Skip to main content

Ind- og udland

Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk
16. okt. 2006
08 min
USA debatterer betaling for donororganer

Mangelen på organer er nu så stor i USA, at landet har taget hul på at snakke om betændte emner såsom ændrede dødskriterier og betaling til donorer.

Omkring 92.400 amerikanere står på venteliste til et organ, fortrinsvist nyrer, mens der er færre end 14.500 donorer, såvel levende som døde, om året, skriver tidsskriftet The Lancet [1].

I fremtiden vil det blive endnu værre, efterhånden som f.eks. forekomsten af sukkersyge i landet stiger, og befolkningssammensætningen ændres mod flere og flere ældre borgere. Den stadig mere desperate situation har affødt seriøs overvejelse af løsninger, der normalt betragtes som uacceptable eller i det mindste stærkt betænkelige. For eksempel en ny definition på, hvornår nogen er død.

Institute of Medicine - et rådgivende organ, som er en del af National Academy of Sciences i USA - foreslog f.eks. i rapporten »Organ donation: opportunities for action« [2] fra maj, en ny standard for, hvornår nogen erklæres død ved hjertestop. Det vil kunne aflaste ventelisterne med omkring 22.000 potentielle donorer, vurderer instituttet.

Og professor i medicinsk etik ved Georgetown University i Washington DC, Robert Veatch, har talt for at ændre hjernedødskriteriet, så f.eks. mennesker i permanent vegetativ tilstand eller koma bliver betragtet som døde i lovens forstand.

Donorbetaling

I øjeblikkets USA, hvor regeringen er stærkt inspireret af det religiøse højre, vil f.eks. en udvidelse af dødskriteriet formentlig være umuligt at gennemføre. Til gengæld kan der være mere politisk fremdrift i en anden ide. Nemlig betaling for organer.

Højrefløjen i USA rummer også stærkt liberalistiske og markedsorienterede strømninger, der anser det for acceptabelt at sælge organer til trængende patienter.

»Dommen er faldet: at forlade sig udelukkende på altruisme er ikke nok«, skrev psykiateren Sally Satel i New York Times for nylig [3]. Sally Satel er tilknyttet et af frimarkedsfrontens højborge, tankesmedjen American Enterprise Institute.

I sit indlæg argumenterer hun for, at betaling for donation af f.eks. nyrer nok kan forekomme stødende, men at det er en bedre løsning end den nuværende situation med et sort marked, international organturisme og ikke mindst mange dødsfald på grund af svigtende organer, der ikke bliver erstattet i tide.

Så hellere et gennemskueligt marked, som dog ikke behøver være totalt frit, men f.eks. kan have faste priser og en høj grad af kontrol. Ellers risikerer man den forskelsbehandling, som ofte fremhæves af modstandere til et betalingssystem som en af de uacceptable virkninger.

»Vi kan simpelt hen ikke ignorere det faktum, at sælgerne først og fremmest kommer til at være de fattige. De fleste velstående mennesker vil ikke sælge deres organer for at få råd til bil nummer tre. De mennesker, der vil sælge deres organer, kommer efter min mening mest til at gøre det som en slags desperat handling«, siger Eric Cohen, leder af afdelingen for bioetik på den konservative tænketank Ethics and Public Policy Center, til The Lancet.

I forvejen er der ikke lige adgang til organer. Mennesker, der har råd til det, har f.eks. i tidens løb indrykket reklamer eller opsat store vejsideplakater, hvor de efterlyser donorer.

Og websiden www.matchingdonors.com gør det muligt for patienter at finde donorer - og vice versa - både i USA og i udlandet. Det er vanskeligt for ikke at sige umuligt at kontrollere, om der er blandet penge ind i sådanne transaktioner, selv om det formelt er ulovligt.

»Utænkeligt« i Danmark

I Danmark er der også mangel på organer, men formand for Nyreforeningen, Stig Hedegaard Kristensen, har meget svært ved at forestille sig en udvikling her i landet hen imod betalingsdonation.

