Skip to main content

Bornholm er ikke cowboyland

> København

»Hvis bare en kvinde føler, at hun ikke har fået valget mellem at få fjernet hele brystet, og en brystbevarende operation, har vi ikke gjort det godt nok. Og hvis der uberettiget er fjernet bryster, skal patienterne have erstatning«. Det fastslår den forgangne uges mest dadlede læge, ledende kirurg på Bornholm Centralsygehus, Otto Lawaetz.

Anledningen er Danmarks Radios kortlægning af, at 30-40 brystkræftpatienter i perioden 1998-2004 har fået fjernet hele deres bryst på Bornholm Centralsygehus frem for at få tilbudt en brystbevarende operation. Venstres Jørgen Winther har kaldt det, der er foregået på Bornholm, for »rystende«, mens den socialdemokratiske ordfører, Lone Møller, har brugt ordet »skrækkeligt«. Men ifølge Otto Lawaetz er angivelsen af, at 30-40 kvinder er blevet overbehandlet, udelukkende en statistisk vurdering, som ikke tager afsæt i de faktiske patientsager: »Der er ingen dokumentation for denne påstand. Vi befinder os ikke i en slags cowboyland, hvor der hersker retsløse tilstande. Der er ingen eksempler på, at man i de tilfælde, hvor en brystbevarende operation har været relevant, har undladt at informere kvinderne om denne valgmulighed - hvilket også fremgår af journalerne. Men det er klart, at i de tilfælde, hvor vi ikke har skønnet, at en brystbevarende operation har været en valgmulighed, har vi ikke oplyst om denne behandlingsform - at gøre det, ville være uforsvarligt«, siger Otto Lawaetz. Dog ville han have ønsket, at informationen til kvinderne var blevet dokumenteret tydeligere end tilfældet har været: »Kravene til information af kvinderne og til journalføringen er skærpet igennem årene, og vores information kan måske beskrives som suboptimal, men det ændrer ikke ved, at vi har udvist rettidig omhu, hvad angår informationen til kvinderne«.

Otto Lawaetz afviser, at Centralsygehuset har håndteret Sundhedsstyrelsens anbefalinger lemfældigt: »Med baggrund netop i Styrelsens anbefalinger, indstillede jeg i slutningen af 2003, at vi ophørte med at udføre brystkirurgi, idet vi indså, at vi ikke længere besad kompetencen«, understreger Otto Lawaetz.

Nuancer savnes

Formand for Dansk Kirurgisk Selskab, professor, overlæge, dr.med. Niels Qvist, savner nuancer i beskrivelserne af og reaktionerne på de operationer, som kirurgerne på Bornholm har foretaget. Han understreger, at der ikke er grund til dunke sidstnævnte i hovederne, og finder det værd at præcisere, at de bornholmske kvinder ikke er fejlopereret: »Kvinderne er ikke ringere stillet med hensyn til at blive helbredt. De kunne have undgået en mastektomi - nogle af kvinderne. Men det er forkert at sige, at samtlige 30-40 kvinder kunne have nøjedes med en brystbevarende operation - det er formentlig højst 6-7 patienter. Dertil kommer, at mange af de kvinder, der får foretaget en brystbevarende operation efterfølgende skal have stråler, hvilket bestemt heller ikke er uproblematisk. Kvinderne kan blive totalt vansirede og derpå vælge at få hele brystet fjernet«.

Når det er sagt, understreger Niels Qvist, at man som kirurg er nødt til at rette sig efter de gældende kliniske retningslinjer. Man kan godt undlade at følge dem - enhver læge kan vælge den behandlingsmetode, han vil - blot skal man huske at begrunde, hvorfor man vælger at afvige fra gældende retningslinjer og instrukser.

I 2000 anbefalede Sundhedsstyrelsen i den nationale kræftplan, at alle brystkræftoperationer blev fjernet fra de små sygehuse, men kirurgerne på flere små sygehuse - herunder Bornholms Centralsygehus - fortsatte med at operere kvinderne. På Bornholm frem til 2004, men ifølge Otto Lawaetz på faglig forsvarlig vis.

