Ind- og udland

Indiske læger hilst velkommen med store forventninger og varm gløgg

Løn- og arbejdsforhold er endnu ikke forhandlet på plads, men Yngre Læger i Region Midtjylland er forsigtigt optimistiske.

Kl. 14.10 tirsdag den 4. december var et historisk øjeblik i Regionssalen i Regionshuset Viborg. Da rejste formand for Region Midtjylland, Bent Hansen, sig op og hilste 26 indiske speciallæger velkommen til Region Midtjylland og det danske sundhedsvæsen, og i dagens anledning havde regionsformanden placeret et lille indisk flag i reverset.

»Vi har brug for jeres viden, og det er flot og modigt, at I har turdet bryde op fra jeres samfund og bevæge jer mod nord til et meget fremmed land, endda på et tidspunkt, hvor vejret er koldt, og det er mørkt det meste af døgnet«, sagde Bent Hansen.

Han talte dansk, for de indiske speciallæger har i hjemlandet været igennem tre måneders intensiv danskundervisning og er kommet imponerende langt med det fremmede sprog.

De indiske læger er speciallæger i radiologi, patologi og anæstesiologi, og det er netop i disse specialer, at der er stor mangel på arbejdskraft. På det seneste har der blandt andet fra Det Etiske Råd været kritik af, at Danmark importerer lægelig arbejdskraft fra et land, der selv har brug for den. Det kom regionsformanden indirekte ind på i sin velkomst. Han håbede nemlig, at lægerne kan få en viden om det danske hospitalsvæsens opbygning og funktion, som de senere kan benytte i deres hjemland.

Til Ugeskrift for Læger sagde en af speciallægerne, Subhash Balhara, at det først og fremmest er muligheden for at få udfordringer, der fik ham til at søge arbejde i Danmark:

»Jeg skal være narkoselæge på Århus Universitetshospital, og jeg ser frem til at få danske kolleger og venner. Min kone underviser i biologi og har to gange været i Danmark, så jeg har hørt om landet. Og jeg er meget interesseret i europæisk kultur«, siger Subhash Balhara, der er 34 år, og hidtil har arbejdet inden for sit speciale i Delhi. Vi vil senere besøge ham på hans nye arbejdsplads og følge, hvordan det går.

Arbejdsforhold uafklaret

Yngre Læger i Region Midtjylland har fra starten krævet plads ved bordet, når der blev forhandlet om de indiske lægers løn og arbejdsforhold. Men det har ikke været helt let, og i skrivende stund er der fortsat ikke indgået nogen aftale:

»Vi havde et møde med regionen tilbage i august, og vi måtte konkludere, at det mest blev til en fremlæggelse af vore krav. Dem, der deltog i mødet, havde ikke kompetencer til at føre egentlige forhandlinger«, siger formand for Yngre Læger i Region Midtjylland, Mads Skipper.

»Regionen har gået og tygget på vore krav i flere måneder, og det har været lidt sejt at få gang i forhandlingerne. Det er dog lykkedes, men forhandlingerne er ikke afsluttet, og vi skal mødes igen i januar. Udgangspunktet for os er, at der skal være lige vilkår, og jeg tror da også, at det peger frem imod en nogenlunde tilfredsstillende aftale. For os er det vigtigt, at vi bruger dette til at se på udenlandske læger i det hele taget. Nu er der megen presse og interesse omkring netop de indiske læger, men der er jo andre udenlandske læger i Danmark. Lad os benytte anledningen til at se på deres forhold, så de kan forberedes lige så godt til at arbejde her i landet, som de indiske læger bliver det«.

Fra regionens side bliver det ofte sagt, at ankomsten af indiske læger er et pilotprojekt. Yngre Læger i Region Midtjylland vil gerne tage regionen på ordet, så det bliver et pilotprojekt, ikke blot for indiske læger, men også for andre udenlandske læger.

»De indiske speciallæger er velkomne, for vi mangler speciallæger. Derfor er det også vigtigt for os at bruge dette fremadrettet, og vi skal nok gøre vort til, at de indiske læger føler sig velkomne. Vi går ind til dette med åbent sind«, siger Mads Skipper.

Tidligere sundhedsdirektør i Århus Amt, Jørn Koch, er ansvarlig for rekrutteringen af de indiske læger, og han tror ikke, at der bliver problemer med at få forholdene helt på plads, før de indiske læger efter en introduktionsperiode skal i gang med arbejdet den 1. februar 2008:

»Nej, vi har bemærket, at Yngre Læger ikke mener, at vi har aftalt det hele, som vi burde. Derfor mødes vi nu i januar og får det på plads«, sagde han optimistisk, mens de indiske læger blev introduceret til et stykke Danmark: Gløgg og klejner.

Fri bevægelighed for Europas patienter

> Bruxelles

Borgerne i EU's 27 medlemslande vil om få år have ret til at blive behandlet i et hvilket som helst EU-land. I hvert fald, hvis et nyt forslag fra EU-Kommissionen bliver vedtaget. BMJ har haft adgang til at se et udkast til forslaget, der vil lovgive om patienters mobilitet, efter at De Europæiske Fællesskabers Domstol tidligere har truffet afgørelser om patientrettigheder, der slår til lyd for, at patienter i videst muligt omfang skal have adgang til sundhedstjenester overalt i Europa. Planen er, at f.eks. en dansk patient skal have ret til behandling svarende til den, han eller hun vil være berettiget til her i landet. Medlemslandene vil skulle fastsætte, hvad prisen for behandling indbefatter - om den f.eks. inkluderer udgifter til rejse, indkvartering og kost.

