Skip to main content

Ind- og udland

Journalist Klaus Larsen, kll@dadl.dk

3. okt. 2008
8 min.

Politisk kovending rykker akutsygehus fra Gråsten til AabenraaMed den nye placering lever regionen op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende patientgrundlaget. Samtidig får akutsygehuset i Kolding et mere overskueligt patientgrundlag i forhold til den oprindelige plan.

Planerne om at bygge et nyt sygehus i Gråsten i Sønderborg Kommune er lagt væk. I stedet skal akutsygehuset ligge i Aabenraa, hvor det eksisterende sygehus udbygges. Den politiske kovending blev en realitet på regionsrådsmødet mandag, og hermed følger politikerne i Region Syddanmark den holdning, langt de fleste af høringssvarene har givet udtryk for. Og det er godt, både set ud fra et lægeligt synspunkt og ud fra hensynet til patienterne, mener Lægekredsforeningen for Syddanmark:

»Vi er overordentlig tilfredse med den seneste udvikling, og det er helt i tråd med vort høringssvar, uden at vi dog vil tage æren for det«, siger kredsforeningens formand, praktiserende læge Poul Sigh.

»Med et akutsygehus i Aabenraa lever regionen op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om et patientgrundlag på ikke under 200.000 indbyggere, og det ville ikke have været tilfældet med en placering i Gråsten. For patienterne betyder dette, at de får et mere sammenhængende sundhedssystem. En placering i Gråsten ville ganske rigtigt have givet større mulighed for samarbejde over landegrænsen, men vi foretrækker en planlægning med de øvrige sygehuse i regionen i stedet. Det åbner den nye plan i højere grad for. Med den nye placering af akutsygehuset får nogle patienter ikke så langt, som de ellers ville have fået, men der vil også være dem, der får længere. Så der er fortsat behov for den udbygning af den præhospitale indsats, vi også peger på i vort høringssvar«.

Lægekredsforeningen for Syddanmark og Læge-foreningen har været sammen om høringssvaret. Her peges der bl.a. på, at hele regionen bør dækkes af lægebiler.

Kolding-udvidelse rammes

Beslutningen om at lægge akutsygehuset i Aabenraa og ikke i Gråsten får ikke kun betydning i det sønderjyske område. Den betyder også, at akutsygehuset i Kolding får et mindre patientgrundlag end først planlagt og derfor også skal udvides mindre end planlagt. Og det har ledende overlæge på akutenheden på Kolding Sygehus, Christian Backer Mogensen, det udmærket med:

»Vi kunne godt have håndteret et patientgrundlag på 360.000, men vi ser jo også gerne, at der er balance i regionen som sådan, og det er en fornuftig løsning, at vi nu kommer ned på et patientgrundlag på 300.000. Tingene kan blive for små, men de kan altså også blive for store med de logistiske problemer, det kan medføre. Med dette grundlag får vi en fornuftig volumen, og dertil kommer, at vi får større muligheder for at samarbejde med akutsygehuset syd for os. Med en placering i Aabenraa er afstanden mere fornuftig, og det vil lette samarbejdet. Og så synes jeg jo, det er godt for sønderjyderne, at de får et centralt placeret akutsygehus«.

Med den nye beslutning har regionspolitikerne altså opnået at ændre patientgrundlaget for to akutsygehuse. I Gråsten ville det have ligget under Sundhedsstyrelsens anbefalinger, mens det i Kolding ville være lige i overkanten. Nu kommer begge akutsygehuse til at ligge fornuftigt inden for de anbefalede rammer.

Psykiatri skal samles

Sønderborg er den store taber. Det anslås, at Søn-derborg Sygehus vil miste omkring 1000 arbejdspladser i takt med, at sygehuset i Aabenraa udbygges. Sønderborg skal være specialsygehus med akut medicin og planlagte aktiviteter. Og skuffelsen er ikke mindst stor i Sønderborg, fordi den oprindelige aftale betød, at området mister det psykiatriske sygehus, der i dag ligger i Augustenborg. Det er fortsat meningen, at psykiatrien skal samles i Aabenraa, men den beslutning håber Sønderborg kan ændres.