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har udtalt, at der med fem regioner er skabt grundlag for, at »sygehusvæsenet kan planlægges med afgørende vægt på kvalitet og rutine og mindre vægt på lokalpatriotisme og lokal kassetænkning«, og ministeren sætter sin lid til, at Sundhedsstyrelsens får styrket sine beføjelser: »Hvis regionerne ikke kender deres besøgelsestid ... og følger Sundhedsstyrelsens rådgivning, vil der fremover blive fulgt op på det på en helt anden måde end tidligere«.

Sundhedsordførere fra Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti har anmodet ministeren om en redegørelse, og inden for to måneder bliver der truffet afgørelse i de syv erstatningssager.

Overlæge på brystkirurgisk afdeling på Hørsholm Sygehus og sekretær i Dansk Mammakirurgisk Selskab, Hanne Galatius, vil ikke kommentere sagen fra Bornholm men siger, at man i selskabet overordnet er enig med Sundhedsstyrelsen i, at brystkræftkirurgi skal samles på specialafdelinger med et patientunderlag på minimum 150 patienter. Skal afdelingen certificeres som uddannelsessted, skal volumen være minimum 250 patienter.

Antal IVF-behandlinger steget med over 50 procent

> København

Stadigt flere danske kvinder får en IVF-behandling: Tallet er steget fra 6.012 i 1996 til 9.515 i 2004. Af det samlede antal påbegyndte behandlinger i 2004 resulterede 1.919 i en fødsel med mindst et levendefødt barn, hvilket svarer til ca. 20 pct. af det samlede antal behandlinger. Andelen af behandlinger, som resulterer i et levendefødt barn, har været stabil i hele perioden. Af de 1.919 fødsler var 1.514 enkeltfødsler, 393 tvillingefødsler og 12 trillingfødsler. Andelen af flerfoldsfødsler var i år 2000 ca. 25 pct. af det samlede antal fødsler og i 2004 ca. 21 pct.

Formålet med publikationen om IVF-behandlingerne - der er baseret på data fra IVF-registret, Fødselsregistret og Landspatientregistret - er at give et overordnet epidemiologisk billede af kunstig befrugtning i Danmark. Publikationen indeholder en række overordnede nøgletal, som beskriver både aktivitet og effekt - f.eks. antal behandlinger, antal ægoplægninger og antal fødsler i procent af antal behandlinger.

Fortsat mystik om fejlslagent fase 1-forsøg

> Storbritannien

Det præparat, der i et fase 1-forsøg af et potentielt nyt antinflammatorisk lægemiddel mod f.eks. leddegigt og leukæmi forleden var anledning til, at seks unge mænd lå i koma, forårsagede kortvarigt hævede lymfeknuder hos to aber i det forudgående dyreforsøg. Det bekræfter det tyske medicinalfirma, der står bag præparatet TGN1412, men firmaet fastholder, at de symptomer, der kunne konstateres hos to ud af 20 aber, var helt forskellige fra dem, som blev iagttaget hos forsøgspersonerne under forsøget på et hospital i London i forrige uge. Fire af de seks forsøgspersoner, der blev indlagt på intensivafdelingen på et hospital i London - umiddelbart efter at de andetsteds på hospitalet havde indledt deres medvirken i forsøget - fik multiorgansvigt. Ifølge øjenvidner kastede alle seks op, skreg af smerte og fik høj feber.

Det amerikanske firma Parexel, der står for at rekruttere forsøgspersoner til og forestå selve den kliniske afprøvning, fastholder ifølge BBC, at alle procedurer er fulgt korrekt.

Af en udtalelse fra Parexel fremgår det, at risikoen for midlertidigt hævede lymfeknuder var indeholdt i den information, som både de britiske myndigheder og forsøgspersonerne har modtaget.

Ved redaktionens slutning er tilstanden bedret betydeligt for fire af de seks forsøgspersoner, mens de resterende to fortsat er i en meget kritisk tilstand.

