rekruttere læger. For at hjælpe dem vedtog et folketingsflertal sidste år en lovændring, der gør det muligt at lade sundhedsplejersker varetage helbredsundersøgelserne af skolebørn. Kommunallægernes formand Vibeke Manniche advarede i Ugeskrift for Læger om, at nogle kommuner nu fik mulighed for at misbruge lovændringen til besparelser: »Københavns Kommune, der ikke har rekrutteringsproblemer, har allerede sat en mulig fyring af deres 6-7 kommunallæger på dagsordenen«.

I sin indstilling gør Børne- og Ungdomsforvaltningen ikke meget for at sløre hensigterne: »I Københavns Kommune er der ikke helt de samme rekrutteringsproblemer, men der er til gengæld problemer med at få budgettet til at række«, hedder det med en formulering, som næsten parafraserer Vibeke Manniche.

Overlæge i kommunallægeordningen, Bente Hansen, var ikke imponeret, da hun - tilfældigt - så forvaltningens forslag. Hun er overbevist om, at høringen vil bringe en del protester på banen.

Hvis man overlader undersøgelserne til sundhedsplejerskerne, får I vel flere ressourcer til de socialt udsatte børn?

»For mig er det basalt, at vi har et ordentligt lægeligt tilsyn med børn gennem hele opvæksten. Vi har seks forebyggende undersøgelser indtil skolealderen - og så skal der ikke være flere. Vi finder hele tiden sundhedsproblemer, og det er langtfra kun hos socialt udsatte børn. Børnene vokser, udvikler sig, fejludvikler sig og får sygdomme. Også efter, at de er blevet seks år. Der bør være et lægeligt tilbud hele vejen gennem skoleforløbet«.

Bente Hansen er for tiden optaget af udskolingsundersøgelser og må spørge sig selv, hvor meget sundhedsplejerskerne overhovedet kan nå:

»Nogle af børnene er ikke set af sundhedsplejerskerne siden 2004. En fornuftig løsning kunne være at frigøre sundhedsplejerskerne i 0. klasse, sådan som vi har gjort med 9. klasse. Det ville give dem luft til at tage sig af et klassetrin mere i mellemperioden, og være med til at skabe et mere fintmasket net under børnene«, siger Bente Hansen.

Høringsfristen er 18. maj.

Nye kvalitetskrav til privathospitaler
Behandlingsgarantien genindføres til sommer. Samtidig sættes taksterne for privat behandling ned, og fremover skal privathospitaler opfylde samme kvalitets- og dokumentationskrav som det offentlige.

Til sommer genindføres behandlingsgarantien. Det meddelte regeringen i sidste uge.

Lægeforeningen får dermed ikke sin anbefaling om en differentieret ventetidsgaranti opfyldt. Formand Jens Winther Jensen siger:

»Jeg er da glad på vegne af de patienter, der får glæde af behandlingsgarantien. Men beklageligvis er der mange patienter, for hvem det udvidede frie sygehusvalg kun er en ret og ikke en mulighed, fordi de fejler noget, der ikke findes behandlingsmuligheder for i det private. Vi så hellere garantier, der gælder for alle og sikrer de mest syge behandling først og derefter de mindre syge.«

Samtidig med, at regeringen slog fast, at behandlingsgarantien vender tilbage, indgik den en aftale med regionerne, der lægger op til øget samarbejde mellem det offentlige og det private, men som også præciserer, at der skal stilles krav til privathospitalerne. De skal leve op til de samme kvalitets- og dokumentationskrav som det offentlige. Det hilses velkommen i Lægeforeningen:

»Vi har et sundhedsvæsen med både private og offentlige aktører. Og det er helt fornuftigt at gå ind og regulere det, som disse krav er et udtryk for. Det sker nemlig ikke af sig selv. Det er ligesom praktiserende læger og speciallæger reguleret via Sygesikringen - med stor succes,« siger Jens Winther Jensen.

Lavere takster

Når patienterne fra 1. juli igen bliver sendt af sted til behandling på privathospitaler under behandlingsgarantien, bliver det til en lavere takst. Logikken er, at antallet af private klinikker siden indførelsen af det frie sygehusvalg i 2002 er steget, og mange privathospitaler har vokset sig store og har konsolideret sig. Derfor kan man nu høste stordriftsfordele; det kan man bl.a. se på de prisreduktioner på mellem 20 og 40 procent, som regionerne har fået på privat behandling i suspensionsperioden.

Hvor meget mindre, de offentlige hospitaler skal betale, er ikke på plads endnu. Ifølge aftalen bliver der en ordning på kort sigt, hvor regioner og privathospitaler skal lave midlertidige aftaler, der skal gælde fra 1. juli frem til nytår. Udgangspunktet skal være de lavere takster, som det er lykkedes regionerne at opnå under suspensionsperioden.

Når vi når frem til nytår, sætter et nyt takstsystem ind. Så skal afregningen forhandles ud fra nogle referencetakster, som bygger på, hvilke omkostninger de mest effektive offentlige sygehuse har. Ud fra de referencetakster skal prisen så forhandles, hedder det i aftalen.

