Skip to main content

Ind- og udland

Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

14. dec. 2007
9 min.

Spøgelsespatienterne får hjælp

Lokkemad og fryns skal trække nye praktiserende læger til og holde fast på de eksisterende, så landet slipper for lægeløse patienter.

Bistand med flytteomkostningerne; hjælp til it og administration; garanti for videresalg af praksis; midlertidige boliger og sågar nye, større lokaler på regionens regning er på listen over de tiltag, som de fem regioner er i færd med at rulle ud til de praktiserende læger.

Til gengæld skal de flytte sammen i større lægehuse og tilknytte hjælpepersonale, så de selv kan frigøres til at tage sig af patienterne. På den måde er det meningen at løse problemet med spøgelsespatienter, der ikke kan finde en praktiserende læge.

I dag forventes Region Syddanmark og dens praktiserende læger således at blive enige om en plan for, hvor i regionen disse nye, store lægehuse skal ligge, og hvordan man får lægerne til at flytte - eller nyetablere sig der. Region Syddanmark har dog ikke sat et beløb af på forhånd.

»Vi har ikke tænkt os at dele særlig mange penge ud, selv om vi nok bliver nødt til at bede om nogle«, siger afdelingschef Frank Ingemann Jensen fra Region Syddanmark. Planen skal træde i kraft »jo før, jo bedre« og formentlig til januar.

»Det handler mere om at stille garantier for lægerne. For eksempel at vi lover at købe deres ydernummer, hvis de ikke kan komme af med det«, siger han.

Tilskud til flytteomkostninger og støtte til klinikpersonale - f.eks. i form af uddannelse, så de kan tage sig af kroniske patienter - er også nævnt i oplægget.

Formanden for praksisudvalget i regionen, Søren Jensen, siger, at planen sigter på engangsudgifter og ikke egentlig drift.

»Der kan f.eks. blive tale om en huslejegaranti i en overgangsperiode på måske 5-10 år, hvor regionen kan gå ind og garantere en andel af huslejen, indtil hele huset er bemandet«, siger han.

Til den tid skulle problemet med lægemangel gerne være løst.

»I løbet af et par år - allerede fra 2009 - kommer der en stor stigning i antallet af nyuddannede læger. Vi regner så med, de får lyst til at arbejde i vores store, nye lægehuse«, siger Frank Ingemann Jensen.

Hjælp til bolig

I Region Midtjylland er der lignende planer, som kommer til behandling i januar. Her har regionen købt lokaler og udlejet dem til en lægepraksis i Thyborøn, ligesom den giver støtte til personale. Forhandlinger om en lignende ordning et andet sted i regionen er dog foreløbig ikke blevet til noget, og fremover bliver der fokus på overgangsudgifter - ikke drift.

»Vi kunne bl.a. forestille os at give yngre læger incitamenter til at komme i almen praksis. Kan vi gøre noget for at bistå en ung familie, som er på vej til at flytte? Helt ultimativt ved at stille en bolig f.eks. på sygehuset til rådighed i en overgangsperiode«, siger afdelingschef Palle Jørgensen fra Region Midtjylland.

»Det kan også komme på tale at hjælpe med administration og it f.eks. ved, at vi stiller personale til rådighed«, siger han.

Som noget helt specielt er regionen også ved at undersøge, om det er muligt at sende de lægeløse patienter på hospitalet, når nu de ikke kan finde en praktiserende læge. Første drøftelse med Regionshospitalet Skive om dette emne fandt sted i sidste uge.

»Vi drøfter, om vi kan finde en mellemløsning, indtil almen praksis bemandingsmæssigt er i orden«, siger cheflæge Ole Østerballe.

»En af mulighederne kunne være at finde en praktiserende læge, der var interesseret i at blive ansat på hospitalet«, siger Ole Østerballe.

Millionbeløb

Som den eneste region har Nordjylland afsat et tociftret millionbeløb på en separat post på budgettet for næste år, nemlig 20 mio. kroner, til organisationsudvikling - herunder rekruttering og fastholdelse af praktiserende læger samt privatpraktiserende speciallæger (Region Sjælland har dog også afsat et beløb, men mindre: fem mio. kroner).

I det nordjyske er der flere eksempler på etablering af store, nye enheder med offentlig hjælp. Nu er et nyt behandlerhus på vej i Brønderslev, hvor der skal sidde syv praktiserende læger, ligesom fire praktiserende speciallæger har vist interesse.

»Vi er endvidere i gang med at etablere uddannelse af sygeplejersker til praksissektoren«, siger sektorchef Henrik Strøgel fra regionen.

Det gør de også i Region Sjælland, hvor fokus mest har været på »brandslukning« - altså at løse lokale problemer, når de opstår. Det er meningen at udvikle en mere langsigtet plan. Region Hovedstaden er lidt mindre ramt af mangelen på de praktiserende læger end de øvrige regioner, men også her er der planer på vej om en ny struktur for almen praksis, og hvordan den kan hjælpes på vej.

Nedenstående kort nyt er redigeret af journalist Dorte Jungersen, dortejungersen@hotmail.com
Fokus på natarbejde

> FAS

På en nordisk konference den 16. november 2007 i København vedtog de nordiske overlægeforeninger en resolution om natarbejde og lægers arbejdsbetingelser, hvoraf det bl.a. fremgår, at de nordiske overlægeforeninger vil arbejde for god patientsikkerhed i sundhedsvæsenet og for et godt arbejdsmiljø for sundhedspersonalet.

Flere undersøgelser viser, at lægers præstationer er lavere og patienters behandling dårligere ved natarbejde sammenlignet med arbejde i dagtimerne. Natarbejde medfører desuden et dårligere socialt liv og helbred end ved arbejde i dagtiden. Derfor finder de nordiske overlægeforeninger, at den lægelige ekspertfunktion i videst muligt omfang skal udføres i dagtimerne. Operationer og undersøgelser bør alene udføres om natten, hvis der er medicinsk indikation for det. Overlægeforeningerne støtter arbejdstidsdirektivets (EWTD) målsætning om at sikre et godt arbejdsmiljø og god patientsikkerhed. EWDT bør implementeres og vedtages ved hjælp af lokale aftaler for at gavne sundhedsvæsenet såvel som patientsikkerheden og arbejdsmiljøet.

Læs hele resolutionen på www.laeger.dk/Lægeforeningen/FAS/Overlægeforeningen.

Stressforskningsrapporter. Nr. 300 arbetstider, hälsa och säkerhet. En sammanfatning av en översikt av aktuelle forskning. Thorbjörn Åkerstedt.

Klaringsrapport: »Helbredsundersøgelser ved natarbejde.« Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin nr. 1, 2007.

Hjerterehabilitering målrettet den enkelte

> København

Lavtuddannede patienter har i dag en større risiko for at få en ny blodprop og for at dø end højtuddannede og ressourcestærke patienter. For at give lige muligheder for overlevelse og livskvalitet skal hjertepatienter behandles forskelligt.

Det fremgår af et forsøg udviklet i et samarbejde mellem Århus Sygehus, Hjerteforeningens rådgivningscenter i Århus, Sociallægeinstitutionen Århus Kommune og Afdelingen for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.

Forsøget viser konkret, at det nytter at give et udvidet tilbud om rehabilitering til de svageste hjertepatienter. Ekstra støtte som f.eks. en kontaktsygeplejerske, telefonopfølgning og en forebyggende helbredssamtale bidrager til at fastholde patienten i rehabiliteringen. Dermed får de det fulde udbytte af den medicinske behandling og bedre mulighed for at få en sunde re livsstil. Undersøgelsen viser samtidig, at forekomsten af angst og depression er dobbelt så høj blandt patienter, der karakteriseres som udsatte. Hver tredje patient i den udsatte gruppe har således tegn på depression, der spiller ind på patienternes evne til at kvitte tobakken og motionere.

Fedmealarm

> København

Antallet af overvægtige børn stiger eksplosivt. og en stor del af dem vil dø af hjerte-kar-sygdom, når de bliver voksne. Ifølge et nyt dansk studie, som netop er offentliggjort i New England Journal of Medicine, er der således en klar sammenhæng mellem et højt BMI som barn og risikoen for at blive hjertesyg som voksen.

Undersøgelsen har fulgt mere end en kvart million københavnske skolebørn mellem 7 og 13 år og deres vækstmønstre fra 1930 til 1976. Ud af dem fik mere end 10.000 mænd og mere end 4.000 kvinder hjertesygdom som voksne. Især drenge, som kæmper med for mange kg, har stor risiko for at blive hjertesyge i voksenalderen. For eksempel har en dreng på 13 år, som vejer 11 kg for meget, tre gange så stor risiko for at få en hjerte-kar-sygdom, når han bliver 60 år, som en normalvægtig dreng.

I Danmark er hvert femte barn overvægtig.

NEJM 2007;357:2329-37

Styrelse og ministerium får påtale for smøl

> København

Det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium har ikke levet op til løfterne om maksimale ventetider og ret til hurtigere kræftbehandling i udlandet, hvis fristerne overskrides. Hverken ministeriet og daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen eller Sundhedsstyrelsen har tilstrækkeligt overvåget, om patienternes rettigheder blev tilgodeset, fremgår det af en beretning fra Rigsrevisionen om »maksimale ventetider på kræftbehandling«. Ifølge revisionens beretning er der en »ubalance mellem de detaljerede patientrettigheder og den overordnede overvågning som ministeriet har udført«.

