Ind- og udland

Fælles selvjustits mellem læger, apoteker og lægemiddelindustri

Hvis de kompetente forsamlinger er enige, får læger, apoteker og industrien fra den 1. januar 2008 et fælles etisk nævn, Nævnet for Selvjustits på Lægemiddelområdet, der skal behandle sager om brud på de indgåede samarbejdsaftaler. Efter månedlange forhandlinger er parterne nået til enighed om en politisk aftale om nævnet.

Samtidig er der enighed om en ny fælles selvjustitsaftale for de tre parter, der afløser de nuværende to aftaler. Den dækker vilkårene for lægers og apotekers samarbejde med lægemiddelindustrien om sponsorering af faglig efteruddannelse, reklamering over for læger og apoteker og apotekernes reklamering og anden aktivitet over for offentligheden. Den træder i kraft den 1. maj.

Den nye aftale tager højde for de seneste ændringer i lægemiddel- og apotekerloven, som Folketinget vedtog i december, så selvjustitsen er i overensstemmelse med de regler, som samfundet har sat. Nævnet skal føre tilsyn med, at reglerne for samarbejde bliver overholdt. Parterne er: Lægemiddelin-dustriforeningen, Industriforeningen for Generiske Lægemidler, Parallelimportørforeningen, Danmarks Apotekerforening og Lægeforeningen. De respektive kompetente forsamlinger skal i løbet af foråret tage stilling til aftalen

Uafhængigt nævn med fem medlemmer

Nævnet for Selvjustits på Lægemiddelområdet, NSL, skal i sagens natur være uafhængigt og have egen adresse. Det finansieres af parterne efter en intern fordelingsnøgle, der betyder, at Lægeforeningen skal betale en fjerdedel af nettoudgiften. Det vil sige nævnets driftsudgifter fratrukket indtægter, der typisk vil være bøder.

Nævnet skal have fem medlemmer med følgende sammensætning: En formand, der skal være en uafhængig jurist, en læge, der ikke må have tilknytning til lægemiddelbranchen, en apoteker, der heller ikke må have tilknytning til industrien og ikke må drive apoteksvirksomhed, en person med klinisk farmakologisk viden og endelig en person med særligt kendskab til gældende regler om reklame og lægemidler. Der skal desuden være et forretningsudvalg med otte personer udpeget af parterne.

Det fælles nævn skal have følgende arbejdsområder:

• Påse, at det faglige samarbejde mellem lægemiddelindustri, læger og apoteker samt evt. andre sundhedspersoner omfattet af aftalen sker i overensstemmelse med de bestemmelser, der er indeholdt i »selvjustitsaftalen«.

• Påse, at samarbejdet mellem apoteker og medicinalindustri vedrørende faglige arrangementer målrettet borgerne samt reklamemateriale over for offentligheden på eller via apotek sker i overensstemmelse med de bestemmelser, der er indeholdt i »selvjustitsaftalen«.

• Behandle klager og forespørgsler fra sundhedspersoner samt offentlige myndigheder, udbydere af lægemidler, der er underlagt nævnets kompetence samt andre, der måtte have en særlig og anerkendelsesværdig interesse i en given sag.

Nævnet skal på eget initiativ kunne tage sager op til behandling, og nævnet skal mod betaling kunne foretage en forhåndsvurdering af planlagte aktiviteter, kurser, sponsorater, reklamekampagner etc.

Efter aftalen får alle virksomheder pligt til at anmelde arrangementer og sponsorater til NSL. Tilsvarende har læger og apotekere efter den nye selvjustitsaftale pligt til at orientere det nye nævn om ansøgninger til virksomheder om økonomisk støtte.

Nævnets mulighed for sanktion

De sanktioner, som nævnet har mulighed for at anvende er: påtale/kritik, bøder, offentliggørelse med navns nævnelse og krav om berigtigelse. Det sidstnævnte vedrører naturligvis primært påstande eller andre udsagn i forbindelse med reklamer og anden markedsføring. Mht. offentliggørelse skal det ske på nævnets hjemmeside. Lovligheden bliver dog for øjeblikket undersøgt hos myndighederne.