Sygehuset i Aabenraa forventes færdigt udbygget som akutsygehus omkring 2018. Det bliver på 94.000 kvadratmeter og dermed fire gange så stort som det nuværende sygehus. Strukturen i Region Syddanmark er hermed på plads og betyder akutsygehuse i Esbjerg, Kolding, Aabenraa, Odense og Svendborg.

af journalist Kurt Balle Jensen, ps-press.dk

Hver anden ung har røget vandpibe
> Odense

Næsten halvdelen af elever i niende klasse har prøvet at ryge vandpibe. Det viser en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet. Det er en højere andel end i andre lande, ikke alene i Vesten, men også i Mellemøsten, hvor traditionen stammer fra.

Vandpiberygning giver de samme sundhedsskader som cigaretter, da røgen indeholder de samme skadelige stoffer, og kun ganske små mængder filtreres fra af vandet.

Tallene om unges vandpiberygning stammer fra den omfattende undersøgelse »Unges hverdag« - en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse, hvor der indgår data fra unge, der gik i 7., 8. og 9. klasse i henholdsvis 2005, 2006 og 2007.

Lærere vil også på privathospital
> Region Sjælland

Nu er også skolelærere begyndt at forsikre sig, så de kan blive behandlet på privat hospital. Lærernes Indkøbscentral, LIC, tilbyder sine 175.000 medlemmer en privat behandlingsgaranti på kun 10 dage mod en årlig præmie på 1.650 kr.

Foreløbig har 2.000 medlemmer købt forsikringen i den måned, ordningen har været gældende. Henrik Byrnel, kortchef i LIC, venter at yderligere 5.000 vil tegne forsikring i løbet af de kommende par år, oplyser DR Region Sjælland.

Astman vil slække på behandlingsgaranti
> Region Nord

Kun patienter med alvorlige sygdomme skal behandles inden for en måned; andre kan godt vente i op til to måneder.

Det siger den nordjyske regionsrådsformand Ulla Astman Nielsen (S), som ønsker at slække på den behandlingsgaranti, som skal sikre alle patienter behandling inden for en måned.

Hun ser det ifølge DR Nordjylland som et problem, at regionerne skal bruge millioner på at sende patienter til private sygehuse, når de ikke kan blive behandlet på et offentligt sygehus inden tidsfristen.

»Vi må finde en mere fornuftig måde at indrette behandlingsgarantien på. Det er ikke i samfundets interesse, at det koster så mange penge«, siger Ulla Astman Nielsen.

Inden længe stopper Folketinget behandlingsgarantien midlertidigt for at indhente de lange ventelister efter forårets konflikt. Ulla Astman Nielsen ønsker ændringerne ført ud i livet, når garantien træder i kraft igen 1. juli næste år.

I år bruger Region Nordjylland 40 mio. kr. mere på privatbehandling end sidste år.

Helse: Liv efter bladdøden
> København

Bladet Helse er nu sikret et fortsat liv, om end under ny ledelse. Et nydannet A/S, »Helse Active Living«, skal stå for udgivelsen. Det ejes af Jull Jørgensen Holding, Forlaget Ny Videnskab og reklame- og pr-firmaet Vermø A/S.

De tre parter ejer hver omkring en tredjedel og har tilsammen betalt fem mio. kr. for at overtage det velrenommerede blad.

Helse har hidtil været fondsejet og haft et almennyttigt, sundhedsfremmende sigte. Det vil det fortsat have efter overgangen til privat aktieselskab, hedder det i en pressemeddelelse fra Vermø A/S.

Bestyrelsen tæller blandt andre adm. dir. i Pharma Nord, Eli Wallin. Pharma Nord er en af landets største producenter af kosttilskud og naturlægemidler. En stor del af produkterne er ikke godkendt til salg i Danmark, men eksporteres. For to uger siden viste DR's Forbrugerprogram »Kontant«, at produkterne, tilsyneladende med firmaets vidende, bliver købt af danskere via internetsider hjemmehørende i udlandet. En trafik, som fødevareminister Eva Kjer Hansen lovede at se nærmere på.

Forlaget Ny Videnskab udgiver bl.a. bøger om naturlægemidler og kosttilskud.

Stor stigning i britiske hospitalsinfektioner
> England

Hospitalsinfektioner med den resistente stafylokokbakterie MRSA eller med Clostridium difficile har kostet næsten 37.000 patienter livet i Englands og Wales' offentlige hospitalsvæsen i tiåret 1997-2007.

Ifølge søndagsavisen The Observer skyldes lidt over 26.000 af dødsfaldene C. difficile. Og dette antal kan tilmed være undervurderet, da C. difficile-relaterede dødsfald blandt patienter under 65 år ikke blev registreret inden april 2007.