»Det ville være helt utænkeligt. Vi betragter livet som en gave, og det gælder også, når man donerer organer - så er det også en gave«, siger han. I stedet er Nyreforeningen fortaler for en øget indsats for at opspore potentielle donorer på sygehusene - dvs. hjernedøde mennesker. Sammen med Hjerteforeningen har Nyreforeningen for nylig opfordret til etablering af et nationalt center, som skal koordinere en forstærket indsats.

Kilder
  1. Zwillich T. USA confronts looming organ shortage crisis. Lancet 2006;368. www.thelancet.com/search/results?search_mode=cluster&search_cluster=the…

  2. Organ donation: opportunities for action. Institute of Medicine. Maj 2006. www.iom.edu/CMS/3740/24738/34249.aspx

  3. Satel S. Death's waiting list. New York Times 15. maj 2006. www.nytimes.com/2006/05/15/opinion/15satel.html?ex=1156392000&en=ff7797…

Følgende er redigeret af journalist Dorte Jungersen, dortejungersen@hotmail.comSundhed på flere sprog> Århus

Ni udvalgte sygehusafdelinger, 300 praktiserende læger og deres personale, fordelt over hele Region Midtjylland, modtager i disse dage spørgeskemaer med posten. Skemaerne vedrører kommunikationen med etniske minoritetspatienter med særligt fokus på tolkning.

På baggrund af spørgeskemaerne vil der senere blive lavet interview med sygehuspersonale, personale hos de praktiserende læger, tolke og patienter fra etniske minoriteter.

»Undersøgelsen er vigtig, fordi både danske og internationale undersøgelser viser, at patienter fra etniske minoriteter har dårligere adgang til - og lavere tilfredshed med - sundhedsvæsenets tilbud. Sprogforbistringer får en del af skylden«, siger projektkoordinator Stina Lou fra Kompetencecenter for Folkesundhed i Region Midtjylland.

Fælles etisk nævn> København

Et fælles etisk nævn for hele sundhedsområdet til afløsning af de eksisterende tre for henholdsvis lægerne, apotekerne og lægemiddelindustrien. Sådan lød i den forgangne uge Lægemiddelindustriforeningens (Lif) udspil til Apotekerforeningen og Lægeforeningen.

Med den brede politiske aftale, som næsten alle partier i Folketinget indgik før sommerferien om blandt andet reklamereglerne, blev en del »knaster«, som tidligere stod i vejen for dannelsen af et fælles nævn, ryddet af vejen, lød Lifs vurdering. Herunder opfordringen til åbenhed om alle nævnsafgørelser i sager om samarbejdet mellem sundhedspersoner.

Lægeforeningen hilser det velkomment, at lægemiddelindustrien pludselig »har foretaget en kovending« og nu er åben over for ideen om et fælles etisk nævn for hele sundhedsområdet:

»Vi afklarede vores holdning for flere år siden, og vi har de sidste par år advokeret for, at sager mellem sundhedspersoner og industrien skulle vurderes af et fælles uafhængigt nævn, dannet af parterne. Det er faktisk en del af den lægemiddelpolitik, som Lægeforeningens repræsentantskab vedtog på årsmødet i foråret, så det er ikke en ide, som lægemiddelindustrien har fået«, udtaler Lægeforeningens formand, Jens Winther Jensen. Lægeforeningen forhandler for øjeblikket med Lif om en fornyelse af de gældende samarbejdsaftaler - herunder drøftes også tankerne om et fælles etisk nævn, der skal bedømme industriens og lægers overtrædelse af aftalen: »Derfor undrer vi os over, at Lif pludseligt udsender pressemeddelelser, hvor de foregiver, at de har fået en lys ide. Men uanset det, kan Lif trygt regne med, at vi er med på ideen«, siger Jens Winther Jensen.

Garantiklinikker> FAS

Overlægeforeningen har i et tidligere indlæg i Ugeskriftet (2006;168:2598) formuleret sine synspunkter vedr. sammenhængen mellem det offentlige behandlersystem og private behandlingssystemer, herunder vedrørende de såkaldte »garantiklinikker«.