Der er aftalt et bødeloft på kr. 5.000 kr. for enkeltpersoner, og det skal være for ganske graverende forhold. Nævnets afgørelser er endelige og kan ikke ankes. Nævnet skal dog kigge på en sag igen, hvis den indklagede beder om det. Der er enighed om at bruge inkasso, hvis en bøde ikke betales. Der er også enighed om at evaluere nævnets virksomhed efter et år.

Oprykket som bagvagt - hvad skal du have i løn?

> Yngre Læger

Som reservelæge kan du komme ud for at blive rykket op som bagvagt fx på grund af ferie eller sygdom. Mange medlemmer har i den forbindelse spurgt, om oprykning automatisk giver krav på 1. reservelægeløn. Svaret er både ja og nej.

Det er vigtigt at skelne imellem, om man rykker op i en ledig 1. reservelægestilling, eller om man »blot« får nogle nye funktioner men stadig er ansat som reservelæge. For at få ret til 1. reservelægeløn kræver det 1) at man rykker op i en ledig 1. reservelægestilling, og 2) at man rykker op i min. 15 dage (22 dage ved oprykning pga. ferie).

Er der tale om et vagtlag, der er normeret med både 1. reservelæger og reservelæger, og man rykker op i en vakant reservelægestilling, er man således ikke automatisk berettiget til 1. reservelægeløn, men det er muligt at lave forskellige lokale aftaler om funktionstillæg. Man kan fx aftale, at man får tillæg uanset hvilken stilling, man rykker op i og/eller at man får tillæg fra dag 1 - uden karensperiode på 15/22 dage.

Er der ikke indgået en lokalaftale, gælder reglerne i KTO-aftalen »Aftale om midlertidig tjeneste i højere stilling«.

Du kan finde aftalen og læse mere om at være oprykket på Læger.dk > Løn og overenskomster > Yngre Læger > Find et svar om OK > Oprykket til bagvagt.

Kun få procent af utilsigtede hændelser er meget alvorlige

> København

Kun tre procent af de indrapporterede utilsigtede hændelser, som Sundhedsstyrelsen modtog i 2006, var meget alvorlige. Femogtredive procent af rapporterne omhandlede hændelser i forbindelse med medicinering, 18 procent af rapporterne omhandlede fald og ti procent drejede sig om forveksling eller fejlkommunikation.

Det fremgår af årsrapporten fra Dansk Patient-Sikkerheds-Database.

Størstedelen af hændelserne (59,2 procent) er rapporteret fra sygeplejersker og andet sundhedspersonale, mens lægerne »kun« har rapporteret 24,6 procent af hændelserne. Interessant er det, at 87,4 procent af hændelserne er rapporteret ikkeanonymt, hvilket ifølge rapporten tolkes som, at sundhedspersoner er bevidste om, at indrapporteringerne er et ikkesanktionerende system.

Sundhedsstyrelsen modtog i løbet af 2006 i alt 12.370 rapporter om utilsigtede hændelser fra regionerne. Der er således sket en betydelig stigning i antallet af indrapporteringer, siden rapporteringssystemet blev indført i 2004, hvor styrelsen det første år kun modtog omkring 5.000 rapporter.

Det stigende antal indrapporteringer betyder ikke, at der sker flere utilsigtede hændelser på sygehusene, men at flere sundhedspersoner rapporterer utilsigtede hændelser.

Læs hele årsrapporten på: www.sst.dk/publ/Publ2007/EFT/DPSD_aarsrapport/DSPDaarsrap2006.pdf

Vi har det bedre - men ikke helt godt

> København

Den livskvalitet, der er relateret til helbredet og de t fysiske funktionsniveau, er markant forbedret blandt ældre men er forværret blandt unge.

Andelen af rygere er faldende, andelen, der er fysisk aktive, er stigende, og vi spiser sundere.

Der er sket en markant bedre forebyggelse - især brugen af forebyggende helbredssamtaler, måling af kolesterol og måling af blodtryk.

Færre danskere er uønsket alene og flere kan forvente hjælp fra andre i tilfælde af sygdom.

