Ind- og udland

Midtjysk akutområde under amerikansk lup

Harvard-rapport anbefaler, at akutmedicin bliver et speciale i Danmark inden for de næste fem år.

Akutområdet betragtes i disse år som en noget skrantende patient, der trænger til en grundig omgang. Kuren er meget opmærksomhed, kraftige vitamintilskud i form af flere ressourcer og en samling af mindre skadestuer og modtageenheder i store fælles akutmodtagelser.

Sundhedsstyrelsen har lagt de faglige spor til kuren og regionerne er på vej med de fysiske rammer. Mens alle venter på det væsentlige - pengene fra regeringen - diskuteres bemanding og organisering på akutmodtagelserne.

I Region Midtjylland har man bedt folk fra Harvard medicinske fakultet - med akutmedicineren Philip D. Anderson i spidsen om at gennemgå regionens akutområde og give anbefalinger til den nye organisering. Resultatet foreligger nu i en rapport.

Fagligt set er den amerikanske rapport langt hen ad vejen enig i Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Men den tror ikke på en akutmodtagelse bemandet med flere forskellige specialer, sådan som Sundhedsstyrelsen i sin akutrapport anbefaler.

»En model med mange specialer på akutmodtagelsen er på sigt hverken gennemførlig eller forenelig med akuthjælp af høj kvalitet i en fælles akutmodtagelse,« hedder det i rapporten.

Anbefalingen er, at der skal uddannes akutmedicinere og akutsygeplejersker, som fælles akutmodtagelser primært bør bemandes med.

Amerikansk model duer ikke i Danmark

Det har Dansk Medicinsk Selskab netop gjort. Selskabet lægger i disse dage en beskrivelse af indholdet i det nye akutmedicinske fagområde frem.

Men den amerikanske rapport mener ikke, at et fagområde skal være endemålet. Det kan tværtimod være en overgangsordning, indtil der kan opbygges et egentligt speciale.

Rapportens forfattere peger på, at der er speciallægemangel, og derfor skal området etableres som speciale - for at gøre det attraktivt. Det vil give området akademisk og professionel legitimitet, lyder rapportens ræsonnement blandt andet.

Hans Kirkegaard, formand for arbejdsgruppen, der har beskrevet det nye akutte fagområde i Danmark, mener, at man skal passe på med at overføre en amerikansk model til Danmark:

»Jeg synes ikke, man bare ukritisk skal overføre en amerikansk model på Danmark. Der er nogle væsentlige forskelligheder i USA og Danmark. Væsentligst er, at USA ikke har samme udviklede og velfungerende primære sektor, som vi har. Det betyder, at de ikke har det filter til akutmodtagelsen, som vi har, og derfor er klientellet i de amerikanske akutmodtagelser anderledes. I USA har man heller ikke ambulancelæger, men paramedicinere, det har også indflydelse på klientellet,« siger han og tilføjer:

»I USA har man ikke prøvet vores fagområde-model, som giver os akutlæger med blandet specialebaggrund, men med fælles overbygning. Det kan være, den er bedre. Desuden vil det være imod Sundhedsstyrelsens anbefalinger, hvis man reducerer antallet af specialer i den fælles akutmodtagelse,« siger Hans Kirkegaard.

Det er ikke nødvendigvis sådan, mener Johannes Flensted-Jensen, der er formand for Region Midtjyllands sundhedsudvalg.

»Da Sundhedsstyrelsens rapport kom, eksisterede akutlægen slet ikke. Og jeg kan ikke se den store kontrast til Sundhedsstyrelsens anbefaling på området, for det, som den amerikanske rapport anbefaler, er tilstedeværelsen af nogle kompetencer. De kan lige såvel findes hos akutlægen,« siger han.

Johannes Flensted-Jensen er godt tilfreds med rapporten, der i øvrigt bakker op om Sundhedsstyrelsens anbefalinger:

»Det er et spændende koncept med en fælles akutmodtagelse, bemandet med akutmedicinere og speciallæger i en eller anden udstrækning. Det betyder, at patienter, der kommer til akutmodtagelse, kan få foretaget en bred vurdering med det samme. Det må også give noget ro på afdelingerne, at de patienter, de får, er kommet rette sted hen og nærmest udredt.«

Fagområde eller speciale?

»Speciale. Men det tager lang tid at bygge uddannelsen op og vi må starte med det, vi har, og lave et akut fagområde,« siger Johannes Flensted-Jensen.

Link til rapporten: www.rm.dk/sundhed

Et skridt nærmere et nye EU-regler for arbejdstid
> Bruxelles

EUs ministerråd er blevet enige om deres holdning til et nyt direktiv for arbejdstid, der fastholder princippet om max. 48 timers arbejde pr. uge - dog skal det kunne lade sig gøre at aftale et nyt loft på max. 60 timer. Og hvordan regner man så arbejdstiden ud for folk som f.eks. læger med tilkaldevagter, hvor de nok står til rådighed for arbejdsgiveren men måske ikke foretager sig noget jobmæssigt hele tiden? Ved at splitte vagttiden op i »ikke-aktiv« og »aktiv« tid, hvor kun den sidstnævnte slags tæller med i arbejdstiden, foreslår ministrene.

Det vurderes i Domus Medica, at et sådant direktiv kun vil få ringe indflydelse på arbejdsforholdene for danske læger.

