Ind- og udland

Ingen fremmed mægling - vi kan selv!

Afdelingsledelserne på Gentofte Hospital var meget lidt begejstrede ved udsigten til et pilotprojekt om at tilbyde mediation til utilfredse patienter. Paradoksalt nok fik det, om end på en lidt bagvendt måde, den virkning, som projektet tilsigtede.

Mægling i stedet for konfrontation, frustration og efterfølgende klagesag - det var visionen, da Gentofte Hospital og Lægeforeningen i 2007 sammen søsatte et pilotprojekt, der - håbede man - kunne pege fremad mod en opblødning af det rigide klagesystem.

Projektet, som havde sit udspring i Lægeforeningen, var også en slags prøveballon for Lægeforeningens forslag til et nyt patientklagesystem, som bl.a. indeholder ideen om en patientombudsmand.

Desværre led mediatorinstitutionen på Gentofte Hospital tilsyneladende en stille død.

Ideen var ellers god: Hvis en patient eller pårørende ønskede at klage over behandlingen eller et dårligt forløb, skulle hospitalet tilbyde en mæglingssamtale. Det ville - mente man - være et godt alternativ til en traditionel klagesag, og måske kunne man tilmed undgå, at sagen endte som en umådeligt langstrakt og for alle parter ubehagelig sag i Patientklagenævnet.

Men da det første halve år var gået, var der endnu ingen, der havde henvendt sig til den særligt tilknyttede, udefra kommende mediator. Forsøgsordningen blev forlænget, og i efteråret fik afdelingerne et spørgeskema; styregruppen ville blandt andet gerne høre, om man overhovedet havde forsøgt sig med mediation, og afdelingsledelserne blev indkaldt til samtale »med henblik på ændret adfærd«, som det neutralt hed i en lokal rapport om klagesager.

Spørgeskemaerne viste, at der på 10 afdelinger kun i ét tilfælde var sagt ja til ét tilbud om mediation.

Holder ideen bare ikke i virkeligheden?

»Jo«, mener specialkonsulent Anne-Mette Midt-gaard, »men den skal have et anderledes set-up«.

Anne-Mette Midtgaard, der har en fortid som oversygeplejerske på Gentofte Hospital, mener for det første, at en del måske kløjs i selve ordet me-diation; det smager for meget af ungdomsforbrydere, kriminalforsorg og konflikter.

Men hovedproblemet var nok, at afdelingsledelserne, når det kom til stykket, hellere ville holde sagen inden for deres egne fire vægge og mente, at de sagtens kunne håndtere det selv uden hjælp »udefra«.

Det var selvfølgelig ikke så godt for mediatorprojektet; til gengæld mener Anne-Mette Midtgaard, at det har haft den positive bivirkning, at afdelingsledelserne blev mere opmærksomme på dialogen som virkemiddel:

»De tog måske flere samtaler med patienter, der klagede, end de havde gjort tidligere«.

Vi kan godt selv!

Projektet var bestemt ikke en fiasko, fastholder vicedirektør på Gentofte Hospital Erik Jylling:

»Som institution var vi selv på forhånd skeptiske mht. om det ville lykkes at få huset selv til at deltage. Vi var i forvejen involveret i en stor ændring i kulturen og tilgangen til patientklager.

Jeg tror, at pilotprojektet løb ind i en periode, hvor vi var på vej igennem et kulturændringsprojekt mht. til at komme klageren i møde. Derfor blev det opfattet som lidt udfordrende, at der nu pludselig skulle involveres en mediator: ,Det er vel en del af lægerollen at kunne tale med folk'.

Erik Jylling deler Anne-Mette Midtgaards opfattelse, at projektet virkede adfærdsændrende ved at gøre afdelingsledelserne mere dialogbevidste:

De havde nok en tilbøjelighed til at se det som et nederlag, hvis man skulle have en mediator - en fremmed! - inden for dørene for at hjælpe med et problem«.

»Men derved påvirkede projektet samtidig afdelingsledelsernes adfærd: Man inviterede lige utilfredse patienter eller pårørende ind til en ekstra samtale og klarede tingene på den måde. Det vil sige: Man påtog sig på en måde selv mediatorrollen, frem for at slippe en fremmed fugl ind«.

Med andre ord: Når patientvejlederen ringede med en potentielt mediationsegnet sag, valgte afdelingsledelserne at håndtere den selv, uden om mediatorprojektet, men gjorde det så at sige i projektets ånd.

En lære, som begge har uddraget af forløbet, er - som formuleret af Anne-Mette Midtgaard: »Man skal sætte tidligere ind, så man ved enhver ansats til utilfredshed inviterer til en dialog, snarere end at vente og gøre det til konfliktløsning og mægling«.

Nedenstående kortnyt er redigeret af journalist Dorte Jungersen, dortejungersen@hotmail.com
Kvinder dropper screeninger

> København

Hver fjerde kvinde møder ikke op, når de bliver indkaldt til test for livmoderhalskræft. Og mindst 15 procent af de indbudte til mammografiscreening tager heller ikke imod tilbuddet. Det skriver Dagbladenes Bureau.

Mere end halvdelen af dem, der dør af livmoderhalskræft, er ifølge Kræftens Bekæmpelse aldrig blevet undersøgt, hvilket får professor Elsebeth Lynge fra Institut for Folkesundhedsvidenskab til at efterlyse, at det bliver endnu nemmere at blive undersøgt for livmoderhalskræft.

»Man kunne godt forsøge at gøre det mindre omstændeligt, så folk ikke skulle bestille tid hos lægen, men kunne ,droppe' ind og blive undersøgt for eksempel et centralt sted«, siger Elsebeth Lynge til bureauet.