En talsmand for det britiske sundhedsministerium mener dog, at en halvering i antallewt af MRSA-tilfælde i England fra 2004 til 2008 viser, at kampen for at bekæmpe hospitalsinfektioner bliver grebet rigtigt an.

Fra april næste år skal flere patienter screenes for MRSA og C. difficle ved indlæggelse på hospital, eller før behandling indledes.

Kosttilskud ikke bedre mod slidgigt end placebo
> København

To populære kosttilskud - glukosamin og chondroitin - som mange bruger imod slidgigt og ledsmerter, synes ikke bedre egnet end placebo til at bremse tab af knæets ledbrusk.

Det er resultatet af en undersøgelse, som er sponsoreret af det amerikanske National Center for Complementary and Alternative Medicine.

Undersøgelsen bekræfter andre studier, som har vist, at præparaterne har ingen eller i bedte fald ubetydelig effekt på tabet af brusk. Ifølge et ledende medlem af forskergruppen havde ingen af de undersøgte midler vist nogen klinisk væsentlig effekt på slidgigt, skriver bladet New Scientist. Tidligere offentliggjorte resultater fra undersøgelsen viste for to år siden, at midlerne heller ikke havde reduceret smerterne ved slidgigt i knæene, undtagen hos en lille patientgruppe med moderate til svære smerter.

Forskerne fulgte de 572 forsøgspersoner i yderligere 18 måneder og kan altså nu konkludere, at kosttilskudene heler ikke synes at bremse tabet af ledbrusk. Hos 24 pct. af deltagerne, som tog begge produkterne, var slidgigten blevet forværret. Det svarer til andelen i placebo-gruppen.

Det er tidsskriftet Arthritis & Rheumatism, der publicerer undersøgelsen.

Flere kommuner tilbyder ansatte sundhedsforsikring
> København

Flere og flere kommuner tilbyder efterhånden deres ansatte sundhedsforsikringer. Foreløbig har seks kommuner besluttet sig, og ifølge Politiken overvejer mindst 20 andre kommuner, hvordan de skal sammensætte eventuelle ordninger for deres medarbejdere.

Tre af de seks kommuner har socialdemokratiske borgmestre, som hermed trodser partilinjen, som er en principiel modstand mod de private forsikringer.

Vordingborgs borgmester, Henrik Holmer (S) mener imidlertid, at kommunerne er nødt til at kunne matche det private arbejdsmarkeds tilbud.

Få går til privat skadestue
> København

1.550 kroner er mere, end de fleste er parat til at betale for at komme hurtigt til i skadestuen. Siden landets første private skadestue åbnede på Frederiksberg i august, har der kun været 10-15 daglige henvendelser, men hvis det skal løbe rundt, kræver det 40-50 henvendelser, siger initativtageren Henrik Erichsen til Berlingske Tidende. Foreløbig vil han se tiden an frem til august 2009.

Region H til kamp mod stafylokokker
> Region Hovedstaden

Et MRSA-videnscenter i Region Hovedstaden skal rådgive og opspore stafylokokker på hospitaler og plejehjem.

Herved skulle det ifølge overlæge på Hvidovre Hospital, Henrik Westh blive lettere at sikre, at bakterien ikke spredes.

Så sent som i sommer blev der fundet patienter med multiresistente stafylokokker på neonatalafdelingerne på Glostrup Hospital, Rigshospitalet og Hillerød Hospital.

Bakterien vil ikke kunne udryddes helt, siger Henrik Westh til Frederiksborg Amts Avis. »Men vi kan holde det nede på et virkeligt lavt niveau i Danmark. Det er jeg sikker på«, siger Henrik Westh.

Nordjylland har allerede et videnscenter - som anbefalet af Sundhedsstyrelsen - og nu har en bevilling å 2,5 mio. kr. altså sikret, at der fra årsskiftet også kommer et i Region Hovedstaden.

Det nye videnscenter får til huse hos Henrik Westh på mikrobiologisk Afdeling på Hvidovre Hospital.

»Ved at behandle og forebygge MRSA i samfundet kan vi forhindre, at bakterien kommer uopdaget ind på vores hospitaler, hvor der så kan være risiko for smittespredning«, siger Henrik Westh.

Centeret får også en opgave over for kommunale plejehjem, hvor der også her inden for de seneste år har været tilfælde af infektion med MRSA.