Ny formand for Dansk Psykiatrisk Selskab

> København

Overlæge, dr.med. Poul Videbech er netop blevet valgt til ny formand for Dansk Psykiatrisk Selskab. Poul Videbech er leder af Neuropsykiatrisk Enhed på Center for Psykiatrisk Grundforskning under Psykiatrisk Hospital i Århus. Han er bl.a. kendt for sin omfattende forskning i depression.

Overlægeforeningens overenskomstforhandlinger 2008

> Foreningen af Speciallæger

Overlægeforeningen har i lighed med tidligere overenskomstperioder nedsat et overenskomstforberedende udvalg mhp. at støtte bestyrelsens forberedelser op til de kommende centrale overenskomstforhandlinger.

Udvalget er rådgivende over for bestyrelsen, og den primære opgave er at fremkomme med forslag til krav til aftaleoverenskomstforhandlinger.

Det fremgår af kommissoriet, at udvalget forventes at analysere konkrete spørgsmål vedr. overlægers løn- og ansættelsesforhold og skal aflægge beretning i forbindelse med Overlægeforeningens repræsentantskabsmøder. Det betyder, at første gang overenskomstkravene drøftes er ved repræsentantskabsmødet, der i år afholdes senere end det plejer - nemlig den 30. september 2006.

På det ekstraordinære repræsentantskabsmøde i Overlægeforeningen den 6. februar 2006 blev udvalget nedsat med Mogens Hüttel som formand. Fra bestyrelsen deltager Jens Bjerre Winther og Lise Møller, og fra repræsentantskabet er følgende udpeget: Per Helligsø, Sønderjylland, Henning Kvist Jensen, Vestsjælland, Jens Frandsen, Århus, Poul Hansen, Nordjylland, Mark Krasnik, Københavns Amts Sygehusvæsen og endelig Hans Friis Andersen, Vejle Amt.

Det er planen, at der inden repræsentantskabsmødet til september afholdes mindst tre møder, og har du input/forslag til konkrete forhold, du finder væsentligt at analysere, hører vi gerne fra dig - enten ved kontakt til et af udvalgets medlemmer eller direkte til sekretariatet.

Som medlem af Overlægeforeningen har du også en anden mulighed for evt. at få dine synspunkter drøftet, nemlig ved at stille op til det aktuelle valg til repræsentantskabet - det kan nås endnu, idet kandidatforslag skal indsendes til FAS' sekretariat senest den 3. april 2006.

Patientjournalen er lægens vigtigste arbejdsredskab

> Sverige

I Sjukhusläkeren nr. 1/2006 skriver Marie Wedin bl.a., at »journalen skal ikke være et demokratisk instrument. Patientjournalen er lægens vigtigste arbejdsredskab, uanset at andre også professionelle også bruger den. Den kliniske situation kræver ofte hurtige beslutninger, og det er vigtigt på en simpel måde at kunne finde en sammenfattende, aktuel anamnese i journalen«. Journalen som arbejdsredskab er under pres, fordi den bevæger sig hen imod at være en almen notesbog, som alle kan skrive i. Marie Wedin advarer mod, at internationalt indarbejdede journaltermer og -begreber forsvinder. I Sverige pågår også en diskussion af, hvilken national it-strategi der skal følges, og hvorledes patientjournalen skal opbygges. Den er blevet tiltagende stor og uoverskuelig, hvor overflødig dokumentation og signering er de store tidsrøvere. Marie Wedin understreger desuden vigtigheden af, at håndteringen af patientjournalen både rummer patientsikkerhedsmæssige sider og respekten for patientens integritet.

Læs lederen på www.sjukhuslakaren.se/

Rettelse

I forrige udgave af Kort Nyt, fremgik det, at man kan downloade offline PDA-versionen af en stor bog (tidligere Lægemiddelkataloget®) og en lille kittelbog (tidligere Medicinfortegnelsen) via www.isolo.dk. Den korrekte adresse er imidlertid: www.isilo.com.