De enkelte medlemslande vil stadig have ret til at opretholde de betingelser for behandling, der er gældende i forhold til national lovgivning. Såsom at en borger skal gå til sin praktiserende læge, førend der kan henvises til speciallæge. Ifølge det foreliggende udkast vil patienter heller ikke kunne tage til et andet EU-land og der få medicin og behandling, som ikke tilbydes i deres hjemland.

Ifølge BMJ hilses forslaget overvejende velkomment. Således forventes det at kunne forbedre standarden af sundhedstilbud overalt i Europa.

Spionage blandt østtyske læger blotlagt

> Tyskland

Cirka fem procent af lægerne i det tidligere Østtyskland spionerede som uofficielle medlemmer af Stasi (den østtyske efterretningstjeneste) mod deres egne kolleger og patienter.

Det fremgår af en rapport fra det i Dresden beliggende Hannah Arendt Institut for Forskning i Totalitarisme. Af rapporten - der er støttet af den tyske lægeforening og det tyske lægetidsskrift, Deutsches Ärzteblatt - fremgår det, at der var relativt flere uofficielle medlemmer af Stasi blandt læger end i den østtyske befolkning som helhed.

»Læger var en hovedmålgruppe for Stasi, fordi de blev opfattet som tilhørende en reaktionær klasse, og fordi de skønnedes specielt interesserede i at flygte til Vesttyskland«, udtalte rapportens forfatter på en pressekonference forleden. Psykiatere og idrætsmedicinere var dem, der hyppigst optrådte som uofficielle meddelere, og en tredjedel af disse bestred ledende poster der, hvor de arbejdede.

Lægerne havde flere motiver for at tjene Stasi: Nogle var bange for, at deres karriere ville lide skade, såfremt de afslog at være meddeler. Andre deltog på grund af de økonomiske fordele, det indebar.

Den tyske lægeforenings formand, Jörg-Dietrich Hoppe, udtaler til BMJ, at den uofficielle udspionering var »fuldstændig uetisk«.

Astman afløser Hav

> Aalborg

Socialdemokraten Ulla Astman Nielsen blev forleden på et ekstraor dinært regionsrådsmøde valgt som ny regionsrådsformand efter Orla Hav, som blev valgt til Folketinget med et af de største personlige stemmetal. At det bliver Ulla Astman Nielsen, 37 år, der skal efterfølge Orla Hav, blev aftalt allerede i forbindelse med den politiske konstituering efter regionsrådsvalget i 2005.

S klandrer V for at føre symbolpolitik

> København

Rigsrevisionens utvetydige kritik af Sundhedsstyrelsens og Sundhedsministeriets håndtering af Cancerregistret, har fået SF's sundhedsordfører, Kamal Qureshi, til at kalde den nye sundhedsminister, Jakob Axel Nielsen (K), i samråd for at få en forklaring på den dårlige registrering. Til Nyhedsavisen udtaler han, at ministeriet ikke har passet sin tilsynspligt, og at »det sejler på kræftområdet«.

Også Socialdemokraternes sundhedsordfører, JensPeter Vernersen, er ubønhørlig i sin kritik: »Det er rent ud sagt skandaløst, at regeringens svigt har været så totalt. Regeringen har ganske enkelt kun fokuseret på symbolpolitik. Det har handlet om at se aktive ud, men kritikken fra Statsrevisorerne bekræfter desværre vores værste antagelser - nemlig at regeringen har svigtet totalt«.

Cancerregistret, der blev oprettet af Kræftens Bekæmpelse helt tilbage i 1942, blev i 1997 overtaget af staten, der overlod driften af det til Sundhedsstyrelsen. Med Kræftens Bekæmpelses ord har Cancerregistret siden »sejlet«. I sin beretning til Statsrevisorerne skriver revisionen, at Styrelsen mangler »at bearbejde ca. 150.000 blanketter med canceranmeldelser«.

Profil af den utilfredsepatient

> Århus

Den utilfredse patient er en kvinde under 40 år, der har været indlagt på et hospital i hendes eget område, og så har hun sandsynligvis selv aktivt søgt information om sin sygdom.

Beskrivelsen af den utilfredse midtjyske patient er en af tre patientprofiler, som bliver beskrevet i et nyt hæfte fra Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland.

Publikationen bygger på tal fra Region Midtjyllands egen patienttilfredshedsundersøgelse 2005-2006.

Regionens patienttilfredshedsundersøgelse gør det muligt at give et detaljeret billede af patienternes vurdering helt ned på afdelingsniveau. Den enkelte afdeling kan direkte måle, om de indsatser, der er sat i værk for eksempelvis at forbedre informationen af patienterne, virker.

Hæftet fra Center for Kvalitetsudvikling er den første af en række udgivelser, der i løbet af det næste halve år vil kaste hver sin vinkel over resultaterne fra patienttilfredshedsundersøgelsen i 1999-2006

Rettelse

> Ugeskrift for Læger

I artiklen »Yderligere besvarelser på ,vagtberedskaber` og skadestuer kan blive meget kostbare« i Ugeskr Læger 2007;169:4283 af Henrik Halvor Springborg har vi angivet et forkert arbejdssted. Henrik Halvor Springborg arbejder ikke på Gynækologisk-obst. Enhed, Nordsjællands Hospital Hillerød, men på Gynækologisk Center, Arresødal Privathospital.

Redaktionen