Ind- og udland

Læger cykler, sparer strøm og kører miljøvenligt

Af Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Landets læger er temmelig bekymrede over den globale opvarmning, selv om et markant mindretal - ca. hver femte - dog ikke er det. Det viser en enquete, som er gennemført blandt Ugeskrift for Lægers læserpanel i forbindelse med denne uges tillæg om læger og klima.

Langt de fleste anser den globale opvarmning for at være menneskeskabt, og det bekymrede flertal tilpasser i høj grad deres adfærd for at nedbringe CO2-udledningen i den private sfære. Arbejdspladsen halter det derimod med. Her melder hele 68 procent, at der ikke gøres noget for at nedbringe CO2-udslippet.

Og hvad gør de så, lægerne?

Rigtig mange melder, at de bruger elsparepærer, slukker for standbyfunktionen på diverse apparater, sparer på vandet og nærer stor forkærlighed for naturlig tøjtørring - altså uden tørretumbler.

Enkelte melder om forsigtighed i forbruget af flyrejser - f.eks. ved at holde ferie i Danmark. Og så cykler de. Også på sygebesøg, siger flere.

Bruger de bil, tænker de sig vældig godt om i klimahensynets navn. En respondent svarer f.eks., at vedkommende »undlader at besøge svigermor i provinsen«. En anden »tager ikke bilen til bageren«, og endnu en er flyttet tættere på job og børnenes skole, så kørebehovet er reduceret.

En har »udskiftet Land Roveren med en økonomibil«, og økonomiske bilvalg går i det hele taget igen.

Visse steder kan man dog tydeligt se, at vi ikke ligefrem har fat i den laveste sociale klasse: »Dyrker ridning og golf, der ikke fører til CO2-udslip«, melder en, mens en anden oplyser, at konens bil nu er benzinøkonomisk.

Sekretæren cykler

Enkelte steder er det dog som om, der kryber en vis magelighed ind. En respondent svarer således, at »sekretæren cykler på posthus og diverse andre steder i stedet for at bruge bilen«.

En anden har droppet at dyrke motion. Formentlig er logikken her, at motion gør sulten, hvorefter sulten stilles med mad, hvis produktion belaster klimaet - hvorfor det er bedre ikke at motionere!

En del - dog ikke overvældende mange - tager madtemaet op. Enkelte spiser økologisk, men økologien lader ikke helt til at have tag i lægestanden. Måske fordi det miljømæssige regnskab ikke indtil videre entydigt er endt i økologiens favør. En enkelt spiser dog alligevel økologisk, »da jeg håber på, at dette på sigt vil give en større miljøbevidsthed, selv om klimaet nok ikke profiterer direkte«.

Til gengæld melder ganske mange, at de spiser lokalt producerede varer, fordi de ikke skal transporteres så langt. Og flere siger, at de begrænser deres forbrug af kød.

Jobbet halter bagefter

Læger gør altså alt det »rigtige«. Ærlige sjæle erkender dog en vis dobbelthed i klimatænkningen - som jo også har andre fordele: En respondent »sparer almindeligt på varme og anden energi, men mest for at betale mindst muligt«.

Og på jobbet ser det ikke godt ud. Enkelte er dog gået i brechen for miljøvenlige arbejdspladser og har f.eks. fået foretaget et energi- og miljøtjek af arbejdspladsen, ligesom en del har indført f.eks. sparepærer samt lys- og varmeregulering. Det drejer sig formentlig mest om private lægepraksis, hvor beslutningsgangen typisk er kortere end i hospitalssektoren.

Hertil hører til gengæld sikkert den respondent, som melder følgende: »orker ikke at køre denne sag, da kolleger ikke er interesserede«.

Der er lang vej endnu til et 100 procent klimavenligt sundhedsvæsen.

Hvordan er din holdning til FN-klimapanelets formodning om, at den globale opvarmning er menneskeskabt? (procent)

Helt enig 17

Enig 60

Uenig 11

Helt uenig 2

Ved ikke/vil ikke svare 10

Hvor bekymret er du over den globale opvarmning? (procent)

Meget bekymret 18

Bekymret 57

Ikke bekymret 21

Slet ikke bekymret 2

Ved ikke/vil ikke svare 2

Gør du selv noget i dit privatliv for at nedbringe dit CO2-udslip? (procent)

Ja 77

Nej 23

Gør I noget på din arbejdsplads for at nedbringe jeres CO2-udslip? (procent)

Ja 32

Nej 68

DRG-ændringer nu!
> København

Socialdemokraterne og De Radikale har mistet tålmodigheden med regeringen, hvad angår dens forsikringer om, at den er villig til at ændre DRG-taksten. De vil have en ny DRG-takst i forbindelse med finanslovsaftalen.

»Regeringen siger, at de vil det, men de gør ikke noget ved det. Derfor kommer vi med vores forslag. Sidst regionerne skulle blive enige med de private hospitaler og ikke kunne blive enige, satte Lars Løkke Rasmussen satsen op til 95 procent,« siger Jens Peter Vernersen til Altinget. Han vurderer, at privathospitalerne skal have 70 procent af DRG-taksterne.