Dette aktualiseres nu ved, at Forberedelsesudvalget for Region Midtjylland har besluttet sig for allerede i 2006 at indgå aftaler om etablering af sådanne ved sygehusene i regionens sygehuse.

Formålet angives at være at opbygge en elektiv kapacitet ved regionens sygehuse, men i bund og grund drejer det sig naturligvis om at hjemtage flest mulig af de penge, sygehusene i 2005 har anvendt til betaling for ydelser på private sygehuse.

Overlægeforeningen er åben for nyskabelser i det offentlige sygehusvæsen men finder det vigtigt, at »garantiklinikker« opfylder de sædvanlige krav til faglighed, kvalitet og sikkerhed, ligesom det forventes, at undervisningspotentialet udnyttes.

Da der er tale om meraktivitet, er det vigtigt, at der indgås aftaler om vilkår og honorering, og at meraktiviteten tilrettelægges på en sådan måde, at arbejdsforholdene opfylder kravene i arbejdsmiljøloven og hviletids- og fridøgnsreglerne i overenskomsten.

Bestyrelsen besluttede, at foreningen tilskriver alle overlæger ansat ved sygehuse i den kommende Region Midtjylland mhp. at orientere om - herunder at understrege, at evt. deltagelse i arbejdet på sådanne »garantiklinikker« er fuldstændig frivilligt - hvorfor man ikke kan pålægges dette arbejde og ej heller bør kunne pålægges at opgive andet ekstraarbejde til fordel for »garantiklinikken«.

Se hele Overlægeforeningens nyhedsbrev på www.lager.dk

Ny enhed skal sikre kvaliteten i almen praksis> København

Praktiserende læge Søren Friborg skal stå i spidsen for en nyoprettet almenmedicinsk kvalitetsenhed (DAK-E), som skal sikre en højere grad af kvalitet og sikkerhed i den alment praktiserende læges hverdag til gavn for både patient og læge. Fokus vil specielt være på forebyggelse, patienter med kroniske lidelser samt den del af patientforløbet, der foregår mellem almen praksis og hospitalerne.

DAK-E etableres som led i den nye overenskomst mellem PLO og SFU. Heri blev man enige om at oprette en fond for kvalitetsudvikling i almen medicin og herunder oprette DAK-E til at stå for den centrale kvalitetsudvikling.

Søren Friborg har tidligere stået i spidsen for Det almenmedicinske kvalitetsprojekt (DAK-projektet), der fra 2003 til 2005 havde som formål at fremme kvalitetsudviklingsinitiativer i almen praksis, og får nu som faglig chef i DAK-E til opgave at udbrede disse resultater til de praktiserende lægers hverdag.

Kræft er hyppigste dødsårsag> København

Korrigeret for alderssammensætning er dødeligheden i Danmark faldet 8,1 pct. fra 2000 til 2005, fremgår det af de nyeste tal fra Sundhedsstyrelsens Dødsårsagsregister. Den aldersstandardiserede dødelighed pr. 100.000 indbyggere er faldet fra 1.072 i 2000 til 985 i 2005.

Dermed fortsætter en trend med relativt kraf-tige fald i dødeligheden, særligt inden for det sidste årti.

De største bidrag til den faldende dødelighed for både mænd og kvinder kommer fra færre døde som følge af hjertesygdomme, kræft og ulykkestilfælde. Især hjertesygdomme er i kraftig tilbagegang, og siden 2000 er hjertesygdomme ikke længere den hyppigste dødsårsag.

Selvmord som dødsårsag er ligeledes relativt kraftigt aftagende. Antalsmæssigt udgør dette ikke en dominerende dødsårsag, men forholdsmæssigt observeres mere end en halvering fra 1990 til 2005.

Færre dør af hjertesygdomme og kræft, og vi lever generelt længere end tidligere. Bedre behandling og halvt så mange rygere over tyve år er væsentlige forklaringer på den gode statistik, mener Sundhedsstyrelsen.

I dag bliver danske mænd i gennemsnit godt 75 år, mens kvinderne når at runde 80 år.

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen