Skip to main content

Medicinprofilens sårbarhed overskygges af dens styrke

»Det er trist, at to læger misbruger systemet og bringer det i miskredit. Det er kriminelt. Og det er ukollegialt. Og jeg håber, at deres gerninger vil blive indklaget for Lægeetisk Nævn«.

Der er ikke noget ærtehalm over formand for Lægeforeningens Lægemiddeludvalg, Yves Sales' kommentarer til, at Lægemiddelstyrelsen forleden politianmeldte to læger, efter at det var blevet klarlagt, at de ulovligt var trængt ind i en række lægekollegers Personlige Medicinprofiler (PEM) og efterfølgende blev fældet af de digitale fingeraftryk, de efterlod sig i deres uretmæssige surfen rundt blandt de personfølsomme oplysninger.

Fælles for de i alt 15 hackede læger, er, at de alle er tilknyttet fodboldklubber i Superligaen. Oplysningerne om de 15 lægers udskrivninger af medicin til sig selv blev efterfølgende anvendt som kildemateriale dels til en TV-dokumentar på DR, som prætenderede at belyse en eventuel sammenhæng mellem idrætslægers udskrivning af smertestillende gigtmedicin til behandling af sportsskader og pludselige hjertedødsfald blandt professionelle fodboldspillere. Dels en række artikler i Ekstra Bladet, hvor flere af lægerne blev udskreget som dopinglæger. Under overskriften »Fylder børn med gigtmedicin« blev det her »afsløret«, at spillere helt ned i 15-års-alderen har fået gigtmedicin mod smerter. Ingen af de to læger - som har erkendt deres brøde - har haft en berettiget adkomst til oplysningerne i de 15 kollegers PEM'er, idet ingen af de 15 er patienter hos de to læger. Dertil kommer, at det står hen i det uvisse, hvordan de to læger har fundet frem til de 15 kollegers cpr-numre, som er en forudsætning for at få adgang til PEM'en.

Et ændring af sundhedsloven, der lægger op til at udvide adgangen til PEM'en, har netop været sendt i høring. Og i Lægeforeningen har man ingen betænkeligheder ved, at også de ansatte i den kommunale hjemmesygepleje kan få adgang til at se, hvad der er registreret i brugernes medicinprofil, og dermed sammen med patientens læge kan overvåge patientens medicinforbrug. Ligesom læger fremover vil få adgang til foruddefinerede overbliksbilleder over lægemiddelforbruget hos de patienter, der er tilmeldt lægens praksis.

Heller ikke efter at systemet har vist sin sårbarhed over for indtrængen af personer med ureelle hensigter.

»Forslaget om at udvide adgangen sker af hensyn til patientsikkerheden. Det danske sundhedsvæsen lider netop under mangel på samarbejde mellem sektorerne - her halter det mange steder.

Skærpes adgangen til medicinprofilen med baggrund i denne yderst beklagelige sag, bliver profilen ubrugelig. Det, at et par af vore kolleger har misbrugt PEM'en på det groveste, overskygges imidlertid af de fordele, der er ved PEM'en og ved at udvide adgangen til den. Og heldigvis har de to lægers foragtelige handlinger vist, at kontrolsystemerne fungerer«, understreger Yves Sales.

Ifølge ændringsforslaget vil også Sundhedsstyrelsens tilsyn fremover få adgang til medicinprofilen som led i tilsynet med lægers ordination af specifikke typer lægemidler, herunder afhængighedsskabende lægemidler og antipsykotika.

Yves Sales understreger, at læger - i modsætning til deres patienter - oftest er dem, der er mest bekymrede og agtpågivende, når det gælder om at værne om patientens integritet og dermed adgangen til personfølsomme oplysninger. Og det er da også netop hensynet til patienten, der vejer tungest, når man fra Lægeforeningens side bifalder at give andre end behandlende læge adgang til patienternes medicinprofiler.

»Desuden vil jeg som praktiserende læge fx kunne søge på, hvem af patienterne i min praksis der får mere end fem lægemidler, og hvem der derfor skal holdes ekstra øje med, og hvem der får psykofarmaka. Vi kan altså søge på tværs blandt de patienter, der er tilmeldt praksis og ikke blot på et enkelt cpr-nummer. Det øger kvaliteten i lægemiddelordinationerne og muligheden for at finde frem til de patienter, der behandles uhensigtsmæssigt. Og det er præcis det, der er formålet med medicinprofilen«, pointerer Yves Sales.

Lægemiddelinformation samlet i Medicin.dk

> København

Intet mindre end lægemiddelinformationens gold standard. Sådan kan de to nye bøger om lægemidler, der fra denne uge sendes ud til samtlige medlemmer af Lægeforeningen, beskrives. Lægeforeningens medicinfortegnelse - bedre kendt som »den lille grønne« - vil blive erstattet af Medicin.dk/Kittelbogen og Lægemiddelkataloget - »den store grønne« - vil være omdøbt til slet og ret Medicin.dk. Sidstnævnte titel på et trykt katalog vidner da også om, at der så langt fra blot er tale om et simpelt navneskifte.

Navnet antyder, at hjemmesiden medicin.dk og de to publikationer udgør en treenighed, der ud over faktuelle informationer om lægemidler, anbefalinger af valg af præparat og behandling samt sammenlignelige prisoplysninger også står for elektronisk og interaktiv lægemiddelinformation: »www.medicin.dk vil kunne levere elektronisk beslutningsstøtte, som vil kunne overføres til de elektroniske patientjournaler og PDA'er«, udtaler Jesper Bredesen, speciallæge i kirurgi og administrerende direktør for Infomatum, hvis bomærke er kentauren Keiron, som ud over at vide alt om lægekunst, dels var læremester for den græske lægegud Asklepios, dels opdrog en række græske helte og guder.