Men: Der er samtidig sket en markant stigning i andelen af svært overvægtige.

Ovenstående fremgår af Statens Institut for Folkesundheds netop offentliggjorte rapport »Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 & udviklingen siden 1987« (SUSY-undersøgelserne). De tidligere undersøgelser er gennemført i 1987, 1994 og 2000.

S-vrede over embedsmandsværk

> Sorø

Det er »skandaløst«, at embedsmænd i Region Sjælland udsender tre »provokerende forslag til, hvordan sygehusene skal indrettes i fremtiden, som ingen politikere vil kendes ved«.

Det mener Socialdemokraternes politiske ordfører i regionsrådet, Tommy Kamp ifølge DR. Han gætter på, at Venstres topledelse i regionen har givet embedsmændene lov til at lave forslagene, der bl.a. lukker de store sygehuse i Roskilde og Næstved: »Man skal være nærmest politisk tonedøv, hvis man ikke kan se, at det forslag ikke har nogen gang på jord. Jeg kan kun opfatte det som en prøveballon fra regionsformanden Kristian Ebbensgaard (V)«, siger Tommy Kamp.

Venstres politiske ordfører Kirsten Devantier afviser dog, at embedsmændene har lavet bestilt arbejde. Forslaget var nyt for hende, da det blev præsenteret i regionsrådet. Hun »går ud fra«, at embedsmændene har ladet sig inspirere af Sundhedsstyrelsen.

Den radikale ordfører Ingelise Hansen siger, at det nu er op til regionsrådet at tage de bedste tanker fra embedsmændenes oplæg og få lavet et bredt politisk forlig om sygehusene.

Epj-direktør udnævnt

> København

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen har tiltrådt en indstilling fra den nationale EPJ-bestyrelse og udnævnt Otto Larsen som ny direktør for den Nationale EPJ-organisation og de statslige opgaver i Sundhedsstyrelsen vedrørende sundhedsstatistik, sundhedsinformatik og sundhedsøkonomi.

Otto Larsen - der senest har været administrerende direktør for Amtsrådsforeningen fra 1986 til 2006 - tiltræder officielt den 15. april 2007 samtidig med den nye administrerende direktør for Sundhedsstyrelsen, Jesper Fisker.

Den nye direktør bliver daglig leder af organisationen, som fysisk er placeret to steder - i Sundhedsstyrelsen og i Danske Regioner. Derudover vil han indgå i Sundhedsstyrelsens direktion med reference til den administrerende direktør og med ansvar for de statslige opgaver i Sundhedsstyrelsen vedrørende sundhedsstatistik (FLPR), sundhedsinformatik (EPJ), sundhedsøkonomi (DRG) og it.

Bivirkninger blotlægges

> København

Som det første land i Europa, giver Danmark nu patienter ret til at se, hvordan medicinalfirmaerne selv vurderer bivirkningerne ved hvert enkelt lægemiddel. Et tiltag, som medicinalindustrien har vægret sig er imod, men som bl.a. hilses velkommen af overlæge Peter Gøtzsche, direktør for Det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet: »Det er helt afgørende, at der er åbenhed om den dokumentation, der foreligger, især når det er industrien selv, der har tilvejebragt dokumentationen«, udtaler han til dagbladet Information.

Det er en aktindsigt fra Information, der har fungeret som prøvesag for Lægemiddelstyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Afgørelsen, som har været mere end fire år undervejs, modtages med stor tilfredshed fra patientforeninger og Forbrugerrådet.

Når medicinalfirmaernes egne rapporter nu offentliggøres, er alle personfølsomme data om f.eks. land, køn og alder slettet, og det samme gælder for en række oplysninger, som efter en konkret vurdering af Lægemiddelstyrelsen anses for at være producentens forretningshemmeligheder.

Rettelse

I artiklen »Når forskningen holder barsel« i forrige nummer fremgik det, at formanden for Rådet for Region Hovedstadens unge forskere, Charlotte Thim Hansen, har kendskab til en sag fra Bispebjerg Hospital, hvor en ph.d.-studerende blev truet med fyring, fordi hun var gravid. Dette er ikke rigtigt, og journalisten beklager fejlen.