De Radikale angriber også i deres finanslovsudspil DRG-taksterne i det private. De private hospitaler laver »cream-skimming« - tager de lette patienter og overlader komplicerede patienter til det offentlige: »Vi har talt med eksperter, der mener, at de private har en fordel og tager nemmere operationer. Vi har intet imod private hospitaler, men der skal helt andre DRG-takster til«, siger Lone Dybkær (R) til Altinget.

I dag får de private hospitaler 95 procent af de offentliges DRG-takst.

Undersøgelse af praktiserende læger
> København

Efter at TV-Avisen søndag i sidste uge ved hjælp af skjult kamera dokumenterede, hvordan flere af de praktiserende læger i udsendelsen opkrævede honorarer hos regionerne for influenzavaccinationer, iværksætter regionerne nu en undersøgelse.

»Jeg ser med stor alvor på det snyd og bedrag, som nogle praktiserende læger tilsyneladende har bedrevet. Det finder vi os ikke i, og jeg har derfor igangsat en undersøgelse«, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner. Bl.a. vil PLO blive bedt om at redegøre for, hvordan de vil sikre, at deres medlemmer »ikke bedrager systemet«.

TV-Avisen havde sendt en række personer til deres egen læge for at få en influenzavaccination.

Selv om patienten alene skal betale, sendte syv ud af tolv læger en regning til den offentlige sygesikring for en konsultation.

Samtlige medlemmer har nu modtaget et brev fra PLO's bestyrelse, som i »skarpe vendinger« anmoder dem om at følge gældende aftaler.

70 stillinger på Riget i farezonen
> København

Rigshospitalet skal næste år spare i alt 51 millioner kroner, og direktionen har ifølge Ritzau udarbejdet et spareforslag, som betyder, at 70 stillinger skal nedlægges.

Det er primært plejepersonale, Rigshospitalet skal sige farvel til, men også enkelte læge- og fysioterapeutstillinger vil blive nedlagt.

Økonomi- og planlægningschef Tue Jensen forventer dog, at nedskæringerne kan ske, uden at man skal fyre personale. Men han kan ikke udstede en garanti.

Region Hovedstadens skal i alt hente 350 millioner kroner ud af regionens 35 milliarder kroner store budget.

Private klinikker svære at kontroller e
> København

Især de mindre, private klinikker unddrager sig den lovpligtige indberetning af oplysninger om patienter og operationer til diverse databaser. Derfor har hverken patienter eller myndigheder mulighed for at kigge dem efter i kortene.

Det siger de lægelige chefer på tre af landets største sygehuse til Politiken.

»Der er ingen reel kontrol med de hospitaler og klinikker, der ikke indberetter. På længere sigt svækker det vores muligheder for at udvikle nye og bedre behandlingsformer«, siger Torben Mogensen, lægelig direktør på Hvidovre Hospital til avisen.

Direktør i Sammenslutning af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark, SPPD, Martin Koch Pedersen mener, man må »være hård i filten« over for de af hans medlemmer, som ikke indberetter, og han foreslår stikprøvekontroller i både det private og det offentlige sygehusvæsen.

PLO forhandler kommunallæge-OK
> PLO

Lige nu forhandler PLO overenskomsten for kommunallæger, der er ansat 3-14 timer om ugen, og vi sender løbende en mail til vores medlemmer om, hvordan forhandlingerne skrider frem.

Hvis du er kommunallæge under PLO-overenskomsten og ikke har modtaget information fra os, er det sikkert, fordi vi ikke har din adresse. Ønsker du at modtage vores informationsmail, så send en besked med din mailadresse til PLO's medarbejder, Henrik Nors, hno.plo@dadl.dk

Seniorbonus for læger
> FAS

Ved trepartsaftalerne i efteråret 2007 blev der afsat midler til initiativer, der kan bidrage til at fastholde ældre speciallæger. Resultatet er en seniorbonus, der udbetales en gang årligt i januar i perioden 2009-2011. Læger (dvs. overlæger, lægelige chefer, afdelingslæger, reservelæger m.fl.), der er fyldt eller fylder 62 år i 2008 får udbetalt bonus første gang i januar 2009.

Det er muligt at konvertere bonussen til en anden seniorordning, f.eks. betalte fridage. I så fald skal arbejdsgiveren have besked senest den 1. oktober året før, bonussen skulle udbetales.

Læs mere på www.laeger.dk

YL: Lokale lønforhandlinger - også i 2008
> Yngre Læger

Ved overenskomstforhandlingerne blev der ikke afsat nye penge til lokale lønforhandlinger i 2008. Det betyder ikke, at der ikke skal forhandles, eller at regionen/sygehusledelserne kan afvise at forhandle på den baggrund. Der skal forhandles også i 2008 - hvis organisationerne beder om en forhandling - og det gør Yngre Læger. Det er det såkaldt »lokale råderum«, herunder tilbageløbsmidler, der skal forhandles om. Se mere i de regionale ny lønhåndbøger om, hvad der indgår i råderummet, og hvordan forhandlingsproceduren er i din region.