Det er Lægeforeningen og Dansk Lægemiddel Information (DLI), der med forlaget Infomatum A/S står som udgiver af lægemiddelinformation til sundhedsprofessionelle med udgangspunkt i én, fælles database, Medicin.dk, der ud over at have samme ejer også har samme redaktion for begge publikationer med professor, overlæge, dr.med. Court Pedersen som ansvarshavende redaktør.

Redaktionen er underlagt et fagligt forretningsudvalg, som blandt andre tæller Jens Peter Kampmann, chef for Institut for Rationel Farmakoterapi, og professor i klinisk farmakologi Kim Brøsen (formand). Udvalget er uafhængigt af bestyrelsen for Infomatum, der har Lægeforeningens formand Jens Winther Jensen som formand. Lægeforeningen ejer 30 procent af aktierne i Infomatum - der er et non-profit selskab, hvis overskud er øremærket udvikling af produkterne.

De videnskabelige selskaber udpeger referenter til artikler og informationer i de to publikationer, og uafhængigheden er desuden sikret med Indenrigs- og Sundhedsministeriets afdelingschef Vagn Nielsens plads i bestyrelsen for Infomatum.

»Det er i dag svært for læger at holde sig fuldt opdateret med alle de stadig mere avancerede og specifikke medikamenter, der er et resultat af bl.a. genteknologien. Og det bliver kun værre - dvs. sværere for lægerne - men bedre for patienterne. Den information, der udgår fra Infomatum, vil udtrykke det, man mener på Bjerget. Der er 100 procent enighed bag formidlingen af vore informationer og rekommandationer. Hvor der ikke er konsensus - hvad der kan være svært at opnå i dag - vil det fremgå af teksten«, understreger Jesper Bredesen, der har svært ved at skjule sin stolthed over resultaterne af de fælles anstrengelser.

Medlemmer af Lægeforeningen kan vælge at købe et PDA-abonnement som supplement til de to trykte publikationer eller de kan vælge at udskifte en af dem med et PDA-abonnement.

Regionerne har bestilt Infomatums elektroniske produkter, så lægerne sikres adgang til opdaterede lægemiddelinf ormationer.

Kosmetiske behandlinger i høring

> København

Sundhedsstyrelsen får fra l. januar 2007 hjemmel til at regulere, hvilke autoriserede sundhedspersoner der må udføre hvilke kosmetiske behandlinger.

Arbejdsgrupper har nu udarbejdet dels en udredning og en lang række anbefalinger, der vil danne grundlag for styrelsens regulering af det kosmetiske område - herunder regler for registrering af autoriserede sundhedspersoner, der udfører kosmetiske behandlinger.

Arbejdsgrupperne anbefaler, hvilke faglige kvalifikationer en autoriseret sundhedsperson skal have for at kunne udføre en nærmere beskrevet behandling eller for at kunne anvende visse elektriske apparater fx lasere og IPL-udstyr (Intenst pulserende lysudstyr).

Udredningen er netop sendt i høring, og den og de høringssvar, der kommer ind, vil danne grundlag for Sundhedsstyrelsens udarbejdelse af bekendtgørelser på området.

Fokus på non-interventionsforsøg

> København

Eftersom noninterventionsforsøg i dag ikke er anmeldelsespligtige (bortset fra den almindelige anmeldelsespligt til Datatilsynet), og heller ikke er underlagt kontrol af hverken Lægemiddelstyrelsen, det videnskabsetiske komitésystem eller anden myndighed, har Lægemiddelindustriforeningen (Lif) igennem en længere periode drøftet mulighederne for at etablere en frivillig anmeldelsesordning for noninterventionsforsøgene eller på anden vis lade noninterventionsforsøgene indgå i inspektionerne af pharmacovigilance og GCP.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen er det imidlertid ikke muligt at etablere en anmeldelsesordning eller foretage inspektion af noninterventionsforsøgene, idet dette vil være i strid med GCP-direktivet.

Lægemiddelstyrelsen vil dog gerne ved forespørgsel tage stilling til, hvorvidt et forsøg er et interventionsforsøg eller et noninterventionsforsøg, ligesom Lægemiddelstyrelsen gerne vil tage stilling til noninterventionsforsøgene i relation til reklamereglerne.

Styrelsen har også givet tilsagn til at ville bede en lægemiddelproducent om yderligere oplysninger, herunder inspicere virksomheden, såfremt styrelsen har konkret mistanke om, at et noninterventionsforsøg i realiteten er et interventionsforsøg.

Tilfredshed med lønforhandler-kursus

> Yngre Læger

Den 12. oktober holdt Yngre Læger i Nordjylland »Bliv en bedre lønforhandler«-kursus for tillidsrepræsentanter i Lægernes Hus i Aalborg. Formålet var dels at bedre det lokale netværk for de i alt 13 deltagere, dels at ruste dem til lønforhandlinger, når man forventeligt også i Nordjylland begynder at decentralisere den lokale løn. Emnerne var »Lønforhandling« og »Kend din overenskomst« og underviserne Bo Rahbek og Rikke Palm fra Yngre Lægers sekretariat. I skriftlige evalueringer gav deltagerne udtryk for stor tilfredshed med dagskurset. På baggrund af den positive tilbagemelding er det planen fremover at holde årlige TR-kurser lokalt i Nordjylland med central assistance.

»Tiltaget kan helt klart også anbefales til de amter, hvor man aktuelt ikke har lignende tilbud til tillidsrepræsentanterne lokalt«, udtaler den lokale Yngre Læge-formand Mikkel Høiberg.