Rigsrevisionen har ikke set på sygehusenes og de daværende amters håndtering af behandlingsgarantien, men alene på ministeriets og Sundhedsstyrelsens indsats. Ministeren har nemlig en »vis pligt til at følge med i, hvorledes lovgivningen inden for ministeriets område administreres, herunder om lovgivningen generelt overholdes« hedder det i beretningen, hvoraf det også fremgår, at »det er en naturlig politisk forventning, at en minister søger at rette op på forholdene, hvis rimelige servicemål generelt ikke indfries«.

Ministeriet har været uvidende om, hvorvidt tidsfristerne for behandling blev overholdt, og om kræftpatienter har fået tilbud om hurtigere behandling i Danmark eller udlandet. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at kun tre ud af 77 patienter, der bad Sundhedsstyrelsen om hjælp, fik et tilbud om hurtigere behandling. Kun to patienter fik at vide, at de havde ret til at finde et behandlingstilbud: »Sundhedsstyrelsen burde have oplyst betydeligt flere patienter om denne ret, idet styrelsen langtfra har sagsbehandlet alle henvendelser om enkeltpatienter individuelt«, skriver rigsrevisorerne.

Læs Rigsrevisionens beretning på: www.rigsrevisionen.dk/media(446,1030)/Beretning_om_maksimale_ventetider…

National strategi for sundheds-it

> København

Bedre behandling og effektiv service er målet for den netop offentliggjorte nationale strategi for digitalisering i hele sundhedsvæsenet - både offentlige og private sygehuse, praktiserende læger, speciallæger, hjemmepleje mv. Ambitionen er, at læger og andre behandlere får adgang til de nødvendige helbredsoplysninger, uanset hvor i sundhedsvæsenet borgeren søger behandling eller råd om forebyggelse. Et andet mål er at give borgerne de bedste muligheder for at søge informationer om deres egen sundhed.

Den nye strategi lægger op til en trinvis videreudvikling af it i sundhedsvæsenet. Den vil basere sig på overskuelige projekter, og lokale og regionale erfaringer får en afgørende rolle for udviklingen.

Samtidig lægger strategien vægt på et stærkere samarbejde mellem alle aktører i sundhedsvæsenet.

»Strategien er ambitiøs i sin målsætning om at digitalisere sundhedsvæsenet, og det signal er jeg glad for, at vi er enige om at sende. Samtidig er der et fornuftigt fokus på trinvis udvikling i stedet for store »big bang«-projekter. Der er også lagt op til, at vi kan afprøve nye ideer i mindre skala og få værdifulde erfaringer, der gør, at vi kan satse på de bedste systemer og være på forkant med den teknologiske udvikling«, udtaler Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner.

Den nye strategi er udarbejdet af Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark (SDSD), som er en fælles organisation dannet af staten, Danske Regioner og KL.

Se hele den nye strategi på www.sdsd.dk

Nye ansigter i Yngre Læger centralt

> Yngre Læger

På Yngre Lægers repræsentantskabsmøde i slutningen af november blev Thomas Pasgaard, reservelæge ved Regionshospitalet Herning, valgt ind i Yngre Lægers bestyrelse. Samtidig blev Morten Gustav Poulsen, reservelæge ved Århus Universitetshospital/Århus Sygehus, valgt som Yngre Lægers politiske redaktør. De nyvalgte erstatter henholdsvis Susanne Hartvig Hartzen og Morten Charles på posterne.

Ny søgemaskine på Læger.dk og Ugeskriftet.dk

Lægeforeningen har lanceret en ny søgemaskine på Læger.dk og Ugeskriftet.dk. Layoutet er mere brugervenligt, og det er muligt på Læger.dk at søge videre i flere forskellige underkategorier som fx »Nyheder«, »Attester«, »Løn og overenskomster« eller »Kurser«. På Ugeskriftet.dk kan man - ud over simple og avancerede søgninger på fx forfatter, abstrakt eller overskrift - også søge både job, praksis og vikariater via i Jobbasen.

Søgemaskinen viser kun de resultater, man har ret til at se. Derfor er det en god ide at logge ind - det giver flest resultater.

Gruppelivsforsikring

> Medlemsregistreringen

Præmien for 2008 vedrørende Lægeforeningens gruppelivsforsikringer opkræves i januar 2008 til forfald primo februar.

Årsagen til denne ændring er, at vi er i gang med forhandlinger med Forenede Gruppeliv vedrørende en forbedring af dækningen i Lægeforeningens gruppelivsforsikringer. Der forhandles bl.a. om udbetaling af et beløb ved kritisk sygdom. Disse forhandlinger er endnu ikke afsluttet.

Materiale vedrørende forbedringerne samt udbetalingssummerne udsendes i løbet af januar måned.

Det skal bemærkes, at præmien for 2008 til hhv. FAS' og PLO's gruppelivsforsikring opkræves i december til forfald primo januar måned 2008.

Oplysning om udbetalingssummer m.m. vedrørende disse to forsikringer udsendes primo januar.