Ind- og udland

Nu kommer stjernerne

Fra oktober bliver de danske sygehuse bedømt efter hele to stjernesystemer.

Det ene system giver fra en til fem stjerner til hele sygehuset for generelle standarder, fx hygiejnen.

Det andet system tildeler ligeledes en til fem stjerner, men her går det direkte på den enkelte afdeling, fx behandlingen på en hjerteafdeling.

Oplysningerne om stjernerne og, ikke mindst, baggrunden for stjernerne lægges ud på en ny hjemmeside, www.sundhedskvalitet.dk

Embedsmænd i Indenrigs- og Sundhedsministeriet og i Sundhedsstyrelsen arbejder stadig i høj grad på at finde form og indhold til systemet, for det er blandt andet vanskeligt for ikke at sige umuligt at inkludere alle sygdomsgrupper og kvalitetsdata, men ind til videre bliver sygehusene i hvert fald bedømt på følgende parametre: infektioner, genindlæggelser, hygiejne, patienttilfredshed og ventelister.

Sygehusområdet bliver det første indsatsområde for offentliggørelse af kvalitetsdata, siden er det tanken, at resten af sundhedsvæsenet skal inddrages.

Sundhedsstyrelsen kommer til at varetage driften af systemet. Endnu er det ikke fastlagt, hvordan og hvornår stjernesystemet løbende skal revurderes.

Den ny hjemmeside bliver i høj grad en sammenstykning og popularisering af allerede eksisterende og offentlige data, som i dag er spredt på forskellige databaser.

De registre, som embedsmænd er ved at trække informationer ud fra, er blandt andet Hjerteregistret, Det Nationale Indikator Projekt, Enheden for Brugerundersøgelser og Landspatientregistret.

Oplysninger fra de forskellige registre vil på den kommende hjemmeside fremstå i kortfattet form, og for patienter, pårørende og personale med mod på at udforske tallene yderligere vil der være links til hjemmesiderne for de forskellige databaser.

Siden regeringen for tre år siden lancerede debatoplægget »Et åbent og gennemsigtigt sundhedsvæsen« har indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen langt hen ad vejen forgæves arbejdet på at leve op til løfterne om at deklarere kvaliteten på sygehusene. Til Berlingske Tidende sagde han:

»Både patienter og personalet i sundhedssektoren får nu mulighed for på en lettilgængelig og meget overskuelig måde at se, hvordan kvaliteten på sygehusene er. Patienterne kan bruge oplysningerne til at vælge, hvor de vil behandles, og personalet kan bruge karaktererne til at sammenligne sig med andre sygehuse - og dermed gøre en indsats for at blive endnu bedre.«

Jens Winther Jensen, formand for Lægeforeningen, siger, at Foreningen går ind for mere åbenhed om kvaliteten på sygehusene. Det kan nemlig være et incitament til at udvikle kvaliteten.

»Jeg går ind for et frit sygehusvalg baseret på et informeret grundlag, men det primære ved at offentliggøre kvalitetsdata er, at man er med til at styrke kvalitetsarbejdet. Der er ingen tvivl om, når man har data på to afdelinger ved siden af hinanden, vil naboafdelingen, som måske ikke klarer sig så godt, gøre alt hvad den kan for at komme op på den første afdelings høje niveau«, siger Jens Winther Jensen.

Han understreger dog, at de offentliggjorte data skal være retvisende og ordentlige. Ellers er det for det første misvisende for patienterne, og for det andet kan læger og andre sundhedsprofessionelle af gode grunde ikke bruge data i kvalitetsarbejdet, og virkningen af åbenhedsøvelsen vil kun være demotiverende for personalet.

»Ministeren har besluttet at offentliggøre data om kvalitet i sygehusvæsenet, derfor påhviler der ham et stort ansvar for, at data er i orden«, understreger Jens Winther Jensen. Lægeforeningens formand er skeptisk over for en deklaration af kvaliteten med stjerner - det er en forsimpling af tingenes tilstand i en kompleks organisation som et sygehus og kan derfor være ubrugelig for både patienter og de sundhedsprofessionelle, mener han.