Men det er slet ikke sikkert, at ministrenes ideer bliver til virkelighed. For Europa-Parlamentet, som har medbestemmelse i denne sag, har traditionelt stået på en mere arbejdstager-venlig position. Det endelige direktiv bliver derfor formentlig et kompromis mellem ministrene og parlamentarikerne.

Ny regional hjemmeside om kræft
> Aalborg

På www.kraeftcentrumaalborg.dk kan kræftpatienter og pårørende i Region Nordjylland finde informationer om behandlingsmetoder, de forskellige kræftbehandlende afdelinger på Aalborg Sygehus, patientforeninger samt erfaringer fra tidligere og nuværende kræftpatienter.

Det er også muligt for det sundhedsfaglige personale at finde opdaterede oplysninger om de enkelte specialers udrednings- og behandlingsforløb.

Hjemmesiden, der er tænkt som et supplement til www.cancer.dk., er udarbejdet af Aalborg Sygehus i tæt samarbejde med kræftpatienter og patientforeninger.

Sygehuse vil koste 62 mia.
> Danmark

Regionerne lægger i disse uger sidste hånd på de hospitalsplaner, der skal rykke sygehusvæsenet op i fremtidens Superliga. Og til det formål forslår de 25 milliarder kroner, som regeringen har afsat til formålet, så langt fra. Regionerne vil således bygge nye sygehuse og modernisere for 62 milliarder kroner, fremgår det af en opgørelse, som Ritzau har foretaget.

»Den forskel er et udtryk for, at regeringen har lovet guld og grønne skove, men ikke vil finansiere det fuldt ud. Så står vi endnu engang med skægget i postkassen, og vi kan ikke bare skaffe flere penge, for vi er fuldt ud statsfinansierede. Det ville klæde regeringen at sætte flere penge af, eller i det mindste fortælle os, hvordan vi skal skaffe de penge, der mangler«, siger Ulla Astman (S), formand for regionernes sundhedsudvalg og regionsrådsformand i Region Nordjylland til Ritzau.

Utvetydigt nej til bijob i normal arbejdstid
> København

Den seneste tids fokus på lægers bibeskæftigelse og ret til udføre private konsultationer på Frederiksberg Hospital, har nu fået hospitalets direktion til klart at melde ud, at disse private konsultationer ikke må finde sted indenfor normal arbejdstid.

Den klare udmeldin g kommer for ikke at skabe større tvivl og mulighed for forskellige fortolkninger af Tjenestemandsregulativet §15 og Funktionærloven §15, som er retningsgivende for retten til at have bibeskæftigelse sideløbende med andet arbejde. Samtidig er direktionen i gang med at vurdere, hvilke reguleringer der eventuelt skal ske fremover.

»Rent juridisk i forhold til aftalegrundlaget er der ikke sket noget ulovligt. Set med borgernes øjne kan det dog virke uforståeligt, at læger kan udføre privat arbejde mens de samtidig er på arbejde i offentligt regi. På baggrund af den kritik, der er rejst, må vi konkludere, at det vil være nødvendigt at bruge ledelsesretten til at regulere forholdet mellem lægers private og offentlige arbejde på arbejdspladsen«, udtaler hospitalsdirektør Stig Hvidtfeldt.

Social ulighed i forbrug af blodtrykssænkende medicin
> Danmark

Andelen med forhøjet blodtryk er omtrent lige stor i alle befolkningsgrupper, men der er stor forskel på hvor mange, som tager blodtrykssænkende medicin. Mens 86 procent af dem med forhøjet blodtryk i den almindelige befolkning tager blodtrykssænkende medicin, er det kun 78 procent blandt socialt dårligt stillede og kun 43 procent blandt socialt udsatte.

Blandt socialt udsatte har 16 procent forhøjet blodtryk, men kun 43 procent af dem får blodtrykssænkende medicin.

Det fremgår af de seneste tal fra Statens Institut for Folkesundhed.

Advarsel mod kirurgirejser
> Danmark

Hvert år rejser tusindvis af danskere til privathospitaler i Tyrkiet, Polen og Thailand for at få lavet fedtsugninger og ordnet tænder.

Men hvis noget går galt, kan de lave priser hurtigt blive overskygget af manglende klagemuligheder. Derfor advarer Sundhedsstyrelsen nu om de såkaldte kirurgirejser.

Man skal klage gennem det pågældende lands klagesystem: »Og vi kender jo ikke klagesystemet i for eksempel Tyrkiet eller Polen eller Thailand, så vi kan ikke hjælpe«, udtaler Anne Mette Dons, kontorchef i Sundhedsstyrelsen til Radioavisen. Siden 2004 har mere end 10.000 danskere rejst til udlandet som feriepatienter. Det oplyser Danmarks største udbyder af operationsrejser, Kirurgirejser, til Berlingske Tidende.

Hver femte mailer til lægen
> Danmark

En ny måling fra sundhed.dk viser, at hver femte dansker nu bruger de elektroniske genveje til lægen.

Dog halter kroniske patienter bagefter, når det gælder om at udnytte de hurtige digitale genveje til lægehjælp.

Udbredelsen af de forskellige elektroniske tilbud som e-mail-konsultation, elektronisk tidsbestilling og receptfornyelse er steget med fem procentpoint siden nytår.

Over 60 procent af lægehusene tilbyder i dag e-mail-konsultation.

Red. af journalist Dorte Jungersen, dortejungersen@hotmail.com