Ind- og udland

Regioners udspil afvises af lægerne

Lægeforeningen og Yngre Læger afviser regionernes udspil til at afkorte speciallægeuddannelsen og løse nogle specialers og afdelingers rekrutteringsproblemer som ubrugelig tvangspolitik.

Regionerne vil have uddannet flere speciallæger, og det skal gå hurtigere end hidtil. Det skal være slut med at vente i årevis på undervisningsstillingen i ønskespecialet på det store universitetssygehus - mens f.eks. kræft- og psykiatriområdet oplever svigtende interesse.

Og ikke mindst: En større del af videreuddannelsen skal foregå på mindre sygehuse i provinsen, som i dag har svært ved at rekruttere læger.

Hvis Yngre Lægers formand, Mette Worsøe, skal sige noget positivt om udspillet, er det, at det i det mindste er udtryk for, at regionerne nu erkender, at der er et problem, og at de har et medansvar for at løse det. Hvad indholdet angår, er holdningen derimod en hovedrysten: Udspillet bygger på tvang, og det overser en række uddannelsesmæssige mangler på sygehusene og i en række specialer.

Tvang uden indhold

Udspillet - i form af et seks siders notat fra Danske Regioner - skal afhjælpe manglen på speciallæger inden for f.eks. psykiatri og onkologi - dels ved at »begrænse unødigt tidsforbrug i speciallægeuddannelsen«, dels ved »i højere grad at styre de yngre læger hen mod de specialer, hvor behovene er størst og mod alle områder af landet, hvor vi skal bemande sygehuse og lægepraksis«.

I regionernes optik er en vigtig årsag til speciallægeuddannelsens umådelige længde, at mange yngre læger spilder år på at bringe sig i position til nogle relativt få ønskespecialer, mens de med blikket stift rettet mod de store universitetshospitaler ignorerer de mindre provinssygehuse.

Derfor vil regionerne placere den afsluttende kliniske del af medicinstudiet, som i dag er koncentreret på universitetssygehusene, på regionernes hovedsygehuse. Det skal, siges det, sikre et bredere fokus på almindelige sygdomme end de meget specialiserede behandlinger på universitetssygehusene. Men ikke mindst vil det modvirke, at yngre læger forankres så stærkt omkring universitetsbyerne, at det bliver svært at flytte dem.

Der foreslås en toårig klinisk basisuddannelse (turnus), som skal dække en bred vifte af specialer. Herved kan de yngre læger møde specialer, de måske ellers ikke ville stifte bekendtskab med. Turnus skal gennemføres på det sygehus, hvor den afsluttende praktiske del af medicinstudiet fandt sted.

Senest ét år efter turnus - dvs. tre år efter afslutning af studiet, skal lægen have søgt et samlet speciallægeuddannelsesforløb. Man skal højst kunne søge to gange i det samme speciale - herefter må man orientere sig mod andre specialer.

Ifølge notatet har Storbritannien gode erfaringer med en lignende model, som »giver en strammere styring af tidsforbruget i det samlede uddannelsesforløb, og det er f.eks. ikke muligt for yngre læger at bruge år på at bringe sig i position til et bestemt uddannelsesforløb i et bestemt speciale«, hedder det.

Mette Worsøe afviser kategorisk, at den britiske model har nogen værdi: »Jeg har tværtimod hørt, at englænderne - i hvert fald dem, der er uddannelsespolitisk engagerede - i høj grad ønsker at skele til vores ansættelsesform frem for den, de nu har fået«, siger hun.

Halvdelen mangler uddannelsesplan

Michael Dall, Lægeforeningens hovedbestyrelse, tror ikke et øjeblik på, at man på »planøkonomisk« vis kan gennemtvinge en interesse for de specialer og sygehusafdelinger, som mangler søgning. Langt hen ad vejen er mange sygehuse selv ude om deres problemer, siger han med henvisning til, at rekrutteringsproblemerne langtfra altid kun skyldes geografi:

»Det kan også handle om for dårlige uddannelsesmiljøer. Yngre Lægers uddannelsesenqueter har vist, at halvdelen af alle afdelinger ikke har en uddannelsesplan, selv om det er en del af den nye speciallægeuddannelse. Det er jo grotesk, og jeg ville ønske, at man ville se på kvalitet og indhold, frem for bare at fokusere på at få nogle læger ud at fylde huller«.

Det bekymrer også Michael Dall, at regionerne ikke længere vil uddanne de medicinstuderende på universitetssygehuse, men ude på centralsygehusene - og tilmed binde det sammen med turnus, i det håb, at de så vil blive ude på centralsygehusene.

»Fordi du tilfældigvis har læst på Syddansk Universitet, og tilfældigvis ved lodtrækning fik dit kliniske ophold på Sønderborg Sygehus - så skal du være knyttet til Sønderborg Sygehus de næste par år. Sådan kan man ikke behandle folk. Jeg har i hvert fald ikke hørt om andre professioner, hvor det foregår sådan«.

Misbrug af turnus

Ifølge Michael Dall kan flere af de problemer, regionerne peger på, faktisk afhjælpes med forslag, der allerede blev lagt frem sidste år: F.eks. nedbringelse af ventetid før turnus eller at gøre det muligt at tage meritter med, hvis man skifter speciale, så man ikke skal spilde tid med at opnå de samme kompetencer to gange. Han vender sig mod tanken om at bruge turnus til rekrutteringsformål - det er at blande tingene sammen:

»Ideen med turnus er at uddanne læger, som kan nogle basale ting - og det handler altså om indhold frem for kvantitet. Hvis man vil bruge turnus til rekruttering, kommer det nemt til at handle om at præsentere nogle specialer frem for at sikre en ordentlig uddannelse.