Privathospitaler har kronede dage

> København

I alt 642 mio. kroner. Så meget betalte regionerne i de første syv måneder i år for at patienter kunne blive behandlet på private sygehuse. Tallet for samme periode i 2007 var 374 mio. kroner. Det fremgår af en ny opgørelse fra Danske Regioner.

»Patienterne og pengene fosser over til de private sygehuse. De private er kommet for at blive, men disse tal er udtryk for, at de bliver favoriseret på en helt urimelig måde«, siger formand for Danske Regioner, Bent Hansen.

Regionerne forventer, at behandling af patienter på private sygehuse - på det offentliges regning - løber op i over en mia. kroner inden udgangen af 2008.

Frit sygehusvalg er socialt retfærdigt

> København

Det frie sygehusvalg er kommet for at blive. Det fremgik af statsminister Anders Fogh Rasmussens tale forleden ved indgangen til det nye folketingsår.

»Vi vil sikre det frie sygehusvalg. Det frie sygehusvalg er midlertidigt sat på standby som følge af konflikten. Vi indfører det automatisk igen med virkning fra den 1. juli 2009. Det frie valg har været en afgørende drivkraft for at øge aktiviteten på sygehusene. Og det frie valg, hvor pengene følger patienten, har sikret et socialt retfærdigt frit valg. Et frit valg for alle - uanset pengepungens størrelse«.

Statsministeren benyttede endvidere talen til at love mere arbejdskraft: »Vi vil tiltrække kvalificeret sundhedspersonale fra udlandet. Vi vil udnytte de nye muligheder for øget arbejdstid i de offentlige overenskomster. Og vi vil sætte turbo på initiativer, som kan fremme fleksible uddannelser og fleksibel arbejdsdeling inden for sundhedsvæsenet«.

Abortgrænse under pres

> København

Abortgrænsen bør rykkes fra 12. til 18. uge, og det bør ikke længere være et abortråd af eksperter, der afgør, om gravide kan få lov til at få foretaget en sen abort.

Det mener flere læge r, der ifølge Berlingske Tidende presser på for at ændre grænsen.

»Hvis et par får påvist, at deres barn f.eks. vil mangle en arm eller have mongolisme, hvem skal så tage stilling til, om de kan håndtere at have sådan et barn?

Parret selv efter min mening. Det er forældet, at der skal en fremmed psykolog, gynækolog og socialrådgiver til at træffe den beslutning. Og det burde også indebære, at man hæver grænsen til 18 uger«, udtaler professor Øjvind Lidegaard fra Gynækologisk Klinik på Rigshospitalet. Han tilføjer, at det også er holdningen i bestyrelsen for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi.

En ny opgørelse viser, at antallet af tilladelser til aborter efter udløbet af 12. svangerskabsuge er vokset fra 574 i 1998 til 821 sidste år.

De fleste tilladelser til abort gives i ugerne efter nakkefoldsskanningen (11.-13. uge) og misdannelsesskanningen (18.-20. uge),

Etisk Råd har i anledning af den verserende debat henvist til deres udtalelse fra 2007, hvor rådet ikke fandt grund til at ændre på grænsen.

Frit sygehusvalg hitter ikke

> København

MetroXpress har undersøgt de offentlige sygehuses ventelister og fundet frem til, at man kan spare mere end et års ventetid ved målrettet at gå efter det sygehus, der har den korteste ventetid.

Men på sygehusene med de korteste ventetider oplever man ikke en øget søgning, hvilket får Karsten Skawbo-Jensen, formand for Patientforeningen Dan-mark, til at kritisere sygehusene for at være for dårlige til at gøre patienterne opmærksom på muligheden for selv at vælge sygehus. Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, giver imidlertid over for avisen udtryk for, at han har »stor tillid« til, at patienter, der ikke vil vente på at få behandling, taler med deres egen praktiserende læge: »Han er ofte den nærmeste rådgiver i denne sammenhæng, og han kan hjælpe med mulighederne for at blive behandlet på enten privathospital eller et andet offentligt sygehus«, siger Bent Hansen.

Skal vi skrotte Overlægeoverenskomsten?

> Overlægeforeningen

Eller skal vi på konkrete afdelinger for en periode suspendere aftalen?

Spørgsmålene har baggrund i et ønske fremsat under de afsluttede forhandlinger om OK-08, der udmundede i en aftale mellem Danske Regioner, Yngre Læger og Foreningen af Speciallæger. Det blev her aftalt, at der i perioden frem til næste forhandling skal igangsættes et fælles projekt om speciallægers arbejds- og vagttilrettelæggelse.

Formålet er bl.a. på baggrund af konkrete pilotprojekter om ændrede former for vagt- og arbejdstilrettelæggelse at få analyseret behovet for speciallægers (herunder overlægers) tilstedeværelse og vagtfunktioner i et sygehusvæsen under konstant forandring. Ønsket er også at evt. nye tiltag på overenskomstområdet i et vist omfang kan valideres, inden de bliver gjort til egentlig overenskomsttekst.

Danske Regioner inviterer til et internt temamøde om dette den 18. november og opfordrer bl.a. ledende overlæger til at deltage samt efterfølgende planlægge og afholde forsøg på lokale afdelinger. Overlægeforeningen orienterer senere om projektet og dets muligheder på baggrund af, at foreningen med tre bestyrelsesrepræsentanter får sæde i en nedsat styregruppe.

»Viljen fra vores side er til stede«, udtaler foreningens næstformand, Mogens Hüttel, »men det kræver også, at den ensidige ,kreativitet' vi har mødt fra enkelte hospitalers side, allerede inden underskriften på den nye overenskomst var tør, ikke bliver demonstreret«.