»Hvis man sætter stjerner på indgangen til et sygehus kan det være uretfærdigt for den gynækologiske afdeling, som har et rigtigt godt fødselstilbud, hvis den dårlige karakter til sygehuset skyldes, at man på kirurgisk afdeling har problemer med hygiejnen«, siger Jens Winther Jensen.

Leif Flemming Jensen (A), formand for sundhedsudvalget i Københavns Amt og medlem af bestyrelsen for Danske Regioner, finder ideen om at offentliggøre kvalitetsdata »latterlig«.

»Stjernerne er en alt for nem og hurtig løsning på et kompliceret problem. Det kan kun blive misvisende. Jeg begriber ikke, hvordan det skal kunne lade sig gøre at forklare alt det, der foregår på et sygehus, i et symbol«, udtaler han og tilføjer:

»Har Sundhedsstyrelsen kontrollanter til at gå rundt på alle afdelingerne? Jeg troede at de var fuld beskæftigede med at lave verdens bedste sundhedsvæsen!«

Tyske læger tilbage på arbejde

> Berlin

Den største lægestrejke i Tysklands historie er slut. Efter lang tids tovtrækkeri er de tyske lægers fagforening, Marburger Bund, og sammenslutningen af kommunale arbejdsgivere, VKA, nået frem til en overenskomst for landets 70.000 læger på kommunale hospitaler. Resultatet er færre og kortere vagter samt lønstigninger, der sidestiller de kommunalt ansatte læger med deres kollegaer på universitetsklinikkerne. De havde i juni tilkæmpet sig forbedringer på op til 25%. VKA advarer om, at lønstigningen vil medføre meromkostninger på over 3,5 mia. kr. for tyske byer og landkredse.

Regeringen, der netop har lanceret en omdiskuteret reform af landets sundhedsvæsen, nægter at komme kommunerne til hjælp. Den opfordrer i stedet til, at hospitalerne arbejder mere effektivt. I Tyskland frygter man i øjeblikket, at en lang række hospitaler vil blive lukket som konsekvens - eller at eventuelle nedskæringer igen vil føre til dårligere arbejdsforhold for de ansatte.

Brystkræft diagnosticeres senere hos lavtuddannede kvinder

> København

Selvom kvinder med lavere social status har en lavere risiko for at få brystkræft, tyder en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse på, at når de bliver ramt af sygdommen, er deres brystkræftsygdom ofte mere fremskreden på diagnosetidspunktet sammenlignet med bedre stillede kvinder.

Sidstnævnte har større risiko for at få brystkræft end andre kvinder. Til gengæld bliver deres diagnose stillet tidligere, og dermed har de sandsynligvis bedre chancer for at overleve sygdommen end kortuddannede kvinder med lav indkomst.

I tal betyder det for eksempel, at risikoen for at være ramt af en mere fremskreden brystkræft på diagnosetidspunktet er cirka 15 procent højere for kvinder, der ikke har nogen videregående uddannelse, cirka 22 procent højere hos den fjerdedel af de danske kvinder, som har den laveste indkomst, og cirka ti procent højere for de kvinder, som bor på landet

Læge og ph.d. Susanne Oksbjerg Dalton fra Kræftens Bekæmpelse har stået i spidsen for undersøgelsen, der omfatter alle de 31.770 danske kvinder, der blev ramt af brystkræft i perioden fra 1983-1999: »Man kunne forestille sig, at kvinder med kortere uddannelse er længere tid om at erkende og reagere på symptomer, og at de dermed henvender sig senere til lægen. Man kunne også forestille sig, at lægerne reagerer langsommere på kvinder, som ikke er s å vedholdende og gode til at argumentere for sig selv«, udtaler Susanne Oksbjerg Dalton på cancer.dk

Undersøgelsen fra Kræftens Bekæmpelse er netop blevet offentliggjort online i British Journal of Cancer.

Sygehuse for dyre for Region Nord

> Aalborg

Når Region Nordjylland bliver en realitet, vil der være 11 sygehuse, men på sigt regner man med at lukke op mod halvdelen af sygehusene, deriblandt Farsø, Terndrup, Brovst og Nykøbing Mors Sygehuse. Nogle af de eksisterende sygehuse skal udvides, når andre lukkes. I Thisted skal sygehuset udvides med en nabobygning, som kan rumme nogle af de patienter, der i dag benytter sygehuset i Nykøbing.

Måske bliver der også tale om at lukke sygehusene i Brønderslev og Dronninglund, skriver Nordjyske Stiftstidende.

De nordjyske sygehuse koster mere end gennemsnittet, og samtidig har de en lavere produktivitet, hvilket får betydning, idet regeringen fremover kun vil sende penge, der svarer til landsgennemsnittet.

Regionen skal derfor spare 200 millioner kroner på sygehusene i 2007 og yderligere 350 millioner kroner i 2009.

Sygehuse trimmes

> Århus

Sygehusene i Horsens, Brædstrup og Odder er klar til at blive krumtapper i Region Midtjyllands sundhedstilbud i den sydøstlige del af regionen. Sygehusene samles under en ledelse og går nu i gang med at trimme tilbud og funktioner.

Ambitionerne om et samlet sygehustilbud til borgerne i den sydøstlige del af regionen nødvendiggør, at både fagfolk og arbejdsgange bliver opdateret og udviklet i den kommende tid.

De medicinske funktioner i Horsens og Brædstrup skal omstruktureres, og selve den faglige profil skal skærpes, sådan som Sundhedsstyrelsen kræver det.

Horsens og Brædstrup Sygehus har ud over den brede basisbehandling nogle særlige profilområder, herunder livsstilcenter, skulderkirurgi, strumabehandling, kikkertkirurgi, behandling for barnløshed samt kræft i de kvindelige kønsorganer. Sygehuset har en bred medicinsk afdeling.

Sygehuset er sammen med industrien og Center for Pervasive Healthcare i gang med at udvikle den digitale operationsstue.

Sygeplejersker mangler basale færdigheder

> København

Teori fylder så meget i sygeplejeuddannelsen, at nyuddannede sygeplejersker ikke kan finde ud af at udføre basal sygepleje - såsom at skifte bandager.

På H:S Bispebjerg Hospitals Afdeling M, en af landets største ortopædkirurgiske afdelinger med langt over 100 sygeplejersker ansat, forlænger ledelsen år efter år introduktionskurset for nyuddannede sygeplejersker, fordi de ankommer uden at kunne ganske grundlæggende ting inden for sygeplejen.

»De nyuddannede sygeplejersker er ikke i stand til at løse de opgaver, man med rimelighed må kunne forvente. De er usikre, og de har ikke overblikket. Vi er nu nødt til at give dem et otte ugers introduktionskursus, og selv efter det mærker vi en betydelig usikkerhed«, udtaler ledende overlæge Benn Duus til Politiken.

Undervisningsminister Bertel Haarder er enig i kritikken af sygeplejeuddannelsen.

Ifølge flere medier vil han tage initiativ til at drøfte sagen i Undervisningsministeriets arbejdsgruppe om sundhedsuddannelser og nedsætte et udvalg, der får til at opgave at se på en revision af uddannelsen: »Jo før jo bedre. Mit ønske er, at vi allerede fra næste år kan have visse revisioner ... Vi har et alt for stort frafald, og en af årsagerne er, at indholdet er blevet mere teoretisk«, udtaler Bertel Haarder til Radioavisen.

Han sætter endvidere spørgsmålstegn ved den ændring, der skete af uddannelsen for fem år siden, hvor sygeplejersker ophørte med at være elever for i stedet at blive studerende, og hvor fag som psykologi, antropologi og videnskabsteori kom på skemaet.