Dermed kommer der ikke en egentlig privat drg-takst, som ellers har været på tale. Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, er godt tilfreds med det:

»En privat drg-takst duer ikke, fordi det er en fast pris, og det er ingen tjent med, blandt andet fordi der er forskelle på de private sygehuse. Med referencetaksterne som et udgangspunkt får vi mulighed for at forhandle m ed det enkelte privatsygehus, og det lægger op til konkurrence mellem de private sygehuse.«

Strategiske udbud

Aftalen betyder også, at regionerne fortsat skal sende behandlinger i udbud. Den bruger udtrykket »strategiske udbud«. Regionerne opfordres til at tænke de private sygehuse ind i sygehusplanlægningen og sætte behandlinger i udbud på forhånd. Hvis en region ved, at den har problemer med kapaciteten på et område, kan den lige så godt sende behandlingerne i udbud fra starten i stedet for at vente på, at det udvidede frie sygehusvalg træder i kraft.

De private sygehuse får en garanti for, at det offentlige vil lægge behandlinger hos dem. Ligesom under suspensionsperioden skal der til de årlige økonomiforhandlinger fastlægges et beløb, som det offentlige vil købe behandlinger for hos de private. Om det så er under behandlingsgarantien eller ved udbud.

Læs hele aftalen på www.som.dk

Læge får brystkræft anerkendt som arbejdsskade
> Århus

For første gang har en læge fået brystkræft anerkendt som arbejdsskade. Baggrunden er, at Arbejdsskadestyrelsen i november 2007 ændrede reglerne for at anmelde brystkræft efter mange års natarbejde som formodet erhvervssygdom.

Det er læge Else Rydahl, Århus, som gennem 22 år med mange nattevagter fik en brystkræft, der - som reglerne kræver - »overvejende sandsynligt« skyldes den arbejdsmæssige belastning.

»Jeg synes, det er noget, man også som læge bør vide - specielt som kvinde - når man planlægger sin karriere«, siger Else Rydahl.

»Standardrisiko for at få brystkræft er 11 pct., og med natarbejde er der 40 pct. øget risiko, så risikoen er 14-15 pct. Det bør man måske tage med i sin arbejdsmæssige planlægning, når man starter på medicinstudiet«.

Før ændringen i 2007 blev sagerne afvist administrativt, da der ikke fandtes dokumentation for sammenhængen mellem natarbejde og brystkræft. Ifølge Arbejdsskadestyrelsen er der nu dokumentation for, at mangeårigt natarbejde sandsynligvis øger risikoen for kræft. I dag opfordrer Arbejdsskadestyrelsen alle, der har fået konstateret brystkræft, og som har haft mangeårigt natarbejde, til at anmelde sagen som en arbejdsskade.

Lægeforeningens e-kurser - nu med nem adgang
> Lægeforeningen

Det er nu blevet meget nemmere at deltage i Lægeforeningens e-kurser.

Hvor man tidligere skulle huske sit log-in til Læger.dk og efterfølgende klikke sig igennem flere undersider for at nå frem til e-læringsportalen, er det nu gjort nemmere for brugeren.

De foreløbig ti e-kurser, som er indeholdt i e-læringsportalen, er nu frit tilgængelige. De kan gennemføres så ofte man vil, på alle tider af døgnet og i mindre bidder alt efter behov. I forvejen er Lægeforeningens e-kurser gratis for medlemmerne.

Klik ind på e-læringsportalen og se, om der skulle være et kursus, der matcher dine behov.

Lægeforeningen ændrer adresse
> Lægeforeningen

Onsdag den 22. april får Lægeforeningen ny adresse. Fremover hedder den Kristianiagade 12, 2100 København Ø, i stedet for som nu Trondhjemsgade 9. Adresseskiftet gælder hele Lægeforeningen, YL, FAS, PLO og Lægeforeningens forlag.

Lægeforeningen flytter dog ingen steder - men i stedet for at bruge »bagindgangen« i Trondhjemsgade mod Østerport, bliver den gamle hovedindgang fra ambassadekvarteret taget i brug igen. Her bliver der indrettet en ny reception i den gamle hall.

Årsagen til ændringen er, at FAS mangler plads og derfor overtager arealet ved den nuværende indgang. Fra 22. april skal al henvendelse ske i Kristianiagade, som også er den fremtidige postadresse.

Så meget stiger yngre lægers løn
> Yngre Læger

Yngre Lægers lønberegningsprogram kan nu vise lønnen pr. 1. april 2009. En reservelæge eller 1. reservelæge i en region får 850-1050 kr. mere i månedlig grundløn afhængig af anciennitet. Afdelingslægers grundløn stiger med ca. 1.550 kr.

Som noget nyt får alle ansatte i regionerne på nær afdelingslæger det såkaldte »centrale, decentrale tillæg« på ca. 125 kr. om måneden.

Ansatte i staten får lønnen reguleret med 1,98 pct. Afdelingslæger i staten får desuden afdelingslægetillægget forhøjet med 1.400 kr. om måneden.

Lønberegningsprogrammet findes på www.laeger.dk > Løn og overenskomster > Yngre Læger > Løn.

1. reservelæge-løn under hoveduddannelse i almen
>Yngre Læger

Fra 1. april får yngre læger, som er i gang med en hoveduddannelse i almen medicin, løn som 1. reservelæge efter tre år i hoveduddannelsesforløbet. Det betyder, at læger, der er på barsel i uddannelsesforløbet, ikke mere skal vente på at få 1. reservelæge-tillægget pga. barselsfravær.

Se din løn pr. 1. april 2009 i lønberegningsprogrammet på www.laeger.dk.