Den nuværende turnusbekendtgørelse har jo allerede lukket op for, at man kan få turnus på andre afdelinger end dem, vi kender i forvejen. Regionernes notat peger specielt på onkologien og psykiatrien. Dem kan man jo bare inddrage i turnus. Men det skal være, fordi de kan tilbyde en uddannelse, der opfylder kravene i målbeskrivelsen for den nye kliniske basisuddannelse - ikke for bare at sluse folk ind i afdelingerne og så håbe, at de bliver. På den måde har man mulighed for at skabe interesse for et speciale, som de egentlig ikke troede var noget for dem«.

Både Michael Dall og Mette Worsøe anerkender lægernes medansvar og behovet for at få dækket specialerne og landet med arbejdskraft. Og jo, siger Mette Worsøe: »Vi skal også passe vagterne. Men der skal være mulighed for at uddanne sig. Og det nytter ikke at tvinge folk ud i provinsen for at overdænge dem med vagter og så påstå, at det giver dem uddannelse. Men det er jo sådan, vores folk oplever i deres turnusuddannelser og introduktionsstillinger, både på mange mindre sygehuse, men også på flere store. Og så bliver det svært for dem at se, hvorfor de skulle vælge dette her frivilligt.

Der skal være uddannelsesindhold i de stillinger, folk får - uanset, hvor de er ansat. Og man skal afskaffe de stillinger, hvor der ikke findes uddannelse«.

Bliv attraktive!

Hun mener først og fremmest, at de lægehungrende afdelinger og specialer skal a) sørge for ordentligt uddannelsesindhold i stillingerne og gode uddannelsesmiljøer eller b) blive bedre til at gøre reklame for sig selv, hvis forholdene faktisk er attraktive:

»Hvis det er godt at blive uddannet på Silkeborg Centralsygehus - hvorfor er der så ikke nogen, der gør opmærksom på, hvorfor det er godt dér? Måske kunne man lære noget af svenskerne, der går meget offensivt til værks for at løse deres tilsvarende problemer ad den vej - uden tvang«.

Er der slet ikke noget i regionernes udspil, der kan bruges?

»Det er svært at se, hvad det skulle være. Måske kan man bruge det, at udspillet er udtryk for en erkendelse hos regionerne af, at der er et problem, og at de har et medansvar. Det er da et stort fremskridt. Og så synes jeg, de skulle gå i direkte dialog med os. Vi har en række gode forslag, de kan sætte i værk den dag i morgen, hvis de mener det alvorligt«.

Regionernes udspil: www.regioner.dk/Aktuelt/Nyheder.aspx

Akutmedicinere: Teknologi alene gør det ikke

> København

Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) er overvejende positive over for Sundhedsstyrelsens udmelding om det fremtidige akutberedskab i Danmark, der efter selskabets mening indeholder mange gode ideer og fornuftige forslag. DASEM er ikke afvisende over for tanken om at indføre visiterede akutmodtagelser. Dog finder man det usikkert, om primærsektoren vil være i stand til at løfte den tiltænkte visitationsopgave og overtage behandlingen af et betydeligt antal ekstra patienter: »Mange patienter oplever vanskeligheder med at komme i kontakt med deres egen læge, og det er tvivlsomt, om tilgængeligheden lader sig løse med teknologiske hjælpemidler alene«, hedder det i høringssvaret.

Reduktionen i antallet af akutmodtagelser på sygehusene bygger ligeledes på forudsætningen om, at de praktiserende læger og lægevagtens visitation af akutte patienter vil reducere antallet af henvendelser. Men da styrelsen ikke nærmere har redegjort for beregningsgrundlaget for denne antagelse, bør sådanne undersøgelser snarest foretages, finder selskabet.

Derudover finder man det »tvivlsomt«, om det vil være rationelt at telefonvisitere alle typer af akutte henvendelser f.eks. hvor der er tale om sår, slag, forvridninger etc. - her vil det næsten altid være nødvendigt at se patienten. Ligesom der er risiko for at telefonvisitationen kan blive et forsinkende led ved alvorlig sygdom.

Derfor bør det ifølge selskabet overvejes, om der parallelt med telefonvisitationen skal bevares et tilbud om en åben modtagelse, hvor patienter frit kan henvende sig.

Derudover støtter DASEM, at der oprettes et akutmedicinsk fagområde, og selskabet har allerede igangsat et internt arbejde med at udforme et curriculum for akutmedicin i Danmark.

Giv os troen tilbage

> København

»Haves: Evner, vilje og entusiasme.

Ønskes: Bedre arbejdsforhold på sygehusene!

Kære kollega!

Er du som læge utilfreds med arbejdsforholdene på sygehusene? Har du bemærket en vis udbrændthed blandt personalet?«

Sådan indledes en mail, som i disse dage lander i flere lægers indbakker.

Bag henvendelsen står en gruppe af læger, som mener, at det er på tide med langsigtede politiske løsninger for bedre arbejdsforhold på sygehusene. Derfor samler lægerne underskrifter ind med henblik på at opnå en langsigtet politisk strategi for bedre arbejdsforhold på sygehusene, der kan fastholde personalet samt rette øget fokus på lægernes arbejdsvilkår og konsekvenserne af disse for patienterne.

Med underskrifterne vil initiativtagerne vise, at læger kan stå sammen om at skabe bedre forhold, ligesom man vil have sundhedsministeren og regionspolitikerne i tale om flere ressourcer og bedre arbejdsforhold på landets sygehuse.

Læs mere på: sygehuse.www.givostroentilbage.skrivunder.dk